Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012

sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 2012

ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2011-2012 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Tórshavn Juli 2012 Titel: Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen 3

Medical Report 2011-2012 from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2012 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF +298 311832 FAX +298 317660 E-mail: foe@sst.dk Hjemmeside: www.landslaeknin.fo Personale: Vi er fire ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfunktionær Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sygeplejerske Vibeke Rønnebech tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Nærverkið (Færøernes Primary care services) tager sig af plejehjemsog andre institutionstilsyn på Færøerne. Forsiden: Billedet på forsiden viser et tejstepar (Cepphus grylle) på Tindhólmur, Vágar. Billedet er taget af Lona Johansen 4

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LANDSLÆGEEMBEDET... 8 1.1. Nævn og udvalg... 8 1.2. Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe... 8 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE... 9 2.1. Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder... 9 3. FØDSELSSTATISTIK... 10 3.1. Fødselsoverskud... 10 3.2. Levendefødte børn... 10 3.3. Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2011... 11 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2011 fordelt efter område... 12 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen.... 12 3.5. Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2011... 12 3.6. Dødfødte børn og dødfødselshyppighed... 12 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2011... 13 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2011... 13 3.9. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger... 14 3.10. Statistik angående tvillinger, født i 2010... 14 3.11. Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre.... 15 3.12. Børn født uden for ægteskab... 16 3.13. Bor moderen sammen med barnets far... 16 3.14. Sygehusfødsler... 17 3.15. Antal fødsler med kejsersnit 2007-2011... 17 3.16. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler 2006-2011... 18 3.17. Fødsler 2011 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet... 19 3.18. Fødsler 2011, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet.... 20 3.19. Gestationsalder (svangerskabslængde)... 20 3.20. Enkeltfødte, levendefødte 2011 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt... 20 3.21. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt 2008 2011... 21 3.22. Børn født 2008-2011 fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne)... 21 3.23. Dødfødselshyppigheden 1981 2011 i de nordiske lande... 22 3.24. Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande 1981-2011... 22 *) 2006 2008... 22 3.25. Døde pr. 1000 levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge 1981-2011... 22 3.26. Perinatal dødelighed 1981-2011... 23 3.27. Spædbørnsdødelighed (døde pr. 1000 levendefødte i alt under 1 år) 1981-2011... 23 3.28. Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2011... 23 4. FØDEPLANUDVALGET... 24 5. ABORTINDGREB... 25 5.1. Antal provokerede aborter på Færøerne 1998-2009 fordelt efter kvindens alder... 25 5.2. Antal provokerede aborter 2000-2009 i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder... 27 6. STERILISATIONER... 28 6.1. Møder i Sterilisationsnævnet... 28 6.2. Tallene for imødekomne ansøgninger... 28 7. DØDELIGHED... 29 7.1. Antal færinger, der døde i 2011... 29 7.2. Spædbørnsdødelighed... 29 7.3. Dødfødte... 29 7.4. Middellevetiden i de nordiske lande 2000-2009... 30 7.5. Forventet middellevetid for Færøerne 1985-2011... 31 7.6. Dødsårsager for færinger 1997-2010... 32 5

8. RETSMEDICIN... 37 8.1. Ulykkestilfælde... 37 8.2. Sikkerhedssele/styrthjelm... 38 8.3. Trafikulykker i 2011 fordelt efter områder, årsager og følger... 39 8.4. Nedstyrtning og fald... 39 8.5. Selvmord... 39 8.6. Drab... 40 8.7. Naturlig død... 40 8.8. Uoplyst dødsmåde... 40 8.9. Retslægelige obduktioner... 40 9. SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V.... 40 9.1. Syfilis og Gonoré... 40 9.2. Klamydia... 41 9.3. HIV og AIDS... 43 9.4. Pandemigruppen... 44 9.5. Meningitis... 44 9.6. Ornithosis (nátasjúka)... 44 9.7. Kighoste... 44 9.8. Botulisme... 45 9.9. Salmonella... 45 9.10. VTEC... 45 9.11. Hepatitis... 45 9.12. MRSA... 45 9.13. Tuberkulose... 45 10.MILJØMEDICIN... 46 10.1. Kirkegårde... 46 10.2. Virksomheder... 46 11. INSTITUTIONER FOR BØRN... 46 11.1. Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn... 46 11.2. Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale... 46 12. PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET 2011... 47 12.1. Tilsyn... 47 12.2. Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber for ældre pr. 1. juli 2010... 48 12.3 Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge pr. 1. juli 2010... 49 12.4 Oversigt over institutioner, bofællesskaber aflastningsordninger for udviklingshæmmede pr. 1. juli 2010... 49 12.5. Sager vedrørende tvang i psykiatrien... 50 12.6. Sager vedrørende patienters retsstilling... 50 13. SUNDHEDSPERSONALE... 51 13.1. Sygehuspersonale i 2010... 51 13.2. Kommunelæger og tandlæger... 53 13.3. Apoteksvæsenet 2011... 53 13.4. Registreringsnævnet... 53 14. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE... 54 15. FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING... 55 15.1 Overvægt... 55 15.2 Rygere... 55 15.3 Alkohol... 55 15.4 De unges stofmisbrug... 57 16. HELBREDSBEDØMMELSER... 59 17. IKKE INDREGISTRERET MEDICIN... 59 18. RETSLIG VIRKSOMHED... 59 18.1. Retslægelige ligsyn... 59 18.2. Kørekortsager... 59 18.3. Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse... 59 6

18.4. Ligpas... 59 Bilag 1: Hoyringsskriv um kosttilmæli til Heilsufrøðiligu Starvsstovuna... 60 Bilag 2: (Oversættelse til dansk) Høringsskrivelse til Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Færøernes Food and Veterinary Agency) vedr. kostanbefalinger om at spise grindekød. 64 Bilag 3: Uddrag af Landslægens præsentation i forbindelse med møde hos den islandske landslæge i april 2012... 68 Bilag 4: Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande, TemaNord 2011:542. Nordisk Ministerråd, København 2011 (www.norden.org) Færøsk oversættelse af resume ved landslæge Høgni Debes Joensen... 80 7

1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der ud over landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på 22 timer hver, dvs. i alt 66 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, jordemødre, m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige sundhedsberetninger for Færøerne. Ud over sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet. 1.1. Nævn og udvalg Landslægen er blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Styregruppen vedr. kræftsygdomme, Følgegruppen vedr. færdselssikkerhedsstatistik, MRSA-gruppen, Svalbardgruppen (Nordisk helseberedskabsgruppe), Færøernes Beredskabsråd, Working Group on Strategic Cooperation during emergencies affecting the Nordic Countries samt Fonden af 1989 for sociale formål på Færøerne. 1.2. Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe Landslægen har i perioden 2006 2011 været det færøske sundhedsministeriums repræsentant i Nordisk ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet samt ministerrådets arbejdsgruppe vedr. sygdomsspecifikke og generiske kvalitetsindikatorer. Deltagelsen i disse to grupper har været arbejdskrævende og resultatet af gruppernes arbejde præsenteredes i 2010 og 2011 i publikationerne Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2010-572 samt Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2011-542 8

