Kom hurtigt i gang med FloorPlan 3D Vejledning for FloorPlan 3D version 11.2 Formålet med denne lille guide er, at give et overblik over de grundlæggende funktioner i FloorPlan 3D og at få dig hurtigt i gang med at bruge programmet. Da FloorPlan 3D er et amerikansk program, vil de amerikanske betegnelser ofte blive nævnt sammen med den danske oversættelse i denne introduktion. FloorPlan 3D er programmet med de mange muligheder! Side 1 af 24
Indhold: Installation af programmet FloorPlan 3D 3 Opdater programmet til version 11.2 3 Start programmet 3 Tilpasning af programmet 4 Hovedfunktioner 6 Menuer og ikoner 8 Start dit projekt 9 Tilføj skillevægge 13 Se dit projekt i 3D 15 Zoom med musens scroolhjul 16 Faste synsvinkler 16 Gem synsvinkel 17 Tilføj døre og vinduer 17 Tilføj inventar 19 Udskift objekt Change Type 19 Objekter på række: Align 19 Tilføj taget 20 Lyssætning 20 Display Filter 20 Styklisten 21 Manuel målsætning (FRX) 21 Kendte problemer i FloorPlan 3D v11.2 23 Sådan kommer du videre 24 Side 2 af 24
Installation af programmet FloorPlan 3D Læg CD-rommen i CD-drevet, installationsprogrammet vil starte automatisk. Følg derefter installationsvejledningen. Hvis CD en ikke starter automatisk, klik på Windows-knappen Start, vælg Kør (Run ) og Gennemse (Browse), find CD-ROM. Vælg filen Setup og klik OK. Opdater programmet til version 11.2 Der er lavet flere forbedringer i den nyeste version 11.2. Download her: http://download.imsisoft.com/floorplan/floorplan-3d-v11-2-metric-update.exe og start opdateringen ved at dobbeltklikke exe-filen. Start programmet Start programmet FloorPlan 3D, enten ved at klikke på genvejs-ikonet på skrivebordet eller ved at vælge programmet via Windows-knappen Start -> Alle programmer -> IMSI FloorPlan 3D. Side 3 af 24
Tilpasning af programmet Figur 1 - Sådan ser skærmen ud, når du starter programmet første gang. Som i mange andre Windows-programmer kan programmets brugerflade tilpasses. Det kan anbefales at flytte alle paletterne over til den ene side, f.eks. venstre side af skærmen, således at arbejdsområdet bliver større. Side 4 af 24
Figur 2 - Paletterne trækkes med musen forsigtigt over til venstre side af skærmen for at give mere arbejdsplads Ved hjælp af musen markeres fanen på paletten og med museknappen nedtrykket, trækkes paletten over i venstre side. Herved bliver arbejdsområdet meget større. Side 5 af 24
Hovedfunktioner B A Paletter (kan også findes i menuen View ) C Figur 3 - Hovedfunktioner A = Arbejdsområde. B = Liste over objekter der kan indsættes, også kaldet for database eller objektbibliotek. C = 3D præsentation af det markerede objekt fra databasen. Det store område A (se figur 3) er der hvor du skal konstruere din grundplan. B er en oversigt, et bibliotek, en database, med de objekter du kan konstruere og indsætte. Alle objekter kan modificeres. C viser det markerede objekt i 3D, som kan roteres ved hjælp af musen. Side 6 af 24
Paletter (kan også findes i menuen View ) Indsæt objekt 3D visning Filter Tegningsinfo Internet Egenskaber Plantegning Perspektivisk visning Ortografisk visning Figur 4 - Programmets menuer ( paletter ) og værktøjslinier Plantegning viser bygningen som plantegning set oppefra. Perspektivisk viser bygningen i perspektivisk afbildning, ligesom et kamera ser det, altså med forsvindingspunkter. Ortografisk visning kaldes også for parallelprojektion, linierne er parallelle. NB: Hvis startskærmen ikke ser ud som vist her, så åbn menuen View og vælg Insertion Palette og klik på Plan nederst i arbejdsområdet A. Side 7 af 24
Menuer og ikoner Værktøjslinien indsæt ( Insert Toolbar ) B A C Figur 5 Værktøjslinien indsæt (her flyttet ud, floating ) med de forskellige kategorier (samme som i menuerne Construct og Insert ). I FloorPlan 3D anvendes pull-down menuer som i mange andre Windows-programmer, men mange faciliteter og muligheder kan også nemt vælges ved hjælp af programmets mange ikoner. De forskellige grupper i værktøjslinien kan i øvrigt flyttes og placeres enten vilkårligt på skærmen ( float ) eller på faste positioner ( dock ) i kanten af vinduernes rammer. Brug lidt tid og klik på hver enkelt ikon, for at se hvad de dækker over. Når du klikker på en ikon i værktøjslinien Insert, vises det valgte objekt i vinduerne B og C. Side 8 af 24
