NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 23. MARKEDSPRISER PAA KORN OG POTETER 1836-1914. (Données sur les prix du blé et des pommes de terre 1836-1914) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. KRIST IANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 1915.
. t
INDHOLD. Oversigt. Side Fransk resumé. 1. Det statistiske materiale 1* 2. Markedsprisernes forhold til andre officielle norske prisnoteringer.. 3* 3. Prisdannelsen i ældre og nyere tid. Prishøiden ved tidsrummets begyndelse 6* 4. Prisbevægelsen i sin almindelighet 10* 5. Prisbevægelsen i de enkelte distrikter. 18* 6. Prisbevægelse efter aarstid 21* 7. Forbrukets størrelse. Egen avl og import 23* 8. Sammenligning med utenlandske kornpriser 27* Tabeller. Markedspriser paa korn og poteter 1836-1914: I. I Rikets bygder 3 a. Tiaarsvis. b. Femaarsvis. C. De enkelte aar. II. I bygderne amtsvis, de enkelte aar 6 Kristiania markeds- og torvpriser 33
TABLE DES MATIÈRES. Aperçu. Pages. Résumé en Français. 1. Matériaux statistiques 1* 2. Rapports existant entre les mercuriales et les autres cotes officielles norvégiennes 3* 3. Etablissement des prix au début et à. la fin de la période. Niveau des prix au commencement de la période 6* 4. Fluctuation des prix en général 10* 5. Fluctuation des prix dans chaque district 18* 6. Fluctuation des prix de chaque année 21* 7. Quantités consommées. Récolte du pays et importation 23* 8. Comparaison avec les prix du blé â. l'étranger 27* Tableaux. Mercuriales du blé et des pommes de terre 1836-1914: I. Dans les communes rurales du pays 3 a. Par périodes décennales. b. Par périodes quinquennales. c. Pendant chaque année. II. Dans les communes rurales par préfectures, pendant chaque année 6 Mercuriales et prix du marché de Kristiania 33 Traduction en français des en-têtes des tableaux: rug seigle, hvete froment, havre avoine, byg orge, poteter = pommes de terre.
Résumé en Français. Par l'entremise des Autorités, on s'est procuré, depuis 1816, des états trimestriels sur les prix courants du marché des blés et des pommes de terre dans les divers districts du Royaume. Ces états ne sont, jusqu'à présent, qu'incomplètement élaborés pour les époques les plus anciennes, et, pour les années antérieures à 1861, ils n'ont été que partiellement publiés. Il a été impossible de se procurer des états relatifs aux années 1816-1835, aussi le présent compte-rendu ne contient-il que les prix des années allant de 1836 jusqu'à l'époque actuelle. Les rapports existant entre les mercuriales et les autres cotes officielles en Norvège ressortent du tableau de la page 4. Les plus importantes d'entre elles sont les cotes appelées «k apitel s- tak st e r» (taxes de chapitre), estimation officiellement fixée des blés, etc., laquelle devait servir à établir le paiement de différentes redevances publiques qui, à l'origine, étaient stipulées et versées en marchandises, mais qui, depuis longtemps, se payent en argent. Les taxes de chapitre sont évaluées pour la période du ler juillet de l'année précédente au 30 juin de l'année où la taxe est fixée. Le tableau donne un exposé graphique des rapports existant entre les taxes de chapitre et les mercuriales. Les prix du blé dans le pays dépendirent très tôt de ceux fixés à l'étranger. Déjà dans la dernière moitié du 18e siècle, il était importé des quantités importantes, et au commencement de la période dont il est ici question, l'importation avait atteint 1.1 million d'hectolitres, soit 41 010 de la consommation. Il fallait, même pendant les meilleures années, importer des quantités considérables de blé. Il n'y a donc pas lieu de s'étonner que, dans ces conditions, la propre récolte du pays ne jouât, même au commencement de ladite période, qu'un rôle peu actif dans l'établissement des prix, ce qui était différent de l'état des choses, à cette époque, dans la plupart des autres pays. Le blé était importé de Danemark, de Prusse, de Suède et de Russie. C'était le prix du blé dans ces pays, augmenté du fret, des frais de commerce, etc., qui servait de fondement à la
détermination du prix en Norvège. A cause de l'imperfection du commerce et des moyens de communication, le prix devait être relativement élevé. Voir tableaux, p. 27, 28. Dans le pays même, les prix les plus bas se trouvaient aux lieux d'importation, et les plus élevés dans les districts de l'intérieur pauvres en blé. Les bons districts pour la récolte du blé dans l'intérieur du pays maintenaient, eux aussi, des prix élevés pour le blé qu'ils vendaient; les énormes prix de transport de la côte à l'intérieur rendaient la chose possible. Les fluctuations des prix du blé pendant la période en question ressortent du tableau p. 11, 12. D'une manière générale, les prix augmentent à partir de l'année 1830 jusque vers l'année 1870, et pour les années 1866-1870, ils sont de 25.8 oio plus élevés que pour les années 1836 1845. Pendant les années 1870-1880, les prix du blé se maintiennent à peu près les mêmes ; ces années inaugurent les grandes modifications dans le commerce et les prix du blé que devait provoquer l'énorme développement du commerce et des voies de communication. L'application de la vapeur à la technique du transport des marchandises, l'extension du télégraphe et des cables au service des renseignements ont pendant la dernière moitié et surtout pendant le dernier quart du dix-neuvième siècle, révolutionné de fond en comble le commerce mondial. Il se créa un commerce du blé bien organisé et établi sur de grandes bases, qui apporta, régulièrement et à bas prix, le superflu de l'europe orientale et des pays d'outre-mer sur le marché européen. Ce développement eut pour résultat de niveler les pris du blé tant en ce qui concerne le temps que l'espace, de même qu'il provoqua une forte baisse de ces prix. Ce fut surtout la diminution des prix qui eut la plus grande influence sur notre pays. La baisse des prix du blé en Norvège s'effectua pendant les années 1880 1890, et spécialement dans la dernière moitié de cette période décennale. C'est toutefois pendant les années 1895-1900, que l'on trouve les prix du blé les plus bas. On observe par contre un mouvement de hausse assez considérable à partir de l'année 1905. Les prix moyens de ces années dépassent d'env. 6 'Io ceux des dix premières années, 1836-1845, de la période. En ce qui concerne les différentes sortes de blé, le seigle et notamment le froment ont baissé de prix pendant la période ; l'avoine a augmenté assez considérablement, tandis que le prix de l'orge s'est maintenu â. peu près à, la même hauteur. Les prix continuent à varier, maintenant comme antérieurement, d'une manière relativement considérable, dans les divers districts. Comme règle générale, on trouve les prix les plus bas dans les districts où l'agriculture est le plus développée, et les prix les plus élevés dans ceux qui présentent les plus mauvaises conditions pour la culture du blé. Toutefois la situation géographique produit aussi son effet, et, comme les districts les moins agricoles se trouvent le plus souvent 'à une forte altitude et éloignés des lieux d'importation, ceci con-
