Konventionen om Barnets Rettigheder Distr.: General 3. juli 2017 Original: Engelsk Kun på engelsk, fransk og spansk Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdes oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Komitéen for Barnets Rettigheder 76. samling 11.-29. september 2017 Punkt 4 på den foreløbige dagsorden Betragtninger vedrørende deltagerstaternes rapporter Liste over emner i relation til Danmarks femte periodiske rapport Tillæg Danmarks svar på liste over emner*, ** [Dato for modtagelse: 7. juni 2017] * Nærværende dokument har ikke været underlagt formel redigering. ** Bilagene til nærværende rapport kan tilgås ved kontakt til sekretariatet. De kan også tilgås på Komitéen for barnets rettigheders hjemmeside. GE.
1. Danmark fremsender hermed sine skriftlige svar på listen over emner dateret 9. marts 2017 CRC/C/DNK//Q/5. I god samarbejdsånd ønsker Danmark at fremsætte så megen information som muligt som svar på komitéens spørgsmål og kommentarer inden for det tilladte antal ord. Danmark ønsker også at takke for muligheden for at møde komitéen i september 2017. 2. Bemærk venligst, at dette svar indeholder svar fra de danske, færøske og grønlandske myndigheder. Medmindre andet er fremhævet, henviser den fremsatte information til forhold i Danmark og stammer fra de danske myndigheder. Del I Ad 5 25. Naalakkersuisut har igangsat en revision af folkeskoleloven, hvor der gives hjemmel til, at Naalakkersuisut efterfølgende kan udarbejde nærmere regler om elevernes forhold på skolehjemmene. Lovforslaget forventes fremlagt ved Inatsisartuts Efterårssamling i 2017. Det er planen, at lovgivningsinitiativet skal omhandle nærmere bestemmelser om fysiske og pædagogiske rammer, herunder omsorg og forældresamarbejde i forhold til skolehjemmene. Naalakkersuisut vil frem til vedtagelsen af den reviderede lovgivning på folkeskoleområdet udarbejde udkast til bekendtgørelse om skolehjemmenes virke, således af såvel den reviderede lov og bekendtgørelsen kan træde i kraft samtidigt. Ad 8 44. For at bekæmpe fattigdom er der etableret et socialt sikkerhedsnet, som sikrer børn i familier med de laveste indkomster ved flere sociale ordninger. I henhold til sociallovgivningen ydes der børnetilskud og underholdsbidrag, som er sociale tilskud til forsørgelse af børn. Endvidere kan der ydes offentlig hjælp, såfremt en borger ikke er i stand til at skaffe sig og sin familie det nødvendige til livets ophold; ved beregningen skal tages særligt hensyn til børn i familien. Ligeledes ydes der boligsikring. 45. Endvidere er der etableret flere tilbud til socialt udsatte børnefamilier. Familiecentre yder familiebehandling, rådgivning og vejledning samt familieudviklingskurser til udsatte familier. Formålet er at understøtte og hjælpe udsatte familier, og især at styrke og udvikle forældrerollen ved forældre i udsatte familier. I 2017 findes der familiecentre i de følgende 16 grønlandske byer: Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik og Tasiilaq. 46. På baggrund af Inatsisartut-beslutning fra foråret 2015 vil Naalakkersuisut ved Inatsisartuts Efterårssamling i 2017 fremlægge en redegørelse om, hvordan man kan forebygge og begrænse økonomisk ulighed og fattigdom i samfundet samt mulighederne for at fastsætte en fattigdomsgrænse. 2
