1. skitsemøde vedr. fælles gårdhave for Frederiksgården

Transkript

1 Frederiksgården, 31. oktober skitsemøde vedr. fælles gårdhave for Frederiksgården Referat Dato: Mandag d. 29. oktober 2012, kl. 19:00 ca. 20:45. Sted: Osram huset, Valhalsgade 4, 2200 København N den lille sal. Dagsorden for mødet 1. Velkommen 2. Gennemgang af det hidtidige forløb/historik 3. Gennemgang af 1. skitseforslag v. sbs 4. Pause 5. Spørgsmål /kommentarer evt. i grupper 6. Tidsplan det videre forløb 7. Evt. Ad 1 KKC bød velkommen og rundsendte en liste hvorpå de fremmødte kunne angive navn, adresse, og telefon såfremt man ønskede at modtage referat o.a. materiale vedr. mødet. Det kunne konstateres, at der var fremmødt 13 personer fra forskellige ejendomme i karreen overvejende fra: Frederikssundsvej 36 a Frederikssundsvej 40 Frederikssundsvej 42 AB/ Knudepunktet. 1

2 Fra sbs Rådgivning a/s deltog chefkonsulent - arkitekt Kurt Kj. Christensen (KKC) og projektleder arkitekt Dorte Winkler Nilsson (DWN). Ad 2 KKC gennemgik det hidtidige forløb i gårdrumsprojektet. Processen med byfornyelsesbeslutningen juni Processen med forslag til forprojekt i efteråret 2009 og til høringsmateriale i foråret Beslutningen fra 2009 har været i fornyet høring i eftersommeren 2010 og resulterede i 5 klager til byfornyelsesnævnet. Nævnet har behandlet klagerne og ditto besigtiget karreen. Nævnets afgørelse foråret citat fra afgørelsen:... Efter en gennemgang og drøftelse af sagens akter samt indtrykkene ved besigtigelsen den 21. december 2011 er nævnet af den opfattelse, at kommunens beslutning af 27. maj 2009 må tilsidesættes, således at beslutningen ophæves og sagen hjemvises. I henhold til byfornyelseslovens 39, stk. 2, kan beslutning om etablering af fælles friarealer for flere ejendomme efter stk. 1, kun i begrænset omfang omfatte ejendomme opført efter 1. januar Byfornyelsesnævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at en stor del af byggeriet indenfor byfornyelsesområdet er opført omkring 1970 eller senere. På den baggrund har kommunen valgt at gennemføre et gårdprojekt men i en reduceret udgave for karreen uden matr UT hvor de nævnte bygninger (fra omkring 1970 og senere) er opført. Kommunen har afholdt et karremøde om sagen og fremtidige muligheder bl.a. med en gangbro m. tagterrasse over mellembygning. På mødet var der en overvejende positiv interesse for et fremtidigt gårdprojekt i den reducerede udgave og med gangbro m. tagterrasse løsning over mellembygning. Mødet blev afholdt i april Efterfølgende er der sket en orientering vedr. den videre proces, udsendt til ejere og beboere i karreen d. 26. april

3 KKC oplyste, at kommunen kan, i relation til en fremtidig byfornyelsesbeslutning og i henhold til deklarationer tinglyst på matr kræve, at friarealer på matr indgår i det fælles gårdanlæg, når et sådant er etableret. Kommunen har ikke mulighed for at stille det krav, før et fælles gårdanlæg er etableret, men når det er etableret, kan kommunen ifølge deklarationerne kræve, at en sådan tilslutning sker på egen regning. Kommunens ambition er at skabe et stort sammenhængende fælles gårdanlæg for hele karreen, og derfor har kommunen, ejerforeningen for ejere af matr UT, samt sbs har afholdt en række forhandlingsmøder for at afstemme de respektive ønsker og interesser for fælles gårdanlæg for alle beboer i karreen. Bestyrelsen for ejerforeningen er nu i princippet enig i ideerne om et overordnet dispositionsforslag for hele karreen. Både kommunen og ejerforeningen har mindre kommentarer, som er forhold der kan indarbejdes i et forslag til byfornyelsesbeslutning. KKC oplyste endvidere, at eftersom en ny byfornyelsesbeslutning resulterer i nedrivning af samtlige garager inden for det reducerede areal, vil spørgsmålet afklares og indgå i forhandlinger med garageejerne om erstatning, taksation mv. Denne øvelse varetages af Horten Advokatfirma, og garageejerne er efterfølgende blevet kontaktet derfra. Den proces pågår og håndteres uafhængig af den proces som nu er i gangsat med en nærmere fastlæggelse af indholdet i det reducerede gårdanlæg. Endelig blev det oplyst, at der p.t. ikke længere er planer om at udvide Fakta. Ditto er nybyggeriet over Fakta indtil videre sat i bero. Denne information er videregivet af repræsentanter fra bestyrelsen for ejerforeningen for ejerne af matr UT. Ad 3 DWN gennemgik en skitse til overordnet disponering. Det fremtidige gårdanlæg (støttet med byfornyelsesmidler) har udgangspunktet været følgende: En gangforbindelse indeholdende tagterrasse og depotrum for affaldscontainere m.v. over /ved mellembygning. Denne konstruktion er selvstændig og hviler ikke af på mellembygningen. En præmis er, at ejeren 3