tribue à. rendre encore plus sensible la différence de prix entre les districts de bonne et de mauvaise culture du blé. On renvoie, en ce qui concerne la variation des prix d'une même année, au tableau de la page 22. Le tableau de la page 23 donne les quantités consommée s. La consommation du froment et du seigle a beaucoup augmenté, tandis que celle de l'orge et de l'avoine n'a guère subi de grandes modifications. La consommation du froment et du seigle était de 24 0/0 de la consommation totale, au commencement de la période, mais de 55 /oà la fin ; celle de l'orge et de l'avoine a en même temps diminué de 76 à 45 /0 de la consommation totale du blé. La nation a donc, dans le courant de cette période, changé de blé panifiable principal. Antérieurement, c'étaient les sortes de blé indigène les plus ordinaires qui décidaient de la consommation ; dans les derniers temps, celleci se trouve davantage déterminée par l'importation, qui comprend de plus en plus le froment et le seigle. Le fait que les prix de ces dernières sortes de blé sont devenus peu à peu inférieurs à. ceux de l'orge et notamment de l'avoine a contribué à cet état de choses. Le froment représentait, en 1835, 2.7 /o et, en 1912, 25.4 /o ; le seigle, respectivement 40.6 et 51.8 /o ; l'orge 52.8 et 19.3 /o ; l'avoine 3.9 et 3.5 O/o de l'importation totale du blé. La récolte même du pays (moins le blé de semence) était en 1835 de 59.1 'Vo, monta à 63.6 /o en 1855, mais a continuellement baissé ensuite, et n'est actuellement que de 30 /0 environ de la consommation totale. Jusqu'à 70 /o de la consommation du blé sont donc couverts par l'importation. Les prix du blé en Norvège ont toujours été élevés comparativement à. ceux des pays voisins ; cependant, dans les derniers temps, après la forte baisse des prix vers l'année 1880, la différence a été moindre qu'auparavant. Si l'on fixe à 100 les prix du froment, du seigle, de l'orge et de l'avoine en Norvège pendant les années 1841-1850, on peut évaluer les prix du blé du Danemark 58.03, de la Suède à. 71.57 et de la Prusse à. 75.09 ; par contre, pour les années 1901-1910, à 77.23 pour le Danemark, à 86.73 pour la Suède et à. 89.66 pour la Prusse, contre 100 pour la Norvège. Les droits de douane sur les blés à l'importation dans ce pays ont généralement été si insignifiants qu'ils n'ont guère pu avoir d'influence sur les prix. Ils ont été les plus élevés au début de la période, et étaient alors de cour. 1.71 par hoctolitre pour le froment, de cour. 1.08 pour le seigle, de cour. 0.72 pour l'orge et de cour. 0.58 pour l'avoine.
Indledning. Det statistiske materiale. Ved cirkulære til samtlige amtmænd av 20 januar 1816 paalægges disse at indhente fra vedkommende magistrater i byerne og fogderne paa landet opgayer over markedspriser paa forskjellige av de vigtigste forbruksgjenstande. Saadanne opgaver skulde avgives 4 ganger om aaret, nemlig i midten av maanederne januar, april, juli og oktober. Indberetningerne nævnes ogsaa i Finansdepartementets skrivelse av 22 december 1826, men har bestaat uavhængig av, at de i denne skrivelse omhandlede aarsberetninger senere gik over til femaarsberetninger. Ved hvert aars begyndelse blev de dertil bestemte skemaer oversendt amtmændene fra tabelkontoret, og fordeltes av disse blandt de underordnede embedsmænd. Senere bortfaldt disse rapporter for byernes vedkommende. For landdistrikterne bestaar de fremdeles og indsendes til det Statistiske Centralbyraa fra fogderne (hvor fogedembederne er ophævet, indsendes de fra politimesterne), som indhenter opgaverne gjennem lensmændene. Opgaverne for byerne omfattet foruten kornvarer og poteter følgende varer: salt, sild, tørfisk, jern, lin, hamp, tjære og tildels uld. Opgaverne for landdistrikterne omfatter i nyere tid alene korn, erter og poteter, i ældre tid tillike kornbrændevin. Det er en selvfølge, at disse priser for landdistrikternes vedkommende hovedsagelig gjaldt hjemmeavlet vare. I overensstemmelse hermed har de offentliggjorte resultater i den officielle statistik været indtat under titelen : «de paa produktionsstederne gjældende priser paa korn og poteter». For de senere aar er uttrykkelig anført paa det for opgavernes indhentelse utfærdigede skema, at priserne gjælder hjemmeavlede produkter. Det har været foreskrevet den regel, at naar priserne har været forskjellige i de forskjellige egner av distriktet, skal der anføres laveste og høieste pris ; ved bearbeidelsen har man saa benyttet middeltallet av de to priser. De her omhandlede prisopgaver er tidligere bearbeidet og offentliggjort fra og med aaret 1861; for aarene 1861-1865 er opgaverne indtat i femaarsberetningens 2det hefte (tabel 7), for den efterfølgende tid er dk. indtat i den spe-
2* cielle landbruksstatistik. For tiden for 1861 kan der ikke sees at være bearbeidet og offentliggjort andre av de herhenhørende priser end de, som findes indtat i femaarsberetningen for 1836-1840 (tabel litr. I), og opgaverne omfatter kun disse aars priser efter en ufuldstændig bearbeidelse. I det Statistiske Centralbyraas arkiv forefindes der imidlertid endel protokoller, hvori de omhandlede priser for aarene fra 1840 findes ekstrahert fogderivis og for hvert kvartal, men nogen bearbeidelse av disse kan ikke sees tidligere at være utført. De ældre prisopgaver, nemlig for aarene 1816-1835, har det ikke været mulig at skaffe tilveie. 1 Den for nærværende undersøkelse utførte bearbeidelse av de ældre korn- og potetpriser omfatter aarene 1841-1860, mens der for perioderne 1836 1840 og 1861-1865 er foretat en supplerende bearbeidelse for at fremskaffe amtsvise priser, likesom omregning fra ældre mynt og maal er foretat saavet for disse som for andre ældre distriktspriser. Bearbeidelsen for aarene 1841-1860 er foretat efter opgaverne i de nævnte protokoller. Endvidere er for at faa gjennemfort en ensartet beregning for hele tidsrummet 1836-1914, foretat en revision av enkelte tidligere offentliggjorte gjennemsnitstal for Riket. Forandringerne gjeelder utelukkelsen av priserne paa enkelte sædslags for de nordligste amter, hvor vedkommende sædart ikke modnes, saa der ikke kan bli tale om salg av «hjemmeavlede» produkter. De ved revisionen fremkomne gjennemsnitstal, der omtrent udelukkende vedrører erter og havre, er litt mindre end den ældre beregnings resultater, idet priserne i de utelukkede distrikter jo har været særlig høie. De reviderte tal er paa tabellen for Rikets bygder (amtsvis) merket med en stjerne. De amtspriser, som ikke har været medtat ved riksprisens utregning, er anført i parentes. For aarene fra og med 1841 er ved omregning til kronemynt speciedaleren regnet til 4 kroner; for aarene 1836-1840 er derimot værdien beregnet efter den i Tvethes «Norges Statistik» anførte middelkurs, som for hvert enkelt av disse aar utgjorde henholdsvis 112, 112 1/2, 114, 112 og 106 1/2 eller gjennemsnitlig kr. 3.59 pr. speciedaler. Angaaende kornpriserne i ældre tider henvises til T. H. Aschehougs avhandling i Statsøk. Tidsskr. 1888: Studier over kornprisernes historie i Norge siden Amerikas opdagelse.
