0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg
Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg 10.0 Forekomsten af ulykker 10.0 Forekomsten af ulykker 3 10.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 4 10.2 De typiske ulykker 4 10.3 Ulykker ved fald 5 Dødsulykke 10.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 6 10.5 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner 7 10.6 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer 8 10.7 Ulykker ved transportmidler 9 10.8 Ulykker med maskindele 10 10.9 Ulykker med udstrømning og fordampning mv. 10 10.10 Ulykker med mobile arbejdsmaskiner 11 10.11 Andre ulykker 11 I perioden 1993-1999 er der anmeldt i alt 624 arbejdsulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg, dvs. mellem 80 og 100 ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på 2.040 personer (DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 43,7 ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Delbranchen er lille og beregningerne er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 10 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt Dødsfald 1 1 Andre alvorlige ulykker 13 7 5 11 7 9 11 63 Anmeldte ulykker i alt 81 77 78 98 98 100 92 624 Tabel 10 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Kloakvæsen og rensningsanlæg i perioden 1993-1999. Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Kloakvæsen og rensningsanlæg har haft 1 dødsulykke i perioden 1993-1999 og 63 andre alvorlige ulykker, hvoraf 62 er knoglebrudsskader og 1 er skade på omfattende dele af legemet. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de alvorlige skader for denne branche er på 4,4 ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Den ene dødsulykke er en faldulykke. De fleste knoglebrudsskader er sket på hænder og fingre (33). Der er dog også knoglebrudsskader på ben og fødder (22) og andre kropsdele (7), som må medtages i overvejelserne om forebyggelsestiltagene. Ulykker med andre væsentlige skadetyper Det er desuden væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (249), hvoraf der i 38% af tilfældene er tale om rygskader (95) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (86) og på arme, hænder og fingre (54) samt på andre kropsdele (14). Sårskaderne er den næsthyppigste skadetype i denne branche (107), hvoraf en stor del rammer andre kropsdele end arme/hænder/ben/fødder (45), mens sårskader på fingre (33), på arme/hænder (12) og ben/fødder (17) dog også forekommer. Bløddelsskaderne (70) fordeler sig med flest tilfælde på ben og fødder (30), samt på arme/hænder/fingre (21) og på andre kropsdele (19). Der er et relativt stort antal forgiftningstilfælde i denne branche (55). Desuden er der registreret brandsårsskader (15), ætsningsskader (12) og uoplyste skader (53). Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s September 2000 3
10.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 10.3 Ulykker ved fald Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO. Inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg sker 74% af ulykkerne ved følgende arbejde: Håndværksarbejde, herunder smedearbejde Renovationsarbejde Chaufførarbejde Procesarbejde Jord- og betonarbejde Kloakarbejde Teknisk arbejde, herunder laborantarbejde 10.2 De typiske ulykker 100 ulykker 83 ulykker 79 ulykker 69 ulykker 58 ulykker 38 ulykker 33 ulykker Der er 8 typiske ulykker, som omfatter 71% af de anmeldte ulykker inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper: 1. Ulykker ved fald (177), herunder fald til lavere niveau (38), fald i samme niveau (74) og snubleulykker (65). 2. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (81). 3. Ulykker i forbindelse med brug af håndværktøj (49). 4. Ulykker ved håndtering af enkeltelementer (43). 5. Ulykker med transportmidler (32). 6. Ulykker med maskindele og styresystemer (23). 7. Ulykker med udstrømning/fordampning mv. (20). 