Sammendrag af indlæg. Plantekongres 2013. 15.-16. januar i Herning Kongrescenter

Sammendrag af indlæg Plantekongres 2013 15.-16. januar i Herning Kongrescenter 2013

Oversigtsplan over Herning Kongrescenter Stueetage 1. sal Kongressal 5B 5A Udstillinger 4C 4B Cabaretsal B+C Cabaretsal A Koncertsal frokost og middag 4A Presserum IT-demo Netcafé Teatersal Scenen Indgang Sekretariat - hjælp, tilmelding, salg af publikationer og spisebilletter!

Velkommen til Plantekongres 2013 I denne bog kan du læse sammendrag med resultater og konklusioner for hovedparten af de 156 indlæg, som holdes ved Plantekongres 2013. Indlæggene er produceret til kongressen, og dermed er bogen en skattekiste med den allernyeste viden om planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. Følg med eller skriv notater i bogen under foredragene, og tag den med hjem til videre læsning. Du kan højst nå at deltage i 11 ud af de 88 sessioner, og så er det rart at kunne læse om de øvrige emner på et senere tidspunkt. Du kan også have glæde af kontaktoplysningerne for de enkelte oplægsholdere. På www.plantekongres.dk Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse og et stort udbytte af Plantekongres 2013. Med venlig hilsen Niels Halberg, Erik Bisgaard Madsen og Carl Åge Pedersen Niels Halberg Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Erik Bisgaard Madsen Vice-dean for Private and Public Sector Services Københavns Universitet Carl Åge Pedersen Direktør Videncentret for Landbrug Planteproduktion AARHUS AU UNIVERSITET

Programoversigt for tirsdag d. 15. januar 2013 Kl. 9.00-12.00 Kl. 13.00-13.45 Kl. 14.00-14.45 Kl. 15.15-16.00 Kl. 16.15-17.00 Landsplanteavlsmødet Frø Ankomst 1. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs 2. Udbytteoptimering i markfrø 3. Årsmøde i Frøsektionen I 4. Årsmøde i Frøsektionen II Kaffe og rundstykker i Kongressalen Velkomst og åbning af Plantekongres 2013 Grovfoder Emner: Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion 12. Den bedste og billigste foderforsyning 13. Sikker majsdyrkning! 14. Nye slætstrategier i kløvergræs 15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigt i Danmark i 2013 Faglige udfordringer og resultater Status for arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed Planteværn Natur og miljø på bedriften 23. Det vigtigste fra planteværnsforsøgene 2012 24. Nyt om plantebeskyttelsesmidler 25. Nyt om svampesygdomme 26. Use of insecticides and effect on bees og velfærd. Hvor stor er den samlede kage? Læs mere side 5 Inspiration på tværs 34. British farming conditions 35. Hightech planteproduktion 36. Velkommen til 2023 37. Forebyg stress Der er gratis adgang til Landsplantesavlsmødet Bioenergi 45. Økonomi i biogas 46. Experiences with crops for biogas in Germany 47. Nyt om energiafgrøder 48. Højværdi-produkter fra bioraffinering Teknik 56. Få fuldt udbytte af sensorstyring 57. Skal der bælter på? 58. Smart registrering 59. Autostyring - muligheder og faldgruber TEMA Planter til salg! 67. Salgsstrategier 68. Urmennesket beslutter for dig 69. Ram forbrugerne 70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv Natur og miljø på bedriften 78. Fakta om randzoner 79. Pas på vandløbene 80. Sådan lykkes tiltag for markvildtet 81. Naturpleje med succes For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle

