Dansk skanse I Skanse I var den yderste danske skanse på venstre fl øj. Den var bygget til 6 kanoner og havde til opgave at sikre strand- og kystterræn langs Vemmingbund. Den var lukket med vold og grav med palisade og indrettet med et betonstøbt krudtmagasin og et mindre blokhus. Skansen lå for lavt til at kunne optage kampen mod de tyske batterier på Broagerland, men var stærkt udsat for beskydning blandt disse. Den 18. april 1864 om morgenen var skansen og tilstødende løbegrave bemandet med 250-300 mand. Kun én kanon var anvendelig. Efter 6 timers artilleribeskydning indledtes den tyske storm kl. 10. Mod skanse I afsnittet rettedes en stormkolonne på 1000 mand. En del af denne omgik skansen til dels dækket af kystklinten, og angrebet fra alle sider faldt skansen efter en kort kamp. De tyske tab var 55 mand i døde og sårede, de danske omtrent det samme i døde. I dag er skansens indre omrids markeret med hvide betonkantsten. Derudover ses kun ruinerne af krudtmagasinet. Disse giver til gengæld et klart billede af et krudtmagasins konstruktion. En del af skanseterrænet mod syd er styrtet i havet. I strandkanten syd for skansen ligger rester af taget fra det sprængte krudtmagasin.
Dansk skanse II
Dansk skanse III Skanse III hørte til Dybbøl-stillingens små skanser, en kanonplads bygget til fi re kanoner. I front og sider fandtes en voldgrav med palisader, mens skansen bagtil blot var lukket med en palisadevæg forstærket med sandsække. Som den eneste af de små skanser, havde den et betonstøbt krudtmagasin. Sammen med skanse V støttede skansen forsvaret af stillingens centrum, hvor fronten omkring landevejen dannede en bugt ned til den tilbagetrukne skanse IV. Den 18. april 1864 om morgenen var skansen kun bemandet med 19 mand og kun én kanon var brugelig. De nærmeste skyttegrave til begge sider var derimod bemandet. Efter 6 timers artilleribeskydning indledtes stormen kl. 10. Mod skanse II og de tilstødende løbegrave var rettet en stormkolonne på 1000 mand. Efter kort tids kamp faldt skansen og efterhånden også skyttegravene. De tyske tab i dette frontafsnit var på ca. 150 i døde og sårede. De danske var på 50 døde og mange sårede. I dag er der ingen egentlige levn af skanse III. Samtidig er markeringen af voldanlæggets indre afgrænsning med hvide betonkantsten mindre overskuelig, idet den har måttet tilpasse sig formen på det store tyske skanseanlæg som opførtes efter krigen. Mortérer
Dansk Dansk skanse skanse IV IV Skanse IV var Dybbølstillingens stærke, tilbagetrukne skanse med ialt 12 kanoner. Skansen var flankeret af de to mindre, åbne skanser III og V og forbundet med løbe- og skyttegrave. En rullebro i sydøstsiden førte frem til skansen, som var omgivet af en tør voldgrav med palisadehindring. I midten lå et blokhus af træ og langs indersiden af skansens nord- og sydside lå 2 betonstøbte krudtmagasiner. Den 18. april 1864 om morgenen var skansen bemandet med ca. 70 infanterister under kaptajn Lundbye samt artillerister ledet af premierløjtnant Crone. Yderligere ca. 350 mand indgik i skansens forsvar fra de omgivende løbegrave. Kun 4 kanoner fungerede, da de preussiske styrker kl. 10, efter 6 timers artilleribeskydning, stormede skanse IV med 2.400 af de ialt 10.000 mand. Skansen faldt efter ½ times kamp. 50 danskere mistede livet ved skanse IV - blandt andet kaptajn Lundbye - og på tysk side faldt mere end 170 mand. Skansebanken blev udjævnet efter erobringen, og i 1872 rejstes et 22 4 m. højt, preussisk mindesmærke over Dybbølslaget på betonfundamentet til blokhuset. Monumentet, som havde 3 billedrelieffer, blev bortsprængt af ukendte gerningsmænd den 13. maj 1945. Fotografiet er taget fra omtrent det sted, hvor De står nu, og viser skansens sønderskudte indre efter erobringen. Til venstre resterne af det ødelagte blokhus og i baggrunden til højre 2 danske 84 punds forladekanoner mellem to af skansens traverser. De to kanoner i forgrunden er preussiske bagladekanoner som blev opstillet efter skansens fald d. 18 april 