3* Markedsprisernes" forhold til enkelte andre officielle norske prisnoteringer. Til belysning av de her omhandlede prisers art og paalidelighet vil det være av betydning at kunne sammenligne dem med enkelte andre norske phsnoteringer. Som de vigtigste av disse skal her omhandles k apit el s t a k- s t ern e, Kristiania torvpriser og priser paa importert korn ifølge den officielle handelsstatistik. Kapitelstaksterne er en ved offentlig foranstaltning fremkommet værdiansættelse av de forskjellige slags kornvarer m. v., hvilken takst skulde gjælde ved erlæggelsen av forskjellige offentlige ydelser, som oprindelig var ansat og erlagt i varer, men forlængst er gaat over til at bli erlagt i penger. Allerede i 1632 blev der git regler for, hvorledes kapitelstaksterne skulde sættes. Hedge loven av 1 juli 1816 og senere love sættes kapitelstaksterne efter gjennemsnittet av priserne i stiftets forskjellige byer og landdistrikter. Ifølge lovene av 20 juli 1824 og 17 august 1848 bestemmes kapitelstaksterne efter priserne for tidsrummet fra 1 juli i det foregaaende aar til 30 juni i det aar, da taksten sættes. Tidligere sattes den om høsten, og bygget paa samme aars priser. Efter lovene av 1816 og 1824 avgaves prisopgaver av magistrater i kjøpsttederne saavelsom provster, fogder og sorenskrivere paa landet. Ifølge loven av 1848 avgives prisopgaver av underøvrigheterne i by og paa land, samtlige sogneprester og formandskaper. Der er altsaa tre prisrækker; disse gives ved utregningen av middelprisen like indflydelse. Av disse tre prisopgaver er regelmæssig formandskapernes de laveste, de civile underøvrigheters de høieste, mens geistlighetens ligger 4idt imellem. For Kristiania stift var saaledes for aarene 1881-87 i gjennemsnit de civile underøvrigheters priser 4-5 pct. høiere end geistlighetens og 11 pct. høiere end formandskapernes, for aarene 1911-13 var i Kristiania, Hamar, Kristiansand og Trondhjems stifter gjennemsnitlig de civile underøvrigheters priser 4.6 pct. høiere end geistlighetens og 8.5 pct. høiere end formandskapernes. Da nu markedspriserne avgives av de civile underøvrigheter (dog kun paa landet), og opgaverne altsaa nærmest falder sammen med den av kapitelstaksternes prisrækker, som har de høieste noteringer, vil de første som regel være høiere end de sidste. Hertil bidrager ogsaa i nogen grad forsaavidt tallene for Riket angaar at kapitelstaksterne efter beregningen i den officielle statistik kun omfatter de 5 sydlige stifter, altsaa med utelukkelse av Tromso stift, hvor priserne jo er særlig høie. Nedenstaaende tabel belyser forholdet mellem markedspriser, kapitelstakster, Kristiania torvpriser og importpriser ifølge handelsstatistikken, forsaavidt byg og havre angaar.
4* Tiaarsvise gjennemsnitspriser, angit i kr. pr. hl. Importpriser. Kapitelstakster. Kristiania torvpriser. Markedspriser. Aar Byg. Havre. Byg. Havre. Byg. I Havre. Byg. Havre. 1841-1850 1851-1860 1861-1870 1871-1880 1881-1890 1891-1900 1901-1910 8.69 5.10 8.61 5.29 7.41 4.05 10.96 6.26 9.93 6.12 9.64 5.43 11.32 6.46 10.41 6.25 9.60 5.32 11.33 6.73 10.70 6.33 9.51 6.23 8.96 5.59 7.64 6.98 8.24 6.42 7.54 5.63 7.12 7.08 8.73 7.43 7.97 6.46 7.32 7.63 5.97 4.58 6.72 5.05 1841-1870. 1881-1910 1841-1870 1881-1910 1841-1870 og 1881-1910. 10.16 5.94 9.65 5.89 8.88 4.93 8.83 6.69 8.16 5.89 7.36 7.23 Relative tal. 100 100 94.98 99.16 87.40 83.00 100 100 92.41 88.04 83.35 108.07 100 100 93.78 93.27 85.52 96.28 For hele tidsrummet ligger kapitelstaksterne 6-7 pct. under markedspriserne. Beregningen viser videre, at forskjellen mellem disse to prisrækker er blit litt mere fremtrædende i den senere del av tidsrummet. De forskjelligheter, som gjør sig gjældende i henseende til prisstigningerne, vil belyses ved den grafiske fremstilling nr. 1. Som det vil sees, er kapitelstaksterne jevnere end markedspriserne. Under stigende konjunkturer sees de to priskurver at fjerne sig fra hinanden, idet kapitelstaksterne blir agterut i den opadgaaende bevægelse. Paa den anden side nærmer de to priskurver sig hinanden ved faldende konjunkturer, idet markedspriserne falder raskere end de lavere liggende kapitelstakster. I det hele karakteriseres altsaa de sidste som jevnere, mindre let bevægelige end de forste. Hvad Kristiania torvpriser angaar, saa ligger disse for@aavidt byg angaar, endog lavere end kapitelstaksterne, nemlig for hele tidsrummet 14.5 pct. under markedspriserne. Havreprisen derimot ligger for aarene 1841-1870 17 pct. lavere, men for 1881-1910 8 pct. Mere end markedspriserne. Den store difference i bygprisen skyldes vel delvis kvalitetsforskjel, men mest de hoie distriktspriser. Byg er nemlig hovedsæden og ofte den eneste kornsæd i de høiereliggende bygder, hvor jo altid kornprisen er særlig hoi; for byggets vedkommende indkommer der altsaa forholdsvis mange hoie prisopgaver, saa den gjennemsnitlige markedspris for Riket blir relativt hoi. Forøvrig er torvprisen mere bevægelig end markedspriserne for Rikets bygder ; prissvingningerne er større med højere
g76/ 0/ g0 1 006/ 5*, 1 g6 --- 06, AI.9 111.._op.., r,, t, r..., i ç k. ctz. 1 41 C) Co... 01 t '. ) ',....31,.4. i VI 1 A _N...,,&., bhp.,.4.,,,, ---,.., 1/4 k g9 p b t k 09 I _;.,. _ g,* 04 gr OP se,..,. k: A ib _mil"-.,..._ al......, 4 IIII Ill 1 111 1...r Or ogv 1:' th.0 r, 4. -),
6* maksimums- og lavere minimumspriser end markedspriserne. Dette fænomen finder en fyldestgjørende forklaring alene i den omstændighet, at riksprisen jo omfatter en mengde priser fra de mest forskjelligartede distrikter, hvis prissvingninger ved at regnes sammen i nogen grad utjevnes. Endnu en prisrække kan i denne forbindelse nævnes, nemlig de i den off. handelsstatistik indtagne priser for importert korn paa importstedet. Disse er gjennemgaaende meget lavere end de tre foran nævnte prisrækker. For de tyve aar 1891-1910 var importpriserne for byg gjennemsnitlig 25 pct. lavere og for havre 30 pct. lavere end markedspriserne. Som det av efterfølgende fremstilling vil fremgaa, dirigeres prisen paa det hjemmeavlede korn i det store og hele av prisen paa importert vare. Men prisen paa det første er meget større end importvarens, som gjennem told, transportomkostninger, handelsavanse m. v. faar et tillæg, der nogenlunde kan veie op mot differencen, som jo ogsaa for en del kan bero paa varernes forskjellige kvalitet. Om toldsatsernes høide i det tidsrum, som omfattes av tabellen, henvises til en nedenfor indtat oversigt over korntolden. Prisdannelsen i ældre og nyere tid. Prishoiden ved tidsrummets begyndelse. Kornets store betydning