Årsberetning 2010 Det Grønlandske Hus i Aarhus Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C Tlf. 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk Aarhus@glhus.dk
Indholdsfortegnelse Forord Side 1 Bestyrelsen i 2010 Side 2 Det sociale arbejdsområde Side 4 Uddannelsesvejledningen.. Side 8 Kollegiet.. Side 11 Kultur og Information.. Side 12 Gæster, foreninger og andre brugere.... Side 14 Bygninger, haven, lokaler og anskaffelser. Side 15 Husets medarbejdere.. Side 16 Husets økonomi.. Side 18 Årsberetningen 2010 Det Grønlandske Hus i Aarhus er en selvejende institution, der yder rådgivning, hjælp og service på en lang række områder for de ca. 3.300 grønlændere, der bor i Region Midtjylland. Samtidig er Huset et bindeled mellem Grønland og Det midtjyske Område, med tæt og dagligt samarbejde især med uddannelsesinstitutioner og sociale organisationer i Grønland, og lige så hyppige kontakter med danske virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der har behov for rådgivning og oplysning om forhold i det grønlandske samfund. Huset på Dalgas Avenue i Aarhus er centrum for arbejdet, men vi har også decentrale rådgivningskontorer i Viborg og Herning, et socialt projekt i Aarhus bymidte, og ofte er medarbejderne på arbejde uden for Huset, til møder og besøg på skoler, institutioner og offentlige kontorer i hele Regionen eller er på rejse i Grønland. Vi søger at fastholde de mange aktiviteter i denne årlige rapport, som for både bestyrelse, brugere og personale fungerer som en status for årets mål og resultater og afsæt til videre udvikling i de kommende år. Beretningens layout og emneinddeling er med hensigt holdt stort set uændret i forhold til tidligere år, af hensyn til muligheden for sammenlignende læsning af udviklingen i Huset over tid. Beretningens forskellige afsnit er hovedsageligt skrevet af de pågældende medarbejdere, med forstanderen som redaktør. Billederne er taget af Husets medarbejdere under arbejdet i 2010. Aarhus, marts 2011 Bestyrelsesformand Louis Rolander Svend Kolte, forstander Side 2
Husets bestyrelse i 2010 Som selvejende institution ledes Huset på det overordnede plan af bestyrelsen. Det vil sige, at bestyrelsen træffer de endelige beslutninger om institutionens økonomi, drift, personaleforhold og målsætninger i institutionens aktiviteter, ofte efter indstilling fra forstanderen, der har ansvaret for den daglige ledelse. Huset er dog samtidig forpligtet af en række administrationsaftaler, der nøje fastlægger regler, rammer og målsætninger for arbejdet på adskillige områder, navnlig aftaler med Grønlands Selvstyre vedr. uddannelsesadministration i forhold til studerende, efterskoleelever og højskoleelever, den omfattende lovgivning om offentlig forvaltning og økonomisk administration i Danmark, love m.v. om personale- og institutionsledelse, samt de faglige overenskomster, Huset har indgået med hhv. Dansk Magisterforbund, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogerne, samt tiltrædelsesoverenskomst med HK. Ifølge Husets vedtægter sker der valg eller genvalg for de fleste af bestyrelsens medlemmer efter kommunalvalg i Danmark, og konstituering af bestyrelsen med valg af formand og næstformand for de kommende fire år indtil næste kommunalvalg. Efter kommunalvalget i 2009 indledte bestyrelsen en ny bestyrelsesperiode 2010-2013 med følgende medlemmer: Louis Rolander, valgt af de øvrige bestyrelsesmedlemmer Margrethe Bogner, udpeget af Aarhus Byråd Afdelingschef Claus Kleemann, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, fysisk placeret i Grønlands Repræsentation i København, udpeget af naalakkersuisoq for KIIIN 1. Afdelingschef Martha Lund Olsen, Departementet for Sociale Anliggender. Med suppleant Stine Hansen, Departementet for Sociale Anliggender, fysisk placeret i Grønlands Repræsentation i København. Også Martha Lund Olsen og Stine Hansen er udpeget af naalakkersuisoq for KIIIN. 1 Naalakkersuisoq = medlem af Grønlands Landsstyre, omtrent tilsvarende dansk minister. Kiiin = Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Theresia Brønlund Jensen, den grønlandske forening Kajak Pia Olesen, den grønlandske studenterforening Avalak Aarhus Socialrådgiver Simon Lynge, valgt medarbejderrepræsentant Bestyrelsen genvalgte på sit møde i marts 2010 Louis Rolander som formand, og valgte Margrethe Bogner som næstformand. Bestyrelsen har holdt tre møder i 2010. Dagsordenen indeholder altid en fyldig, skriftlig orientering fra forstanderen, og dertil en række punkter, hvoraf regnskab, budget og økonomi i øvrigt altid indgår, mens andre punkter tages op efter behov. Kort efter hvert bestyrelsesmøde udsendes et skriftligt referat, der godkendes af de deltagende medlemmer og underskrives på efterfølgende møde. 23. marts, med følgende hovedpunkter: Valg af formand og næstformand, godkendelse af regnskab og årsberetning for 2009, budget for 2011, samt forslag om anskaffelse af ny bil til Huset. Mødet den 21/9 blev blot afholdt som en skriftlig orientering, grundet forstanderens sygefravær. Der blev udsendt en budgetprognose for 2010, samt meddelelser til bestyrelsen om Husets arbejde siden sidste bestyrelsesmøde. 