Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Børnetalsmandens høringssvar til Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om tilsyn med det sociale område Børnetalsmanden har den 16. januar 2019 modtaget høring vedr. Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xxx 2019 om tilsyn med det sociale område. Børnetalsmanden takker for denne mulighed for at kommentere på høringen. Børnetalsmanden vurderer høringen ud fra et børne- og ungeperspektiv ud fra FN s Konvention om Barnets Rettigheder, særligt FN-artikel 3: I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Generelle bemærkninger Forslaget følger til en vis grad bestemmelserne i hovedlovene Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn og Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation. Kapitel 1 og 5 vedrører tilsynsenhedens rolle og opgaver, mens kapitel 2-4 vedrører den kommunale tilsyn. Grønlands internationale forpligtelser er ikke udtrykkeligt fremhævet Uanset at dette er en bekendtgørelse, er det Børnetalsmandens opfattelse, at Grønlands internationale forpligtelser bør fremhæves som en del af det regelgrundlag, som kommunerne og tilsynsenheden skal iagttage. Lov om støtte til børn skal netop, ifølge dens bemærkninger, læses i lyset af FN s Børnekonvention, ligesom myndighederne er forpligtet til at efterleve konventionen. Der kunne derfor være en henvisning hertil i bekendtgørelsens 1. Derved bliver det tydeliggjort, at Grønlands internationale forpligtelser faktisk skal implementeres af myndighederne i deres daglige virke. Side 1 af 7
Der er ikke sædvanligvis tradition for at være så eksplicit i en bekendtgørelse. Men da der heller ikke ses at være en henvisning til Grønlands internationale forpligtelser i hhv. Vejledning til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 8. november 2017 om støtte til børn eller Vejledning til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 8. november 2017 om plejefamilier, kan man blive bekymret for, om forvaltningen eller myndigheder, der skal monitorere forvaltningen, har det nødvendige fokus på Grønlands internationale forpligtelser. Man kunne eventuelt indsætte en bestemmelse, hvorefter: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention [der jo er inkorporeret i grønlandsk ret ved lov], FN s Konvention om Barnets Rettigheder samt FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap er sat i kraft for Grønland. Sociallovgivningens bestemmelser er udformet i overensstemmelse med konventionerne, og lovgivningen skal ligeledes administreres i overensstemmelse med konventionerne. Børnebisidderens rolle Det er uklart, hvorfor børnebisidderens rolle kun nævnes meget perifært. En børnebisidder er i nogle tilfælde obligatorisk, jf. lov om støtte til børn 44, hvorfor det bl.a. burde være et tilsynspunkt om denne er udpeget. Børnebisidderens rolle i forbindelse med personrettede og driftsrettede tilsyn burde endvidere beskrives, når Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 8. november 2017 om støtte til børn beskriver børnebisidderens rolle i forhold til barnet, herunder at denne skal sikre, at: 1) barnets rettigheder bliver overholdt i sagsbehandlingen gennem alle sagens faser, 2) barnets synspunkter bliver fremført, samt 3) barnet rådgives om dettes klageadgang. Inddragelse af barnets synspunkter Bekendtgørelsen synes i flere tilfælde at glemme, at FN s Børnekonvention ikke alene forudsætter, at børn høres i alle forhold der vedrører dem, men også at deres synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, jf. Børnekonventionens artikel 12. Denne mangel kommer navnlig til udtryk i bestemmelserne om tilsynsrapporter fra driftstilsyn. Herefter skal bemærkninger eller anbefalinger udarbejdes efter dialog med plejefamilien/institutionen og indeholde vejledning til, hvordan de konkrete forhold, der ligger til grund for bemærkningerne eller anbefalingerne kan forbedres eller løses. Børn, der er hørt i det forudgående tilsyn, får hverken rapporten tilsendt med henblik på høring (eller deres bisidder), og de inddrages heller ikke i formuleringen af bemærkninger eller anbefalinger, jf. 24, 25, 36 og 37. Side 2 af 7