Programoversigt for onsdag d. 16. januar 2013 Kl. 8.30-9.15 Kl. 9.45-10.30 Kl. 10.45-11.30 Kl. 12.30-13.15 Kl. 13.30-14.15 Kl. 14.40-15.25 Kl. 15.40-16.25 Kartofler 5. Precision farming in potatoes - Dutch experiences 6. Nyt om virus Y og om lagersygdomme 7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp 8. Årsmøde for kartofler I 9. Årsmøde for kartofler II 10. Aktuelt om skadegørere i kartofler 11. Udfordringer i praksis Raps Økologi 16. Nedsæt dryssespildet i raps 17. Gylle til raps - sådan! 18. Raps som grisefoder 19. Nyt fra økologiske markforsøg i 2012 20. Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes? 21. Gulrust og økologi 22. Økologi på svensk Økonomi og driftsledelse Korn 27. Forventninger til økonomien i planteproduktionen 28. Et budget er til at styre økonomien efter 29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitet 30. Lagring og tørring af korn 31. Korndyrkning i Skåne 32. Korndyrkning - tilbage i topform 33. Den bedste handel med korn og raps Inspiration på tværs 38. Se guldkornene i de sociale medier 39. Gør modspilleren til medspiller 40. Ny sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 41. Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd 42. Min afrikanske farm 43. Højaktuelt emne 44. Mødet med mikrofonen Jord Gødskning 49. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning 50. Jordpakning og plantevækst 51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold 52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene 2012 53. How do we improve nitrogen utilization in winter wheat? 54. Sidste nyt fra rodzonen 55. CULTAN - a new method for application of fertilizers Biologi Landskab 60. Plantetoksiner - muligheder og risici 61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøder 62. Fremtidens medicin fra planter 63. Kommuneplan 2013 til debat 64. Nye metoder til planlægning i det åbne land 65. Lokaldrevet udvikling 66. Nye produktionsmuligheder baseret på bæredygtighed og samspil Natur 71. De gode naturplejeprojekter 72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark? 73. Naturindhold i vandhuller 74. Naturværdier i randzonerne 75. Pleje af enge til gavn for landbrug og natur 76. Anvendelse af biomasse fra engarealer 77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimalt Miljø 82. Kvælstof i drænvand 83. Det juridiske vandmiljø 84. Nye virkemidler til at reducere kvælstoftabet 85. Lokal kortlægning af kvælstofretentionen 86. Vandrammedirektivet i andre lande 87. På vej mod en ren Østersø 88. Efter vandplaner kommer handleplaner For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle

Sammendrag af indlæg Plantekongres 2013 Sproglig revision og korrektur Kontorfuldmægtig Sonja Graugaard, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Kontorfunktionær Charlotte Knudsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Claus Haagensen Foto Leveret af indlægsholdere samt Henny Rasmussen og Per Kryger, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Sats, repro og tryk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Birte Boelt... 14 Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Barthold Feidenhans l... 16 2 Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Barthold Feidenhans l... 18 Vejen til størst muligt udbytte i hvidkløver Søren Jespersen... 20 3 3030 i 2020 Thor Gunnar Kofoed... 22 4 Verdensmarkedet for frø Søren Halbye... 23 TEMA: KARTOFLER 5 Precision farming in potatoes - Dutch experiences Jacob van den Borne... 26 Jacob van den Borne... 27 6 Status for kartoffelvirus Y i Danmark Steen Lykke Nielsen... 28 Forekomst af Fusarium og Phoma på norske kartoffellagre Pia Heltoft Jensen... 30 Annette Dam... 32 Henrik Pedersen... 34 Carl D. Heiselberg... 37 9 Beretning fra NaturErhvervstyrelsen En repræsentant fra NaturErhvervstyrelsen... 39 Kartoffelafgiftsfonden efter omlægning af produktions- og pesticidafgift Thyge Thoustrup... 40 10 Kartoffelbladplet (Alternaria) - bekæmpelsesstrategier og risiko for resistens Bent J. Nielsen... 42 Bekæmpelse af cikader - effekt af midler og bejdseteknik Lars Bødker... 44 11 Udvikling af kartoffellægger og kartoffelvasker, hvorfor nu det? Henning Thybo... 46 Jannie Rendbæk Sørensen... 48 TEMA: GROVFODER 12 De bedste strategier for foder til malkekøer Rudolf Thøgersen... 50 Sådan påvirker energiafgrøder prisen på foder, jordleje og jord Troels Schmidt... 52 5