Del II: Ad 13 Forordning om socialvæsenets styrelse og organisation 75. Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation blev ændret i 2016. Denne lov indeholder hjemmel til at kunne suspendere en eller flere kommuners forvaltning af det sociale regelsæt. Omfanget af en suspension kan være hele det sociale regelsæt, dele af det sociale regelsæt eller fastsatte sagsområder. Kravet ved suspension er, at kommunalbestyrelsen væsentligt har tilsidesat kommunens forpligtelser eller borgerens rettigheder. Ved beslutning om suspension kan kommunalbestyrelsens kompetence varetages af Naalakkersuisut. 76. Ved Inatsisartuts Forårssamling i 2017 fremsættes forslag til Inatsisartutlov om støtte til børn. Lovforslaget er en reform af støtten til børn og deres familier samt unge i efterværn. Støtten til børnene og deres familier tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af barnets behov og sikrer barnet ligeret til støtte forstået som den nødvendige støtte tilpasset barnets individuelle behov. Lovforslaget implementerer på en række områder FNkonventionen om Barnets Rettigheder, eksempelvis barnets ret til at blive hørt i egne sager, retten til at klage i egne sager, retten til en bisidder mm. Af lovforslaget fremgår det, at Inatsisartutloven vil træde i kraft 1. juli 2017. Socialstyrelse 77. I 2017 har Naalakkersuisut etableret en Socialstyrelse, som organisatorisk er placeret under Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Socialstyrelsen skal varetage og styrke døgninstitutionsområdet og understøtte de grønlandske kommuner generelt på det sociale område. Tilsynsenhed 78. I 2016 blev der i regi af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen etableret en selvstændig Tilsynsenhed. Tilsynsenheden har til opgave at føre sektortilsyn på socialområdet i kommuner, herunder bygder samt at føre tilsyn med alle døgninstitutioner. Strategi og handlingsplan mod vold 79. Som led i at realisere Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 åbnede Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen i 2016 behandlingstilbuddet, Alliaq, til personer med volds- og aggressionsproblemer i forhold til deres partner. Valgfri protokol vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi 80. Den 10. oktober 2016 tiltrådte den valgfri protokol til FN-konventionen om Barnets Rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. 3
Del III Ad 14 Samlede budgetterede udgifter (MDDK) vedrørende børn og unge i kommunerne og s Selvstyre på social og uddannelsesområdet 2015 Samlede udgifter 2015 Kommuner 1.670,1 Selvstyret sociale anliggender 293,2 Selvstyret uddannelse 643,2 I alt 2.606,5 Anm.: De budgettede udgifter er et estimat og er behæftet med en vis usikkerhed. Ad 15(a) 84. Indkomststatistikken fra s Statistik (2015) viser, at indkomsten for husstande med børn er fordelt mere ligeligt, end det er tilfældet for indkomstfordelingen som helhed. I 2015 var den samlede GINI-koefficient i ca. 33,8 mens den var ca. 29,1 for husstande med børn i. 85. Indkomststatistikken fra s Statistik (2015) viser, at at-risk-of-poverty rate (ROP) ROP40, ROP50 og ROP60 i 2015 lå på henholdsvis 5,0 %, 9,6 % og 16,2 % for hele befolkningen, mens værdierne beregnet alene på børn tilsvarende lå på henholdsvis 4,1 %, 8,6 % og 16,2 %. Ad 15(c) 91. I gennemføres undersøgelsen Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) hvert fjerde år. Seneste undersøgelse blev udført i 2014. Oplysningerne vedrørende børn og unge, der misbruger stoffer og alkohol, bygger i udgangspunktet på resultater fra HBSC-undersøgelsen i 2014. 92. For yderligere information se venligst bilagets afsnit 4. Ad 15(d) 94. Tvangsindlæggelserne er opgjort for børn i alderen 13-17 år. Tvangsindlæggelserne er opgjort efter, hvorvidt børnene er indlagt på rødt papir eller gult papir. Tvangsindlæggelser på røde papirer sker på baggrund af farlighedsindikation, mens tvangsindlæggelser på gule papirer sker på baggrund af behandlingsindikation. For 2017 er opgjort de foreløbige registrerede tvangsindlæggelser i 2017. 4