8. Ulykker med mobile arbejdsmaskiner (15). De 177 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau med 38 tilfælde, fald til samme niveau med 74 tilfælde og snubleulykker med 65 tilfælde. Faldulykkerne rummer 1 dødsulykke og 19 knoglebrud. De øvrige skadetyper er 109 forstuvninger, 13 sårskader, 21 bløddelsskader, 1 forgiftningstilfælde samt 13 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Fald til samme niveau og snubleulykkerne sker primært i forbindelse med skadelidtes almindelige færden på især trapper og gulve, samt ved ind- og udstigning af biler. Fald til lavere niveau sker især ved arbejde på stiger, platforme eller andre arealer, samt ved færden på trapper. Fald i samme niveau sker primært, fordi skadelidte glider i noget, der ligger på gulvet eller trappen (47). Desuden sker en del af faldene i samme niveau, fordi man falder over genstande, der ligger på gulvet (12). I en meget stor del af disse ulykker skyldes faldet våde og glatte gulve eller trapper. I en del tilfælde er der angivet sne- og isbelagte overflader som ulykkesårsag. Stort set samtlige snubleulykker sker, fordi den skadelidte kommer til at træde skævt eller snubler over noget, der ligger på gulvet (63). Faldulykkerne til lavere niveau sker også, fordi man snubler over genstande (5), glider i noget (9) eller på anden måde mister balancen (5). Desuden sker en del fald til lavere niveau, uden at der bliver angivet hvorfor (12). Langt størsteparten af disse ulykker sker ved fald på trapper, fra stiger og fra transportmidler. For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger, dvs. overbelastningsskader af ben eller fødder (192). For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der forvolder skaden (431), samt at skadelidte i faldet er ramt imod genstande (109). For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der forvolder skaden (428), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (73). Hvor falder man henne? En del af ulykkerne sker ved fald på trapper (25). En del ulykker sker udendørs på veje og pladser (65). En række faldulykker sker ved brug af stiger (12). En række ulykker er sket på gulve (16). I en meget stor del af faldulykkerne skyldes det våde og glatte flader (26). Desuden sker en del ulykker på grund af sne- og isbelagte flader (21). Enkelte ulykker er sket ved ind/udstigning af lastbiler (7). Enkelte ulykker er sket på platforme og gangbroer (2). Enkelte ulykker er sket i udgravninger og brønde (4). Dødsulykke Afdøde gik ned af trappe, hvor han troede, der var et trin mere ned, end der var, hvilket betød at han trådte hårdt ned i gulvet efter sidste trin. Han forvred knæet, men fik samtidig et kraftigt stød igennem kroppen. Afgik ved døden senere. 4 5
10.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 10.5 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner I 81 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løft, træk eller skub, og hvor der ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen. Der er sket 2 knoglebrud, 73 forstuvninger, heraf en del rygskader, 1 sårskade samt 5 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I langt de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte en genstand, da skaden skete, bl.a. løft af pumper, maskindele, kloakdæksler (44). I en række tilfælde har skadelidte været i færd med at arbejde med en skovl o.l. (7). I de øvrige tilfælde har skadelidte blot flyttet sig fra et sted til et andet. Denne type af ulykker er afgrænset ved alene at omhandle overbelastning af kroppen sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering e.l. Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med et uhensigtsmæssigt løft (44), en uhensigtsmæssig vridning af kroppen (5), et uhensigtsmæssigt skub/træk (12) eller anden uhensigtsmæssig bevægelse (20). Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader primært ved løft, men også ved skub og træk, samt vridning af kroppen. Hvad er det, der løftes? Det er mange forskellige typer genstande, der løftes. De typiske er her nævnt i flæng: Døre/porte, skovle, koste, løftestænger, pumper, græsslåmaskiner, kasser, dunke, containere, slanger, maskindele, plader, kloakdæksler mv. I 49 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med brug af et håndværktøj, hvoraf 31 har været manuelle håndværktøjer og 18 mekaniske håndværktøjer. Der er sket 2 knoglebrud, 4 forstuvninger, 26 sårskader, 4 brandsårsskader, 9 bløddelsskader samt 4 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Denne type ulykker er kendetegnet ved, at skadelidte i ulykkesøjeblikket har været i færd med at arbejde med et håndværktøj. De håndværktøjer, der har være anvendt, er overvejende hamre, hobbyknive, vinkelslibere, håndrundsave, højtryksrensere o.l. Det generelle ulykkesbillede er, at den skadelidte på den ene eller anden måde har mistet kontrollen over sit håndværktøj. I en række tilfælde er værktøjet smutte fra den genstand det blev anvendt på (14). I en række tilfælde er der foretaget en utilsigtet håndtering af værktøjet (19). Den mest almindelige måde at komme tilskade på er, at skadelidte kommer i kontakt med skarpe dele af håndværktøjerne, igen primært knive (14). I en række tilfælde er skaderne sket ved, at skadelidte er blevet ramt af eller på anden måde stødt imod håndværktøjet (18). Hvilke typer håndværktøjer? For de manuelle håndværktøjer er der tale om en række forskellige typer, som her er nævnt i flæng: Hamre, skovle, hobbyknive, skiftenøgler, tænger mv. For de mekaniske håndværktøjer (håndmaskinerne) er der ligeledes tale om forskellige typer, som her er nævnt i flæng: Rydningsværktøj, håndboremaskiner, håndrundsave, vinkelslibere, højtryksrensere mv. 6 7
10.6 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer 10.7 Ulykker ved transportmidler I 43 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med håndtering af enkeltelementer, hvor ulykken alene er opstået ved håndteringen af emnet. Der er sket 6 knoglebrud, 5 forstuvninger, 13 sårskader, 1 brandsårsskade, 6 bløddelsskader, 2 ætsningsskade, 8 forgiftningstilfælde samt 2 uoplyste skader. I 32 tilfælde er der sket en ulykke i forbindelse med brug af et transportmiddel, hvor der ikke er tale om en trafikulykke, dvs. ulykke udenfor offentlig vej. Der er 5 knoglebrud, 12 forstuvninger, 6 sårskader, 5 bløddelsskader, 1 ætsningsskade, 1 brandsårsskade samt 2 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Aktiviteten i ulykkesøjeblikket dækker over en lang række af handlinger, som at gribe fat om, vride, hænge op, tage ned, pakke ud eller ind, åbne, tømme og hælde op, hvor det er måden, det enkelte element håndteres på eller enkeltelementet i sig selv, der skaber ulykkessituationen (19). I en række tilfælde er ulykken sket i forbindelse med selve løftet af enkeltelementet (12). I en række tilfælde har skadelidte blot opholdt sig eller haft sin færden, hvor ulykken er sket (8). I en stor del af ulykkerne er der tale om mistet kontrol eller utilsigtet bevægelse i håndteringen af enkeltelementet, dvs., det glider, vælter osv. (22). I en række tilfælde har skadelidte tabt noget (3). I en række tilfælde skyldes ulykken, at der er sket sprøjt, udsivning, spild, dampsprøjt, overkogning o.l., der har ført til skaden (10). En række af skaderne sker ved kontakt med skarpe, spidse eller ru genstande, primært splinter, spåner mv. (7). Derudover sker skaderne enten ved, at skadelidte bliver ramt af enkeltelementer, der er i bevægelse, (12) eller ved, at skadelidte selv er er ramt imod (5) eller klemt under et enkeltelement (5). I en række tilfælde er skaderne sket ved kontakt med kemikalier mv. (11). Hvilke typer af enkeltelementer? De enkeltelementer, der er tale om i forbindelse med disse ulykker, er af meget forskellig karakter. De typiske er her nævnt i flæng: Containere, paller, stænger, fliser, brosten, rør, uspecificerede kemiske produkter. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket I en række tilfælde har skadelidte enten været fører af eller passager på et transportmiddel, da ulykken skete. Dette er sket i transportmidler som biler og lastbiler mv. (6). I en række tilfælde har skadelidte haft sin færden på transportvejen eller blot opholdt sig i nærheden heraf, da ulykken skete, dvs. han har ikke selv betjent transportmidlet (6). I en række tilfælde har skadelidte løftet, trukket, skubbet eller på anden måde håndteret et manuelt transportmiddel (16). I de fleste tilfælde har skadelidte mistet kontrollen over eller foretaget en uhensigtsmæssig håndtering af transportmidlet (18). I en række tilfælde har skadelidte fået noget ned over sig fra transportmidlet (8). I en række tilfælde er skadelidte blevet klemt under en nedfaldende byrde eller under dele af et transportmiddel (9). Derudover er en del skader sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande i bevægelse. Dette kan være såvel et transportmiddel i sig selv, som det transportmidlet transporterer (14). I en række tilfælde er skaden sket i forbindelse med, at skadelidte er stødt imod transportmidlet (4). Hvilke typer transportmidler? Der er sket enkelte ulykker med kraner og hejseværker (8). Der er sket enkelte ulykker med andre løfteredskaber (4). Der er sket enkelte ulykker med lastbiler (10). 8 9
10.8 Ulykker med maskindele 10.10 Ulykker med mobile arbejdsmaskiner I 23 tilfælde er ulykken alene sket ved kontakt med eller håndtering af dele fra maskiner eller transportmidler. Der er sket 1 knoglebrud, 1 forstuvning, 5 sårskader, 2 brandsårsskader, 5 bløddelsskader, 2 ætsninger, 4 forgiftninger samt 3 uoplyste skader. I 15 tilfælde er der sket ulykker ved brug af mobile arbejdsmaskiner, så som gravemaskiner eller snerydningsmaskiner. Det er sket 3 knoglebrud, 3 forstuvninger, 4 bløddelsskader, 1 ætsningsskade, 3 forgiftninger samt 1 uoplyst skade. Der er altovervejende tale om ulykker i forbindelse med håndtering af slanger og rørledninger. Skadelidte er enten blevet ramt af slangen eller ramt af det, der var inde i slangen, bl.a. kogende vand eller uspecificerede kemiske stoffer, eller skadelidte er kommet til skade, fordi der er gået brud på slange eller rør. Der er sket en række ulykker med bl.a. affalds- og slamsugere, primært i forbindelse med håndtering af slanger (6). De øvrige ulykker er sket med så forskellige mobile arbejdsmaskiner som snerydningsmaskiner, gravemaskiner, læssemaskiner og stråvendere. 10.9 Ulykker med udstrømning og fordampning mv. 10.11 Andre ulykker I 20 tilfælde er ulykken alene sket ved kontakt med udstrømmende kemiske stoffer eller dampe. Der er sket 1 sårskade, 1 brandsårsskade, 3 ætsningsskader og 15 forgiftninger. Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker, hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har været muligt at angive ulykkestypen. Der er i de fleste tilfælde tale om, at skadelidte har indåndet giftige stoffer, som er sivet ud eller fordampet, hvor skadelidte har opholdt sig. Udover enkelte tilfælde med svovlsyre er der ikke oplyst hvilke kemikalier, der er tale om. Såvel laboranter som smede og procesoperatører er blandt de tilskadekomne. Der er sket 10 ulykker med stationære maskiner, bl.a. presse- og stansemaskiner, betonblandemaskiner, søjleboremaskiner, rensetromler, excenterpressere mv. Der er sket 9 ulykker med apparater, primært forskellige laboratorieapparater og -materiel. Der er sket 5 ulykker med kraftmaskiner og forbrændingsmotorer. Der er sket 13 ulykker, hvor det, skadelidte har stået på, er skredet ud, eller hvor materialer er skredet ud og faldet ned over skadelidte. Væltede stiger og væltede kloakdæksler er de typiske her. Der er sket 5 tilfælde med vold. I 2 tilfælde er der tale om håndgemæng imellem mennesker, og i 3 tilfælde er det dyr, der har forvoldt skaden. Der er sket 11 trafikulykker, hvor skadelidte enten har været fører af eller passager på en bil eller lastbil. Sne og is har haft en vis indflydelse på disse ulykker. Der er sket 3 ulykker med brand og 1 ulykke med elektrisk stød. Blandt de mere uoplyste ulykker er en række tilfælde med håndtering af kloakdæksler, ophold i brønde og påvirkning af kemiske stoffer og produkter. 10 11
12