2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 1. januar 2012 48.351. 1. januar 2011 var det 48.650. Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 585 Døde 377 2.1. Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder 2011 2010 Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar 15 16 31 18 19 37 Februar 16 15 31 13 15 28 Marts 17 14 31 11 6 17 April 11 19 30 19 16 35 Maj 15 12 27 15 14 29 Juni 14 10 24 11 7 18 Juli 18 17 35 11 16 27 August 13 12 25 20 16 36 September 10 17 27 15 11 26 Oktober 21 17 38 24 10 34 November 22 17 39 21 13 34 December 22 17 39 31 8 39 Hele året 194 183 377 209 151 360 9

3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2011 betjente 577 fødende kvinder, der fødte 586 børn, hvoraf 585 var levendefødte. Af disse var der 9 par tvillinger. 3.1. Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2011 (levendefødte minus døde) var 208. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal 2011 208 2010 290 2009 237 2008 295 2007 307 2006 259 2005 297 2004 356 2003 296 2002 302 2001 280 2000 360 1999 251 1998 279 3.2. Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2011 på hele Færøerne 585 levende børn, 300 drenge og 285 piger. 9 af de levendefødte børns mødre havde bopæl udenfor Færøerne. Herudover fødtes 4 børn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte 2011 585 2010 650 2009 618 2008 675 2007 688 2006 673 2005 720 2004 725 2003 708 2002 716 10

Levendefødte gennemsnitlig for en 5 årig periode: Levendefødte gennemsnitlig 2006 2010 661 2001 2005 700 1996 2000 668 1991 1995 751 1986 1990 862 3.3. Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2011 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 25,9. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 31,0, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,9. Færøerne 2011 Danmark 2011 Paritet Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder fødsler fødsler 1.gangsfødende 233 39,8 25,9 25698 44,1 29,1 2.gangsfødende 162 27,6 29,5 21481 36,9 31,6 3.gangsfødende 102 17,4 33,5 7436 12,8 33,8 4.gangsfødende 55 9,4 34,9 1736 3,0 35,0 5.+gangsfødende 30 5,1 36,0 790 1,4 36,8 Paritet uoplyst 4 0,7 26,1 1120 1,9 28,2 I alt 586 100 31,0 58261 100,0 30,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen 11

3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2011 fordelt efter område I 2011 fødtes 31 børn af mødre, som var mellem 15 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. 11 af de unge mødre boede i hovedstaden, 11 på Eysturoy, 4 på Streymoy foruden hovedstaden. På Suðuroy, Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 3,1,1 og 0. Antal børn - 2011 - født af teenager- mødre, fordelt efter område 12 10 8 6 4 2 0 11 4 11 1 1 0 3 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.5. Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2011 Antallet af rygere blandt de gravide i 2011 var 87 af 586. Det svarer til 14,8 %, medens der var tale om 12,7% i 2010, og tallet har således desværre været stigende. 26 kvinder havde ikke oplyst, om de var rygere eller ikke rygere. 3.6. Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2011 var 1. Med tallene 585 levendefødte og 1 dødfødt fås en dødfødselshyppighed 1,7. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År År 2011 1,7 2003 1,4 2010 6,1 2002 2,8 2009 3,2 2001 3,2 2008 5,9 2000 2,9 2007 1,5 1999 9,5 2006 1,5 1998 6,2 2005 0,0 1997 1,5 2004 4,2 12

3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2011 Gennemsnitsvægt børn 2011 efter område 3750 3700 3650 3600 3550 3500 3450 3400 3350 3300 3555 3444 3691 3602 3708 3450 3645 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2011 Gennemsnitsvægt, levendefødte, enkeltfødte 2011 3800 3750 3700 3650 3600 3550 3500 3450 3400 3350 3300 3250 3590 3444 3723 3602 3738 3450 3714 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 13

3.9. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 87 af kvinderne som fødte i 2011 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 473 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3536 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3619 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 83 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Gennemsnitsfødselsvægt i g af børn, født i 2011 af rygende og ikke rygende mødre 3650 3600 3550 3500 3450 3619 Børn af ikke rygere 3536 Børn af rygere Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.10. Statistik angående tvillinger, født i 2010 I 2011 fødtes 9 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 33,18 Af disse 9 tvillingepar (18 børn) fødtes fem par til tiden, et par i uge 34, et i 35 og to par i uge 36. Fem af børnene vejede mellem 1490 og 2499g, ni vejede mellem 2500 og 3000g og fire vejede over 3000g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2685g. 14

3.11. Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. Gennemsnitlig Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde samt hos børn, født af ikke/rygende mødre - 2011 Alle 9,4 9,9 Rygere 9,5 9,9 Ikke rygere 9,2 9,9 Sectio 42 9,1 9,3 9,9 9,9 5. min 1. min 37-41 9,3 9,9 32-36 9,1 9,7 <32 10 10 15

3.12. Børn født uden for ægteskab 337 børn, dvs. 57,5 %, er født uden for ægteskab i 2011. Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % 2011 57,5 2010 56,7 2009 48,4 2008 55,1 2007 50,9 2006 50,1 2005 50,1 2004 50,2 2003 52,7 2002 50,7 2001 50,0 2000 41,1 1999 50,0 1998 50,8 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.13. Bor moderen sammen med barnets far I 2011 har mødrene til 579 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 60 af mødrene var ikke samboende. I 7 tilfælde mangler vi oplysning om, hvorvidt moderen var samboende eller ej. År 2011 2010 2009 2008 2007 Moderen bor sammen med barnefaderen 519 88,6% 573 87,6% 551 88,9% 613 90,3% 618 89,7% Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 60 10,2% 68 10,4% 57 9,2% 59 8,7% 56 8,1% Ikke oplyst 7 1,2 13 2,0% 12 1,9% 7 1,0% 15 2,2% I alt 586 100 654 100 620 100 679 100 689 100 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 16

3.14. Sygehusfødsler 584 dvs. 99,7 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i 2011. I 2011 blev ét barn født hjemme og ét i en ambulance på vej til Landsygehuset. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % 2011 99,7 2010 99,8 2009 100 2008 99,9 2007 99,4 2006 99,1 2005 100,0 2004 99,9 2003 99,7 2002 99,4 2001 99,5 2000 99,7 1999 99,5 1998 99,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.15. Antal fødsler med kejsersnit 2007-2011 Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 133 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 449 blev født vaginalt. ÅR 2011 2010 2009 2008 2007 Antal børn født med kejsersnit 133 22,7% 119 18,2% 100 16,1% 129 19,0% 129 18,0% Antal børn født vaginalt 449 76,6% 532 81,3% 519 83,7% 547 80,6% 557 80,8% Uoplyst 4 0,7% 3 0,5% 1 0,2% 3 0,4% 3 0,4% Total 586 100% 654 100% 620 100% 679 100% 689 100% 17