4 fortsat skal kunne komme til at drifte og vedligeholde bygningen. Placeringen er principiel denne nærmere placering, udformning/design og funktionalitet vil blive detaljeret efterfølgende ikke mindst i projekteringen. Tidligere ønsker om at udforme gårdanlægget organisk, grønt og med en bakke- parklignende udformning. I det fremviste var der angivet nærophold med lommer i tilknytning til randbebyggelsen. Cykelparkering er angivet på tegningen og fordelt jævnt. Cykelparkering er ikke tænkt overdækket men kan evt. forberedes således, at dette nemt kan ske efterfølgende. Faste belægninger langs facader der hvor der naturlige ganglinjer. Desuden er angivet principielt ganglinjer i det grønne i form af træde sten. Det grønne er suppleret med grupper af træer/buske. Kommunens ønske om LAR løsninger hvor der kan opsamles overskudsregn fra store regnskyl som regnvandsbeder, hvis det er geoteknisk muligt. Legehjørne med legeredskaber og sandkasser etc. indgår også. Begrønning af facader i form af espalier- optræder ikke over det hele men det hvor det vil kunne anlægges hensigtsmæssigt. Affaldsskure udover de som er foreslået indrettet i en samlet konstruktion med gangbroen og tagterrassen ved mellembygningen er ved Fakta s sydfløj. Det fremtidige gårdanlæg (for Matr. 1410) har udgangspunktet været følgende: Den viste skitse er en vision udarbejdet af bestyrelsen for ejerforeningen. Visionen er ikke vedtaget i ejerforeningen men skal senere forelægges en generalforsamling til godkendelse. Bestyrelsen for Ejerforeningens ønske om at udformningen er mere urbant med skarpe præcise afgrænsning er de forskellige arealer. 4

5 Arealerne omkring den tidligere værkstedbygning er asfalteret en renovering af overfaldebelægningen. En brandvej i farvet asfalt (rød) i et parallelt forløb til randbebyggelsen. En cykelparkeringszone langs facaden til den store boligblok ud til Frederikssundsvej. Øvrige belægninger er en farvet asfalt flade som afslutning ind mod de øvrige, sydlige/vestlige matrikler. Endelig er visionen, at anlægge et træ - dæk i kombination med et stenmelsbelagt areal. I stenmelsarealet er det tænkt, at der skal optræde buske i kummer og træer plantet i kasser. En mindre trærække i plantekasser afgrænser træplinten ind mod brandredningsarealet. Ejerforeningen påtænker at ovennævnte er som en del af en samlet renovering af det hele p-dækket og at fremtidige planer også er at forsyne den store boligblok ud mod Frederikssundsvej med altaner. Ejerforeningen har ikke oplyst hvornår visionen gennemføres. Ovennævnte skal vedtages på en generalforsamling i ejerforeningen. Ad 4 udgik Ad 5 Følgende kommentarer / bemærkninger/ønsker/spørgsmål blev nævnt/rejst blandt de fremmødte. I forhold til skitsen: Ønske om at opholdsarealerne legearealerne lå i solsiden d.v.s. mere op mod matr og gangbroen. 5