9. december, med følgende hovedpunkter: Regnskabsprognose for 2010, ny satspuljebevilling til socialt projekt, ny fordeling af Selvstyrets driftsbevilling til De Grønlandske Huse, med bevillingsforøgelse til Huset i Aarhus og beslutning om studierejse i Grønland for formand, næstformand og forstander. Ud over bestyrelsesmøderne har formand, næstformand og forstander deltaget i to fælles møder mellem formænd, næstformænd og institutionsledere fra alle de fire Grønlandske Huse i Danmark. Møderne blev afholdt i Ålborg den 15/6 og i Odense den 22/11. Møderne havde navnlig karakter af gensidig orientering om og drøftelse af Husenes daglige arbejde, samt drøftelse af studierejse i 2011. Ved enkelte andre lejligheder mødes formand og næstformand med forstanderen for at drøfte aktuelle sager. Side 3
Den nye bestyrelse fra højre: formand Louis Rolander, Stine Hansen, Theresia B. Jensen, Claus Kleemann, Margrethe Bogner og Simon Lynge. Martha Lund Olsen og Pia Olesen er ikke med på billedet Det sociale arbejdsområde i 2010 Connie Ibsen Jensen, Bolethe H. Rasmussen, Benigne Fleischer, Simon Lynge Året 2010 var på flere måder et forandringens år for det sociale arbejdsområde. Projektet Kammak stoppede, ny 2- årig bevilling fra Satspuljemidlerne, fællesspisningerne var fortsat populære, foreningssamarbejdet gik godt, Aasiveeraq-stævnet gik godt, efterskolearbejdet gik godt, Viborg/Herning kontoret fik stadig flere tunge sager, besøgstjenesten fungerede udmærket. Projekt Kammak Projektet Kammak var målrettet de socialt svageste grønlændere i Aarhus, men stoppede med at eksistere, da satspuljebevillingen udløb med 2010. Der er foretaget evaluering af projektet og konklusionen viser at: Det Grønlandske Hus havde påtaget sig en opgave, som syntes at være ligetil at starte med. Med tiden viste det sig at være en temmelig vanskelig opgave, målgruppens mangeartede problemer taget i betragtning. Vi må erkende, at målsætningen om arbejdsmarkedsparathed for deltagerne ikke kunne opfyldes for ret mange dertil var der for mange med massive sociale problemer, der skulle løses først. I stedet er tiden brugt til at hjælpe mange deltagere med at få styr på dagligdags ting, f.eks. at stå op om morgenen, orden på personlig økonomi, møde op på aktiveringsstedet/socialforvaltningen/sundhedsvæsenet m.v. Men set fra et synspunkt om at få styr på eget sociale liv, bedring af levevilkår og livssituation må projektet siges, at være lykkedes over tid. Det har været overraskende, at det for manges vedkommende tog flere år bare at få nogenlunde styr på egen situation med bolig, begrænsning af alkohol- og hashbrug, og at få styr på egenomsorg, herunder Side 4
sundhed. Men om det fuldt ud er lykkedes at få deltagerne til at tage ansvar for eget liv, herunder at reagere på henvendelser fra myndigheder, kreditorer m.v. må tiden vise. Evalueringsrapporten kan ses i sin helhed på Husets hjemmeside og på www.udsattegroenlaendere.dk. Ved projektets ophør blev deltagerne i Kammak af Aarhus Kommune indstillet til Den Grønne Elevator, som nyt aktiveringssted. Ny 2-årig bevilling fra Satspuljemidlerne Det Grønlandske Hus fik den glædelige meddelelse fra Staten i november måned 2010 om at Huset havde fået en ny 2-årig bevilling fra Satspuljemidlerne. Vi er gået i gang med at lave projektbeskrivelse og overvejer p.t. en mere målrettet opsøgende arbejde og mere håndholdt indsats for socialt udsatte grønlændere. Indsatsen skal mere målrettes i forhold til at få den rette hjælp fra rette sted og meget gerne i rette tid, i højere grad end det var muligt i det gamle Kammak. Det nye projekt forventes at starte i marts/april måned. Den åbne rådgivning Puk Draiby giver input til det nye Kammak 2010 bød på mangt og meget arbejde i den åbne rådgivning. En opgørelse i de 3 første måneder viste, at der var været registrerede knap 15 kontakter, enten personligt eller telefonisk, pr. dag og gælder både private personer og offentlige myndigheder. Der har i alt været gennemsnitlig 10,3 henvendelser pr. dag i hele året til den åbne rådgivning. Henvendelserne har været lige så mangfoldige som alle de andre år, dvs. ansøgninger om akutrejser, skilsmisse/separation, bolig, økonomi, børn, hjælp til at udfærdige ankeskrivelser over trufne afgørelser fra myndigheder, og meget andet. Viborg Herning afdelingen Lokalkontoret i Viborg Herning har haft rigtig meget at lave i løbet af 2010. Tallene viser, at der har været 175 førstegangsregistrerede kontakter med både privatpersoner og offentlige myndigheder. Lokalkontoret er åbent 2 eftermiddage om ugen, tirsdage i Viborg og torsdage i Herning. Herudover har socialvejleder Connie Ibsen Jensen et antal timer til at følge op på de enkelte sager i ugens øvrige dage. Der har været en del tunge og omfattende sager, f.eks. flere børnesager, som lokalkontoret har været involveret i, med nært samarbejde og støtte fra DGH, og naturligvis den pågældende kommune. Fællesspisninger hver anden torsdag aften Gennemsnitligt deltog 30 35 personer i fællesspisningerne i 2010. Maden er stort set alle aftenerne grønlandsk mad, som sælkød, hellefisk og rensdyrkød ligesom tilberedningen er på grønlandsk maner dvs. som suppe på alle mulige måder, med ris, suppeurter m.v. Deltagerne hygger sig med forskellige aktiviteter som værestedet på Jægergårdsgade kan tilbyde, ligesom der også holdes små foredrag om forskellige emner. Fællesspisningerne afholdes med rigtig god hjælp af 10 frivillige medhjælpere og afholdes på Værestedet på Jægergårdsgade i Aarhus. Aarhus Kommune har bevilget et tilskud på kr. 15.000 til formålet. Side 5