3.16. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler 2006-2011 Der udførtes 133 kejsersnit på de færøske hospitaler i 2011. Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, men de fleste børn er også født på Landssygehuset, nemlig 549 af 586, det svarer til 93,7% af alle fødsler. År Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Sjúkrahús Kejser Kejser Fødsler -snit % Fødsler -snit Suðuroyar Sjúkrahús % Fødsler Kejser -snit % Fødsler I alt Kejser -snit % 2011 549 126 22,9 0 0 0 31 7 22,6 580 133 22,9 2010 571 113 19,8 43 1 2,3 36 5 13,9 650 119 18,3 2009 540 94 17,4 43 1 2,3 35 5 14,3 618 100 16,1 2008 599 121 20,2 50 3 6 28 5 17,9 677 129 19 2007 578 115 19,9 54 4 6,9 45 10 22,2 677 129 18 2006 564 102 18,1 39 3 7,7 57 14 24,6 660 119 17,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 18

3.17. Fødsler 2011 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2011 Hjemsted mod moders alder <17 år 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 >45 år Tórshavn 0 8 25 34 44 23 8 1 143 Hoyvík 0 2 4 6 22 7 1 1 43 Argir 0 1 6 11 5 6 2 0 31 I alt Hovedst. I alt 0 11 35 51 71 36 11 2 217 Hovedstaden i pct. 0,0 5,1 16,1 23,5 32,7 16,6 5,1 0,9 100,0 Streymoy 0 4 15 13 10 7 3 0 52 minus hvdstd. Streymoy i pct. 0,0 7,7 28,8 25,0 19,2 13,5 5,8 0,0 100,0 Vágoy og Mykines 0 1 6 15 11 6 2 0 41 Vágoy i pct. 0,0 2,4 14,6 36,6 26,8 14,6 4,9 0,0 100,0 Eysturoy 2 9 34 39 35 20 6 0 145 Eysturoy i pct. 1,4 6,2 23,4 26,9 24,1 13,8 4,1 0,0 100,0 Norðoyggjar 0 1 11 14 21 6 1 0 54 Norðoyggjar i pct. 0,0 1,9 20,4 25,9 38,9 11,1 1,9 0,0 100,0 Sandoy 0 0 2 5 5 0 0 0 12 Sandoy i pct. 0,0 0,0 16,7 41,7 41,7 0,0 0,0 0,0 100,0 Suðuroy 0 3 11 14 14 12 0 0 54 Suðuroy i pct. 0,0 5,6 20,4 25,9 25,9 22,2 0,0 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne 0 0 2 5 2 0 0 0 9 Adresse uden for Færøerne i pct. 0,0 0,0 22,2 55,6 22,2 0,0 0,0 0,0 100,0 Total Færøerne 2 29 116 156 169 87 23 2 584 Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. 0,3 5,0 19,9 26,7 28,9 14,9 3,9 0,3 100,0 Danske mødres alder i pct. på fødselstidspunktet i 2011. 1,4* 11,1 30,1 35,9 18,0 3,2 0,2 100 Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser. Kilde: Fødselsstatistikken 2011, Sundhedsstyrelsen *<=19 ár 19

3.18. Fødsler 2011, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. Fædrenes gennemsnitalder i 2011 var <17 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 >45 Uoplyst I alt 1 8 45 141 155 132 65 23 16 586 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 3.19. Gestationsalder (svangerskabslængde) 489 af de 585 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 83,5%. 5,3% af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 10,4% af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i 2006-2011 (uger) <32 32-36 37-41 42 Ikke oplyst Tilsammen 2011 2 29 489 61 4 585 2010 7 27 527 82 7 650 2009 2 18 528 65 5 618 2008 4 23 574 71 3 675 2007 5 23 620 35 5 688 2006 7 30 579 45 12 673 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 3.20. Enkeltfødte, levendefødte 2011 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 23 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler og dødfødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge og efter i 2011 var 3889g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. http://www.landslaeknin.fo/upload/high_liveborn_birth_weights_in_the_faroes_001.tif 20

3.21. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt 2008 2011 2011 2011 i % 2010 2010 i % 2009 2009 i % 2008 2008 i % Under 2500g. < 1 kg 1 0,2 2 0,3 0 0 0 0 1000-1499 0 0 5 0,8 2 0,3 2 0,3 1500-1999 4 0,7 2 0,3 4 0,6 6 0,9 2000-2499 19 3,2 9 1,4 12 1,9 15 2,2 I alt under 2500g 24 4,1 18 2,8 18 2,9 23 3,4 2500+ g 2500-2999 52 8,9 46 7,1 57 9,2 58 8,6 3000-3499 145 24,9 169 26,0 146 23,6 169 25,0 3500-3999 202 34,5 250 38,5 231 37,4 236 35,0 4000-4499 126 21,5 128 19,7 123 19,9 137 20,3 4500-4999 30 5,1 29 4,5 35 5,7 44 6,5 >5 kg 2 0,3 8 1,2 6 1 6 0,9 I alt over 2500g 557 95,2 630 96,9 598 96,8 650 96,3 Ikke oplyst 4 0,7 2 0,3 2 0,3 2 0,3 Total 585 100 650 100 618 100 675 100 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 3.22. Børn født 2008-2011 fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Område 2011 2010 2009 2008 Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) 218 37,20% 239 36,5% 243 39,20% 259 38,10% Streymoy exl. Hovedstaden 52 8,87% 73 11,2% 58 9,40% 79 11,60% Eysturoy 145 24,74% 144 22,0% 133 21,50% 135 19,90% Norðoyggjar 54 9,21% 80 12,2% 71 11,50% 83 12,20% Vágoy 41 6,99% 39 6,0% 41 6,60% 53 7,80% Sandoy 12 2,04% 17 2,6% 10 1,60% 14 2,10% Suðuroy 55 9,38% 53 8,1% 57 9,20% 46 6,80% Adresse udenfor Færøerne 9 1,54% 9 1,4% 7 1,10% 10 1,50% Total 586 100% 654 100% 620 100% 679 100% Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 21

