Referat Gårdgruppemøde gårdanlæg i Hothers Plads-karreen Dato: 27. oktober 2010 kl. 1700 fælleshuset AB Lersøgaard Vedr.: Fælles gårdanlæg AB Lersøgaard, AB Slangerupgård og AB Heimdalsborg Mødedeltagere: Slangerupgård: Brian Nørgaard Josephine Lønholdt AB Lersøgaard: Anders Dürr; Andreas Nøhr Lawaetz Ruben Byberg Jacobsen Lise Lycke Troels Glismann AB Heimdalsborg: Rikke Søholm Rasmus Myrsøe Ingeniør Frank Hansen (FH) Niels Lützen, landskabsarkitekt (NL) Ulla Munk Beilin, Arkitekt, sbs (UMB) Mobilsug Som følge af ønske fra AB Slangerupgård og AB Lersøgaard undersøges mulighederne for mobilsuganlæg, herunder model for AB Heimdalsborgs deltagelse uden at skulle deltage i etableringsudgiften nu og her. Til referatet kan bemærkes, at der er fremsendt tilbud fra Advokat Stig Hansen, sbs, med skitsering af tidsramme for beslutning om mobilsug. Det er afgørende for den videre proces for gårdanlægget, at der sker en hurtig afklaring. Det blev bemærket på mødet, at uanset mobilsuganlæg, forventer andelsforeningerne at der kan spares på antallet af containere, idet renovationen samles under ét. Der vil være yderligere besparelser på dimensioneringen af dagrenovationen, når Jora-maskinerne tages i brug. Umb kunne oplyse, at Københavns Kommune ikke gerne ser en karré med blandet affaldshåndtering dvs. både med mobilsug og konventionel affaldshåndtering og, at Københavns Kommune ikke betragter mobilsuganlæg som en miljørigtig løsning.
Vandprojekt lokal afledning af vand m.v. Ingeniør Frank Hansen deltog i mødet for at orientere om de konkrete muligheder for at indarbejde regnvand i gårdanlægget. FH har arbejdet sammen med Niels Lützen på regnvandsprojekter, bl.a. på et projekt på Ulrik Thomsens Allé i Valby. Nedsivning via faskiner er som følge af jordforureningsforhold i karreen ikke mulig. FH fortalte imidlertid om andre muligheder i et vandprojekt. Hvis der ønskes et vandprojekt på karreen, skal der udarbejdes en overordnet projektbeskrivelse, på hvilken baggrund Københavns Kommune kan vælge at deltage i finansieringen af et skitseprojekt. Det forventes, at Københavns Energi efter ansøgning kan støtte med et differentieret tilskud afhængigt af hvor stort en afledning af regnvand, der kan opnås i det konkrete projekt. Til formål for projektet samt for etableringen af gårdanlægget i øvrigt bør alle ejendomme have undersøgt de eksisterende kloaker og omfangsdræn. Herudover skal der foretages geotekniske prøveboringer, bla. for at fastlægge grundvandsspejl. Niels Lützen oplyste, at Jan Burgdorf Nielsen, Center for Park og Natur i Københavns Kommune har tilkendegivet, at kommunen i et eller andet omfang vil betale for projektering og forundersøgelser, da projektet vil blive betragtet som et modelprojekt. Forudsætningen for at gå videre med vandprojektet er, at andelsforeningerne er indstillet på at gå videre med projektbeskrivelsen. De projektdele, der ikke kan finansieres ved tilskud fra Københavns Kommune, kan ikke dækkes over byfornyelsen. Der vil dog være besparelser, som følge af eksempelvis belægninger m.v., der betales over byfornyelsen. Den del af vandprojektet som andelsforeningerne selv skal betale, fordeles efter en fordelingsnøgle ejendommene imellem. Der blev spurgt til om gravearbejder i forbindelse med et vandprojekt vil kunne udvides til et cykelkælderprojekt. Svaret er, at