Antal tvangsindlæggelser af unge under 18 år Indlæggelser 2014 2015 2016 2017 Røde papir 2 10 8 1 Gule papir 0 2 1 1 I alt 2 12 9 2 Kilde: Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Ad 16(a) Antal børn og unge anbragt på børne- og ungeinstitutioner i 2016 D P I alt Døgninstitution ejet af Selvstyret 84 71 155 Privat døgninstitution 30 20 50 Kommunal døgninstitution 7 2 9 I alt 121 93 214 Børn på venteliste 5 8 13 Anm.: D = drenge og P = piger. Kilde: Den Centrale Venteliste (DCV), Socialstyrelsen i Antal børn og unge anbragt i plejefamilier i 2017 Qaasuitsup Kommune 88 Qeqqata Kommune 34 Sermersooq Kommune 138 Kujalleq Kommune 74 I alt 334 Anm.: I nogle tilfælde inkluderer talene i tabellen også unge over 18 år. Kilde: Qaasuitsup Kommune, Qeqqata Kommune, Sermersooq Kommune og Kujalleq Kommune. 96. Se venligst bilagets afsnit 5 for yderligere information. I alt Ad 16(c) 99. Der findes ikke data vedrørende seksuelle overgreb mod anbragte børn. 5
Ad 17(a) og (b) 101. Af de følgende tre tabeller fremgår det, hvor mange børn med vidtgående handicap der i 2014, 2015 og 2016 boede henholdsvis i eget hjem og på en institution. Tabellerne er opgjort efter hjemkommune, køn og fødselsår. 2014 Girls Boys Total 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Total a) Lives with their family 48 118 166 Kujalleq Municipality 8 14 22 1 6 2 3 3 1 1 1 2 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 22 Sermersooq Municipality 11 32 43 0 0 0 7 5 3 5 2 8 2 2 1 1 2 3 2 0 0 0 43 Qaasuitsup Municipality 19 56 75 0 0 5 10 6 8 5 10 8 8 3 3 3 1 2 0 0 2 1 75 Qeqqata Municipality 10 16 26 0 1 1 6 5 3 0 3 1 0 2 2 0 0 2 0 0 0 0 26 b) Lives in institutions 10 22 35 Kujalleq Municipality 3 1 4 1 0 1 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 Sermersooq Municipality 2 7 9 0 0 0 0 2 1 3 1 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 9 Qaasuitsup Municipality 7 11 18 0 0 4 4 1 0 3 1 1 3 0 0 0 1 0 0 0 0 0 18 Qeqqata Municipality 1 3 4 0 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 2015 Sex Age (year of birth) Girls Boys Total 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Total a) Lives with their family 53 139 192 Kujalleq Municipality 7 14 21 6 2 3 3 1 1 1 2 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 21 Sermersooq Municipality 11 39 50 0 0 8 5 3 5 2 9 2 2 2 2 4 3 0 1 1 0 1 50 Qaasuitsup Municipality 27 61 88 0 6 11 6 10 5 12 9 8 3 4 3 4 2 1 0 3 1 0 88 Qeqqata Municipality 8 25 33 0 0 5 6 3 2 3 2 1 4 3 0 0 2 0 0 1 1 0 33 b) Lives in institutions 10 22 32 Kujalleq Municipality 3 0 3 0 1 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 Sermersooq Municipality 0 8 8 0 0 0 2 1 3 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 8 Qaasuitsup Municipality 6 11 17 0 4 4 1 0 2 1 1 3 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 17 Qeqqata Municipality 1 3 4 0 0 1 0 1 0 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 2016 Sex Sex Age (year of birth) Age (year of birth) Girls Boys Total 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Total a) Lives with their family 58 143 201 Kujalleq Municipality 6 9 15 3 2 3 1 1 1 2 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15 Sermersooq Municipality 13 44 57 0 9 5 3 5 2 9 3 2 2 3 4 3 4 1 1 0 1 0 57 Qaasuitsup Municipality 31 65 96 6 13 6 10 5 13 11 8 4 4 3 4 2 1 0 3 2 0 1 96 Qeqqata Municipality 8 25 33 0 5 6 3 2 3 2 1 4 3 0 0 2 0 0 1 1 0 0 33 b) Lives in institutions 13 23 36 Kujalleq Municipality 1 1 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 Sermersooq Municipality 4 8 12 0 0 2 3 3 1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 12 Qaasuitsup Municipality 7 11 18 4 4 1 0 3 1 1 3 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 18 Qeqqata