Hvad er ulighed i sundhed

Relaterede dokumenter
Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Hvad er mental sundhed?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Hvordan har du det? 2017

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Sundhedsstatistik : en guide

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Hvordan har du det? 2010

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Sundhedspolitik

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Odder Kommunes sundhedspolitik

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Odder Kommunes sundhedspolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

Health literacy. Dagens program

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Sundhed og beskæftigelse

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

KVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Social ulighed i sundhed

Beskrivelse af opgaver

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Beskæftigelsesudvalget

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Transkript:

Ulighed i sundhed

Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed er, når ens sociale position har indflydelse på ens helbred.

De 12 årsager til ulighed i sundhed Kilde: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2011/ulighed-i-sundhedaarsager-og-indsatser Fra oplæg til KL sundhedskonference 2019 af Helle Terkildsen Maindal Aarhus universitet

Sundhedsprofilen Hvordan har du det Geografisk ulighed i sundhed Skyldes blandt andet en geografisk opdeling af befolkningen via boligmarkedet samt lokale forskelle i uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Social ulighed i sundhed Systematiske forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position (fx uddannelse og indkomst) Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017

Hvordan har du det social ulighed i sundhed I analyserne bliver social ulighed i sundhed belyst i forhold til uddannelse og erhverstilknytning. Et lavt uddannelsesniveau er hovedsageligt en årsag til, ikke en konsekvens af dårligt helbred Manglende erhverstilknytning er derimod ofte en konsekvens af dårligt helbred. Samtidig er det en helbredsbelastning at stå uden for arbejdsmarket. Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017

Hvordan har du det Geografisk ulighed i sundhed Den gule linje viser fordelingen i hele regionmidt Område 1: Daugård og Hornum Sogn Område 4: Hammer og Tørring Sogn Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 - Side 390

Den sociogeografiske inddeling Gennemsnitlig personindkomst Andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alders (25-64år) Andel med kort uddannelse Område 3 Gennemsnitindkomst 325.000 kr. 15 % uden arbejde 30 % har lav uddannelse Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 - Side 375

Sundhedsvaner i forhold til område 3 Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 - Side 380,382,384

Sundhedsvaner uddannelse og alder Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 side 357

Sundhedsvaner - erhverstilknytning Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 side 360

Omkostninger Rygning Ekstra omkostninger til behandling og pleje 10 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 29 mia. kr. Mulig årlig besparelse 30 mia. kr. Fysisk inaktivitet Ekstra omkostninger til behandling og pleje 5,3 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 11 mia. kr. Mulig årlig besparelse 11 mia. kr. Alkohol Ekstra omkostninger til behandling og pleje 380 mio. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 7,7 mia. kr. Mulig årlig besparelse 8,5 mia. kr. Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Danske regioner 2017

Omkostninger Mental sundhed Ekstra omkostninger til behandling og pleje 7,1 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 22mia. kr. Mulig årlig besparelse 3,9 mia. kr. Svær overvægt Ekstra omkostninger til behandling og pleje 1,8 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 7,8 mia. kr. Mulig årlig besparelse 1,7 mia. kr. Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Danske regioner 2017

Lighed i sundhed - sundhedskompetence Fra oplæg til KL sundhedskonference 2019 af Helle Terkildsen Maindal Aarhus universitet

Sundhedskompetence Signifikant større andel af personer, der har svært ved at forstå information om sundhed: Signifikant større andel af personer, der har svære ved at kommunikere med sundhedspersonale blandt: Personer på 75 år eller derover Personer med lavt uddannelsesniveau Modtager af kontanthjælp eller sygedagpenge, førtidspensioner og folkepensionister Personer med ikke-vestlig baggrund Personer, der bor i lejebolig Personer, der ikke bor med ægtefælle/samlever Personer uden børn i hjemmet Kvinder Personer i alderen 25-34 år Personer med lavt uddannelsesniveau Studerende/skoleelever, arbejdsløse, modtager af kontanthjælp eller sygedagpenge og førtidspensionister. Personer med ikke-vestlig baggrund Personer der bor i lejebolig Personer, der ikke bor med ægtefælle/samlever Personer uden børn i hjemmet Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 side 333

Et eksempel på en udsat gruppe Sundhedstilstanden for voksne med udviklingshæmning er markant dårligere end for resten af befolkningen. Eksempelvis er der en markant overdødelighed inden for kræft, kredsløbssygdomme, ulykker og selvmord. Det betyder, at en voksen med udviklingshæmning i gennemsnit lever 14,5 år kortere end befolkningen generelt. rapport fra 2014 Statens Institut for Folkesundhed har lavet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Manglende sundhedskompetencer Internationale og danske undersøgelser peger på at udviklingshæmmede bærer på u-opdagede sygdomme og symptomer f.eks. : Kræft Hjerte- kredsløbssygdomme Diabetes Smerter Psykiske symptomer Nedsat syn eller hørelse På grund af nedsat funktionsevne manglende sundhedskompetence f.eks. I forhold til at mærke og reagerer på symptomer forstå information svært ved at kommunikerer med sundhedspersonale

Danske Regioner Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Fire strategispor 1. Mere lighed i sundhed 2. Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykiske lidelse 3. Smart brug af ny teknologi 4. Oprustning af forskning Regionerne arbejder for, at både hospitaler og praktiserende læger bliver bedre til at tage afsæt i den enkelte borgeres ressourcer og livsvilkår, så der er større mulighed for et lige udbytte af forebyggelsesindsatsen. Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Danske regioner 2017

KL anbefaler / Pejlemærke 1 Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen At kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme alle borgeres mulighed for et sundt liv samt skabe mere lighed i sundhed At kommunen systematisk integrerer sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af opgaveløsningen i hele kommunen og sikrer den nødvendige ledelsesmæssige opbakning og ressourcer hertil At kommunen prioritere indsatser, hvor der eksisterer solid viden om effekt og sikrer høj kvalitet i implementering At kommunen styrker muligheder for sikker deling og brug af relevante data på tværs af fagområder

Hvad gør vi i dag i Social Omsorg? SFT & jobcenter tilbud Samarbejde mellem Sundhed og Psykiatri/rusmiddel Samarbejde med frivillige om ledsagelse til læge og sygehus Voksenhandicap Fokus på det sundhedsfaglige område i Voksenhandicap Samarbejde med sundhed ansættelse af en sygeplejerske, SSA Samarbejde omkring redigering og opdatering af instruksen og vejledninger på sundhedsområdet Etablering af sundhedsfagligt vidensteam Sundhedskompetencepersoner i de enkelte tilbud

Lighed, retfærdighed, eller? Fra oplæg til KL sundhedskonference 2019 af Helle Terkildsen Maindal Aarhus universitet

Refleksioner Er vi blevet klogere på temaet: Ulighed i sundhed Hvorfor snakker vi om det? Hvad betyder det?