Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212



Relaterede dokumenter
Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Slettestrand (Areal nr. 93)

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Fårup Klit (skov nr. 76)

Aggersborg (Areal nr. 84)

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Tilladelse til at rørlægge del af afvandingsgrøft på matrikel 3ad Skellerup By, Linå

Genopretning af. Søborg Sø. møde den 6. marts 2018

Naturguide Nysted og omegn

Buksør Odde (Areal nr. 28)

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Klikvejledning vandplaner April 2015

Plejeplan for Lille Norge syd

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44.

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj Natur og Miljø

Store Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej *

Klima og Planlægning. NK-SPILDEVAND A/S Ved Fjorden Næstved. Sendes til

Kong Valdemars Jagtslot

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand

Kajholm (skov nr. 52)

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

Byrådscentret Rev. 26. februar Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1400 m² på matr. nr. 1e Fannerupgård, Ginnerup

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

D Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

DWW Landbrug ApS Dato: Kvæsthusgade 1, 1. sal

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Genopretning af vådområder

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

Natur, Vej og Trafik Dahlsvej Korsør

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

Klostermarken - areal nr. 408

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Ådale og lavbundsjorde

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Sundby Sø. Afvandingen

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej Snekkersten. Mail: Dispensation til oprensning af sø.

Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig

Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Dansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse.

Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået.

Dato: 1. september Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at fortsætte opdyrkning af tidligere moseareal

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Brokholm sø og Havbjerg Skov. Historik

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Høje Gladsaxe Park. Domme. Taksatio ns kom miss ionen.

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Blokhus klitplantage (skov nr. 71)

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af bro ud i sø

Natura 2000-handleplan

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Fokus på naturen i Norddjurs

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.

Skive Kommune Drift og Anlæg Landskab og Grønne områder. Rådhuspladsen Skive. 12. januar 2016

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

, I Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Soderup Maglemose. Domme. Taksationskommissionen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Transkript:

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt for de to små arealer Frisenvold Laksegård og Frisenvold Eng. De to arealer dækker hhv 0,5 og 0,8 ha og er fremhævet med blå på nedenstående oversigtskort. De øvrige arealer er opkøbt i den periode, hvor driftsplanlægningen for SNS Kronjylland har pågået fortrinsvis i 2006 og 2007. Statens arealer i området dækker tilsammen 139 ha. Opkøbene indgår i et projekt for Stevnstrup og Midtbæk enge. Midtbæk enge omgiver et tilløb til Gudenåen, Midtbækken. Jordfordelingen fortsætter i 2010 og målet er statsligt ejerskab eller fortsat privat med en deklaration om vådområde på engen. Projektet omfatter en genslyngning af bækken og en højere vandstand i engene, primært for at fjerne kvælstofbidraget fra den omliggende landbrugsjord som afdræner til Midtbæk. Når projektet er gennemført, kan de statslige arealer genafhændes eller udgøre offentlige naturområder lang Gudenåen. Stevnstrup Enge er naturlig lavbundsjord uden pumpelag men gennemskåret af afvandingsgrøfter. Staten har erhvervet størstedelen af engene gennem jordfordeling delvist finansieret med jagttegnsmidler. Planen er et samarbejde med tilbageværende lodsejere om hævet vandstand gennem reduceret grøfterensning. Jagten søges reguleret gennem et frivilligt jagtlag der samarbejder om planlægning og afholdelse af jagt. Der er ikke planer om genafhændelse af arealerne, men de mest tørre dele af engene er udlejet til privat afgræsning. Kortet viser statens ejendom ved Frisenvold, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge. Med blåt er fremhævet de to arealer, som der er planlagt for i denne driftsplan.

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 2 Frisenvold Laksegård er en reminiscens fra en længst forsvunden tid, hvor man, som navnet antyder, fangede laks i Gudenåen. I dag fremstår laksegården som en mindre ø midt i åløbet. Øen, der måske er på 100-200 m², er primært bevokset med rødel. Frisenvold Eng øst for Gudenåen udgør knap 1 ha og har igennem en meget lang periode ikke været omlagt. 1.2 Geologi og jordbund Laksegården ligger på en Gudenå terrasse langs Gudenåens nuværende løb. Frisenvold Eng ligger på kanten af en lille tunneldal, der støder til Gudenådalen. Engen præges af udsivende grundvand. Området var en fjord i Stenalderen. 1.3 Landskab Frisenvold Laksegård har været og er en del af godslandskabet ved Frisenvold Gods. Det er samtidig en lille ø i Gudenåen og en åbrink med elleskov. Oplevelsesværdien er den kulturhistoriske fortælling om laksegårdens og pramdragerstiens betydning for godset og for egnen. Frisenvold engen udgør en del af et sammenhængende skrånende engstrøg ned mod den gravede grøft i bunden af tunneldalen. Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand. Det har en lang tidsdybde og fortæller historier langt tilbage i tiden. Frisenvold Laksegård set fra luften.