Tilsynsrapporter i de personrettede tilsyn Det er uklart, hvorfor bekendtgørelsen ikke indeholder bestemmelser om udarbejdelse af tilsynsrapporter i forbindelse med personrettede tilsyn under kapitel 3, men alene i de driftsrettede tilsyn. Umiddelbart ville man tro, at det netop var formålet med hjemlen i lov om støtte til børn 8, stk. 6, hvorefter Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for tilsyn, herunder for kommunalbestyrelsens udøvelse af tilsynsforpligtelsen, tilrettelæggelsen af tilsyn, vilkår og betingelser for opfyldelse af tilsynsforpligtelsen, betingelser for iværksættelse af skærpet tilsyn og krav til kommunalbestyrelsens tilsynsrapport. Tilsynsrapporter i forhold til personrettede tilsyn bør beskrives tydeligere i bekendtgørelsen. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Bekendtgørelsens 1 1. Naalakkersuisuts centrale tilsynsenhed (Tilsynsenheden) skal føre et overordnet tilsyn med kommunalbestyrelsens forvaltning og administration af sociallovgivningen, herunder Inatsisartutlov om støtte til børn samt sagsbehandlings- og offentlighedslovens regler inden for børne- og socialområdet. Stk. 2. Tilsynet omfatter både kommunernes administration og institutioner under kommunerne. Det er uklart, hvorfor Grønlands private institutioner samt tilsynet med disse ikke nævnes i denne sammenhæng. Bekendtgørelsens 5 5. Tilsynsenheden skal årligt gennemføre mindst 1 overordnet tilsyn, jf. 1, i hver kommune. Stk. 3. Tilsynsenheden skal som led i tilsynet have besøgt et repræsentativt antal bygder efter eget skøn inden for den i stk. 2 opregnede tidsramme. Det er uklart, hvem der foretager dette eget skøn og på hvilket grundlag det hviler. Bekendtgørelsens 9 9. Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Kommunalbestyrelsen skal føre sit tilsyn på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen så tidligt som muligt kan få kendskab til, om der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en gruppe af børn under 18 år. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt foretage tilsynsbesøg i samtlige af kommunens bygder for at gennemføre tilsynet efter stk. 1. Side 3 af 7
Det er uklart, hvorfor kommunens byer ikke nævnes. Skal der ikke foretages tilsynsbesøg i disse. har gennem sine rejser erfaret, at kommunerne har svært ved at løfte tilsynsopgaven i forhold til alle bygderne. Derfor savnes en beskrivelse af ressourceallokering og økonomi til opgaven med at føre tilsyn, henset til manglen på medarbejdere såvel som økonomi i kommunerne. Bekendtgørelsens 11 11. Det personrettede tilsyn, jf. 10, skal tilrettelægges således, at det løbende sikres, at barnets handleplan følges på anbringelsesstedet, og at støtten er tilstrækkelig og hensigtsmæssig i forhold til barnets behov. Udgangspunktet for støtteforanstaltninger er, at de skal være midlertidige, navnlig når et barn placeres uden for hjemmet mod dets vilje. Derfor burde det indgå i et tilsyn om hvorvidt formålet med anbringelsen stadig er til stede. Det fremgår af loven om støtte til børn 40: Støtteforanstaltninger, særlige støtteforanstaltninger og skærpede støtteforanstaltninger, jf. bestemmelserne i kapitlerne 7-9, samt enhver form for efterværn, skal ophøre, når målene med dem er nået, eller når støtteforanstaltningerne ikke længere understøtter formålet med støtten. Dette er også en implementering af Børnekonventionens artikel 9. I forlængelse bemærkes det også, at bekendtgørelsen ikke adresserer spørgsmål om, hvorvidt handleplaner skal revideres. Et af de vigtigste formål med det personrettede tilsyn er at følge op på handleplanen samt vurdere, om handleplanen skal revideres på baggrund af det løbende tilsyn og samtalen med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, og efter kontakt med indehaveren af forældremyndigheden. Det fremgår således af loven om støtte til børn 47, at Kommunalbestyrelsen skal sikre, at handleplanen revideres mindst 1 gang årligt (stk. 1), og at kommunalbestyrelsen skal snarest og uanset bestemmelsen i stk. 1, revidere handleplanen, hvis der indtræffer ændringer i barnets forhold, der er relevante for handleplanen. Revision af handleplanen bør fremgå både af bestemmelserne om formålet med det personrettede tilsyn og bestemmelserne om indholdet af tilsynsrapporter, navnlig dem er udarbejdes på grundlag af det personrettede tilsyn. Bekendtgørelsens 11 fortsat 11. Det personrettede tilsyn, jf. 10, skal tilrettelægges således, at det løbende sikres, at barnets handleplan følges på anbringelsesstedet, og at støtten er tilstrækkelig og hensigtsmæssig i forhold til barnets behov, herunder: 1) at barnet ikke udsættes for omsorgssvigt eller for overgreb på anbringelsesstedet, Side 4 af 7