Fællesspisning i Jægergårdsgade Foreningssamarbejdet Der afholdes to fællesmøder om året, og et kursus om foreningsarbejde, med samtlige grønlandske foreninger, studenterforeningen Avalak og Fodboldklubben Nanoq FC, i alt omkring 10 grønlandske foreninger fra hele Midtjylland. Der bliver udvekslet informationer og erfaringer med foreningsarrangementer, diskussioner om fælles problemstillinger, f.eks. i forhold til at aktivere medlemmerne til forskellige arrangementer, visioner om fremtidige og opmærksomhedsskabende aktiviteter og ikke mindst planlægning af Aasiveeraq. Aasiveeraq Traditionen tro blev Aasiveeraq afholdt i Hytten Høgild på en dejlig naturgrund, og hvor der er boldbane, bålplads, teltplads og en å lige udenfor døren med mulighed for fiskeri. Der deltog omkring 60 personer. Aasiveeraq arrangeres af Det Grønlandske Hus og foreningerne Nanok, Neriuut, Kajak, Agpa, Kilitaq, Unaaq, Klub 94 og var nr. 16 i rækken af årlige Aasiveeraq. Fredag aften var bålet tændt med snobrød, pølser og Mariekiks med skumfiduser og sangglade børn og voksne. Lørdag, efter fodbold om formiddagen, var der Workshop Side 6
med forskellige værksteder, såsom lær at sy perler, strik af muffidisser, husflidsarbejde med rensdyrgevir og fedtsten. Der var fotoudstilling, små boder og dansemusik. Børn og voksne var ivrige, og viste med stor stolthed deres værker på efterfølgende udstilling. Aftenens underholdningsprogram var VÆRSGO - Scenen er din! Søndag morgen holdt vi morgenandagt, i det smukkeste solskin og med guitarakkompagnement. Til evalueringen af Aasiveeraq 2010 var der bemærkninger så som det var som at komme til en stor familie god tema med værksteder god underholdning lørdag aften god mad og dygtig kok fællesskabet var godt, alle deltog og børnene synes, det var sjovt og dejligt en hel weekend uden TV. Der kom mange forslag til hvad næste års tema skal være, som arbejdsgruppen kan arbejde videre med. Fællesforeningen Inuit har bevilget et tilskud på kr. 8.000 til formålet. Efterskoleområdet Der startede 74 efterskoleelever + 5 privatfinansierede elever på 30 forskellige efterskoler i Region Midtjylland. Vi holdt opsamlingslejr over 2 weekender i august for de elever, der ikke kunne hentes af deres kontaktfamilier. Eleverne blev besøgt i slutningen af august og september med henblik på at forebygge afbrud og løsning af evt. problemer, der måtte være opstået siden ankomsten til skolen. Vi afholdt uddannelsesdag i slutningen af november over 2 dage, hvor eleverne kom til Huset. Der var en del, der ville tage ansøgningsskemaet med hjem til jul og udfylde det sammen med deres forældre. Andre udfyldte ansøgningsskemaet, mens de var her. 9 elever afbrød deres skoleforløb i efteråret. Afbruddene Uddannelsesvejledning for efterskoleelever Side 7
skyldes bl.a. hjemve og sprogvanskeligheder. 3 elever flyttede til en anden efterskole i regionen. Selvom efterskoleeleverne er blevet lidt yngre, når de kommer til Danmark, så ser det ud til, at de klarer sig bedre. Det skyldes måske også, at de er mere jævnaldrende med de danske efterskoleelever. Højskoleelever Grønlands Selvstyre har lukket adgangen til at søge stipendium til højskoleophold i Danmark, med udgangen af forårsskolen 2010. Til gengæld har de grønlandske kommuners vejledningscentre Piareersarfiit indført en tilsvarende ordning, således at vejledningscentrene kan bevilge højskoleophold til et begrænset antal unge voksne fra Grønland. Disse elever er omfattet af regler, der i stort omfang ligner regler og målsætninger for efterskoleelever, hvorfor vi fandt det naturligt at den sociale afdeling i Huset også varetager vejledning m.v. af disse elever. Der startede kun to højskoleelever på denne ordning efter sommerferien i vores område, og yderligere en, der synes at være omfattet af en anden form for kommunal bevilling. Simon Lynge har påtaget sig dette arbejdsområde på vegne af den sociale afdeling. Besøgstjenesten Besøgstjenesten er et tilbud til svage, syge, ensomme og ældre grønlændere i Aarhus og Omegn, som af forskellige grunde ikke selv ser sig i stand til at opsøge fællesskaber eller steder, hvor grønlandsk kultur udfolder sig. Som besøgsven er det vigtigt, at man føler, man er med til at gøre besøgsmodtagers hverdagsliv lidt lysere, varmere og mere indholdsrigt. Vi anser besøgstjenesten som et godt supplement til de eksisterende tilbud, idet vores tilbud primært henvender sig til grønlændere, som ønsker en snak på grønlandsk, og at have kulturel samvær på grønlandsk maner. Uddannelsesvejledningen i 2010 Mette Meilandt, Hanne Vestermark Mejer, Anne O. Clausen Introarrangement for ny studerende Grillaften er en fast del af introarrangementet I tiden op til den 1. marts, hvor der er ansøgningsfrist for at søge om uddannelsesstøtte fra Selvstyret, er vores største arbejdsopgave at svare på spørgsmål og yde vejledning til ansøgere fra Grønland. Spørgsmålene handler især om adgangskrav til drømmeuddannelsen, optagelseschancer og boligsøgning. Omkring den 1. marts begynder ansøgningerne om uddannelsesstøtte at komme, og det næste par måneder har vi meget travlt med sagsbehandlingen. Det Side 8