Start dit projekt Figur 6 Start med at indstille hvilken nøjagtighed du ønsker, her vælger vi meter. Før vi begynder at arbejde i FloorPlan, indstiller vi hvilken nøjagtighed og måleenhed, som vi ønsker at arbejde med, i dette tilfælde vælger vi meter. Dialogboksen findes i menuen Tools > Options... > General Side 9 af 24
Grid (Startpunkt) Insert Object Mål og vinkel kan skrives direkte Figur 7 Ydervægge tegnes. Brug eventuelt grid-net og snap til grid eller skriv længde og vinkel direkte. 1. Vælg først hvilken type væg du ønsker. I dette eksempel er valgt en 20 cm væg. 2. Tryk på Insert Object (den grønne knap, placeret mellem vindue B og vindue C) eller dobbeltklik på det objekt som du ønsker at indsætte. 3. Træk nu væggen til den længde du ønsker. Vær ikke bekymret, hvis du ikke får ramt det helt nøjagtige mål, kan du bagefter let flytte og justere væggenes længde. 4. Træk væggene til den form du ønsker. Bemærk at du også kan skrive en nøjagtige længde og vinkel i Inspector Bar (placeret i nederste venstre hjørne). 5. Luk rummet ved at klikke på startpunktet på den første væg. Side 10 af 24
Arealet beregnes automatisk Figur 8 Ydervæggene er nu tegnet, bemærk at arealet for det lukkede rum beregnes og vises automatisk, sq.m = m 2. Der hvor væggene møder hinanden, lukker væggene automatisk sammen. Indsæt-kommandoen afsluttes ved at trykke på Esc-knappen, der er placeret øverst til venstre på tastaturet. Tillykke, du har nu konstrueret et grundplan i FloorPlan 3D! Du kan finjustere væggenes mål, ved først at markere den væg du ønsker at flytte og derefter flytte den ved hjælp af musen. Det er en god ide at zoom ind, så kan du lettere styre nøjagtigheden. Alternativt kan du i nederste venstre hjørne skrive afstanden, som du ønsker at flytte den markerede væg ( Nudge ). Side 11 af 24
Marker Display Dimensions Figur 9 Vælg Display Dimensions. Hvis du ønsker at se dimensionerne på dit grundplan, skal du markere Display Dimensions. Findes i menuen Tools Dimensions Figur 10 Skift farve på mållinier og henvisningslinier, så er de lettere at se. Side 12 af 24
Du kan også ændre farve på mållinier og henvisningslinier og på selve målteksten. Dette gør det meget lettere at adskille mållinierne fra selve tegningen. Findes i menuen Tools Dimensions eller klik på Dimensions, placeret i nederste venstre hjørne på skærmen. Tilføj skillevægge Nu kan vi indsætte skillevægge i det eksisterende rum. 1. Vælg først hvilken type væg du ønsker. I dette eksempel er valgt en 10 cm væg. 2. Tryk på Insert Object (den grønne knap) eller dobbeltklik på det objekt, som du ønsker at indsætte. Figur 11 Indsæt skillevægge. 3. Start et sted på ydervæggen og træk væggen til modsatte ydervæg. Hvis du ikke får ramt den helt rigtige placering af skillevæggen på ydervæggen, kan du bagefter flytte væggen. Zoom eventuelt tættere på, så er det lettere at få målene nøjagtige. Side 13 af 24
Figur 12 Flyt væggene, indtil du er tilfreds zoom ind, så er det lettere. Side 14 af 24
Se dit projekt i 3D Hidtil har vi kun set bygningen i plan, set oppefra, men FloorPlan er særdeles velegnet til at vise projekter i 3D. Klik på fanen 3D View eller i menuen View vælg 3D View Palette. I venstre side af skærmen vises nu 3D View Palette, hvor du kan skifte mellem perspektiv ( Persp, symboliseret med fødder) eller parallelprojektion ( Ortho, symboliseret med en kikkert). Ortho Vælg denne synsvinkel Kameraets placering Figur 13 Ortho (også kaldet parallelprojektion = lodrette og vandrette linier er parallelle) Vælg Ortho (kikkerten) og tryk på pilen, der angiver kameraets placering og retning i forhold til projektet, som vist på Figur 11. Side 15 af 24