3.23. Dødfødselshyppigheden 1981 2011 i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for hvornår en fødsel er abort på Færøerne, er 28. uge. Det er overfor de færøske myndigheder blevet anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med udgangspunkt i NOMESCO s Helsestatistikken i de nordiske lande og viser dødfødselshyppighed, døde pr. 1.000 levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden 1981-2011 sammenlignet med tal i de øvrige nordiske lande: 3.24. Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande 1981-2011 1981 /85 1986 /90 1991 /95 1996 /00 2001 /05 2006 /09 2010 2011 Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,3 3,0 6,1 1,7 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,4 4,9.... Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1 5,4 *5,5.... Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,2 2,4.... Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,7 3,5.... Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,5 3,4.... Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,2 3,4.... Åland 4,3 3,2 3,7 1,5 3,7...... *) 2006 2008 Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko 3.25. Døde pr. 1000 levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge 1981-2011 1981 /85 1986 /90 1991 /95 1996 /00 2001 /05 2006 /09 2010 2011 Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2 1,8 3,0 1,5 1,7 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2,4 2,4.... Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2 8,6 *11,1.... Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,4 1,1.... Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 1,8 1,6.... Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,6 1,3.... Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,9 1,5.... Åland 4,3 1,9 1,2 2,1 3,0...... *) 2006-2008 Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko 22

3.26. Perinatal dødelighed 1981-2011 Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr. 1000 fødte. *) 2006-2008 1981 /85 1986 /90 1991 /95 1996 /00 2001 /05 2006 /09 2010 2011 Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,4 7,6 3,4 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 7,1.... Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14,2 *16,2.... Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 3,5.... Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 5,3.... Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,0 4,7.... Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 4,8.... Åland 9,3 5,0 4,9 3,5 6,6...... Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko 3.27. Spædbørnsdødelighed (døde pr. 1000 levendefødte i alt under 1 år) 1981-2011 1981 /85 1986 /90 1991 /95 1996 /00 2001 /05 2006 /09 2010 2011 Færøerne 9,2 9 6,1 1,8 3,2 5,3 4,6 5,1 Danmark 7,9 7,9 5 5 4,5 3,7.. Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8 16,9 17,9.. Island 6,2 6 4,8 3,5 2,5 1,9.. Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,5 3,1.. Sverige 6,8 5,9 5 3,6 3,1 2,6.. Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3 2,7.. Åland 8,6 4,4 3,7 3,5 3,7.... Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko.............. 3.28. Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2011 23

I perioden 1960 1991 var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 20 år kun har været to dødsfald af denne art tilsammen. 4. FØDEPLANUDVALGET I februar 2007 traf den færøske sundhedsminister beslutning om at nedsætte et tværfagligt fødeplanudvalg. Formålet var at sikre en god og velfungerende svangre- og fødselsordning for Færøerne, hvor der blev taget hensyn til det tværfaglige samarbejde for at sikre, at det faglige tilbud til gravide følger anbefalingerne fra den danske sundhedsstyrelse med mulige tilpasninger til særlige færøske forhold. Udvalget blev sammensat i løbet af efteråret 2008 og afholdt sit første møde i februar 2009. Efter ni møder fremsendte udvalget den 21. januar 2011 sine anbefalinger for svangeromsorgen til den færøske sundhedsminister. Der henvises til bilag 1 i Sundhedsberetning for 2010, side 51. 24

5. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel. 5.1. Antal provokerede aborter på Færøerne 1998-2009 fordelt efter kvindens alder År/ Alder <15 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 Antal aborter Total 1998 0 8 12 6 17 9 5 2 59 1999 0 10 5 7 8 14 3 0 47 2000 1 6 13 9 7 6 6 1 49 2001 0 4 9 8 6 11 4 0 42 2002 1 11 7 8 10 10 2 0 49 2003 0 7 9 8 5 5 3 0 37 2004 0 8 9 9 4 11 2 1 44 2005 0 6 2 5 8 5 3 0 29 2006 0 8 7 2 8 8 8 0 41 2007 0 9 14 4 6 7 6 0 46 2008 0 4 8 6 6 9 3 1 37 2009 0 6 18 7 9 6 4 1 51 2010 1 9 7 2 6 6 2 0 33 2011 0 6 12 3 5 3 3 1 33 Kilde: Hagstova Føroya og Heilsumálaráðið Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande 2011. 25

Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 26

5.2. Antal provokerede aborter 2000-2009 i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total 15-19 år Aborter pr. 1000 kvinder 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år Samlet abortrate Aborter pr. 1.000 levendefødte Danmark 2000-04 15365 14.5 20.4 17.7 17.0 13.0 4.8 0.4 439 237 2008 16394 17.6 24.8 18.7 16.8 13.2 4.9 0.4 486 252 2009 16205 16.4 24.8 18.7 16.9 12.9 5.0 0.5 477 258 Færøerne 2000-04 43 4.6 6.6 6.6 4.1 5.3 2.2 0.4 149.1 61 2005-09 46 4.8 11.6 3.4 4.3 4.5 43.7 0.0 161.0 66 Grønland 2000-04 870 116.2 146.9 91.2 58.6 27.6 10.0 1.1 2262 542 2005-09 869 103.7 80.4 96.8 59.5 27.2 7.9 0.8 2171 1009 Finland 2000-04 10869 15.3 16.4 12.6 10.7 7.7 3.1 0.2 329.9 192 2008 10443 12.7 18.0 12.8 9.9 7.4 3.2 0.4 322 175 2009 10427 12.8 17.8 12.6 10.5 7.2 3.0 0.3 321 172 Åland 2000-04 62 17.1 21.5 15.7 11.6 10.0 3.9 0.2 399.4 234 2005-09 66 15.0 27.0 21.8 11.4 8.3 4.0 0.2 439 238 Island 2001-04 940 21.4 23.4 17.3 13.6 9.2 4.6 0.3 449 225 2008 957 15.2 20.9 18.2 14.0 10.2 5.3 0.0 423 198 2009 971 12.0 23.2 20.3 13.9 10.1 5.2 0.9 428 193 Norge 2000-04 14008 17.3 27.1 19.4 15.1 10.6 3.8 0.3 470 246 2008 16073 17.0 29.5 22.4 15.9 11.2 4.2 0.4 525 265 2009 15774 15.9 30.4 21.9 16.8 11.4 4.8 0.4 508 255 Sverige 2000-04 33009 22.6 29.4 23.3 19.8 15.2 6.3 0.6 586 345 2008 38053 23.6 34.7 26.7 20.4 16.5 7.1 0.7 649 348 2009 37524 22.0 33.4 26.3 21.1 16.1 6.9 0.7 633 335 Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande 2011 - - o 0 o - - 27

6. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er Anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet. 6.1. Møder i Sterilisationsnævnet I 2011 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 4 møder (4 møder i 2010). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 71 personer (50 i 2010). 6.2. Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt 2011 28 43 71 2010 25 25 50 2009 28 38 66 2008 17 38 55 2007 33 32 65 2006 34 58 92 2005 22 43 65 2004 21 30 51 2003 21 39 60 2002 17 31 48 2001 14 47 61 2000 17 35 52 1999 9 50 59 1998 16 60 76 - - o 0 o - - 28