skal undersøges, om ansøgerne opfylder tilknytningskravene til Grønland, om Selvstyret giver støtte til den søgte uddannelse, og om ansøgerne er berettigede til børnetillæg og godstransport. Alle ansøgere får vejledning og svar på deres ansøgninger. Mange får at vide, at de vil kunne få uddannelsesstøtte, hvis de bliver optaget på den ønskede uddannelse - nogle få får et afslag. Når ansøgeren er blevet optaget, bevilger vi uddannelsesstøtte og en rejse til Danmark ved studiestarten. Hvis ansøgeren har familie med til Danmark, bevilger vi også rejser til familien og godstransport. Regningerne for rejser og godstransport strømmer ind og skal betales. Når sommeren nærmer sig, laver vi velkomstmapper til de nye studerende, og vi planlægger det 2-dages introduktionskursus, som vi afholder for dem midt i august måned. Til introkurset finder vi ældre studerende, der vil være tutorer, og en del af kurset afholdes i samarbejde med Aarhus Universitet. Vi hjælper de nye studerende med at få ordnet de praktiske ting i forbindelse med flytningen til Danmark og studiestarten. Samtidig giver vi en masse informationer om økonomi m.v. og om forholdene på deres nye studier. De nye møder de andre grønlandske studerende, og nye venskaber spirer. I løbet af året følger vi op på introkurset med tilbud om fællesspisninger og kurser i studieteknik, hurtiglæsning, eksamenstræning og opgaveskrivning. Pia Rosing Heilmann og Mette Meilandt på vejlederrejsen Hanne Vestermark Mejer i Kangerlussuaq Vi har kontakt med alle de grønlandske studerende i den åbne vejledning, når de har spørgsmål, når de skal bestille rejser til Grønland, og når vi skal tjekke, at de stadig er studieaktive. Der er også tilbud om fællesspisninger til de gamle studerende, og vi arrangerer, at Selvstyrets skatteekspert hjælper dem med at udfylde både den grønlandske og den danske selvangivelse. De medicinstuderende og de psykologistuderende har lavet deres egne foreninger, hvor de mødes. Vi tog initiativ til et møde mellem de tandlæge- & tandplejerstuderende og en tidligere grønlandsk tandlægestuderende, der fortalte om, hvordan det er at arbejde i Danmark som nyuddannet, samt distriktstandlæge Oline Hansen fra Aasiaat, der fortalte om arbejdsbetingelser og indsatsområder & strategier i Grønlandstandplejen. Vi har lavet vejledningsarrangementer for efterskole- og højskoleelever og for gymnasieelever på besøg i Aarhus fra GU i Grønland. Anne har besøgt sportstalenterne i Silkeborg. For at kvalitetsudvikle vores vejledning har vi deltaget i kurser indenfor så forskellige emner som: sagsbehandling, vejledning, unges mistrivsel, incest og udviklingsforstyrrelser. Vi har holdt møder med vejledere og administratorer fra Side 9
Aarhus Universitet og med Uddannelsesstøtteforvaltningen og de øvrige Grønlandske Huses vejledere. Og vi har været på Jobmessen og møde de grønlandske virksomheder. Det blev til to Grønlandsrejser i 2010: Hanne var underviser på en 2-dages vejlederkonference i Kangerlussuaq for vejledere fra Piareersarfiit (vejledningskontorerne), gymnasieskolerne og brancheskolerne i Grønland. I forbindelse med Uddannelseskaravanen i november måned havde Mette vejledningsarrangementer på gymnasiet i Aasiaat, Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut og i Piareersarfiit i Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat. Uddannelsesvejledningen i tal 2009 og 2010: Fra ansøgningsfristen 1. marts til studiestart 1. september har vi behandlet 166 ansøgninger. Det tilsvarende tal for 2009 var 176 ansøgere, vi har altså haft lidt færre ansøgere i 2010. Antallet af studerende pr. måned fluktuerer hen over året. Der er altid flest lige efter studiestart i august/september og i januar/februar. Det lavere antal nye studerende per 1. oktober skyldes at vi ikke længere har højskoleelever da Selvstyret i 2010 afskaffede muligheden for at søge tilskud til højskoleophold i Danmark gennem Sprogcentret i Sisimiut. Dette berører i højere grad Det Grønlandske Hus i Aarhus end de øvrige Grønlandske Huse, da Europahøjskolen på Kalø traditionelt har haft omkring 2/3 af alle de bevilgede højskoleophold. Antal studerende pr måned 2009 / 2010: Andre nøgletal: 2009 2010 01.01.09 181 01.01.10 174 Gennemsnitligt antal studerende pr 174 177 01.02.09 176 01.02.10 193 måned 01.03.09 171 01.03.10 191 01.04.09 168 01.04.10 186 Antal nystartere januar 14 16 01.05.09 165 01.05.10 