det er meget kostbart alene at støbe vægge i en ny cykelkælder, og at der ikke er penge til det i projektet. Skitsering og debat projektforslag NL havde igen medbragt nye reviderede tegninger af projektforslag til gårdindretningen og UMB en opsummering af emner og forslag fra karréens beboere via hjemmesiden fra seneste møde. På baggrund heraf blev følgende emner behandlet: Værksted ved vaskeri er, som aftalt, fjernet. Der var ønsker om mere plads til flere cykler i aflåste rum. Cykelfordelingen i porte, langs huse, på gade, i kældre og enkelte skure blev fastholdt. Der etableres storskrald i eksisterende skur for enden af fælleshuset. Det aftaltes, at el-skrot flyttes til storskrald Jora-anlægget etableres i eget frostfrit rum med skydedør
Renovationsområdet etableres med grøn væg og grønt tag mod porte muligheden for at ændre det til klatreplanter i stedet blev vendt. Vægge i renovationsområdet mod gården tænkes udført i mere åben struktur. Muligheden for at anvende gabioner blev nævnt. Hvis der ikke etableres mobilsug, skal der være plads til flere containere, dog med besparelser som følge af nuværende overkapacitet og fremtidige besparelser som følge af Joraanlæg. NL mente, at kunne finde plads til alle containerne. NL afklarer endelig kapacitet og dimensionering med Københavns Kommune herunder mulighederne for at spare plads ved hyppigere tømninger. Ruben bad om, at håndtering af grøntaffald i muligt omfang tænkes ind i anlægget. Der skal indtænkes plads for kompost og overskudsjord. Kastanjetræ bevares, og der gives plads for, at det kan gå op igennem taget eller området overdækkes ikke, men etableres som åben pergola. Der var en lille debat om, hvorvidt store træer hører hjemme i gårdanlæg med snævre gårdrum. Funktioner og indretninger. Som aftalt er funktionerne ved enderne af fælleshuset byttet rundt: Boldbane med gummifaldunderlag og bevaring af 2 mure blev diskuteret herunder støj, og murenes blokering for det lange kik ud i karréen fra AB Slangerupgaard. Træer bevares i det omfang, det er relevant og muligt. I den anden ende etableres drivhus, hønsehus og højbede samt en lille frugttræslund. Der vælges frugttræer, der kan give en lang sæson med blomster og frugt. Måske skal den planlagte pergola i området væk. Der etableres terrasser i forskellige niveauer som zoneopdeling af opholdsområderne. Der er kommet mere græs og mindre grus. Der etableres barnevognsrum med pergolaoverdækning i tidligere garager ved AB Slangerupgaard. Tørrestativer placeres rundt omkring i anlægget. NL foreslog rektangulære tørrestativer, men der var stemning for paraplystativer. Det er dog en detalje, der kan fastlægges under projekteringen. NL havde forskellige inspirationsbilleder med vedr. valg af planter i plantebede. Belysningen tænkes udført med lys ved opgange, skure, renovation, drivhuse og andre funktioner men anlægget, herunder de slyngede stier tænkes ikke oplyst. Valg af belysningsarmaturer sker i forbindelse med detailprojekteringen. Belægninger skal være enkel, og der bør udføres belægninger på så få områder som muligt. En klinke kunne lægges på de lige stræk, og der kunne tænkes et belægningsskift en anden klinke - i opholdområderne. Terrassedæk kan laves i hårdttræ (f.eks. lærk eller jotoba). Der vil ikke blive brugt asfalt, men en billig belægningssten i affaldsområderne.