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 3 1.4 Friluftsliv Der er sikret adgang for gående til Frisenvold via den fredede Pramdrager sti. Stien går langs Gudenåen, men der er ikke adgang til selve øen i åløbet. Hertil er der kun adgang fra vandsiden. Alle har adgang til at fiske i Gudenåen fra Randers og opstrøms til Laksegården. Fiskeriet er altså frit fra pramdragerstien langs styrelsens areal. Der er en folder om pramdragerstien fra Randers til Silkeborg. 1.5 Natur Arealerne ved Laksegården ligger hen som urørt skov. Elletræerne på øen er plantede, hvorimod askeskoven på åens nordlige bred vurderes at være selvsåede. Begge bevoksninger har længe været urørt. Engen ved Frisenvold er enestående ved at have været drevet som høeng i århundreder. Dog fik den, til alvorlig skade for floraen, kunstgødning i 1977. På foranledning af Eiler Worsøe blev engen opkøbt af Danmarks Naturfredningsforening og overdraget til Århus Amt med krav om, at den igen blev drevet med høslæt. Distriktet har nu overtaget engen og plejeforpligtelsen efter amtets nedlæggelse. Engen er dog langtfra i optimal stand og plejen er ikke uproblematisk, se nærmere i bilag 7 om natur. De øvrige enge og græsmarker i området, som er tilgået distriktet i 2007 rummer såvel gødskede kulturgræsmarker som mere naturlig eng og mose. 1.6 Kulturmiljø Laksefiskeriet i Gudenåen og Randers Fjord var tidligere stærkt reguleret og byggede på rettigheder, som var eftertragtet af konge, adel, borgere og bønder. Laksefangsten var belagt med faste afgifter i de perioder, hvor den var af betydning. Laks blev fanget i særlige fangstgårde, der var et system af garnhække, samlet som folde i spids vinkel mod strømmen. Det hele var indrammet af pælerækker til beskyttelse mod tryk fra is. I begyndelsen af forrige århundrede var laksegården ved Frisenvold den eneste, som lå på tværs af Gudenåen. For at slippe for åbning af systemet for passerende kåge og laks i hovedstrømmen blev der i 1830 erne gravet en særlig kanal på sydsiden af Frisenvold Fiskergård, som derved kom til at ligge som en ø i Gudenåen. Statistiske oplysninger om laksefangst i de tidligere tider er sparsomme, men allerede fra sidste halvdel af 1600-årene klages der over, at forekomsten er for nedadgående, og dette bliver helt tydeligt gennem forrige århundrede. Den sidste af laksegårdene i Gudenåsystemet blev nedlagt omkring 1915. 2. Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Arealet vest for Frisenvold er i regionplanen udlagt til negativt skovrejsningsområde. 2.2 Fredninger og vildtreservater Som ovenfor nævnt er Pramdrager-stien fredet og sikrer fri adgang for gående, dog ikke med hunde. 2.3 Geologiske interesseområder Denne del af Gudensystemet ligger i det nationale geologiske interesseområde 57 Fladbro del af Gudenåsystemet.

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 4 3. Mål og planer 3.1 Landskabsplan Frisenvold Laksegård skal bevares som en urørt ø og åbred med elleskov. Engen bevares åben. Kort med landskabsplanen 3.2 Skovudviklingstyper Frisenvold laksegård henligger som urørt skov. Kort med skovudviklingstyper

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 5 3.3 Natur Frisenvold engparcellen plejes ved høslet. Frisenvold Laksegård henligger som urørt skov. Kort med Arealbindinger i projektområdet. 3.4 Friluftsliv Information om områdets historie vil blive forbedret f.eks. ved et link på hjemmesiden, samt et skilt med Velkommen til Frisenvold Laksegård på Pramdragerstien.