181 01.06.09 154 01.06.10 176 Antal nystartere august /september 98 83 01.07.09 116 01.07.10 152 01.08.09 145 01.08.10 130 Samlet antal studerende 1. oktober = 01.09.09 217 01.09.10 185 tilskudsgrundlaget 208 191 01.10.09 208 01.10.10 191 Antal færdiguddannede 01.11.09 199 01.11.10 187 01.12.09 192 01.12.10 182 Antal afbrud: 70 71 75 54 75 studerende afsluttede i 2010 deres uddannelse: Adgangskursus maskinmester 1 Gymnasium 5 Medicin, bach. 2 Automekaniker 1 HA, bach. 1 Medicin, cand. 1 Bioanalytiker 5 HG 2 Musikalsk grundkursus 1 Byggetekniker 2 Højskole 16 Odont., bach. 2 Cand.merc. 3 Jura, bach. 1 Psykolog, bach. 5 Ergoterapeut 1 Karosserismed 1 Psykolog, cand. 1 Ernæring og Sundhed 1 Laborant 2 Serviceøkonom 2 Finansøkonom 1 Lingvistik, bach. 1 Socialrådgiver 1 GSK 14 Matematik, bach. 1 Webintegrator 1 Kollegiet Størsteparten af Det Grønlandske Hus benyttes til kollegium, idet hele 1. og hele 2. sal med hhv. 11 og 9 værelser bruges som kollegium for nystartede studerende og kursister på kortere studieophold. Kollegiets formål er primært at lette overgangen til tilværelsen som grønlandsk studerende i Danmark. Vi tilbyder derfor kun bolig i kollegiet det første studieår, så alle beboere flytter fra kollegiet senest 1. juli. Juli måned benytter vi Side 10
så til en grundig rengøring og evt. reparationer, så kollegiet kan stå klar til et nyt hold fra 1. august. I afsnittet om bygningsvedligeholdelse beskrives de omfattende forbedringsarbejder, der er gennemført i kollegiet i 2010. Der er ansøgningsfrist til kollegiet fra 1. april, men hele sommeren igennem modtager vi ansøgninger fra nye studerende og et stort antal ansøgninger trækkes tilbage pgr. ændrede studieplaner. Men det endte i 2010, som alle andre år, med et fyldt kollegium i løbet af august, og kun et par stykker på venteliste uden umiddelbar mulighed for værelse her. Vi har tidligere kunnet tilbyde kursister som sygeplejestuderende i praktik fra Grønland, og ofte også journaliststuderende, værelse i kollegiet senere i løbet af studieåret. Det større pres på kollegiet og især de flere nye studerende fra årsskiftet har desværre næsten lukket denne mulighed for at tilbyde et billigt, møbleret værelse i en kortere kursusperiode i Aarhus. Kollegiet udnyttes til det yderste. I 2009 var 84% af den teoretiske maksimale kapacitet udnyttet i de 11 kollegiemåneder, i 2010 var det 87%. Oftest afløses en fraflytter af en ny indflytter samme dag. Med de hyppige ud- og indflytninger og en del tomme værelser i den sidste og den første kollegiemåned (juni og august), kan vi næppe få mere ud af de værelser, vi har. Huslejetaksterne er ret beskedne, mellem 1.100 kr og 1.300 kr per måned, incl. fuldt udstyret køkken, møblerede værelser og fri internetadgang og kabel TV. Huslejen blev forhøjet i 2009 med 100 kr per måned. Især i efterårssemestret tilstræber vi at holde hyppige møder med kollegiets beboere, for at hjælpe med et godt sammenhold og et velfungerende samarbejde om de praktiske opgaver, herunder rengøring af fællesarealer, at tage hensyn i forhold til støj, fester og gæster, at have en god omgangstone, osv. Det lykkes ikke altid for beboerne at skabe et optimalt miljø i kollegiet, men det synes at gå fremad og efterårssemestret 2010 var ganske uden problemer. Kultur og information Svend Kolte og Hanne Vestermark Mejer Det Grønlandske Hus i Aarhus har, som de øvrige Grønlandske Huse, en udadvendt aktivitet med kulturelle og informationsmæssige arrangementer og tilbud for alle interesserede. Her i Huset har der dog de seneste år ikke været en medarbejder med dette område som eneste opgave. I det daglige varetages kultur- og informationsarbejdet som et sidejob for forstanderen og uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer i fællesskab, mens de større arrangementer som f.eks. nationaldagen udføres som en fællesopgave for alle medarbejdere, ligesom henvendelser om grønlandske forhold i meget vid forstand besvares af den medarbejder, der er til rådighed og i øvrigt har størst kendskab til emnet. Det er vores målsætning at gennemføre mindst seks offentlige foredrag om året, 3-4 udstillinger, de traditionelle arrangementer omkring nationaldag og jul, samt give lokale grupper og foreninger videst mulig adgang til at gennemføre deres egne arrangementer i Huset, ligesom virksomheder og offentlige institutioner fra Grønland skal kunne benytte vores mødelokaler til informationsmøder, ansættelsessamtaler m.v. Samt at udgive nyhedsbrevet Qivi 5 gange årligt og at udbyde en opdateret og indholdsrig hjemmeside. I 2010 var kulturarbejdet i nogen grad berørt af forstanderens sygdom i efteråret, men det lykkedes at nå ovennævnte måltal, på nær området udstillinger, hvor vi kun havde en enkelt, men meget markant maleriudstilling. Side 11