Der vil blive arbejdet lidt med niveauforskelle med små bakker beplantet med kirsebærtræer eller lign. En beboer refererede til Nørrebroparkens pyramidebakker. Legeområder foreslås udført som flere små legeområder fordelt i karréen. Det kan være genanvendelse af eksisterende legeredskaber, (klatreredskab) store sten o.a. Kloaker bør undersøges og mangler udbedres senest samtidigt med anlægsarbejderne. Arbejder på kloaker samt evt. omfangsdræn er egne arbejder, der skal undersøges, igangsættes, gennemføres og betales af andelsforeningerne selv og skal koordineres med byfornyelsesarbejderne. AB Heimdalsborg (Rasmus Myrsøe) og AB Slangerupgaard fremsender kloakplaner til NL. Der blev spurgt til grønne gavle i AB Lersøgaard grønne gavle er med i projektet. Der blev kort talt om at det kan blive nødvendigt at prioritere arbejderne i det nye gårdanlæg, hvis der skal spares i projektet. Forventningsafstemning Der blev spurgt til antallet af gårdgruppemøder og planlægningsprocessen i det videre forløb den politiske beslutningsproces og tidsplan i øvrigt: Det er ikke muligt at nå at få Hothers Plads karréen med til politisk behandling ved sidste møde i TMU (Teknik- og Miljøudvalget) i år, som hidtil planlagt. Dette skyldes bl.a., at der er lagt et ekstra gårdgruppemøde ind i oktober end først planlagt. Da mødeplanen for TMU først fastlægges ved det sidste møde i december, vil rettet tidsplan først kunne lægges ud på hjemmesiden, når forslag til byfornyelsesbeslutningen er berammet med nyt møde i 2011. På gårdgruppemødet den 27. oktober blev hovedlinjerne for gårdanlægget fastlagt, projektforslag skal nu prissættes, og indarbejdes i et høringsmateriale, dvs.: Forslag til byfornyelsesbeslutning. Mobilsug og vandprojekt skal afklares snarest muligt, så det kan indarbejdes i projektet inden høring. Det er ikke længere nødvendigt at udskyde beslutningen om mobilsug til efter høringen. Da der nu er givet mere tid til processen, skal disse forhold klarlægges nu for samlet set at spare tid og ikke mindst undgå dobbelt og forgæves arbejde. Forslag til byfornyelsesbeslutning fremsendes i udkast til center for Bydesign, der skal bearbejde det, og indstille det til politisk godkendelse i TMU (Teknik- og Miljøudvalget). Når forslaget er godkendt, vil det blive trykt og offentliggjort ved omdeling til alle husstande. Der er nu 8 uger til, at andelshaverne kan gennemse materialet og komme med skriftlige bemærkninger til forslaget. I høringsperioden afholdes et informationsmøde for alle beboere i karréen. Efter høringsperioden samles alle indkomne bemærkninger sammen. Er der væsentlige ændringsforslag, kan der være baggrund for et ekstra gårdgruppemøde, ellers udsættes yderligere møder til, projektet skal detailprojekteres.
Evt. bemærkninger vedlægges forslaget til byfornyelsesbeslutningen i et samlet redegørelsesnotat om byfornyelsen. På baggrund heraf træffer TMU en byfornyelsesbeslutning, dvs godkender, at der bruges byfornyelsesmidler til karreen inden for den budgetramme og overordnede projektindhold, som er beskrevet i beslutningen. Samtidigt godkendes det prissatte projektforslag således, at hovedprojekteringen kan igangsættes. Når der er afholdt licitation, kan det blive nødvendig at foretage besparelser. I givet fald, bliver gårdgruppen taget med på råd. Licitationsresultatet skal bearbejdes og indstilles til godkendelse. Der er nogle meget faste økonomiske rammer, vi skal forholde os til. Når Københavns kommune har godkendt licitationsresultatet, kan der tegnes kontrakt med anlægsgartneren, og arbejderne kan igangsættes. En anlægsperiode ligger sædvanligvis på omkring 5 mdr. alt efter projektet. Hvis der skal laves mobilsug og vandafledningsprojekt, vil anlægsperioden være længere. Det aftaltes på mødet, at seneste tegning lægges på hjemmesiden sammen med referatet. Der vil ikke kunne fremsendes nye kommentarer til projektet på hjemmesiden. Næste mulighed for at stille forslag eller komme med bemærkninger bliver i høringsperioden. Der vil blive orienteret meget mere om høringsperioden i høringsmaterialet. Godkendelse af referat Såfremt der måtte være kommentarer eller tilføjelser til dette referat, skal det være mig i hænde snarest muligt og senest inden 8 dage. Med venlig hilsen Ulla Munk Beilin Arkitekt maa, Projektleder umb@sbsby.dk Tlf.: 8232 2560