1864. Blokhus Travers Danske forladekanoner Her står De Kort over det centrale Dybbølområde med indtegnede forsvarsanlæg og stier. Signaturer: Danske skanser og løbegrave Tyske skanser Stier Redoubt no. IV was together with redoubt no. III and V an important part of the Danish fortifications at Dybbøl in the Danish-German war of 1864. After 10 weeks of siege this defensive position feel together with the remaining Danish fotifications, on the 18 th of April 1864. The redoubtand the surrounding trenches were manned with 420 men, but during the Preussian attack with 2400 troops only 4 of the redoubt s 12 guns were in working order. After the war in 1872 a large Prussian victory memorial was erected on the partly levelled Entrenchment. The monument was blown up by unknown perpetrators in 1945. Ildlinie Krudtmagasin Schanze IV sowie die Schanzen III und V waren, während des Dänisch-Deutschen Krieges von 1864, ein wichtiger Teil der dänischen Befestigung von Dybbøl. Am 18.4.1864 fiel die Schanze, wie auch die übrigen dänischen Stellungen, nach einer zehnwöchigen Belagerung. Die Schanze und die umliegenden Schützengräben waren mit 420 Mann bemannt, jedoch waren nur vier von zwölf Kanonen, während des 2400 Mann grossen Angriffs auf die Schanze, funktionsfähig. 1872 wurde ein grosses, preussisches Siegesdenkmal auf der nun eingeebneten Schanze errichtet. Das Denkmal wurde 1945 von unbekannten Tätern weggesprengt. Kanonstillinger Travers (tværvold) Travers Blokhus Rullebro Preussiske bagladekanoner Tekst / Layout: Arkæolog Karsten Kristiansen Tlf: 86377050 Originalfoto forefindes på Museet på Sønderborg Slot. Det lyse område svarer til det De ser på fotografiet. Rekonstruktion af skanse IV. Ildlinien er markeret i terrænet med hvide betonkantsten. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Gråsten Statsskovdistrikt Tør voldgrav med palisadehindring
Dansk skanse V
Dansk skanse VI Skanse VI var Dybbølstillingens centrale og største skanse. Den var bygget til 16 kanoner og skulle sikre selve centrum. Skansen var helt lukket med vold og grav med stormpæle pæle som stak vandret ud fra skansens volde for at standse angribere. I dens indre stod et blokhus og to betonstøbte krudtmagasiner. Den 18. april 1864 om morgenen lå infanteribesætningen i dækning et stykke bag skansen, mens løbegraven på begge sider var bemandet. Efter 6 timers artilleribeskydning blev skansen stormet. Den danske besætning nåede ikke ind i skansen, før tyskerne stod på voldkronen, og skansen faldt efter få minutters kamp. I dag er der kun få spor tilbage af skanse VI. Den måtte vige for den store tyske skanse, i hvilken De står nu. I dag kan man blot se de sprængte rester af blokhusfundamenter og to udgravede piller fra rullebroskonstruktionen. Markeringen af skansens indre voldafgrænsning med hvide betonkantsten kan virke uoverskuelig på grund af den tyske skanses terrænformer. Redoubt no VI was the largest entrenchment of the Dybbøl post in 1864. It was built for 16 cannon and covered the centre of the post. When the fi nal storming began on April 18th, 1864, the crew of his position were under cover someway behind the redoubt. As a result, the Danes did not reach the redoubt before the Germans were already standing on the top of the rampart, and the position fell after a few minutes battle. Redoubt no VI had to make way for the large German redoubt you are now standing in. Its interior is now marked out with white concrete kerbstones. Schanze VI war 1864 die grösste Scahnze in Dybbøl. Sie war für 16 Kanonen gebaut worden und deckte den zentralen Teil der Stellung. Als der entscheidende Sturm am 18. April 1864 begann lag die Crew etwas hinter der Schanze in Deckung und erreichte die sie deshalb erst, als die Deutschen oben auf dem Wall waren. Die Schanze viel nach wenigen Minuten des Kampfes. Schanze VI musste für die grosse deutcshe Schanze Platz machen, in der Sie jetzt stehen. Das Schanzeninnere ist heute mit weissen Steinen aus Beton gekennzeichnet.