Perspektiv Figur 14 Perspektiv Vælg nu perspektiv, enten ved at trykke på den store knap, placeret lige under Ground floor (location), eller ved at trykke på fanen Persp (fødderne) i bunden af arbejdsområdet. Prøv at sætte kameraets Tilt Angle til 85 og Height til 1,7 og derefter bruge piletasterne på tastaturet til at gå (derfor symbolet fødder ) ind i bygningen og dreje rundt. Se samtidig i 3D View (venstre side), hvorledes kameraet flytter sig og viser hvordan kameraet er placeret i forhold til bygningen. Zoom med musens scroolhjul Hvis din mus har et scroolhjul, kan du bruge dette til at zoome. Klik med scroolhjulet og der zoomes til at vise alt (Zoom Extents). En anden smart funktion med scroolhjulet er, at når du vælger et objekt og derefter trykker på scrollhjulet, zoomes til det valgte objekt. Husk blot at afslutte denne funktion med Esc knappen, der er placeret på tastaturet. Faste synsvinkler Det er hurtigt at skifte synsvinkel i Persp eller i Ortho, ved højreklik og derefter at vælge hvorfra du ønsker at se rummet. Side 16 af 24
Plan (i midten) viser rummet set oppefra og er meget velegnet til at give et overblik over rummet. Gem synsvinkel Når du har fundet en god synsvinkel som du gerne vil gemme, kan du vælge i menuen View Save View... eller klikke på ikonet. Vælg Current View og giv denne synsvinkel et navn. Du kan gemme flere synsvinkler og derefter hente dem frem senere ( View Restore View.... Tilføj døre og vinduer Nu skal vi indsætte døre og vinduer i bygningen. Vælg Plan (nederst) og vælg i menuen Construct - Doors. I objekt-biblioteket til venstre vises de objekter der kan indsættes. Side 17 af 24
Figur 15 Hoveddøren indsættes Vælg en dør fra listen Door Entry, og indsæt den i ydermuren. Figur 16 Indvendige døre indsættes. Vælg indvendige døre fra listen Door - Hinged Retangular og indsæt dem i de indvendige skillevægge. Side 18 af 24
Figur 17 Vinduer indsættes. Vinduer vælges efter smag i objektlisten (databasen) og placeres i ydervæggene. Tilføj inventar Bygningen virker jo noget tom uden møbler, men dem kan vi også nemt indsætte fra objektbiblioteket. Vælg i menuen Insert, derefter Furniture. Vælg på listen de møbler som du ønsker at indsætte i rummet. Udskift objekt Change Type Efter at have indsat f.eks. en stol, kan man let udskifte den med en anden type ved at markere det objekt der ønskes udskiftet og derefter højreklikke og vælge Change Type. Så fremkommer et liste med objekter, der kan erstatte det allerede indsatte objekt. Accepter med OK og vupti, det nye objekt erstatter det gamle. Det er da nemt! Objekter på række: Align Hvis man har flere objekter, som man ønsker skal flugte hinanden, stå på række, kan dette let gøres ved at anvende funktionen Align. Side 19 af 24
Vælg først det objekt som de andre objekter skal flugte (markeres med grønt), hold shift-tasten nede og klik med musen på de øvrige objekter (de markeres med rødt). Vælg derefter hvorledes objekterne skal flugte. Menu Edit Align in Plan eller Align Vertically eller klik på ikonerne i værktøjslinien. Figur 18 Align toolbar. Horisontalt: Left, Right, Top, Bottom, Center Left Right, Center Top Bottom. Vertikalt: Top, Center, Bottom. Tilføj taget Vælg ikonet Tag ( Roof ). Vælg mellem de forskellige typer tag. Når du klikker på den grønne indsæt-knap ( Insert Object, placeret mellem vindue B og vindue C) indsættes det valgte tag automatisk på bygningen. Bemærk, at taget som standard er et valmet tag, et tag med alle flader skrå, men det er meget let at ændre taget så taget får lodrette gavle. Se mere om dette i det nordiske supportforum. Lyssætning For at kunne lave et flot, næsten fotorealistisk, billede, skal der indsættes en eller flere lyskilder, eller Solen skal indstilles. I objektdatabasen findes den mest passende lyskilde, her vælger vi en loftslampe: Electrical Lightning Ceiling Fixtures. Lyskilden indsættes i rummet. Det smarte ved Ceiling Fixtures/loftlamper er, at de bliver placeret direkte under loftet. Under lyskildens Properties Parametres kan lysstyrken justeres, ligeledes kan vælges om lampen skal være spotlight eller centrallyskilde. Ved højreklik i Persp kan vælges Lighted View som laver en hurtig, men ikke helt præcis visning af hvordan lyset fungerer, lampen kan flyttes for at opnå den bedste lysvirkning. Solens parametre kan findes under Tools Options Sun Position. Sollys anvendes mest ved udendørs visualisering, og kan også anvendes til at se hvor skyggen fra bygningen falder på de forskellige årstider og tidspunkter på dagen. Display Filter Man kan let gemme eller vise de forskellige objekt-lag eller objekt-grupper, dette kan give bedre overblik og gør det nemmere at overskue projektet. Objekterne i projektet bliver automatisk placeret i de rigtige objekt-grupper. Prøv at vælge i menuen View Display Filter Pallette eller vælg fanen Display Filter. Tryk på plus-tegnet udenfor Ground Floor, dette åbner for de underliggende objekter. Prøv at fjerne markeringen/fluebenet uden for Walls, så væggene bliver skjult. Side 20 af 24
Styklisten Når du har opbygget dit projekt med vægge, døre, vinduer og inventar, kan du let få overblik og se hvad der indgår i hele dit projekt, dette kan ses i styklisten Material List. Denne liste bliver hele tiden opdateret, så det du ser på tegningen også er beskrevet i styklisten. Meget effektivt, når man skal have en overslagspris på projektet. Styklisten kan eksporteres til andre programmer, f.eks. MS Excel. Manuel målsætning (FRX) Hvis den automatiske målsætning ikke passer til dit behov, kan du lave din egen målsætning ved at lave et nyt FRX objekt. Add New FRX Based Figur 19 Add New FRX Based - FRX Base Type Vælg AcDbAlignedDimension for vandret og lodret målsætning. Side 21 af 24
Træk i disse håndtag for at justere målet vandret Figur 20 FRX målsætning indsættes og justeres Målsætningen indsættes i planafbildning. Det er en god ide at sætte afstanden på gridnettet til en lille værdi og at sætte Snap to grid. Når målsætningsobjektet er indsat, skal det justeres så det angiver det rigtige mål. Marker og træk i de nederste håndtag. Under Properties kan mange parametre ændres, så det passer til formålet. Side 22 af 24
Figur 21 FRX Properties, præcision vælges Kendte problemer i FloorPlan 3D v11.2 Afhængig af din computers konfiguration og styresystem, kan der opstå nogle utilsigtede problemer der skyldes, at programmet anvender Hardware Acceleration. Hvis du oplever at programmet opfører sig mærkelig, kan du prøve at slå denne funktion fra; i menuen Tools Application - General fjernes fluebenet ved Use Hardware Acceleration. Programmet skal genstartes før denne funktion er slået fra. Side 23 af 24
Sådan kommer du videre Ovenstående eksempel viser kun en lille del af hvad FloorPlan 3D kan! Afprøv mulighederne i FloorPlan 3D og bliv fortrolig med hvorledes de forskellige værktøjer virker. Husk blot at gemme filen, hvis du senere ønsker at arbejde videre på dit projekt helst inden du eksperimenterer alt for meget. Der er forskellige Tutorials indbygget i FloorPlan, og programmets manual (F1) giver også gode anvisninger med eksempler. Du skal være opmærksom på, at de objekter der følger med FloorPlan naturligvis både kan modificeres og nye 3DS-objekter kan importeres, således at du kan få netop din type og farve møbler eller døre, vinduer o.s.v. som passer i netop dit projekt. Mere information om dette kan du finde i det danske support-forum. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller måske ønske om specielle vejledninger, er du meget velkommen til at skrive i support-forummet (www.exanimo.dk, se under Support). God fornøjelse med FloorPlan 3D - programmet med de mange muligheder!!! Med venlig hilsen Lars Maltha, www.exanimo.dk Side 24 af 24