Foredrag i 2010. Der var i alt 8 mere eller mindre offentlige foredrag i og uden for Huset i 2010: 8. januar: Greenland, an Arctic Society, forelæsning og billedshow for udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, Svend Kolte. 10. marts: Greenland, an Arctic Society, forelæsning og billedshow for udvekslingsstuderende på Handelshøjskolen, Svend Kolte. 17. marts: Grønland hverdag i by og bygd, foredrag for Foreningen Norden, Svend Kolte. 18. marts: Tro, håb og Grønland, film og foredrag ved filmmager Ivalu Frank, Berlin. Fastelavnsfesten 28. april: Turistaften i Huset, om Grønland som rejsemål, Hanne Vestermark og Svend Kolte 12. maj: Kangerlussuaq foredrag om Kangerlussuaq s historie, kultur og natur, Gedved Skole, Svend Kolte. 11. august: Det Grønlandske Hus socialt og kulturelt arbejde, for 60 medlemmer af diakonforeningen i Danmark, Svend Kolte 3. oktober: Grønland, for 15 deltagere i kommunens sprogskole lær Dansk på besøg i Huset, Svend Kolte Udstillinger i 2010. Grønland landet der blåner, udstilling november-december af oliemalerier af kunstneren Bjørn Lerbjerg, åbnet med en fernisering og koncert, hvor kunstneren og to venner spillede sig igennem rigtig mange af rockhistoriens største numre. Større arrangementer i 2010. Fastelavn. Vi slår katten af tønden, vælger kattekonge og dronning, og slutter med varm kakao og fastelavnsboller. En rigtig hyggelig eftermiddag, med mange småbørnsfamilier og snottede næser i den bidende kulde. Nationaldagen holdes jo altid, uanset ugedag, på datoen den 21/6. I 2010 var det en tirsdag, og året efter den meget store nationaldagsfejring i anledning af Hjemmestyrets 30 års dag og Selvstyrets indførelse. Så vi havde egentlig ikke lagt op til et stort arrangement, men det blev alligevel til en masse gæster og et rart og vellykket forløb. Generalsekretær for foreningen Grønlandske Børn, Tina Frausing, holdt en gribende og tankevækkende tale om Grønland og vores fælles ansvar for børn og unge, den sædvanlige kødsuppe var i år byttet ud med en high-tech serveringsbakke med grønlandske specialiteter, der var bål og lege for børn, senere overtog foreningen Kajak aftenfesten, hvor blev serveret helstegt pattegris og solgt øl i begrænset omfang. Side 12
Sommerkoncert. Koret Aasiaat Nipaat besøgte med 20 medlemmer Huset 27. - 29. juli. Vi var netop blevet færdig med maling og rengøring i kollegiet og kunne huse koret uden besvær. Som tak for opholdet gav koret en fremragende koncert om aftenen den 28/7. Der var mange gæster fra nær og fjern, så koncerten blev holdt i haven. Aasiveeraq. Familie-sommerlejren blev holdt den 3.-5. september som omtalt under beskrivelsen af det sociale arbejde. Aasiaat Nipaat Julemarked og adventssøndag. Den 11. december havde vi julestue i Huset med optræden af Allan&Henrik, og der blev serveret glögg og æbleskiver, mens foreninger og Husets butik solgte ud af kunsthåndværk, jule-cd-er og grønlandsk mad. Lillejuleaften. Tirsdag den 23/12 kl. 18-19 var der grønlandsk gudstjeneste i Vor Frue Kirke og efterfølgende kaffebord i Huset. Der havde i ugerne op til lillejuleaften været en heftig polemik tværs over Nordatlanten om Den Grønlandske Kirkes forpligtelser i Danmark, så den grønlandske præst i Danmark havde set sig nødsaget til at aflyse gudstjenesten. Det kunne naturligvis ikke gå, en tradition af den kaliber kan ikke aflyses. Det lykkedes så at få en aftale med pastor emerita Emma Balslev, der var så venlig at rejse fra Fyn til Aarhus og holde gudstjenesten. Huset afholdt så de dermed forbundne udgifter. Hjemmesiden og Qivi: Husets hjemmeside er vores mest benyttede informationsmedium til publikum. Hjemmesiden ajourføres ugentligt, ofte dagligt. Uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer varetager den regelmæssige vedligeholdelse. I løbet af Side 13
november-december fik vi hos en professionel web-designer omsider konstrueret en meget velfungerende hjemmeside, der er let at redigere i. Til Husets faste brugere og samarbejdspartnere, bl.a. alle medlemmerne af de grønlandske foreninger i regionen, udsender vi per brev vores nyhedsblad Qivi, der udkom med fem numre i et oplag á ca. 550 eksemplarer i 2010. Nyhedsbrevet indeholder hver gang, eller næsten hver gang, en lille sprog- eller kulturhistorisk klumme, og en masse oplysninger fra Huset til studerende og øvrige brugere, og meddelelser og programmer fra foreningerne. Ansættelsessamtaler og -møder: Grønland har en betydelig og kronisk mangel på uddannet arbejdskraft. Ni grønlandske virksomheder, fortrinsvis offentlige, har derfor holdt ansættelsessamtaler i Huset i årets løb. Grønlands Sundhedsvæsen har to gange i 2010 holdt store hvervemøder i Huset, rettet mod forskellige personalegrupper i Sundhedssektoren. I tillæg til dette tilbyder Huset individuel orientering og rådgivning for enkeltpersoner eller par, der søger eller har fået job i Grønland. Denne service er omtalt på hjemmesiden og benyttes hyppigt, men ikke i uoverkommeligt omfang. Året igennem er Huset åbent for brugerne i alt 45 timer om ugen, således at der er åbent for alle funktioner mandag-fredag kl. 8 til 16, en enkelt medarbejder holder yderligere Huset åbent for henvendelser og butiksbesøg kl. 16-17 mandag til og med fredag. Både i åbningstiden, men navnlig uden for åbningstiden, dvs. om aftenen og i weekender, bruger et meget stort antal