Municipality 1 3 4 0 1 0 1 0 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 Amn.: Kolonner markeret med gråt indikerer, at årstallet ikke har relevans for den pågældende opgørelse. Enten fordi årstallet er efter opgørelsesåret eller fordi personer født det pågældende år ikke længere er under 18 og derfor ikke skal indbefattes i kategorien, børn Kilde: Tabellerne bygger på kommunale opgørelser. Ad 17(c)-(f) 103. Der findes ikke data for børn med vidtgående handicap, som går i folkeskole eller slet ikke går i skole. Af publikationen Folkeskolen i 2016/17 fremgår det, at 504 elever i 2016 deltog i vidtgående specialundervisning. 6
Antal elever, som modtog vidtgående specialundervisning i 2016 I specialklasse Eneundervisning På hold Personlig assistance I alt 366 31,5 96 10,5 504 Kilde: Folkeskolen i 2016/17, Uddannelsesstyrelsen, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke 104. Der findes ikke data for 2015. 105. I 2014 modtog 548 elever vidtgående specialundervisning. Antal elever, som modtog vidtgående specialundervisning i 2014 I specialklasse Eneundervisning På hold Personlig assistance I alt 409 30 101 8 548 Kilde: Folkeskolen i 2016/17, Uddannelsesstyrelsen, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Ad 17(g) 107. Dette forekommer ikke i. Ad 19 109. På socialområdet er Naalakkersuisuts overordnede mål er, at børn og unge i skal føle sig trygge og opnå mental og fysisk sundhed. Således arbejder Naalakkersuisut på at sikre bedre vilkår inden for den sociale omsorg og sikre, at lever op til FN-konventionen om Barnets Rettigheder. Dette skal ske ved tre fokusområder. For det første skal antallet af anbringelser uden for hjemmet nedbringes. For det andet skal der arbejdes med et helhedsorienteret fokus på familien og den samlede situation for familien. For det tredje skal tidlige og forebyggende indsatser have højeste prioritet, således at der reageres i tide i forhold til begyndende problemstillinger, der kan have konsekvenser for barnet eller den unge. 110. For at løfte de tre fokusområder har Naalakkersuisut igangsat følgende initiativer: Strukturelle rammer På Inatsisartuts Forårssamling i 2017 fremsættes forslag til en ny børne- og ungelov. Organisering og monitorering I 2017 er der etableret en Socialstyrelse, der skal understøtte kommunerne blandt andet i forhold til socialfaglig metodeudvikling, udvikling af socialfaglige tilbud, udvikling af understøttende systemer og processer, monitorering af socialområdet og vidensdeling. Endvidere skal Socialstyrelsen varetage driften af Selvstyrets døgninstitutioner og generelt styrke døgninstitutionsområdet. Udvikling af værktøjer og metoder, der kan understøtte kommunerne og den nødvendige tidlige indsats I 2016 har Naalakkersusiut udarbejdet en redegørelse 7
om vejledende sagstal på børne- og ungeområdet i kommunerne. I redegørelsen lægges der op til, at der som en indledning skal implementeres vejledende sagstal på børne- og ungeområdet i nogle udvalgte byer, som kan fungere som pilotbyer. Indsatsen med at implementere metoden Familierådslagning i alle grønlandske byer fortsætter. Der vil blive udarbejdet en strategi vedrørende familiepleje samt en strategi vedrørende udsatte børn og unge. Uddannelse af medarbejdere der skal arbejde indenfor socialområdet Der er etableret et uddannelsesforløb for rådgivningsassistenter samt en decentral socialrådgiveruddannelse med henblik på at øge antallet af uddannede sagsbehandlere inden for socialområdet. Der er etableret et forløb for ledere, en psykoterapeutuddannelse, en diplomuddannelse for pædagoger ansat i døgninstitutioner samt en pointgivende uddannelse for uuddannet personale ansat i døgninstitutioner. 8