7. DØDELIGHED 7.1. Antal færinger, der døde i 2011 Der døde ifølge dødsattesterne i 2011 377 færinger (194 mænd og 183 kvinder). De tilsvarende tal for 2010 var 360 (209 mænd og 151 kvinder). 7.2. Spædbørnsdødelighed Ifølge embedets opgørelse døde der i 2011 tre børn under 1 år. Et barn døde indenfor 1. leveuge (under 24 timer), et knapt 2 uger gammelt og et 10 mdr. gammelt. Heraf døde et på Rigshospitalet. Dødsårsagerne var: medfødt misdannelse af nyrer, lunger og aorta, medfødt misdannelse i hjerne samt trisomi. Hvad angår dødfødte henvises til s.13 og 23 og afsnit 7.3 Spædbørnsdødeligheden for Færøerne i 2011 var således 0,51 %. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været som vist i tabellen nedenfor: År % 2011 0,51 2010 0,46 2009 0,32 2008 0,44 2007 0,73 2006 0,45 2005 0,69 2004 0,41 2003 0,14 2002 0,28 2001 0,00 2000 0,00 1999 0,15 1998 0,00 7.3. Dødfødte Ét barn var dødfødt Dødsårsagen var: intrauterin fosterdød. 29

7.4. Middellevetiden i de nordiske lande 2000-2009 Menn Kvinnur Aldur 0 15 45 65 80 0 15 45 65 80 Lond, tíðarskeið Danmark 2000-04 74,7 60,3 31,7 15,3 6,8 79,4 64,9 35,6 18,3 8,5 2006-07 75,9 61,4 32,8 16,2 7,1 80,5 65,9 36,6 19,1 8.8 2008-09 76,4 61,9 33,2 16,6 7,5 80,8 66,2 36,9 19,3 8,9 Føroyar 2000-04 77,1 62,5 33,7 16,9 7,4 81,5 66,7 37,6 19,7 8.7 2005-09 76.9 62,9 34,1 16,9 7,5 82,5 68,0 38,4 20,2 9,0 Grønland 2000-04 64,6 51,5 26,5 11,4 5,4 70,4 56,4 28,8 13,5 5.9 2005-09.................... Finland 2000-04 74,8 60,2 32,1 15,9 6,9 81,6 67,0 37,8 19,8 8.5 2005 75.5 61,0 32,7 16,7 7,4 82,3 67,7 38,6 20,7 9,1 2009 76,5 61,8 33,5 17,2 7,6 83,1 68,5 39,2 21,2 9,4 Áland 2000-04 77,7 63,4 34,7 17,5 7,5 83,9 69,4 39,9 21,3 9,4 2005-09 79,7 64,8 35,8 17,7 7,8 83,1 68,7 39,4 21,1 10,0 Ísland 2000-04 78.5 63,9 35,1 17,6 7,7 82,3 67,6 38,3 20,3 8.6 2006/07 79.4 64,7 35,9 18,3 7,8 82,9 68,2 38,7 20,6 9.1 2009 79.7 65,0 36,1 18,3 8,1 83,3 68,5 39,0 20,6 9,3 Noreg 2000-04 76,6 62,1 33,7 16,5 7,0 81,7 67,2 37,9 20,0 8,8 2005 77,7 63,2 34,5 17,1 7,3 82,5 67,9 38,6 20,6 9,3 2009 78.6 64,0 35,3 17,8 7,7 83,1 68,4 39,0 20,9 9,4 Svøríki 2000-04 77,8 63,2 34,3 17,0 7,3 82,3 67,6 38,3 20,2 9,0 2005 78,4 63,8 34,9 17,4 7,4 82,8 68,1 38,7 20,6 9,3 2009 79,4 64,7 35,8 18,2 7,8 83,4 68,7 39,2 21,0 9,6 Kilde: Health Statistics in the Nordic Countries 2011 Helsestatistik for de nordiske lande 2011 og Hagstova Føroya. 30

7.5. Forventet middellevetid for Færøerne 1985-2011 Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har ændret procedure i forbindelse med opgørelse af middellevetid for 1985 2011. Én ændring betyder, at middellevetiden bliver regnet ud over to kalenderår, f. eks. 1985/86 i stedet for blot 1985. En nærmere beskrivelse af dette ses bl.a. i følgende dokument fra Danmarks Statistik. http://www.dst.dk/da/statistik/emner/doedsfald-ogmiddellevetid/~/media/93943d3da21241d4b910caedecc44446.pdf I en lille population som den færøske vil der altid forekomme en stor variation i middellevetid fra det ene år til det andet. For at undgå dette, har Hagstovan valgt at bekendtgøre middellevetid som en trend. Den nye metode til beregning af trenden i middellevetid fra 1985/86 til 2010/2011 indebærer, at serien bliver udjævnet med en såkaldt Lowes Smoother. Nedenfor ses en figur af middellevetid hos nyfødte, begge køn, hvor den grå linje er den udregnede middellevetid. Den blå linje viser den gamle medtode, fem år rullende middeltal udregnet bagud. Den røde linje viser den nye metode, som er i overensstemmelse med tallene, som er blevet offentliggjort på Hagstovans hjemmeside. Nærmere oplysninger om den nye beregningsmetode ses på følgende link om Lowess. http://www.ime.unicamp.br/~dias/loess.pdf Væntað lívsævi hjá nýføðingum, bæði kyn Kilde: Hagstova Føroya 31

På denne side ses table over forventet middellevetid for Færøerne 1985-2011 Kilde: Hagstova Føroya År Begge Mænd Kvinder køn 1985/1986 75,5 72,1 79,4 1986/1987 75,7 72,4 79,7 1987/1988 76,0 72,6 79,9 1988/1989 76,2 72,9 80,1 1989/1990 76,4 73,1 80,3 1990/1991 76,6 73,4 80,5 1991/1992 76,9 73,7 80,7 1992/1993 77,2 74,1 80,9 1993/1994 77,4 74,3 81,1 1994/1995 77,6 74,5 81,3 1995/1996 77,8 74,8 81,4 1996/1997 78,0 75,1 81,5 1997/1998 78,2 75,5 81,6 1998/1999 78,4 75,8 81,6 1999/2000 78,6 76,2 81,6 2000/2001 78,8 76,5 81,6 2001/2002 78,9 76,8 81,6 2002/2003 79,1 77,0 81,7 2003/2004 79,3 77,0 81,9 2004/2005 79,5 77,2 82,2 2005/2006 79,9 77,5 82,5 2006/2007 80,2 77,8 83,0 2007/2008 80,6 78,1 83,5 2008/2009 81,0 78,4 84,0 2009/2010 81,4 78,7 84,4 2010/2011 81,8 79,1 84,9 7.6. Dødsårsager for færinger 1997-2010 På de følgende sider bringes tabeller over dødsårsagerne på Færøerne for henholdsvis mænd og kvinder baseret på dødsattesterne angående 1997 2010. Færinger med fast bopæl på Færøerne men døde udenlands er medregnet, medens personer døde på Færøerne med fast bopæl i andre lande ikke er med i denne statistik. 32