Indholdsfortegnelse 13 Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majs Martin Mikkelsen... 55 Sikker strategi for planteværn i majs Poul Henning Petersen... 58 14 Slætstrategiens indvirkning på energi- og proteinproduktion Karen Søegaard... 62 Indvirkning af energi- og proteinproduktion på økonomi og mælkeydelse Vibeke Duchwaider... 64 15 Strategier for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskningen Karsten Attermann Nielsen... 66 Strategi for gylle til kløvergræs - nedfældning og/eller forsuring? Annette Vibeke Vestergaard... 70 TEMA: RAPS 16 Undgå skulpeopspring via sortsvalget Dorthe Kappel... 72 Betydning af svampebekæmpelse og spildreducerende midler for dryssespildet Ghita Cordsen Nielsen... 76 17 Få den bedst mulige virkning af gylle i raps Torben Føns... 78 Sådan nedfælder jeg gylle ved grubbesåning Mads Rasmussen... 80 18 Grisenes foretrukne rapskage Hanne Maribo... 82 Sortsforskelle og optimering af processen på oliemøllen Jens Christian Sørensen... 85 TEMA: ØKOLOGI 19 Dyrkning af hestebønne og lupin Inger Bertelsen... 86 Blandsæd, højere udbytter i vårbyg og efterafgrøder Kathrine Hauge Madsen... 90 20 Hvad kan vi lære af de udenlandske erfaringer Christian Petersen... 92 Kan ukrudtet styres, når ploven parkeres? Bo Melander... 94 21 Status på gulrust - hvad er fremtidsscenariet? Mogens Støvring Hovmøller... 97 Hvilke muligheder har du som økologisk landmand? Peter Mejnertsen... 100 22 De svenske økologers udfordringer og løsninger. Erfaringer med Cameleon Per Ståhl... 102 TEMA: PLANTEVÆRN 23 Ukrudtsbekæmpelse Jens Erik Jensen... 104 6

Indholdsfortegnelse 23 Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen... 106 24 Giver nye formuleringer en forbedret effekt? Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen... 110 Forebyggelse af resistens Morten Nygaard... 112 25 Bejdsning af sund og svampeangrebet udsæd Bent J. Nielsen... 116 Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen... 118 26 Introduction to insecticides and their effect on bees with focus on the neonicotinoids Per Kryger... 120 Introduktion til insekticider og deres effekt på bier med fokus på neonikotinoider Per Kryger... 121 Do neonicotinoids have any effects on bees? Christian Maus... 122 Har neonikotinoider nogen virkning på bier? Christian Maus... 124 TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 27 Analyser af prisudviklingen globalt Martin Bach Andersen... 126 Perspektiver for økonomien i planteproduktionen de næste 5-10 år Klaus Kaiser... 127 28 Sådan får du et budget at styre efter Per Kristensen... 128 Likviditetsstrategier i en turbulent tid Casper Steenfeldt-Møller... 130 29 Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats Thyge Lauge Jørgensen... 132 Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Michael Højholdt... 136 TEMA: KORN 30 Den optimale lagring og tørring af korn Henning Sjørslev Lyngvig... 138 Overvåg kornkvaliteten med sensorer i lageret Ole Green... 140 31 Sådan optimerer jeg min avl af korn! Nils Yngveson... 142 32 Sådan optimerer jeg nettoudbyttet på min bedrift Karl Martin Schelde... 143 Dyrkningsteknikkens betydning for udbyttets udvikling Morten Haastrup... 146 33 Ole Schou... 148 Det vigtigste at huske, når du handler med naboen Per Kristensen... 150 7

Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 British Farming Conditions James Copeland... 152 Dyrkningsbetingelser i Storbritannien James Copeland... 154 35 Hightech planteproduktion Ole Green... 156 36 De tre vigtigste ting, vi har gjort i 2013-2023 for at give landbruget gode produktionsforhold Ida Auken... 159 De tre vigtigste ting, vi har gjort i 2013-2023 for at fremme naturen og miljøet Martin Merrild... 160 37 Forebyg stress Birgitte Jepsen... 161 38 Se guldkornene i de sociale medier Lars Lundbye... 164 Irene Asta Wiborg... 165 Planteværnsindustrien og ornitologer Jørgen Lundsgaard... 167 40 Den nye sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Lea Frimann Hansen... 168 41 Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd Christian Junker... 169 42 For folk med tålmodighed og udlængsel Søren Næsborg... 170 Muligheder og begrænsninger for at etablere landbrugsproduktion i Uganda Hans Otto Sørensen... 172 43 Højaktuelt emne NN... 173 44 Mødet med mikrofonen Trine Sick... 174 TEMA: BIOENERGI 45 Økonomi i biogasanlæg Karen Jørgensen... 176 Økologisk biogas Erik Fog... 180 46 Experiences with crops for biogas in Germany Hans Oechsner... 182 Erfaringer med biogasafgrøder i Tyskland Hans Oechsner... 184 47 Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen... 186 Roer til biogas Kasper Stefanek... 190 48 Søren Holm Pedersen... 192 8