som befolkningens hovednæringsmiddel har i eeldre tid foraarsaket statsmagternes indgripen, snart for at sikre en til enhver tid tilstrækkelig forsyning av denne vare, snart til regulering av priserne. Den gamle verdenskornhandel evnet ikke at forene produktions- og konsumtionsdistrikterne til en likeartet prisdannelse. Lettelig opstod der derfor dyrtid og hungersnød, naar høsten i et distrikt faldt uheldig ut. For i nogen grad at motvirke dette saavelsom for at motvirke kornaagrernes samfundsskadelige virksomhet var statens indgripen berettiget og paakrævet. Disse tilstande er imidlertid forlængst ændret, hovedsagelig ved handelens utvikling, som igjen er en følge av kommunikationernes enorme utvikling. Indtil midten av forrige aarhundrede var Europas kontinentalstater hovedsagelig henvist til egen avl. I middels og gode aar kunde de selv dække sit behov ; kun ved ugunstig høst, naar priserne steg lick, kunde der bli tale om at overvinde de store kommunikationsvanskeligheter og fragte korn fra fjernere egner. Prisdannelsen for korn som for de øvrige landbruksprodukter avhang derfor paa det nøieste av høstens utfald. Prisen var høj i daarlige og lav i gode aar. Den brødkonsumerende befolkning holdtes herved i en litet ønskelig avhængighet av lokale produktionsforhold. For producenten derimot indebar den fordele ved, at en mindre heldig høst i øket pris bød et ækvivalent for tapet i mengde,
7* og synkende priser blev uten tap for bedriften, da den større salgsmængde regelen opveiet prisfaldet. Producenterne hadde herved en slags naturlig forsikring mot aargangenes tilfeeldighet. Mindre heldig virket disse tilstande for den kornkjøpende del av befolkningen, særlig naar en egn blev avhængig. av tilførsel fra langt bortliggende distrikter ; der kunde da opstaa den rene nødstilstand. Ved utilstrækkelig forsyning av markedet pleiet prisen at stige i et sterkere forhold, end tilførgelen avtok (jfr. englænderen G. Kings formel, ifølge hvilken der ved et underskud i avlen av 10, 20, 30, 40 og 50 pct. vil indtræde en gjennemsnitlig prisstigning paa omkring 30, 80, 160, 280 og 450 pct.). Intet er saa betegnende for den ældre tid paa dette omraade som den store forskjel i kornpriserne efter høstens utfald saavel fra aar til andet som mellem de forskjellige distrikter. Forholdene var for vort lands vedkommende ikke saa litt forskjellige fra de ovenfor skisserte. Fra gammel tid har vort land aarligaars trængt betydelige tilførsler av utenlandsk korn. Saaledes indførtes der i sidste halvdel av det 18de aarhundrede gjennemsnitlig ca. 600 000 tdr. korn aarlig, i aarene 1821-1830 729 000 tdr. og i femaaret 1831-1835 794 000 tdr. aarlig. Det sidste kvantum utgjør hele 41 pct. av konsumtionen. Ikke alene i mindre heldige aar, men ogsaa i de bedste kornaar maatte der indføres betydelige mængder kornvarer. Mindste aarlige indførsel i aarene 1830-1835 viser saaledes aaret 1830 med 715 000 tdr., den største aaret 1835 med 920 000 tdr.; i aarene 1836-1840, som begynder med et par bekjendte uaar og ender med et par bra aar, veksler importmængderne mellem 1 400 000 og 1 086 000 tdr. Det vil av disse omsteendigheter fremgaa, at høstens utfald her i landet selv ikke paa hin tid spillet en avgjørende rolle for prisdannelsen. Det var meget mere andre lands høst og den internationale kornhandels vilkaar, som var de bestemmende faktorer. Vistnok utgjorde importen endnu ikke halvdelen av forbruket, men allikevel blev importens priser de avgjørende, idet kun en ubetydelig del av den indenlandske avl kom i handelen. Paa grund av de ufuldkomne kommunikationer og handelens ufuldkommenhet maatte det korn, som indførtes fra Danmark, Preussen, Sverige og Rusland, nødvendigvis bli forholdsvis kostbart ; adskillig kostbarere her i landet end den hjemlige pris i de land som forsynte os. Saaledes var middelprisen for hvete, rug, byg og havre i aarene 1841 1850 efter markedspriserne her i landet 72 pct. høiere end Danmarks, 40 pct. høiere end Sveriges og 33 pct. høiere end Preussens officielle priser for de samme kornsorter. Efterhaanden er, som det senere vil bli nærmere paavist, denne prisdifference blit stadig mindre paa grund av handelens og kommunikationernes utvikling. I nogen grad bidrog vel ogsaa indførselstolden til kornvarernes fordyrelse. T old ens s to rr el se her i landet efter 1814 vil fremgaa av nedenstaaende tabel, hvor mindre væsentlige forandringer dog ikke er medtat.
8* Aar. Byg. Kornvarer (uformalte), kr. pr. hl. Havre Hvete. Rug. 0.72 1818-24 0.48 1.42 1.08 1824-27 0.67 0.38 1.14 0.86 1827-30 0.72 0.48 1.42 1.08 1830-51 0.72 0.58 1.71 1.08 1851-57 0.38 0.29 1.71 0.57 1857-66 0.38 0.29 1.14 0.67 1866-69 0.38 fri 1.14 0.57 1869-72 0.14 fri 0.57 0.14 1872-81 0.14 fri 0.15 0.14 1881-96 0.14 fri 0.17 0.14 1896-1906 0.14 fri 0.46 fri fra 1905 0.14 0.19 0.46 fri Hvad angaar prisen i de enkelte distrik ter av landet, saa var denne ved tidsrummets begyndelse hoist forskjellig. Det var jo et særkjende for prisdannelsen i ældre tid, at spændingen s mellem de forskjellige distrikters priser var sterkere, end den efter kommunikationernes og handelens store fremskridt er blit i nyere tid. De laveste priser kan man, efter hvad der ovenfor er anført, vente at finde paa importstederne. Man ser da ogsaa, at f. eks. Kristiania markedspriser paa kornvarer regelmæssig ligger ikke litet lavere end Rikets middel og ofte lavere end prisen i noget av landamterne. Den samme regel gjør sig vel ogsaa gjældende for landdistrikterne, men her sees tillike distriktets egne produktionsforhold at ove nogen indflydelse. De laveste priser forekom regelmæssig i amterne om Kristianiafjorden, dernæst i andre kystdistrikter, hvorhen transporten faldt forholdsvis let fra importhavnene ; saaledes Bamle fogderi, Nedenes, Mandal, Stavanger amt, Romsdals fogderi og navnlig for havrens vedkommende Stjør- og Værdalen samt Inderøen. Paa den anden side forekom de høieste priser i de korntrængende distrikter inde i landet fjeldbygderne - og i de nabodistrikter, som forsynte dem. Saaledes forekom høie priser foruten i Gudbrandsdalen, Østerdalen og Valdres tillike i Hedemarkens fogderi og Toten, som, skjønt udmerkede kornavlsdistrikter, dog kunde stipulere en kornpris, der var saa meget højere end priserne paa importstedet, som fragten fra kysten og op i fjeldbygden androg til. Hertil kom, at det indenlandske korn almindelig var av en bedre kvalitet end det indførte; særlig var dette sidste mindre velskikket til frøkorn, som jo ofte maatte anskaffes i de hoitliggende, frostlændte bygder.