Dødsårsager for mænd i perioden 1997-2010 NR Gruppering 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 1 2 2 1 0 2 2 1 2 4 5 2 6 9 2 Tuberkulose 1 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 1 0 0 03 Kræft i mundhule og spiserør 4 3 4 2 1 2 4 5 5 1 1 8 2 7 4 Kræft i mavesæk 5 7 2 3 6 3 2 2 8 0 0 5 1 00 5 Kræft i tarme, undtagen endetarm 5 5 4 3 6 7 5 5 4 8 5 2 2 6 6 Kræft i endetarm 0 3 1 1 1 1 2 2 1 4 2 2 2 5 7 Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger 12 8 9 7 14 8 7 8 11 12 11 5 10 9 8 Kræft i knogler og hud 0 0 3 0 1 1 0 0 1 1 0 2 0 1 9 Kræft i brystkirtel 0 0 0 1 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 12 Kræft i blærehalskirtel 14 6 10 6 3 5 6 7 12 8 8 14 8 13 13 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter 13 16 22 16 16 14 12 16 10 18 19 20 16 20 14 Kræft i lymfatiske og bloddannende væv 5 1 5 2 4 9 1 5 7 9 3 2 5 3 15 Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur 2 2 1 1 0 2 0 1 1 2 3 1 3 1 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme 1 2 1 0 2 1 3 0 3 1 0 1 0 1 17 Sukkersyge 2 8 6 4 7 4 8 4 11 4 6 5 5 3 18 Sygdomme i blod og bloddannende organer 0 0 0 1 1 1 1 0 1 3 1 2 3 0 19 Mentale lidelser 0 5 5 7 4 6 4 7 7 5 2 5 9 7 20 Hjernehindebetændelse 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 21 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 2 3 3 7 8 7 6 8 2 6 8 3 8 4 23 Blodtryksforhøjelse 0 2 1 4 4 3 2 2 2 7 2 0 2 1 24 Iskæmiske hjertesygdomme 63 51 49 32 39 30 52 43 46 47 37 23 27 20 25 Andre hjertesygdomme 12 12 13 9 10 22 11 12 9 10 8 14 22 18 26 Karsygdomme i hjerne 25 17 18 26 21 13 21 15 23 17 15 16 12 18 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 4 4 1 3 3 6 4 8 3 6 4 10 3 6 28 Andre sygdomme i kredsløbets organer 2 1 0 2 0 2 1 2 0 1 0 2 0 3 29 Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza 3 0 2 2 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 30 Lungebetændelse 14 6 7 3 4 11 7 7 3 10 12 9 7 3 31 Bronkitis, udvidede lunger og astma 4 7 3 11 6 4 10 4 11 5 11 8 10 3 32 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 2 1 1 4 3 1 6 3 2 3 1 1 0 3 33 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 2 1 1 1 3 3 0 0 1 2 2 1 0 2 34 Sygdomme i lever og galdeveje 1 6 2 4 3 3 2 2 3 3 2 2 4 1 35 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 3 3 3 2 4 3 1 3 4 3 6 3 5 2 36 Nyrebetændelse 1 1 0 0 2 0 0 0 1 1 0 1 2 1 37 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 0 0 0 1 0 0 0 0 1 0 1 1 0 0 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel 1 3 2 1 5 1 5 4 1 5 1 3 0 0 40 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv 0 1 1 1 0 1 3 1 0 1 1 1 1 1 41 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 1 1 1 1 42 Andre medfødte misdannelser 2 0 1 1 1 2 0 2 1 3 1 1 0 0 43 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0 0 0 0 0 0 1 0 2 1 1 00 0 0 44 Senilitet uden oplysning om sindssygdom 0 0 1 1 1 0 1 2 2 0 1 4 3 11 45 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 5 9 4 3 6 2 3 1 3 8 7 9 4 6 46 Landtransportulykker 4 1 4 1 4 2 4 0 3 4 5 0 1 1 47 Andre ulykker 10 7 10 8 2 10 6 5 8 14 12 6 15 9 48 Selvmord 2 2 0 0 0 3 3 2 6 2 1 2 0 6 49 Andre ydre årsager 1 1 1 0 1 2 2 2 1 0 1 0 0 0 Ialt 228 208 203 182 196 198 211 191 224 239 209 199 199 205 33

Dødsårsager for kvinder i perioden 1997-2010 NR Gruppering 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 0 2 2 1 1 0 4 3 0 1 6 1 6 4 2 Tuberkulose 0 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 Kræft i mundhule og spiserør 1 0 2 2 3 1 0 2 3 0 2 0 1 1 4 Kræft i mavesæk 2 2 1 4 5 2 5 0 2 5 3 0 3 2 5 Kræft i tarme, undtagen endetarm 7 3 5 1 2 2 6 5 10 3 0 4 1 6 6 Kræft i endetarm 0 0 3 1 0 4 0 2 1 1 1 2 3 1 7 Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger 2 5 6 7 4 4 6 5 9 2 5 8 15 8 8 Kræft i knogler og hud 0 0 1 0 1 1 1 1 0 0 0 0 0 2 9 Kræft i brystkirtel 6 3 6 13 11 7 8 6 8 1 3 5 10 5 10 Kræft i livmoderhals 1 1 2 2 3 1 2 0 0 0 1 0 0 0 11 Kræft i andre dele af livmoder 1 1 2 1 0 2 1 1 1 1 0 4 1 1 13 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter 9 9 23 8 9 17 16 20 22 18 16 18 11 9 14 Kræft i lymfatiske og bloddannende væv 3 4 4 2 2 5 3 4 4 1 4 2 3 0 15 Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur 1 2 0 2 3 3 2 0 4 2 2 0 1 0 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme 0 2 5 3 0 1 0 1 4 2 0 3 0 1 17 Sukkersyge 3 1 4 5 5 4 2 4 4 6 3 4 9 1 18 Sygdomme i blod og bloddannende organer 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 19 Mentale lidelser 1 7 0 5 5 5 7 4 3 2 5 8 8 8 20 Hjernehindebetændelse 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 21 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 2 3 4 7 5 2 3 7 7 0 6 4 5 7 23 Blodtryksforhøjelse 2 1 3 1 3 2 0 3 5 7 1 0 4 0 24 Iskæmiske hjertesygdomme 38 41 33 31 35 44 32 22 29 29 28 19 16 14 25 Andre hjertesygdomme 10 14 13 12 8 14 17 16 11 10 11 12 22 9 26 Karsygdomme i hjerne 19 21 21 19 20 20 30 22 16 14 18 18 10 16 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 4 1 4 1 5 2 4 3 8 5 1 3 4 2 28 Andre sygdomme i kredsløbets organer 1 2 0 4 0 3 1 3 1 0 4 1 1 4 29 Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza 0 1 5 0 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 30 Lungebetændelse 8 5 7 5 6 8 13 9 14 15 11 12 13 6 31 Bronkitis, udvidede lunger og astma 4 10 5 0 9 7 5 7 9 8 7 8 5 3 32 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 1 1 1 2 1 1 2 3 1 3 1 5 3 0 33 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 1 1 1 3 1 1 3 2 1 0 1 0 0 0 34 Sygdomme i lever og galdeveje 3 0 1 3 2 3 4 1 1 0 4 0 1 1 35 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 1 2 5 5 4 3 0 6 0 12 4 4 2 4 36 Nyrebetændelse 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 37 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 1 0 0 0 0 0 2 0 0 1 1 0 0 1 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel 3 2 5 1 1 5 2 1 1 4 0 0 0 0 40 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv 0 0 1 2 2 1 1 1 2 1 0 0 2 0 41 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 0 0 0 1 1 0 0 1 1 0 0 1 0 1 42 Andre medfødte misdannelser 0 0 0 0 0 0 0 2 1 0 2 0 1 1 43 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 44 Senilitet uden oplysning om sindssygdom 0 1 0 1 0 4 5 2 4 3 5 12 7 13 45 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 4 0 2 2 5 3 3 5 2 12 3 9 4 4 46 Landtransportulykker 2 0 3 2 0 0 0 1 2 1 2 2 0 0 47 Andre ulykker 4 9 2 5 1 3 3 8 3 3 7 4 4 4 48 Selvmord 0 0 0 2 0 1 0 0 1 1 1 0 0 1 49 Andre ydre årsager 0 0 0 0 0 4 2 3 1 1 0 1 0 1 Ialt 145 158 183 166 164 190 196 187 198 176 170 176 178 142 34