Indholdsfortegnelse 48 Produktion af højværdige produkter fra biomasse Anne Grete Holmsgaard... 195 TEMA: JORD 49 Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning Johan Arvidsson... 196 50 Plant hormonal and growth response to soil compaction Fulai Liu... 198 Planternes hormon- og vækstrespons på jordkomprimering Fulai Liu... 200 Jordpakning og rodvækst Lars J. Munkholm... 202 51 Bent T. Christensen... 205 TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder Leif Knudsen... 208 Resultater af forsøg med husdyrgødning - specielt forsuring Annette Vibeke Vestergaard... 210 Malcolm J. Hawkesford... 212 Forbedret kvælstofudnyttelse gennem genetisk udvælgelse og forædling Malcolm J. Hawkesford... 214 54 Hvad kontrollerer den effektive roddybde for næringsstofoptagelse? Kristian Thorup-Kristensen... 216 Christen Duus Børgesen... 218 55 Results and agro-environmental perspectives of the CULTAN method Martin Kücke... 220 Resultater og agromiljømæssige perspektiver ved CULTAN-metoden Martin Kücke... 223 TEMA: TEKNIK 56 Gødskning efter Yara-sensor Leif Knudsen... 226 Gradueret sprøjtning med GreenSeeker og andre afgrødesensorer Jens Elbæk... 228 57 Risiko for strukturskader ved brug af bæltekøretøjer Johan Arvidsson... 230 Praktiske erfaringer ved kørsel med bæltekøretøjer Anders Gad... 232 58 Smart registrering - LetFarm J. Martin Møller... 234 Smart registrering - Næsgaard Mobile Per Andersen... 236 9

Indholdsfortegnelse 58 Smart registrering - Mark Mobile Jens Bligaard... 238 Fordele og faldgruber ved registreringer i marken Michael Højholdt... 240 59 Resultater fra FarmTest om autostyring Flemming Hedegaard... 242 Mine erfaringer som bruger af forskellige systemer Danny Bonn Pedersen... 244 TEMA: BIOLOGI 60 Har plantebaserede bejdsemidler en fremtid i jordbruget? Ole Søgaard Lund... 246 Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam H. Nour-Eldin... 248 61 Gen- og genomduplikation - en drivende kraft i evolutionen Søren Bak... 252 Gen-duplikationer - evolutionens eksperimentarium med et eksempel fra hvede Claus Krogh Madsen... 254 62 Thapsia garganica - er der realistiske muligheder? Henrik Toft Simonsen... 256 Allelopatiske stoffer - potentiale og fremtid Inge Fomsgaard... 258 TEMA: LANDSKAB 63 Endelig blev jordbruget en del af kommuneplanen Christina Lohfert Rolandsen... 260 De store virksomhedslandbrug i planlægningen Anders Mosbæk Nielsen... 262 64 Dialogbaseret planlægning - perspektiver og metode Lone Søderkvist Kristensen... 264 Erfaringer fra landsbyen Karby på Mors Ann-Sophie Øberg... 266 65 Lokalparker - udviklingspotentiale i lokalområdet Sune Schmidt... 268 Naturparker - hvad kan de bruges til? Mads Ellegaard... 270 66 LoCaRe - et projekt i Vejle Kommune Kræn Ole Birkkjær... 272 Synergi og nabosamarbejde - landbruget som drivkraft Knud Christensen... 274 TEMA: PLANTER TIL SALG 67 Salg af traditionelle landbrugsafgrøder Peter Buhl... 276 Salg af traditionelle landbrugsprodukter Torben Balling Lund... 278 10

Indholdsfortegnelse 68 Urmennesket beslutter for dig Jens-Martin Bramsen... 279 69 Ram forbrugerne Anne Glad... 281 70 Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv - Partnerskap Alnarp, Sveriges Lantbruksuniversitet Dave Servin... 282 Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv - Ideon Agro Food, Lund Lennart Lindahl... 284 TEMA: NATUR 71 Det gør vi i kommunen for at samarbejde med landbruget Lotte Madsen... 286 Eksempler på naturplejeprojekter baseret på samarbejde Rasmus Dandanell Lundegaard... 288 72 Set fra en landbrugshistoriker - kulturhistoriske værdier ude på overdrevet Peder Dam... 290 Overdrevenes nye betydning i forbindelse med lovændringer Christina Weidick Kærsgaard... 292 73 Etablering og pleje af gode vandhuller Eigil Plöger... 293 Undersøgelser og kvalitetsvurderinger af vandhuller Lars Briggs... 295 74 Forventet effekt på naturen i randzoner og på vandmiljøet Annette Baattrup-Pedersen... 296 Sådan opnås en fælles forståelse og gavn ved adgangen til landmandens marker Niels Clemmensen... 298 75 Engpleje til gavn for fuglelivet Henning Fjord Aaser... 300 Hensyn til fuglene og rationel landbrugsdrift Søren Christensen... 301 76 Organisering af høst og afsætning af biomasse fra engarealer Thomas Vang Jørgensen... 302 Hvordan forenes hensyn til høst af biomasse og naturpleje bedst? Urban Emanuelsson... 304 77 Sådan skal habitatnaturtyper plejes Bettina Nygaard... 306 Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt... 308 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Miljøeffekten af randzoner Brian Kronvang... 310 Sådan fungerer randzoneordningen Per Faurholt Ahle... 314 Bent Lauge Madsen... 316 11