grønlandske grupper og foreninger Husets gode mødefaciliteter. Vi har Gæster, foreninger og andre brugere. registreret hele 16 foreninger og lign. der regelmæssigt har benyttet Huset i 2010. F.eks. forenin- Vores mindste gæster i 2010 gen Kajaks sangkor, studenterforeningerne Avalak og FC Nanoq, rejseforeningen Tikeraaq, foreningen af grønlandske medicinstuderende, o.m.a. Såfremt det ikke hindrer de grønlandske foreningers adgang, kan en række nordiske foreninger også bruge Huset, f.eks. Foreningen Norden, Íslandsk Forening, Grænseforeningen m.fl. Bortset fra de tre sommermåneder er der typisk 3-4 foreningsmøder om ugen på hverdage, og 1-3 møder og andre sammenkomster i weekenden. Brug af Huset og udlån af nøgle m.v. er helt uproblematisk, men kræver stor omhu med bestillingerne og evt. aftaler om udstyr. Vi kan derimod ikke overkomme at tilbyde Huset til private fester, også af hensyn til beboerne i kollegiet men gør en undtagelse for studerende, der kan fejre uddannelsesafslutning, barnedåb, bryllup m.v. ved en reception om eftermiddagen. Ved begravelser rådgiver vi om praktiske forhold, trykker grønlandske salmer, og stiller Huset til rådighed for sammenkomst efter begravelsen. Mange gæster i Huset kommer også for at handle i butikken. Specielt de grønlandske madvarer er populære, vi solgte knap fire tons grønlandske madvarer i 2010, til en samlet pris af 323.000 kr. Butikken har dog også mange andre varer, vanter og hjemmesko i sælskind, grønlandske smykker i ben, horn og metal, grønlandsk musik og bøger, og meget andet. Disse non-food varer har vi solgt for ca. 177.000 kr af, således at butikken i alt har solgt for en halv million kr. i 2010. Fortjenesten ved salget er beskeden og svarer slet ikke til det store arbejde der lægges i at bestille varer i Grønland, passe lageret, fylde op og stå i butik men butikken er nok den mest populære del af Husets forskellige tilbud. Så må man tage med, at det koster noget arbejdstid og især en masse afbrydelser i det andet arbejde. Fødevareregion Midtjylland kontrollerer regelmæssigt butik og lager og udmærkede os med en Elite-Smiley i 2010. Side 14
Bygninger, haven, lokaler og anskaffelser i 2010. Det Grønlandske Hus sørger selv for den indvendige vedligeholdelse af bygningen og den såkaldt grønne vedligeholdelse af have og arealer, mens bygningens ejer, Aarhus Kommune, varetager den udvendige og mere teknisk betonede vedligeholdelse. I løbet af 2010 er der investeret betydelige beløb og et stort arbejde i såvel anskaffelser til Huset som vedligeholdelse og forbedringer, navnlig i kollegiet. Anskaffelser omfattede tre store indkøb, nemlig: Ny bil: Vores ellers udmærkede Citroën C5 stationcar har i de senere år været lidt for stor til vores normale behov og med 7 år på de midtjyske landeveje var en udskiftning på tide. Vi indhentede en række tilbud på mellemklassebiler og valget faldt på en Toyota Auris med god benzinøkonomi og et attraktivt tilbud på både pris og modkøb af den gamle bil. Skal vi transportere rigtig meget gods, har vi en trailer, der kan hægtes på bilen. Nye stole til stuen: i 2009 udskiftede vi de gamle, falmede og slidte stole i havestuen med nye, lettere stole med stålrørsramme, og i 2010 fulgte vi op med tilsvarende udskiftning af stolene i den store stue, i alt 24 nye stole. Nyt telefonsystem: Vi havde ganske vist overvejet en udskiftning af det 10 år gamle trådløse telefonanlæg, men i efteråret tog anlægget selv beslutningen ved at gå uhjælpeligt i stykker. Vi fik meget hurtigt bestilt og installeret et nyt anlæg, stadig med trådløse telefoner af mærket Aastra, men selvfølgelig med mere tidssvarende og udvidede faciliteter. Det synes endnu for tidligt at gå over til egentlige mobiltelefoner, men næste generation af telefonsystem i Huset bliver jo nok et fusionsprodukt af pc og mobiltelefon. De større vedligeholdelsesarbejder i 2010 var koncentreret i kollegiet: Samtlige 20 værelser i kollegiet blev malet og fik nye gardiner, termoruder i kollegiekøkkenet på 1. sal blev udskiftet, det automatiske branddørsanlæg blev gennemgribende repareret, emhætterne i kollegiekøkkenerne udskiftet, og køkkenerne fik mere præg også af opholdsstue med en stor vinkelsofa i hvert køkken, og 1. sals køkken fik nyt fladskærms TV. Side 15
Den store stue i stueetagen fik udskiftet det slidte, grågrønne linoleumsgulv med et flunkende flot trægulv, tilsvarende gulvet i stueetagens øvrige lokaler, og der blev, som i alle tidligere år, udskiftet dele af Husets historiske, elektriske system. Det skal bemærkes, at IT systemer og hardware, og kopi/scanneranlæg er i så god stand, at der ikke har været behov for forbedringer og anskaffelser her, bortset fra nye firewalls som beskyttelse mod virus, hacking og anden ondskab. Forstander og stedfortrædende forstander tager regelmæssigt kopi af alle lagrede, elektroniske data i Huset. Kopierne opbevares på eksterne harddiske uden for Huset. Haven bag ved Huset er tilplantet med i alt syv mindre frugttræer, der uden tvivl vil bugne af frugt og bær de kommende somre. Næste års indsats vil