Dansk skanse VII
Dansk skanse VIII Redoubt no VII was a large enclosed entrenchment with ramparts, ditches and palisades, built for 12 cannon. During the storming of April 18th, 1864, this redoubt was bombarded in the beginning with Danish cannon seized from redoubts no. VI and VII. After some fi ghting it was taken by German troops. This is now the redoubt whose original form is most clearly visible. The surrounding ditch is easily made out. In the interior of the redoubt market out with white concrete kerbstones can be seen the excavated blockhouse foundation and the destroyed remains of the gunpowder stores.
Dansk skanse IX Skanse IX lå næstyderst på Dybbøl-stillingens højre fl øj. Den var bygget til 9 kanoner og havde til opgave sammen med skanse X at beskyde det lavtliggende terræn mod nord og vest. Skansen var lukket med volde og grave med stormpæle. Den var indrettet med blokhus og to betonstøbte krudtmagasiner. Den 18. april 1864 begyndte angrebet på stillingens venstre fl øj kl. 10. Skansen deltog med sine kanoner i forsvaret indtil den omkring kl. 11 blev beordret rømmet. Skanse IX var derfor under rømning, da de tyske infanteriangreb satte ind og skansen faldt efter kort tids kamp. Kort tid efter 18. april blev skansen sløjfet for at give plads for en meget større skanse. Det er resterne af denne tyske skanse De står i i dag. Den indre afgrænsning af den danske skanse er angivet med hvide betonkantsten. Endvidere ses det udgravede blokhusfundament og ruinerne af krudtmagasinerne. Umiddelbart syd for den tyske voldgrav fi ndes en soldatergrav med 5 danske og 1 tysk soldat.
Dansk skanse X X
Tysk skanse IX Her har været en kaponiére, dvs. et jorddækket tømmeranlæg, hvorfra man med geværer kan beskyde voldgraven på langs. Kaponiére: Jorddækket tømmeranlæg, hvorfra man med geværer kan beskyde voldgraven på langs. VII VI VIII V I Ia Fort Herwarth IV III II
Tysk skanse X - kaldet Kongeskansen Kaponiére: Jorddækket tømmeranlæg, hvorfra man med geværer kan beskyde voldgraven på langs. Dobbeltkaponiére, hvorfra såvel venstre som højre del af voldgraven kan beskydes på langs. Tambour: Lille vagthus til sikring af indgangen. Kongeskansen er en del af de gamle tyske befæstningsværker omkring Sønderborg. Kongeskansen var den første del af den store fæstning, som tyskerne straks efter sejren i 1864 besluttede at anlægge omkring Sønderborg. Grundstenen blev lagt allerede i 1865. Skansen var opbygget af jordvolde og omgivet af tørre grave med palisader. Inde i selve skansen lå delvis nedgravede, jorddækkede blokhuse til beskyttelse af mandskab og ammunition. Bestykning. Skansen skulle i krigstilfælde rumme 42 kanoner og mortérer. Især langtrækkende, rifl ede kanoner. Stort anlæg. I forhold til de danske skanser er Kongeskansen meget stor. Det skyldes først og fremmest, at de fremskudte tyske skanser, hvortil skanse X hører, var bygget efter et andet forsvarsmæssigt princip. De danske skansers forsvarsevne byggede især på, at området mellem skanserne kunne beskydes. De tyske forter havde derimod deres største styrke i frontal beskydning af en angriber på lang afstand. Nedlæggelse. Det blev endeligt besluttet at nedlægge fæstningen i 1885. Og i dag er langt størstedelen af skanserne og voldene forsvundet under bebyggelse. Kongeskansen. Sønderjyderne modtog her Kong Christian X ved genforeningen i 1920, og skansen har siden været kendt som Kongeskansen. VI V VII IV VIII I Ia II III Fort Herwarth
Tysk skanse XI sun VII VI VIII V I Ia Fort Herwarth IV III II