Indholdsfortegnelse 79 Sådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom Erik Hansen Blegmand... 318 80 Valg og placering af biotoptiltag med optimal effekt Jørn Pagh Berthelsen... 320 Tiltag for naturen - så nemt kan det gøres Poul Richard Jørgensen... 323 81 Vejen fra svineproduktion til naturpleje med får Jan Tang Seerup... 324 Geder i naturplejen Rita Merete Buttenschøn... 328 TEMA: MILJØ 82 Resultater af analyser af drænvandet 2011-2012 Søren Kolind Hvid... 330 Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen... 333 83 Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner... 335 Derfor stævner landbruget staten for vanplanerne Håkun Djuurhus... 337 84 Effekt af nye virkemidler Flemming Gertz... 338 Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Hanne Bach... 339 85 Erfaringer fra NiCA-projektet Jens Christian Refsgaard... 342 Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Jacob Birk Jensen... 345 86 Vandrammedirektivet i andre lande Henriette Færgemann... 348 87 De bedste erfaringer for implementering af miljøtiltag Sindre Langaas... 349 Bornholmske erfaringer og udfordringer Elisabeth Falk... 350 88 Kommunernes syn på handleplaner Søren Brandt... 352 Kan et vandløbslaug gøre en forskel? Kim Nielsen... 354 Forfatterindeks... 356 12

Indholdsfortegnelse 13

TEMA: FRØ 1 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Alm. rajgræs har et betydeligt højere frøudbyttepotentiale, end vi rent faktisk høster. En sikker etablering, registrering og eventuelt bekæmpelse af svampeangreb samt øget opmærksomhed omkring blomstring og høsttidspunkt skal bidrage til at øge det gennemsnitlige frøudbytte. Seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi birte.boelt@agrsci.dk Blomstrende rajgræs Etablering Udgangspunktet for succes i græsfrøavlen er en vellykket etablering på et areal fri for ukrudt, som ikke kan bekæmpes i afgrøden. Udlæg af alm. rajgræs til frø i vårbyg sikrer veletablerede rajgræsplanter, men efter et par nedbørsrige somre, hvor der har været problemer med at få vårbyghalmen fjernet uden køreskader i marken, er der kommet mere fokus på efterårsudlæg i renbestand. Rettidig såning er vigtig for at sikre udvikling af tilstrækkeligt mange skud inden vinteren, hvilket i plænetyper og sildige sorter er inden 25. august, medens tidlige og tetraploide sorter kan sås indtil 10. september - selvfølgelig med hensyntagen til regionale forskelle. Etableringen af efterårsudlagt rajgræs kan styrkes ved tildeling af 30 kg N/ha, mens rajgræs udlagt i vårbyg ikke kvitterer for tildeling af kvælstof om efteråret i udlægsåret. Med en lav stub, vårbyghalmen fjernet kort tid efter høst, ingen køreskader i marken eller rettidig og vellykket etablering i renbestand er man sikret tilstrækkeligt mange frøbærende skud til at opnå optimalt udbytte i rajgræs. Det er vigtigt at få foretaget en effektiv bekæmpelse særligt af græsukrudt i udlægsåret. Dels kan græsukrudtet konkurrere med afgrøden om kvælstof, og dels koster det udbytte at rense andre ukrudtsgræsser fra efter høst. Frøavlsåret Kvælstof udbringes ved vækststart fra slutningen af marts til starten af april. Tidligere udbringning og/eller høj kvælstofmængde genererer mange sideskud og biomasse, hvilket kan være en ulempe både i forhold til effekten af vækstregulering og ved høst (læs mere om dette i indlægget Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? og Nye resultater med vækstregulering i frøgræs ). Svampe Et af de områder, hvor de seneste års forsøg har vist store merudbytter, er svampebekæmpelse. De seneste to år har konsulenter registreret forekomst af svampesygdomme i frøgræs, og i begge år er der registreret rust i alm. rajgræs fra starten af maj indtil midten af juli. Sammenholder man disse erfaringer med de udførte svampebekæmpelsesforsøg, må vi konstatere, at de gennemførte behandlinger har været foretaget i maj eller starten af juni måned. De tid-

Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs TEMA: FRØ 1 Frøanlæg fra samme småaks - 11 fyldte og to tomme. ligste rustangreb er forårsaget af kronrust, medens den meget tabsvoldende sortrust kan optræde senere på sommeren (efter blomstring). Der er derfor al mulig grund til at holde øje med svampeangreb i alm. rajgræs helt frem til midten af juli måned og foretage behandling om nødvendigt. Blomstring Alm. rajgræs er en fremmedbestøver, og det er en forudsætning for befrugtning og frøsætning, at pollen fra en anden rajgræs- Det sker bedst, hvis frøstænglerne er opretstående, og afgrøden er uden lejesæd. Blomstringen starter oftest i de midterste småaks på frøstanden og fra neden i de enkelte småaks. Der er altså en gradient for blomstringen, dels i selve akset og dels inden for de enkelte småaks. Det er endnu uklart hvilke faktorer, der styrer blomstringen i de enkelte græsser, men i alm. rajgræs åbner blomsterne sig sidst på formiddagen på dage med tørvejr og høj temperatur. På regnvejrsdage og dage med lav temperatur forbliver blomsterne lukkede. I 2012 havde vi en kold regnvejrsperiode i juni måned, og de tidlige rajgræssorter blev Ti frøanlæg fra samme småaks - fem fyldte og fem tomme. afbrudt i deres blomstring. Dermed udvikles de bestøvede frø over længere tid, og afgrøden bliver tvemoden. Det er meget uhensigtsmæssigt i en spildsom afgrøde, og det komplicerer bestemmelsen af det optimale høsttidspunkt. Er man tidligt ude, vil de sidst bestøvede frø ikke være modne og dermed vanskelige at tærske ud. Venter man, vil de tidligst bestøvede frø formodentlig være faldet af. Derfor er en vej til et højere høstudbytte at få et større indblik i blomstringsforløbet i den konkrete mark og at opnå en større viden om de mekanismer, som styrer blomstringen. Med observationer omkring blomstringens forløb i det enkelte år kan man tilrettelægge høsten - metode og tidspunkt og eventuelt tage højde for et større behov for tørrekapacitet til en tvemoden afgrøde. Med en større viden om de forhold, som styrer blomstringen, kan man undersøge og vurdere, om kulturtekniske forhold kan sikre en mere ensartet blomstring. Frøsætning Gennem de senere år har vi ved AU Flakkebjerg undersøgt, hvor mange blomster der lykkes med at sætte frø. Det er udført ved te og otte tomme. at optælle antallet af blomster pr. småaks ved blomstring og efterfølgende at optælle antallet af frø pr. småaks umiddelbart inden høst. Billedet til venstre viser frøene fra ét småaks, hvor 9 ud af de 11 frøanlæg har udviklet et ægte frø. Billedet til højre viser et småaks, hvor kun godt frøanlæggene udnyttes, men i gennemsnit udvikles 4-5 frø pr. småaks. Det potentielle frøudbytte Når vi beregner det potentielle frøudbytte ud fra vores registreringer af de udbyttedannende komponenter, ligger det betydeligt højere, end det udbytte vi rent faktisk høster. Det potentielle udbytte beregnes ud fra antallet af frøbærende stængler (1/4 m 2 pr. parcel), antallet af småaks pr. frøstand (30 frøstande pr. parcel), antal frø pr. småaks (et småaks pr. 30 frøstande) og frøvægten (4 x 100 frø) Vores undersøgelser tyder på, at potentialet er til stede helt frem til blomstring og frøsætning, men at vi mister udbytte umiddelbart inden høst. Vi har derfor igangsat et ph.d.-projekt, som har fokus på blomstring og frøsætning i alm. rajgræs.