9* Særlig utpreget var forholdet, hvad Hedemarkens fogderi og Østerdalen angaar. Det førstnævnte distrikt hadde foruten udmerkede betingelser for kornavl den store fordel at være næsten uten konkurranse om at forsyne det sterkt korntroangende og kjøpedygtige distrikt Østerdalen. Til en viss grad gjorde der sig her gjældende en isolert, lokal prisdannelse. De prisdannende faktorer kom her paa grund av de store avstande fra importsteder til at virke lokalt uten større forstyrrelse utenfra. Markedsomraadet med sit tilbud og sin otterspørsel paa den ene side og produktionsomkostningerne i de under de ugunstigste forhold producerende dele av distriktet paa den anden side bestemte priserne. Østerdalens høie, ikke Hedemarkens lavere produktionspriser, har altsaa bevirket den exceptionelt høie pris. Trods distriktets beliggenhet fjernt fra importhavnene har dog importpriserne ogsaa her øvet nogen indflydelse; muligheten for import saavel fra Kristiania som Trondhjem var jo ikke utelukket. I virkeligheten maa denne sidste omstændighet ha virket til, at kornpriserne i regelen ikke oversteg kornets pris paa importstederne + transportomkostninger og med behørig hensyntagen til kvalitetsforskjel. Som eksempel paa størrelsen av denne prisforskjel skal anføres : Bygprisen for aarene 1836-1845 var i Osterdalen kr. 10.60 pr. hl., i Hedemarken 9.89 ; den sidste pris var 25 pct. høiere end prisen i amterne om Kristianiafjorden, hvor den utenlandske konkurranse gjorde sig sterkest gjældende. For havre androg prisforskjellen til 35 pct., men prisen var kun ubetydelig højere i Østerdalen end i Hedemarken. Endvidere udmerker det nordligste av landet sig ved høie kornpriser, særlig Finmarkens amt. Det statistiske materiale fra tidsrummets begyndelse gir ikke anledning til at anstille sammenligninger for mindre distrikter end fogderier. Som det senere for tidsrummets sidste aar skal omhandles, viser de enkelte herreder inden samme fogderi sterke divergenser i sine kornpriser. I de store østlandske dalfører f. eks. kan man folge prisens stigen fra bygd til bygd nordover dalen og op i hoiden, hvor priserne kulminerer i den øverstliggende fjeldbygd. Prisdifferencerne blir særlig store, fordi oftest de i produktionen uheldigst stillede bygder tillike har den længste og tyngste vei til indkjøpsdistriktet. Denne spænding mellem bygdernes kornpriser har selvsagt været større i ældre tid, da handel og kommunikationer befandt sig paa et mere primitivt standpunkt. Med prisen paa poteter fôrholdt det sig noget anderledes. Denne vare kunde nemlig paa hin tid ikke transporteres til fjerntliggende distrikter ; heller ikke forekom nogen import. Det kunde i almindelighet kun bli tale om at forsyne de inden distriktet beliggende byer og fabrikker, og forøvrig alene producere for eget behov. Herav følger, at det enkelte distrikts produktionsbetingelser blev avgjørende for prisdannelsen. De laveste priser opviser saaledes de bedste jordbruksdistrikter som Hedemarkens fogderi, Smaalenene, Akershus, Jarlsberg og Larvik ; endda lavere noteres prisen i Trondhjemsamterne. De 2
10* højeste priser forekom i de østlandske dalførers høiereliggende bygder (fjeldbygderne) og det nordligste av landet. Prisbevægelsen i sin almindelighet. Av de faktorer, som virker bestemmende for prisbevægelsen, er ingen mere indgripende end høstens utfald. Dette gjeelder baade fortid og nutid, men dog med den forskjel, at mens det nu er verdenshøsten, som bestemmer priserne, var, som nævnt, den lokale høsts indflydelse tidligere mere avgjørende, ja, mange tilfælde helt avgjørende. Imidlertid var kornhandelen allerede ved tidsrummets begyndelse her i landet saa fremtrædende, at utfaldet av det enkelte distrikts høst saa litt som hele landets høst var avgjørende for prissvingningerne. Ved at sammenholde utenlandske priser med de norske finder man, at der hersker en vidtgaaende overensstemmelse. (Jfr. de grafiske fremstillinger 3 og 4, s. 29* og 30*) Paa den anden side viser en sammenligning mellem de enkelte aars lokale høstutbytte og kornpriserne liten overensste. mmelse. Saaledes utviser aarene 1836 og 37, som var totale uaar over en stor del av landet, vistnok stigende, men i det hele ikke høie priser. Bedre overensstemmelse er der mellem hostutbyttet og prisen i aarene 1841-45, der samtl;ge var gode kornaar, samtidig som priserne holdt sig meget lave. I aaret 1847 naadde kornpriserne en høide, som sjelden er overtruffet ; imidlertid betegnes kornhøsten baade for.1846 og 47 her i landet som middels. Grunden til de høie priser var, at høsten 1846 slog feil i en stor del av Europas øvrige land. De.høie priser og vanskeligheten ved at faa kjøpt korn bevirket i den første del av aaret 1847 en dyrtid, som i en række av aar ikke hadde noget sidestykke. Kornhøsten her i landet var 1849 meget under middels, ogsaa potetaften var daarlig ; ikke destomindre stod kornprisen baade i dette og det følgende aar paa et minimum. Aarene 1852-1855 betegnes som en række gode aaringer, og dog steg kornpriserne i disse aar uavbrutt og sterkt for at kulminere med aaret 1856. Heller ikke den sterke prisstigning i aarene 1865-1868 begrundes i utfaldet av den indenlandske høst, som var ret god, mens utlandets delvis faldt mislig ut. Disse eksempler vil være tilstrækkelige til at vise, at høstens utfald overhodet her i landet kun i ringe grad har influert paa prisbevægelsen selv i denne tid, før handelens og kommunikationernes utvikling skapte verdenshandelen og verdensmarkedet. I enkelte distrikter, som var mere avsidesliggende, har der dog været bedre overensstemmelse Menem høstens utfald og kornets pris, idet alene en høi pris kunde overvinde de økede transportomkostninger, som kornets indkjøp i fjernere distrikter forvoldte Sedvanens indflydelse paa priserne Ex især sterk under litet utviklede samfundsforhold, hvor man endnu ikke er hilt opmerksom paa alle de