Deyðsorsøkir menn 1996-2010 - 6 teir stórstu bólkarnir 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Illkvæmir svullir 50 58 49 60 41 52 50 40 50 59 61 50 60 46 64 Ellisveikleiki og apopleksi v.m. 24 28 22 25 31 28 21 27 27 29 25 21 33 22 36 Hjartasjúkur 81 75 65 63 45 53 55 64 57 57 64 47 37 50 37 Sjúkur í andaleiðini 21 23 14 13 20 13 17 24 14 16 18 24 18 17 9 Sjúkur í sodningarlagnum 5 6 10 6 7 10 9 3 5 8 8 10 6 9 5 Vanlukkur v.m. 14 15 9 15 9 7 13 10 6 12 17 17 6 16 10 70 Deyðsorsøkir kv innur 1996-2010 - 6 teir stórstu bólkarnir 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Illkvæmir svullir 48 32 28 55 41 40 46 48 46 60 32 35 43 48 35 Ellisveikleiki og apopleksi v.m. 20 24 29 25 25 30 31 45 31 30 21 28 34 27 36 Hjartasjúkur 58 50 56 49 44 46 60 49 41 45 48 40 31 42 23 Sjúkur í andaleiðini 17 13 17 18 7 16 16 20 19 24 26 19 26 21 10 Sjúkur í sodningarlagnum 4 5 3 7 11 7 7 7 9 2 12 9 4 3 5 Vanlukkur v.m. 4 6 9 5 7 1 3 3 9 6 4 9 6 4 4 Kilde: Heilsumálaráðið 35

Menn - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini 2000-2010 - 5 ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% 15% Illkvæmir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 35% Kvinnur - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini 2000-2010 - 5 ára glíðandi miðaltøl 30% 25% 20% 15% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Heilsumálaráðið 36

8. RETSMEDICIN Der forekom i 2011 to dødsfald ved ulykkestilfælde blandt de 25 retslægelige ligsyn, hvilket er det laveste antal dødsulykker siden 1979. Embedet er herudover vidende om tre personer, der døde under sådanne omstændigheder, at liget ikke er fundet. 8.1. Ulykkestilfælde I tabellen nedenfor ses den del af de retslægelige ligsyn, hvor dødsfaldet skyldes ulykkestilfælde. Dødsfald forårsaget af motorkøretøjsulykker ses separat. Tallene har siden 1979 været som vist nedenfor: Dødsfald ved Heraf motorkøretøjsulykker År ulykkestilfælde 2011 2 1 2010 9 1 2009 10 2 2008 5 2 2007 20 7 2006 17 4 2005 16 5 2004 7 1 2003 13 3 2002 14 2 2001 9 4 2000 12 3 1999 14 7 1998 6 1 1997 15 7 1996 23 4 1995 11 2 1994 18 6 1993 14 6 1992 16 1 1991 16 5 1990 16 7 1989 18 7 1988 22 9 1987 23 11 1986 27 14 1985 12 6 1984 25 9 1983 14 7 1982 10 4 1981 12 7 1980 17 9 1979 12 7 Ialt 1979-2011 475 171 37

8.2. Sikkerhedssele/styrthjelm En opgørelse for perioden 1.1.1986 31.12.2011 over brug af sikkerhedssele/styrthjelm blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele/styrthjelm benyttet 14 Sikkerhedssele/styrthjelm ikke/ikke 56 korrekt benyttet Uoplyst 14 Det skønnes, at omkring halvdelen af de 56 trafikdræbte, der ikke benyttede sikkerhedssele /styrthjelm, ville være kommet fra ulykken med livet i behold, dersom selen/hjelmen var blevet anvendt. Over en 25-årig periode ville selen/hjelmen således sandsynligvis kunne have reddet over 25 personer, fortrinsvis ganske unge mennesker. Det må derfor fortsat anses for at være påtrængende nødvendigt med en kraftig henstilling til såvel førere som passagerer på knallert, motorcykel og i motorkøretøjer om, at de altid anvender sikkerhedssele/styrthjelm i forbindelse med både korte og lange ture. Politiet har færdselskampagner om foråret og efteråret, hvor der bl.a. bliver registreret brug af sikkerhedssele. Nedenstående skema viser antal i % af bilister, som jvf. politiet ikke benyttede sikkerhedssele, fordelt efter distrikter. Bilister, som ikke benyttede sikkerhedssele Foråret 2010 2009 Distrikt Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Tórshavn 271 41 15,1 577 56 9,7 Klaksvík 0 0 0,0 583 25 4,3 Runavík 110 9 8,2 680 21 3,1 Miðvágur 122 0 0,0 391 31 7,9 Sandur 0 0 0,0 213 21 9,9 Tvøroyri 264 25 9,5 941 55 5,8 Íalt 767 75 9,8 3385 209 6,2 Kilde: Politiet 38