TEMA: FRØ 1 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Forsøget i 2012 resulterede ikke i merudbytter for at afgræsse eller afpudse alm. rajgræs om foråret. Det største udbytte blev opnået i led med den dyrkningsstrategi, der anbefales i Danmark i øjeblikket. Forsøget gav ikke noget entydigt svar på, om der er en sammenhæng mellem biomasse, lejesæd og dosering af vækstreguleringsmiddel. Der er i resultaterne en tendens til, at den mindste lejesæd er i de parceller, der er afgræsset, men om denne tendens kan udnyttes til en reduktion i doseringen af vækstreguleringsmidlerne er ikke klarlagt. Hvis afgræsning eller afpudsning om foråret skal være en realistisk mulighed i Danmark, skal det klarlægges, hvorledes vi i samspil med et lavere forbrug af vækstreguleringsmiddel, mindre lejesæd også sikrer et øget udbytte i alm. rajgræs. Et svar på dette fremgår ikke af årets forsøg. På Plantekongres 2012 var der et særdeles spændende indlæg fra New Zealand (NZ), der beskrev deres dyrkningsstrategi i alm. rajgræs til frø. På NZ afgræsses frømarkerne af alm. rajgræs gennem efterår og vinter indtil begyndende strækning i foråret. Hensigten er at reducere biomassen på arealerne. Dette skulle sikre en bedre effekt af vækstreguleringsmidlerne, udskyde skridningstidspunktet, en mere ensartet blomstring og sikre et optimalt udbytte. I foråret 2012 blev der ud fra indlægget og en efterfølgende diskussion med indlægsholderen anlagt et orienterende forsøg i alm. rajgræs. Afgrøden var udlagt i vårbyg i 2011. Sorten var Prana, der er en middeltidlig, tetraploid fodertype. I forsøget indgik tre faktorer: vækstregulering, kvælstof og afgræsning/afpudsning. Hele forsøget blev i vækstperioden holdt fri for sygdomme og skadedyr. Vækstregulering Der blev valgt tre niveauer af vækstregulering: ingen vækstregulering, 0,4 l og 0,8 l Moddus M pr. ha. Moddus M blev valgt, fordi midlet er velkendt som vækstreguleringsmiddel i alm. rajgræs og har indgået i en lang række forsøg gennem årene. Kvælstof Der indgik to kvælstofstrategier, 160 kg N pr. ha tildelt ved vækststart som i 2012 var sidst i marts måned og 2 x 80 kg N pr. ha tildelt ved vækststart og igen, når parcellerne var færdigafgræsset eller afpudset sidste gang. Derfor er 2. tildeling til de tidligt afgræssede parceller sket 25. april og til det sent afgræssede led og det afpudsede led 2. maj 2012. Denne strategi blev valgt for, at de tidligt afgræssede led ikke skulle sulte en uge, til dyrene blev fjernet fra de sent afgræssede parceller.

Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs TEMA: FRØ 1 Afgræsning/afpudsning I forsøget indgik afgræsning med får. Da det ikke er realistisk at forestille sig store arealer af alm. rajgræs til frø afgræsset med får, indgik der også et led med afpudsning for at sammenligne de to muligheder. Der blev afgræsset på to tidspunkter. Den tidlige afgræsning startede 17. april og sluttede den 24. april. Den sene afgræsning startede 24. april og sluttede 2. maj, hvor der ligeledes blev afpudset. Antallet af får på arealerne blev bestemt ud fra biomassen på starttidspunktet 17. april. Udgangspunktet var, at de skulle være på arealet i en uge, og på det tidspunkt skulle afgrødehøjden være ca. 5 cm. Antallet af får blev reguleret i perioden ud fra hensynet til den ønskede afgrødehøjde ved periodens slut- over i nye parceller for at undersøge betydningen af det begreb man på NZ kalder closing date, som er det seneste tidspunkt for dyr til afgræsning på arealerne. Hvordan gik det? De største udbytter blev opnået i de led, hvor der ikke blev fjernet biomasse i forårsperioden. Den bedste dyrkningsstrategi med det højeste udbytte blev opnået, hvor der blev tildelt 160 kg N ved vækststart og vækstreguleret med 0,8 l Moddus i stadie ensstemmelse med den gældende anbefaling. Fjernelse af biomasse i forårsperioden medførte dog også nogle interessante resultater, som der bør arbejdes videre med. Frøstængler Af arbejdsmæssige årsager blev det besluttet kun at optælle frøbærende skud i de led, der var gødet ved vækststart med 160 kg kvælstof og vækstreguleret med 0,8 l Moddus M. Altså det led der overordnet gav det største udbytte. Optællingerne viste, at leddet uden fjernelse af biomasse havde det mindste antal frøbærende skud. Det største antal skud blev fundet i det tidligt afgræssede led. Der blev også målt TKV i de samme led. Den største TKV blev målt i leddet med det mindste antal frøbærende stængler, medens den mindste TKV blev målt i leddene med det største antal frøbærende stængler. Fortolkningen kunne være, at de få stængler har været i stand til at udvikle større frø og dermed kompenserer, så leddene til høst har haft det største udbytte i kg frø pr. ha. De mange stængler har omvendt ikke været i stand til at udvikle store frø til dannelse af et højt udbytte. Desværre er der ikke tilstrækkelig med data til at understøtte denne fortolkning. Det interessante vil være at få undersøgt, om denne kobling mellem frøstængler og frøstørrelse også gælder ved delt gødskning. Har de mange stængler manglet kvælstof i perioden fra blomstring til høst? Samtidig kunne det være interessant at få optalt antal småaks pr. frøstængel og antal frø pr. småaks for at få et totalt overblik over sammensætningen af udbyttekomponenterne ved de forskellige behandlinger. Det var ikke muligt at påvise en sammenhæng mellem doseringen af vækstreguleringsmiddel, biomasse og udbytte ud fra dette års forsøg. Altså om man kan opnå samme eller større udbytte med lavere dosering af vækstreguleringsmiddel, hvis biomassen reduceres i foråret. Der er i datamaterialet en tendens til, at den mindste lejesæd optræder i de led der er afgræsset, specielt den tidlige afgræsning, men den mindste lejesædskarakter opnås også her i det led ved den højeste dosering af vækstreguleringsmiddel.