1 1* omstændigheter, som nødvendigvis maa paavirke markedsprisen. De uundværligste fornødenheter - fremforalt kornet - sprænger dog idelig denne skranke ; forskjellen i kornpriserne var endog meget større i ældre end i nyere tid. Imidlertid tør dog sedvanen, soin, hvad andre vareslags angaar, hadde en betydelig indflydelse, særlig i de mere f.1 vsidesliggende distrikter, ha øvet nogen indflydelse, ogsaa hvad korn- og potetpriser angaar. Muligens skyldes det denne omstændighet, at de nævnte priser i landdistrikterne varierer mindre end i byerne. Jfr. tabel paa side 33, opgaver over markedspriser i Kristiania. Til belysning av kornprisernes bevægelse hitsættes nedenstaaende tabel, hvor priserne for de fem sædarter av korn er regnet sammen til en gjennemsnitspris, der saa for hvert aar, femaar og tiaar er beregnet i forhold til priserne for tidsrummets ti første aar som grundpris. Relative kornpriser 1836-1914 for Rikets bygder. (Beregnet efter indextallene for hvete, rug, byg, blandkorn og havre.) Gjennemsnitsprisen for aarene 1836-45 ----- 100. Aar. Aar. 1836= 93.2 1856-141.6 1837=104.9 104.9 1857-131.9 1838-112.6 107.8 1858 = 112 4 122.1 1839 118.4 1859 108.1 1840 109.7 3 1860-116.5 100.0 1841= 93.61861= 126.4 1842=== 96.6 1862 = 124.6 1843 92,1 92,21863=114.6 115.0 1844= 91.6 1864-107.2 1845= 88.3 1865-102.0 1846 = 107.8 1866 = 113.6 1847 137.8 1867-125.4 1848 106.7 1 107.0 1868 =144.0 125.8 1849 91.9 I 1869 ==130.7 1850 = 90.6 109.1 1870=115.3 1851 96.9 1871 = 114.7 1852 = 102.3 1872=112.0 1853-107.1 111.2 1873-116.3 118.3 1854= 126.0 1874 126.5 1855 125.8 1875-121.8 118.5 / 122.0
1 2* Aar Aar 1876 119.01896= 82.1 1877 -- 123.11897 86.3 1878=119.91 1 117.21898-92.8 89.6 I 1879 106.3 1899 = 93 7 1880 --- 117.5 1900 94.0 114.2 1881 == 125.1 1901 90.4 90.6 1882=1175 )1902 90.5 1883=109.3 k 111.3 1 1903= 92.6 91.6 I 1884=105.2 f 1904= 90.7 1885 99.3 1905 93.7 1886 96.61906= 94.0 1887= 88.5 1907 -- 101.6 1888= 86.0 91.4 1908-110.9 103.1 1889 90.8 1909 =- 104.7 1890 96.3 1910 = 104.1 106.0 1891 = 103.3 ( 93.8 1911 = 104.2 1892 ----- 111.3 1912=111.9 1893 -- 96.3 96.11913-107.3 109.7 1894= 87.2 1914-115.5 1895 Som det vil sees, er der i det store hele tat stigende priser gjennem tidsrummets første halvdel, nemlig fra trediveaarene til op i syttiaarene. Regnet tiaarsvis stiger kornpriserne med 9 pct. fra første til andet og fra andet til tredje tiaar, men kun halvdelen herav det følgende tiaar, saaledes at priserne for aarene 1866-1875 er 22 pct. høiere end for aarene 1836-1845. I syttiaarene er der i det hele stilstand i prisbevægelsen. Det er omslaget som i disse aar indvarsles, for det efterfølgende tiaar at melde sig med fuld kraft. Det er en hel revolution i kornhandelen, som gjennemføres i disse og de følgende aar. Indførelsen av dampen i godsbefordringens teknik, utbredelsen av telegraf og kabel for efterretningsvæsenet har i sidste halvdel og særlig i sidste fjerdedel av det nittende aarhundrede fra grunden omdannet verdenshandelen. Det blev ikke banger de lokale forhold med hensyn til forraad og behov, som bestemte de lokale priser, men verdensmarkedets forhold. Siden aapningen av de østeuropæiske og transatlantiske kornkamre i forbindelse med opkomsten av en vel organisert og stort anlagt en gros handel med korn og ved den lette og raske overførsel av kornet til konsumenterne fra de fjerneste distrikter ved billige fragter er faren for en øieblikkelig mangel paa brødkorn saa temmelig avverget. Som en følge av disse forhold stræber kornpriserne i nyere tid efter en viss likeartethet landene imellem, likesom tidssvingningerne er blit mindre end
13* _.... ofi _. - 90,,,s, til > lb,t3 tz)., (, SC _ 11,.4 r.,, 1'6 41111 \''' 06 1111 I gle Alli 1.11 _ -.A IF op -sz 4 -et,.. Q.4 29 --- eg.'. sss e..... tn) og 9+ 111/ _. - 0,,, L s,, _.. k, Pc9/ N,r,.0, ''. s"... ki li III 0, 1 4. ) (, %, _i
14* tidligere, fordi nu hele verdens host kommer i betragtning, og denne fra aar til andet er underkastet forholdsvis ringe forandringer. Hertil bidrager ogsaa den omsttendighet, at de producerende lande har saa forskjellige klimatiske forhold, at der kommer i verdenshandelen en ny høst i hver av aarets maaneder, i motsætning til tidligere, da tilbudet for det enkelte land var sammentrængt til bestemte maaneder. Resultatet har været en vidtgaaende overensstemmelse i pri sbev æ g e 1- s e n paa de pladser, der som led i den internationale prisdannelse staar som midtpunkt for den nationale kornhandel. Stedlige prissvingninger forekommer vel fremdeles, fordi korn jo altid er en masseartikel, og hindringer i tid, ruin og materie vel kan formindskes, men aldrig ganske overvindes. Spændingen mellem de forskjellige priser, saavel hvad angaar et markeds forskjellige distrikter som til forskjellige tider, er dog blit sterkt nivellert. Imidlertid er det ikke denne nivellerende indflydelse paa priserne, som har været av størst betydning for vort lands kornhandel, som jo allerede tidligere var avhængig av utenlandske markeder, det var meget mere det p r i s- f a 1 d, som de nye forhold medførte. Siden aapningen av kornkamrene i Østeuropa og de transatlantiske land er det disse landes produktionsomkostninger med tillæg av jernbane- og sjøfragt, som danner grundlaget for prisdannelsen ogsaa i Europa, mens produktionsomkostningernes høide paa dette konsurntionssted er blit uten nævneværdig indflydelse paa prisdannelsen. Det forsprang, som f. eks. de nye stater i Nordamerika i denne henseende har fremfor de gamle kulturland, grunder sig paa den helt ubetydelige grundkapital, idet jorden er erhvervet for næsten intet, og det en akerjord av allerbedste art, hvor der gjennem aarroakker uten gjødsling kunde tages rike avlinger. Tilmed tillater jordarten og terrængets beskaffenhet den meit utstrakte anvendelse av arbeidsbesparende maskiner. Produktionsomkostningerne her maatte nødvendigvis bli meget mindre end i de gamle kulturstater med sine hoie eiendomspriser, høie skatter, vanskeligere terrængforhold m. v ; her hadde meget mere de før hoie produktionsomkostninger en tendens til at ville stige yderligere. Nedgangen i de norske kornpriser indtraadte i ottiaarene og særlig i dette decenniums sidste halvdel, da gjennemsnitspriserne stod 8-9 pct. lavere end l'or aarene 1836-1845. Det følgende femaar opviser en ubetydelig stigning, hvilket alene skyldes den i aaret 1891 stedfundne store misvekst i Rusland med forbud mot kornutforsel, som bevirket høie priser i 1891 og særlig i 1892. Sidste halvdel av nittiaarene opviser de laveste kornpriser. Det følgende femaar er dog priserne kun en ubetydelighet høiere. En ikke helt ubetydelig stigning utviser derimot de efterfølgende aar. Gjennemsnitsprisen for tidsrummets 9 sidste nar staar 6 pct. høiere end dets 10 første aar, 1836-1845, (jfr. tabellen s. 11 og 12). Den højeste pris noteres for aaret 1868, da den stod 44 pct. over, og den laveste