8.3. Trafikulykker i 2011 fordelt efter områder, årsager og følger År 2011 Med Pga. alkohol Skadede Døde personskade personer Norðuroyggjar 2 0 2 0 Eysturoy 4 1 6 1 Streymoy 13 9 17 0 Vágar 5 0 6 0 Sandoy 2 0 2 0 Suðuroy 2 0 3 0 Tilsammen 28 10 36 1 Kilde: Landsverk/Hagstova Føroya 8.4. Nedstyrtning og fald Ét dødsfald i 2011 skyldtes nedstyrtning/fald (ét i 2010). 8.5. Selvmord Der forekom to tilfælde af selvmord blandt fastboende på Færøerne i 2011 (intet hidtil i år pr. 30. juni 2012). Antallet af selvmord de senere år har været: År Antal af selvmord År Antal af selvmord 2011 2 1995 5 2010 6 1994 2 2009 0 1993 5 2008 1 1992 6 2007 1 1991 4 2006 3 1990 5 2005 6 1989 1 2004 1 1988 6 2003 3 1987 3 2002 4 1986 6 2001 0 1985 7 2000 2 1984 6 1999 0 1983 4 1998 2 1982 2 1997 2 1981 3 1996 3 39

Antal selvmord fordelt over 5-årige perioder fra 1981 til 2010 År Antal selvmord 2006-2010 11 2001-2005 14 1996-2000 9 1991-1995 22 1986-1990 21 1981-1985 22 I alt for hele perioden 1981-2010 99 Antal selvmord på Færøerne ligger således fortsat på et meget lavt niveau i forhold til andre lande i Norden og Europa og har ikke været stigende de sidste 25 år. Der henvises endvidere til Bilag I, side 41-47 i landslægens årsberetning for 1980, foredrag holdt af landslæge Høgni Debes Joensen i Oulu 11. juni 1980 ved symposiet: Psychiatric Epidemiology and Suicidology among Children and Adults in the Far North. 8.6. Drab Embedet er vidende om én person i 2011, hvor politiet mener, at der kan være tale om drab, uden at liget dog er fundet. Ellers har der ikke været noget drab på Færøerne siden 1988, bortset fra ét drab i 2005, som skete i forbindelse med udvidet selvmord hos en psykisk syg person. 8.7. Naturlig død I 21 tilfælde blev dødsmåden i 2011 efter retslægeligt ligsyn (i nogle tilfælde med efterfølgende obduktion) rubriceret som naturlig død (18 i 2010). 8.8. Uoplyst dødsmåde Der forekom intet tilfælde af uoplyst dødsmåde i 2011 (ét i 2010). 8.9. Retslægelige obduktioner I 2011 blev der foretaget 12 retslægelige obduktioner (15 i 2010). - - o 0 o - - 9. SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V. 9.1. Syfilis og Gonoré Siden 1997 har anmeldelse af kønssygdomme skullet foretages på blanket til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Efter henvendelse fra landslægen til Statens Seruminstitut er det blevet oplyst, at der ikke har været anmeldt noget tilfælde af syfilis på Færøerne i perioden, og antallet af anmeldte syfilistilfælde gennem de seneste 16 år har været 0. 40

Antallet af anmeldte tilfælde af gonoré har været: År Gonorétilfælde 2011 1 2010 0 2009 1 2008 0 2007 0 2006 0 2005 1 2004 0 2003 0 2002 0 2001 0 2000 4 1999 0 9.2. Klamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for klamydia ved ELISA metoden. 1.7.2001 skiftede man til analysemetode med DNA teknik. Klamydia undersøgelser på Færøerne 2011: År Mænd Kvinder 2011 undersøgte positive undersøgte positive <1 5 0 7 0 01-09 2 0 4 0 10-14 0 0 2 0 15-19 27 9 206 23 20-24 135 33 313 37 25-29 67 8 180 9 30-34 43 4 120 5 35-39 33 2 67 2 40-44 20 3 40 0 45-49 14 0 29 0 50+ 10 0 17 0 I alt 356 59 985 76 41

Antal analyser samt positive prøver siden 1997 har været: År Antal Positive % prøver 2011 1341 135 10,1 2010 1413 166 11,7 2009 1556 220 14,1 2008 1299 201 15,2 2007 1051 109 10,4 2006 1108 112 10:01 2005 1068 111 10,4 2004 988 146 14,8 2003 603 87 14,4 2002 724 80 11 2001 589 74 12,6 2000 503 36 7,2 1999 513 43 8,2 1998 428 32 7,6 1997 389 20 5,1 Foranlediget af det stigende antal positive prøver i 2008 blev der fra Landslægen atter en gang i 2009 udsendt pressemeddelelse til aviser, radio og fjernsyn vedrørende klamydia med oplysninger om sygdommen, behandling og forebyggelse. Der henvises til Landslægens nyhedsbrev vedr. klamydia 3. august 2009 på Landslægen hjemmeside http://www.landslaeknin.fo/upload/tidindabraev_um_klamydia_aug_2009.pdf 42

9.3. HIV og AIDS Der var én HIV-positiv i 2011. Ét tilfælde af AIDS anmeldtes i 2011. Det første tilfælde af HIV på Færøerne blev konstateret i 1986, medens det første tilfælde af AIDS blev anmeldt i 1989. Siden 1986 har tallene af nyanmeldte tilfælde set ud som nedenstående tabel viser: Kendte HIV-tilfælde på Færøerne Kendte AIDS-tilfælde på Færøerne År Mænd Kvinder År Mænd Kvinder 1986 2 0 1989 1 0 1987 2 1 1990 2 0 1988 1 0 1991 1 0 1989 1 0 1992 0 0 1990 2 1 1993 0 0 1991 0 0 1994 0 1 1992 0 0 1995 0 2 1993 3 1 1996 0 0 1994 1 0 1997 0 0 1995 0 0 1998 0 0 1996 1 0 1999 0 0 1997 0 0 2000 0 0 1998 0 0 2001 0 0 1999 0 0 2002 0 0 2000 1 0 2003 0 0 2001 0 0 2004 0 0 2002 0 0 2005 0 0 2003 1 0 2006 0 0 2004 0 2 2007 0 0 2005 0 0 2008 0 0 2006 0 0 2009 1 0 2007 0 0 2010 1 0 2008 0 0 2011 1 0 2009 0 0 I alt 7 3 2010 0 0 Heraf døde 5 3 2011 0 1 Ialt 15 6 Vedrørende forebyggende foranstaltninger imod HIV/AIDS henvises til forskellige tiltag, omtalt i landslægens årsberetninger1985-90, samt landslægens første nyhedsbrev til pressen om AIDS af 15. august 1985. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/%c3%86ldre%20nyhedsbreve.aspx 43