6 At gangbroen blev gjort attraktiv med anden udformning, design og med et indhold som gør anvendelse stor og attraktiv. Det blev nævnt, at en rutchebane kunne integreres i konstruktionen. Ønske om større tagterrasse. At sikre en afklaring vedr. hegning således, at det fælles gårdanlæg bliver aflukket ud mod Blytækkervej - samt en løsning hvor det reducerede fællesgårdanlæg blev indhegnet såfremt at friarealerne på matr ikke bliver forbedret. Ønske om mere overdækning af cykelparkeringen se også nedenfor. Ønske om, at bevarelse af eksisterende cykelskur på nordsiden af mellembygningen v. Frederikssundsvej 36. Øvrige forhold Drift/vedligeholdelse og økonomi Spørgsmål 1: Hvor meget betaler man typisk for et fremtidig gårdanlæg som det fremviste: Man betaler typisk ca kr. pr. m² areal om året eller ved en lejlighed på 100m² vil dette svare til ca. mellem kr. / mdr. Men økonomien vil være af følgende faktorer: Ambition, kvalitet og indhold græsarealer kan betinge en større pleje end eksempelvis faste belægninger. Graden af brugernes egen deltagelse i drift og vedligeholdelse. Nogle gårdlaug ansætter en gårdmand helt eller delvis dette kan være en dyr model eftersom lauget skal anskaffe maskingrej og anlægge et skur til opbevaring etc.. Andre entrerer med et firma, som forestår driften og vedligeholdelsen gården. 6

7 Udmelding om, at man ønsker et lavt plejeniveau. Sbs vil undersøge forskellige modeller for drift herunder driftniveauet og orienter om dette på næste møde. Et tillægsspørgsmål: Kan gårdlauget have indtægskilder evt. i form at udlejning af garager/p-pladser ved at bevare et mindre antal af de nuværende garagebygninger? Intentionen med fornyelsen af gården er at sikre velfungerende rekreative arealer. I den kontekst er de nuværende garager en hindring for at skabe gode, sammenhængende og velfungerede fælles gårdarealer. Derfor består øvelsen i at rydde bygninger, udbetale erstatning til ejerne og anlægge et fælles gårdanlæg med byfornyelsesmidler. Det kontante svar er således nej. Spørgsmål 2: Skal erhvervet bidrage til drift og vedligeholdelse? Ja og nej. Principielt beregnes bidraget ud fra bruttoarealet d.v.s. med erhverv. I tidligere gårdforbedringssituationer er der eksempler på, det modsatte. Det afhænger af erhvervets sammensætning og funktion. Sbs vil undersøge forholdet til næste møde. Spørgsmål 3 Er der situationer hvor en karre efter gårdforbedring har opgivet driften og at denne er overtaget af kommunen? Umiddelbar nej sbs rådgivning har ingen eksempler på dette, men til næste møde vil sbs have undersøgt dette. Cykelparkering: Spørgsmål: Hvorfor er cykelparkeringen ikke overdækket? 7

8 Dette kan også medtages men det er også vurderet, at gangbroen og tagterrassen vil udgøre en stor anlægsudgift. En løsning kan være at cykelparkeringen kan forberedes til en senere overdækning finansieret af gårdlauget eller de enkelte ejere. Behovet for cykelparkeringen skal også checkes. Vedtægter for et gårdlaug: Spørgsmål: Hvorledes ser vedtægterne du for et gårdlaug er det standard? Der er ingen standarder sbs kan til næste møde medbringe eksempler på vedtægter hvor der bl.a. også er indarbejdet mindretals beskyttelse. Typisk vil vedtæger for et gårdlaug først fastsættes senere i forløbet når også man har et bedre overblik over drift- og vedligeholdelse niveauet Ad 6. En overordnet tidsplan vil blive præsenteret på næste møde. Det konkrete arbejde sigter efter input til et forslag om byfornyelsesbeslutning om fælles fremtidig gårdanlæg for karreen ekskl. matr UT. Forslaget skal prissættes og skal holde sig inden for den ramme der afsat til gårdanlægget og dernæst skal forslaget politisk godkendes i Teknik- og Miljøudvalget samt BR forud for en høring. Herefter skal forslaget ud i 8 ugers høring et materiale vil blive udsendt til ejere og ditto vil der ske en husstandsomdeling. Indsigelser og bemærkning blive vurderet og taget til efterretning - herefter godkender TMU og BR endelig beslutningen. Først herefter kan den egentlige projektering finde sted. Det forventes at anlæg vil ske ultimo 2013/primo

9 Nuværende procesforløbet med forslaget er tænkt over 2 skitsemøder. Næste skitsemøde er mandag d. 19. november kl. 19. Tid og sted vil fremgå af en husstandsomdelt invitation. Referat og powerpoint fra mødet vil blive udsendt til de deltagende. Ref. / kkc- sbs 9