15* for aarene 1895 og 96, da den noteres henimot 18 pet. lavere end den valgte grundpris fra tidsrummets begyndelse. I priserne for 1914 gjør den nuværende krise sin indflydelse gjældende kun for den sidste av de fire kvartalsopgaver. Den nivellerende indflydelse paa kornpriserne, som særlig handelens og kommunikationernes utvikling i nyere tid har bevirket, fremgaar tydelig ved at betragte priskurverne paa de indtagne grafiske fremstillinger. Den nyere tid har ingen saa sterke utslag fra prisnivaaet, som prismaksimaerne i 1847, 1856 og 1868 betegner. Mens efter 1893 prisvekslingerne fra aar til andet ingensinde overstiger 10 pct., saa har man i firtiaarene vekslinger paa over 30 pet. Efter at ha omhandlet prisbevægelsen for kornsorterne underett, skal man nedenfor meddele litt om de enkelte kornsorters prisforhold. H v et e-priserne viser gjennemgaaende stigning til 1870 og en betydelig nedgang i ottiaarene; minimum utviser femaaret 1901-1905 med kr. 11.22 pr. hl., hvilket er 36.7 pct. under maksimum i 1856-1860. R u g viser et tilsvarende forhold, uten dog i det hele at være faldt saa sterkt som hvete. Femaaret 1866-1870 viser maksimum med kr. 14.07 og 1896 1900 minimum med kr. 9.11 pr. hl. B y g har holdt sig bedre i pris end rug og hvete ; høieste pris noteres for femaaret 1866-1870 med kr. 11.92 og laveste for 1841-1845 med kr. 7.85 pr. hl. Blandkorn har forholdt sig omtrent som byg ; dets betydning som handelsvare har været sterkt avtagende. Med havr e-prisen har det forholdt sig anderledes end med de øvrige kornsorter. Prisen har hele tiden holdt sig jevnere; ingen sterk nedgang i ottiaarene og en: betydelig stigning efter 1900. Smiles hver kornsorts gjennemsnitspris for aarene 1836-1845 til 100, utgjorde prisen for perioden 1901-1910 : Hvete 80.7, rug 90.7, byg 100.9, havre 136.1, blandkorn 108.8. Av de egentlige handelsartikler er det altsaa alene havren, som staar høiere i pris nu end for en 70-80 aar siden. Værdiforholdet mellem kornarterne er saaledes i løpet av det omhandlede tidsrum undergaat endel forandringer, hvilket nærmere vil fremgaa av nedenstaaende sammenstilling. Værdiforhold mellem de forskjellige &Marten (Rug sat til 100.) Aar. Hvete. Rug. Byg. Blandkorn. Havre. Erter. Poteter. 1836-1845 137 100 79 64 50 105 25 1846-1855 133 100 79 61 46 103 26 1856-1865 137 100 88 51 122 31 1866-1875 127 100 87 51 118 29 1876-71885 _ 129 100 89 68 54 132. 32 1886-1895 127 100 86 69 63 140 34 1896-1905 128 100 89 77 73 137 41 1906-1913 124 100 87 75 73 136 39
16* Grunden til disse forskyvninger i værdiforholdet ligger hovedsagelig i, at prisen paa rug og særlig hvete ved konkurransen med det østeuropæiske og transatlantiske marked er blit sterkt trykket, noget der i mindre grad har været tilfældet med de øvrige kornsorter og erter. For havrens vedkommende, som ingen prissynkning viser i ottiaarene eller senere, men derimot en betydelig stigning fra aaret 1906, gjør der sig vistnok ogsaa særlige forhold gjældende. I ældre tid dyrkedes havre - den noisomste av kornarterne - gjerne paa aker, hvis vekstkraft var saa avtat, at de andre kornsorter ikke kunde dyrkes der. Havrestammen hadde herved efterhaanden faat præg av denne vanskjøttende dyrkningsmaate, den var smalkornet og tykskallet og indeholdt saaledes litet marv. I nyere tid dyrkes havre overveiende paa vel hævdet og kultivert jord, og der dyrkes i stigende grad forædlede varieteter, hvis værdi grundet den bedre kvalitet staar ikke saa litt over den gamle. landhavre. En tilsvarende værdiforskyvning mellem kornarterne har fundet sted ogsaa i andre land, saaledes i Sverige og Danmark, som nedenstaaende sammen stilling viser. Naar hver enkelt kornsorts pris for aarene 1836-1845 sættes til 100, saa utgjorde prisen 1901-1910: Hvete. Rug. Byg. Havre. Norge 80.7 90.7 100.9 136.1 Sverige 102.3 109.2 130.8 151.4 Danmark 107.8 124.0 173.3 186.6 Som det vil sees, er havrens relative vcerdiforøkelse likesaa fremtrædende for de øvrige skandinaviske land som for Norge. Til belysning av de prisvekslinger, som de enkelte kornsorter har været underkastet, hitsættes nedenstaaende tabel. Hvete. Rug. Aar.. Maksi- Minimum. Maksimum. mum Minimum. Maksimum. dividert A ar. Pris. Aar. Pris. med minimum. Aar. Pris Aar. Pris. it4 ksium dh idert me mium nil 1836-45 1836 11.55 1840 16.51 1.43 1836 9.38 1842 11.46 1 43 1846-55 1850 13.60 1847 20.25 1.49 1850 9.45 1847 15.63 1.65 1856-65 1865 14.16 1856 20.83 1.47 1865 10.70 1856 16 36 1.53 1866-75 1870 15 85 1868 19.98 1 26 1872 12.07 1868 16.96 1.41 1876-85 1885 13.16 1877 17.11 1 30 1885 10.77 1881 14.41 1.34 1886-95 1895 11.28 1892 14.04 1.24 1895 8.55 1892 12.80 1.50 1896-1905 1902 10 89 1898 12.97 1.19 1896 8.28 1900 981 1.18
17* Forts. Byg. Havre. Maksi- Minimum. Maksimum. mum dividert Maksi- Aar. Minimum. Maksimum. mum dividert Aar. Pris. Aar. Pris. med mini mum. Aar. Pris. Aar. Pris. med minimum. 1836-45 1836 750 1839 9.25 1.23 1842 4.31 1838 6.07 1.41 1846-55 1849 8.31 1847 12.30 1.48 1849 4.90 1847 7.24 1.48 1856-65 1865 9.06 1856 12.61 1.39 1865 6.28 1867 7.63 1.45 1866-75 1872 10.47 1868 13 64 1.30 1872 6.31 1868 7.78 1,23 1876-85 1885 9.62 1881 11.70 1.22 1879 5.91 1877 7.32 1.24 1886-95 1895 7.06 1892 10.15 1.44 1888 5.23 1892 7.10 1.36 1896-1905 1896 7.40 1900 8.65 1.16 1896 5.56 1905 7.28 1.31 De største prissvingninger vil gjøre sig gjældende for de varer, for hvilke efterspørselen er mindst elastisk. Som det av tabellen vil sees, er det rug, som har de største prisdiffeiencer, ialfald fra tiden omkring 1850 og senere, skjønt jo forskjellen mellem kornarterne i denne henseende ikke er fremtrædende. Rugen er da heller ikke saa eneraadende som brødkorn her i landet som f. eks. i nabolandene. I byerne har den gjennem hele tidsrummet været brødkornet, men i landdistrikterne, som priserne jo omfatter, er det først i nyere tid, at rugen har laat en almén og stor utbredelse. I ældre tid var det paa landet mel av byg og havre bagt som flatbrød, der var det egentlige brødkorn. Naar allikevel prisen paa rug varierer sterkere end de øvrige kornarter, saa ligger vel aarsaken hertil i, at bypriserne og landhandlerpriserne har været grundlaget for noteringerne, ikke den minimale omsætning av hjemmeavlet vare. Undersøker man forholdet i ældre tid for de enkelte distrikter, hvorav nogen hadde havre soin hoved-brødkorn, andre byg, saa kan ogsaa her den samme ovennævnte regel med hensyn til prissvingningerne iagttages. F. eks. i 1847, da kornet steg saa overordentlig he it i pris, var det i Gudbrandsdalen bygget, som steg sterkest, i Jarlsberg og Larvik havren, hvilke kornsorter hver paa sit sted var de vigtigste. Likeledes steg havren sterkest i Akershus og Smaalenene, bygget i Østerdalen.