2) at barnet og dets forældre er oplyst om deres rettigheder, og 3) at resultatet af eventuelle klagesager, hvori barnet er part, tilgår barnet, barnets forældremyndighedsindehavere samt barnets sagsbehandler. Bestemmelsen om at støtten er tilstrækkelig og hensigtsmæssig i forhold til barnets behov synes ikke at flugte med lov om støtte til børn. Efter lovgivningen er formålet med at yde støtte at sikre børns rettigheder. Formuleringen i bestemmelsen synes at være snævre. Det må vel forventes, at det personrettede tilsyn skal løbende sikre barnets rettigheder, herunder en ret til at få den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel (Børnekonventionens artikel 3), og ikke alene at støtten er tilstrækkelig og hensigtsmæssig i forhold til barnets behov. Bekendtgørelsens 12 12. I forbindelse med det personrettede tilsyn, jf. 10, skal kommunalbestyrelsen gennemføre en samtale med barnet. Stk. 6. Samtalen med barnet kan undlades i særlige tilfælde, herunder på grund af barnets modenhed, eller hvis hensynet til barnet taler mod, at samtalen foretages. Undladelse af samtalen skal skriftligt begrundes i barnets handleplan. Undladelse af samtale med barnet bør kun ske med yderst få undtagelser. Udeladelsen bør begrundes skriftligt. Bekendtgørelsens 14 14 henviser til trivsel, men alene de alvorligste tilfælde af manglende trivsel, hvorimod tilsynet også bør forholde sig til barnets trivsel i bredere forstand (eksempelvis skole og nærmiljø). Det bør også undersøges, om barnet i forlængelse stk. 4 har behov for undersøgelse eller hjælp. Det foreslås, at der inkluderes en henvisning til såvel barnets behov som trivsel. Punkterne 1) til 3) i bestemmelsen synes at være noget tilfældige og ikke helt logiske eksempler på handleplaner eller behov. Punkt 1) synes at være et uafhængigt tilsynspunkt uanset indhold af handleplan og karakteren af støtten. Det forslås, at bestemmelsen omformuleres således, at indikatorerne relaterer sig til om handleplaner er gennemført og stadig relevante samt om støtten er tilstrækkelig og hensigtsmæssig i forhold til behov og trivsel. Punkt 2 om at sikre, at barnet og dets forældre er oplyst om deres rettigheder kan misforstås som alene et krav om at oplyse, men ikke om at sikre sig, at modtageren også forstår sine rettigheder, hvilket er Side 5 af 7
forudsætningen for at kunne anvende dem. Indhentning af straffeattest og børneattest bør indgå eksplicit i tilsynspunkterne. Indikatoren må derfor være, om man har forstået sine rettigheder. Ellers er der risiko for, at det blot bliver et afkrydsningsfelt, der ikke skaber en bedre retssikkerhed for borgeren. Bekendtgørelsens 19 19. Kommunalbestyrelsen skal straks fjerne et barn ved begrundet mistanke om, at barnets trivsel, sundhed eller udvikling kan lide alvorlig skade på baggrund af: 1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet, 2) fysisk eller psykisk vold, vanrøgt eller seksuelle overgreb, 3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller i barnets nærmiljø, eller 4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med fjernelse af et barn, jf. stk. 1, selvstændigt tage stilling til, om der skal ske noget med de øvrige børn i husstanden, herunder om disse straks skal fjernes, eller om disse kan forblive i plejefamilien. Det bør også undersøges, om ikke blot barnet i forlængelse af punkt 4 har behov for undersøgelse eller hjælp, men også om de øvrige børn i husstanden (stk. 2) har brug for undersøgelse og/eller hjælp. Bekendtgørelsens 28 Omhandler en vifte af temaer, som det driftsorienterede tilsyn skal indeholde. Henset til kommunernes økonomi og mangel på medarbejdere savnes en beskrivelse af ressourceallokering og økonomi til opgaverne. Bekendtgørelsens 35 35. Tilsynsenheden skal udarbejde en tilsynsrapport for hvert driftsorienteret tilsynsbesøg, jf. 26, på en døgninstitution. 8) Antallet af magtanvendelser i det sidste år. Børnetalsmanden glæder sig over, at Tilsynsenhedens arbejde vil medføre et samlet overblik over antallet af magtanvendelse på døgninstitutionerne. I den forbindelse vil det være nyttigt med en beskrivelse af hvad viden om antallet af magtanvendelser vil indebære. En forudsætning for at kunne registrere Side 6 af 7
magtanvendelse er at den enkelte medarbejder véd, hvornår der reelt er tale om magtanvendelse. Bekendtgørelsens 39 39. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Det Sociale Ankenævn efter bestemmelserne i Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation. Stk. 2. Tilsynsenhedens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. I lov om støtte til børn 60 hedder det: Stk. 2. Børn er klageberettigede i deres egne sager, jf. stk. 1, i forhold til afgørelser truffet efter bestemmelserne i denne Inatsisartutlov. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om barnets klageret I den tilsvarende bestemmelse i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 8. november 2017 om støtte til børn fremgår det: Børn er klageberettigede i deres egne sager i forhold til afgørelser truffet efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse Dette bør også fremgå udtrykkeligt af denne bekendtgørelse 39. Derudover har Børnetalsmanden ingen bemærkninger. Asannittumik inuulluaqqusillunga Med kærlig hilsen Aviâja Egede Lynge Meeqqat Illersuisuat Børnetalsmand avi@mio.gl Tlf.: 531274 Side 7 af 7