formentlig bl.a. blive en grundig renovering af trappeopgange og kollegiekøkkener. Vi var ved udgangen af 2010 ti faste medarbejdere i Huset og dets projekter. Heraf er 2 medarbejdere, socialvejleder Connie Ibsen Jensen og pedel Rune Eriksen, deltidsansat. Som nævnt ovenfor, er projekt Kammak lukket ved udgangen af 2010, og projektets to medarbejdere Jokum Kristoffersen og Benta Jensen fratrådte med årets udgang. Vores pedel, ingeniørstuderende Rune B. Eriksen, har stadig mindre tid tilovers fra sine studier, så i foråret enedes vi om, at alt havearbejde overgår til et havefirma, og Rune alene varetager opgaver med vedligeholdelse i Huset og andet forefaldende. Pedellen arbejder herefter kun en eftermiddag om ugen. Der har herudover ikke været ændringer i personalesammensætningen i løbet af 2009. Husets medarbejdere De faste medarbejdere ved udgangen af 2009 er: Forstander Svend Kolte Fuldmægtig, stedfortrædende forstander Birthe Tinning Uddannelsesvejleder Anne Overgaard Clausen Uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer Uddannelsesvejleder Mette Meilandt Koordinerende socialrådgiver Simon Lynge Socialformidler Benigne Fleischer Socialvejleder Bolethe Heilmann Rasmussen Socialvejleder Connie Ibsen Jensen, 15 timer/ugen Pedel Rune Eriksen, 4 t/ugen Derudover har vi nogle studentermedhjælpere ved større arrangementer og vikaropgaver, samt et antal honorarlønnede undervisere til ekstraundervisning for studerende, foredragsholdere og kunstnere. I alt 35 personer har i 2010 modtaget løn/honorar fra Det Grønlandske Hus, langt de fleste kun ved en enkelt lejlighed. De otte fuldtidsansatte medarbejdere i Huset er en meget erfaren medarbejdergruppe, der i gennemsnit har været ansat 15,2 år i Huset, alle på nær en enkelt i mere end ti år. Side 16
Efteruddannelse og tjenesterejser i 2010. Der har hverken været anledning eller tid til at gennemføre større efteruddannelsesforløb i 2010, men alle medarbejdere har deltaget i en række småkurser, møder og faglige konferencer i kredsen af Grønlandske Huse, som angivet under de faglige kapitler. Uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer har i en uge i maj deltaget som instruktør på vejlederkursus i Kangerlussuaq for de grønlandske kommuners uddannelsesvejledere. Uddannelsesvejleder Mette Meilandt har deltaget i to uger i den årlige vejlederrejse, hvor repræsentanter for De Grønlandske Huse, grønlandske uddannelsesinstitutioner og mange flere har mødt kommende grønlandske studerende ved stort anlagte uddannelsesmesser i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. I 2010 blev denne rejse opdelt således, at to vejledere fra Husene deltog i uddannelsesmesserne i Qaqortoq og Nuuk, og to andre, herunder Mette, i rejsens anden halvdel i byerne Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Det er meget hensigtsmæssigt med denne opdeling af rejsen i to afdelinger. Rejsens varighed er overkommelig for den enkelte deltager, og alle fire Huse deltager i det pågældende år. Mette på ski i det grønlandske tusmørke Overenskomster: Huset har overenskomster med Dansk Magisterforening, Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening, tiltrædelsesoverenskomst med HK, og individuel kontrakt med forstanderen. Disse overenskomster og aftaler er tre-årige og udløber per 1. april 2011, hvorfor der ikke har været overenskomstforhandlinger i 2010. Husets økonomi: Huset får primært tilskud fra Grønlands Selvstyre, Staten og Aarhus Kommune. Indtægter i nøgletal (i 1000 kr.) 2006 2007 2008 2009 2010 Grønlands Selvstyre 3.914 4.011 4.232 4.334 4.417 Århus Kommune 677 690 707 743 764 Århus Amt /Staten 550 563 563 646 607 Udlejning kollegieværelser 213 234 225 221 239 Renteindtægter 55 92 116 57 26 Foredrag 21 14 2 3 1 Øvrige indtægter 195 406 68 140 119 Indtægter i alt 5.625 6.010 5.913 6.144 6.173 Udgifter i nøgletal (i 1000 kr.) Lønninger 3.464 4.009 3.544 3.687 3.777 Tjenesteydelser 434 472 432 452 466 Varekøb 164 166 201 178 188 Afdeling Herning 31 136 165 187 196 Husleje 570 570 572 595 597 Anskaffelser 196 63 211 316 135 Side 17
Driftsmidler, reparation og vedligeh. 427 442 616 524 571 Afskrivning bil 51 51 43 0 21 Gevinst ved salg af brugt bil 0 0 0 0-48 Formålsbestemt henlæggelse 0 0 0 120 0 Feriepengeforpligtelse, fastansat personale 99-34 88 14-43 Udgifter i alt 5.436 5.875 5.872 6.073 5.860 Årets resultat 189 135 41 71 313 Bemærkninger vedr. regnskab for 2010 Huset driver desuden en butik "Taseralik" med bl.a. salg af grønlandsk kunsthåndværk, bøger, musik og grønlandsk mad Vi har i alt haft en omsætning på kr. 500.428 ex. moms heraf kr. 99.834 på salg af formidlingsvarer, som indføres på særlige vilkår og er uden fortjeneste. Vi har i alt solgt 3,6 t. madvarer og dertil kommer skibskiks og figrolls. Udvikling i indtægter og udgifter (1000 kr.) 6.400 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 2006 2007 2008 2009 2010 Serie1 Serie2 2006 2007 2008 2009 2010 Indtægter i alt (blå linie) 5.625 6.010 5.913 6.144 6.173 Udgifter i alt (rød linie) 5.436 5.875 5.872 6.073 5.860 Side 18
Side 19
Side 20