TEMA: FRØ 2 Udbytteoptimering i markfrø Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har De senere års forsøg har vist, at rødsvingel skal vækstreguleres for at optimere udbyttet. I rødsvingel kan af økonomiske årsager være en god løsning at blande et godkendt middel indeholdende chlormequat-chlorid og trinexapac-ethyl. Medax Top har vist resultater på linie med Cycocel+Moddus M men anbefales anvendt tidligere i strækningsfasen. I alm. rajgræs er der afprøvet nye muligheder med midlerne Trimaxx og Medax Top. Et års forsøg tyder på, at der ikke er forskel på effekten af disse midler sammenlignet med det velkendte Moddus M. Årets forsøg bør dog gentages med et andet forsøgsdesign for at afprøve alle muligheder for en økonomisk optimal vækstregulering i afgrøden. Vækstregulering i rødsvingel Forsøg har gennem de seneste år ofte vist pæne merudbytter for vækstregulering. De gode resultater skyldes, at rødsvingel er meget følsom for lejesæd under blomstring. Lejesæd på det tidspunkt medfører udbyttetab. Rødsvingel har gennem årene såvel i landsforsøg som i forsøg på AU Flakkebjerg vist økonomisk rentable merudbytter for en vækstregulering. Derfor skal vækstregulering være en obligatorisk behandling i alle rødsvingelmarker til frø, hvis vækstforholdene tillader det. Forsøgene er gennemført med forskelige midler i forskellige kombinationer. Medax Top er afprøvet i Tabel 1. Vækstregulering i alm. rajgræs. Alm. rajgræs Udbringningstidspunkt rødsvingel i 2009 i forskellige doseringer. Resultaterne fra det skelle mellem effekterne af Medax Top og en blanding af Cycocel og Moddus M, hverken på udbyttet eller lejesædskarakteren. Det skal dog påpeges at forsøgsbehandlingerne er gennemført i stadie 47-50, hvor Medax Top fra producentens side anbefales anvendt senest i stadie 39. Resultaterne gennem årene i rødsvingel har vist, at man med Kar. 1) for lejesæd ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha 2012. 3 forsøg 1. 137 kg N i NS 24-6 ved vækst 8 1.307 2. 167 kg N NS 24-6 ved vækst 8-22 3. 167 kg N i NS 24-6 0,4 l Moddus M ved vækst 47-50 7 25 4. 167 kg N i NS 24-6 0,8 l Moddus M ved vækst 47-50 5 49 5. 167 kg N i NS 24-6 0,4 l Trimaxx ved vækst 47-50 7 42 6. 167 kg N i NS 24-6 0,8 l Trimaxx ved vækst 47-50 6 15 7. 167 kg N i NS 24-6 0,75 l Medax Top ved vækst 47-50 7 6 8. 167 kg N i NS 24-6 1,5 l Medax Top ved vækst 47-50 5 22 LSD ns 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.