1 8* Prisbevægelsen i de enkelte distrikter. Nedenkaaende tabel bringer en amtsvis opgave med sammenligning av priser ved tidsrummets begyndelse og dets slutning. Naar gjennemsnitsprisen for aarene 1836-1845 for hvert sædslag sættes til 100, utgjorde prisen for aarene 1 9 0 1 1 9 1 0 : Bygderne amtsvis. Hvete. Rug. Byg. Havre. Blandkorn. Gj.snitstal for rug, byg, bl. korn og havre. Poteter. Smaalenene 71 86 89 131-102 166 Akershus 85 94 94 133 112 108 142 Hedemarken...... 73 85 84 112 101 95 149 Kristians - 89 92 136 109 107 98 Buskerud....... 78 97 99 131 110 109 140 Jarlsberg og Larvik.... 83 96 101 151 129 119 156 Bratsberg......... 90 96 107 130 115 112 139 Nedenes........ 81 103 113 143. 139 124 142 Lister og Mandal 96 102 104 153 143 123 138 Stavanger - 99 106 137 160 125 140 Søndre Bergenhus..... - - - - - 136 Nordre Bergenhus.... - 105 109 128 116 114 160 Romsdal......... - 87 105 130 122 111 181 Søndre Trondhjem..... - 93 98 133 107 108 185 Nordre Trondhjem.... 109 115 98 136 104 113 181 Nordland - 96 98 210 117 130 159 Tromso - - 117 - - - 161 Finmarken....... - - - - - - - Riket 80.7 90.7 100.9 136.1 108.8 111.0 141.8 Som det vil sees, har kornpriserne gjennemgaaende holdt sig mest oppe i Sørlandets og Vestlandets amter samt Nord-Norge, mens de har vist en sterkere synkende tendens paa Oplandene og Østlandet. Gjennemgaaende gir tallene uttryk for, at priserne har holdt sig daarligst i de bedste jordbruksdistrikter. Dette er jo naturlig ; prisfaldet maatte i sin tid hovedsagelig berøre de distrikter, som tidligere profiterte av kornsalg, mindre de distrikter, som ogsaa i ældre tid fik sit underskud dækket av utenlandsk korn. Forskjellen ytrer sig især i et sterkt prisfald i de indenlandske bedre jordbruksdistrikter, soin tidligere solgte meget korn ; først og fremst da Hedemarkens fogderi. Bygprisen var saaledes i dette distrikt i 1836-1845 kr. 1.24 pr. hl. eiler 14 pct. over Rikets middelpris ; i 1901 1910 derimot var den kr. 2.00
19* pr. hl. eller 30 pct. under middelprisen. I Toten fogderi var bygprisen det førstnævnte decennium 11 pct. over middel, det sidstnævnte decennium derimot 8 pct. under middel. Ogsaa i nyere tid forekommer de laveste kornpriser i distrikterne om Kristianiafjorden.; hertil slutter sig Hedemarkens fogderi, delvis Stavanger amt og de bedste jordbruksbygder i Trøndelagen. De. højeste priser forekommer soin tidligere i Østlandets og Oplandenes fjeldbygder soin fjeldbygderne overhodet, samt Nord-Norge. Ogsaa enkelte vestlandsdistrikter, f. eks. Søndmør, har høie kornpriser. Hvad angaar priserne paa potete r, saa er forholdet i nyere tid som tidligere, at de bedste jordbruksdistrikter har de laveste priser, og omvendt. Dog gjør der sig i nyere tid gjældende en prisstigning i byernes nærhet, saaledes har f. eks. Moss fogderi landets højeste potetpriser. De laveste priser forekommer i Hedemarkens fogderi, det meste av Kristians amt, Stjør- og Værdalen, Inderøen og Guldalen; samtlige disse distrikter er gode jordbruksbygder, men med lang transport til større bymarked. De højeste priser forekommer i fjeldbygderne, i Søndre Bergenhus amt og det nordligste Norge, foruten i enkelte bygder i andre distrikter, som ligger fordelagtig for større avsætning til byer. Kornprisernes tidssvingninger i distrikterne er selvsagt større end de, tallene for Riket utviser, da jo altid utregningen av et saadant middeltal vil virke utjevnende. Naar saaledes tabellen s. 16 og 17 viser, at maksimum og minimum in- 'den et tiaar ingensinde, hvad riksprisen angaar, har skilt sig mere end forhcidet 1. : 1.65, saa viser fogderitallene, at f. eks. kornprisen i 1847 mangesteds var dobbelt saa høj som et par aar tidligere. Mens riksprisens minimum og maksimum for havre i 1836-1845 var henholdsvis kr. 4.31 og kr. 6.07 pr. hl., opviser f. eks. Moss fogderi henholdsvis kr. 2.78 og kr. 6.53 pr. hl., Nedre Romerike kr. 3.61 og 6.95, Øvre Romerike kr. 3.50 og 7.75 o. s. v. Vælger man at undersøke prisen for endda mindre distrikter, f. e k s. herrede r, vil der selvsagt forekomme end større prissvingninger saavel i tid som ruin. Paafaldende er de sterke geografiske prissvingninger, som viser sig, naar man sammenligner endog herreder inden.samme amt. Materialet tillater dog kun for de senere aar en saadan sammenligning, og man skal som grundlag benytte formandskapernes prisopgaver til kapitelstakster. For aaret 1910, da kornpriserne jevntover holdt sig omtrent uforandret fra foregaaende og til det efterfølgende aar, findes saaledes følgende minimums- og maksimumspriser inden de enkelte amter : S in aalenen e, byg 5.00 kr. pr. hl. (Varteig) 8.00 kr. pr. hl. (Rygge) ; havre 4.00 (Torsnes) 7.00 (Trøgstad). Aker shu s, byg 5.00 (Nes og Setskogen) 8.63 (Hurdalen) ; havre 4.50 (Nes og Enebak) 8.63 (Hurdalen)..