Talansars kongelov Kapitel 1: Magten i landet 1. Landet Talansar regeres enevældigt af kongen, og dennes magt og titel går i arv til næste generation af kongens familie. 2. De love, som kongen vedtager, gælder over hele Talansar, samt kolonier. 3. Loven gælder alle racer og folkeslag, der er bosiddende eller gennemrejsende i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar. 1. Talansar er opdelt i 14 baronier med navnene: Djernheim, Thorfjort, Lindis, Assendum, Sindelfingen, Kendalar, Whestenmir, Telsar, Korvest, Fellhorst, Rosenheim, Malastare, Ulfborg, Herrfarne og Boerendahl. 2. Ethvert af disse baronier har ret til at blive repræsenteret i kongens råd, som er med til at rådgive kongen. 3. Ethvert af disse baronier kan igen inddeles i len, hvor en af kongen udpeget greve eller anden titelperson kan regere. 4. Der skal i enhver by i landet være en udpeget byherre. Ligeledes skal der til enhver by knyttes en dommer. Stk. 1. Byherren og dommeren er underlagt loven om byers styre, som beskrevet i kapitel 1 afsnit 1.1. Kapitel 1 afsnit 1.2 - Militærets magt. 1. De militære styrker i landet er alle underlagt kongen og kongens lov. 2. De af kongen udnævnte generaler og hærføreres opgave er at forsvare landet mod angreb. 3. Enhver by er forpligtet til at oprette en bygarde, som under ledelse af en byvagtskaptajn skal opretholde ro og orden i byen og dens tilstødende område. I tilfælde af krig er det bygardens opgave at forsvare byen.
4. Der er ikke værnepligt i kongens hær ej heller byvagten, men i tilfælde af krig har kongen mulighed for at udstede denne, og så skal alle våbenføre mænd melde sig til nærmeste regiment eller byvagt. Gøres dette ikke, betragtes det som desertering, og der straffes derefter. Kapitel 1 afsnit 1.3 - Lov om byers styre i Talansar. 1. Byherren er øverste myndighed i byen. Næstefter følger dommeren. Disse to embeder kan ikke besættes af samme person. 2. Den til enhver tid siddende byherre har et ansvar overfor byen og kongen, dette ansvar træder i kraft så snart edsaflæggelsen er overstået. Brydes dette skal han stilles til ansvar overfor dommeren og et råd bestående af højerestående personer fra byen. Stk. 1. Enhver anklage mod byherren skal i første omgang behandles af dommeren, som afgør, hvorvidt der skal gøres mere ved sagen. Stk. 2. Såfremt dette er tilfældet, skal dommeren samle de fremlagte beviser og sende dem til overhovedet for lenet eller baroniet, i hvilket byen er tilknyttet. Stk. 3. Den adelige leder af baroniet eller lenet kan omstøde dommerens afgørelse. 4. Byherren har ansvaret for at forvalte borgernes indbetalte skattepenge på en forsvarlig måde, således at byens drift kan opretholdes. Stk. 1. Der bør ligge et budget over byens udgifter og indtægter. 5. Såfremt byherren har svindlet med betroede midler, og dommeren vurderer, at bevisbyrden er for stor straffes der i første omgang jævnfør straffelovens paragraf 2 vedrørende bedrageri og straffelovens paragraf 3 vedrørende embedsmisbrug. Kapitel 1 afsnit 1.4 1. Den til byen udvalgte dommers opgave er at varetage alt det juridiske arbejde såsom retssager og andre lignende opgaver for byen. 2. I en retssag er det dommerens opgave at dømme eller frifinde tiltalte på baggrund af de i kapitel 2 og 3 beskrevne love og processer. 3. Såfremt en dommer er mistænkt for korruption eller på anden måde har overtrådt de i straffeloven gældende love, kan han af byherren eller lenets overhoved fratages sin stilling. Stk.1. Enhver retssag mod en dommer kan varetages af byherren og et råd bestående af højerestående personer fra byen. Kapitel 1 afsnit 1.5 1. Den til byen udpegede eller udvalgte byvagtskaptajns opgave er at opretholde ro og orden sammen med den tilstedeværende bygarde. 2. Alle i byvagten samt byvagtskaptajnen er underlagt kongens love og kan straffes derefter.
Stk. 1. Endvidere er man underlagt militærets love og bestemmelser. Kapitel 2: Straffeloven. 1. Forfalskning. Stk. 1. Betydende at man forfalsker offentlige dokumenter, underskrifter og andre former for signering. Strafferammen går fra hård bødestraf, eksilering til i grove tilfælde brændemærkning eller døden. 2. Bedrageri og korruption. Stk.1. Betydende at personer bevist har udført bedrageri med offentlige papirer eller lignende. Strafferammen går fra bøde til fængsling, straffearbejde eller døden, alt efter bedrageriets omfang og karakter. 3. Embedsmisbrug. Betydende at personer, der udfører et af kongen eller et offentligt udpeget hverv for landet og misbruger denne stilling, kan straffes i henhold til denne lov. Strafferammen går fra bøde til eksilering og døden alt efter misbrugets omfang og karakter 4. Smugleri. Stk. 1. Betydende at der indføres illegale varer eller lignende i byen eller området. Stk. 2. Videre salg af stjålne effekter. Strafferammen: Konfiskation af varen, indtægt fra handlen samt bøde, ved gentagne tilfælde straffearbejde eller døden. Stk. 3. Hæleri: Køb af stjålne eller indsmuglede effekter. Strafferammen: Konfiskation af varen samt bøde. Ved gentagne tilfælde straffearbejde, fængsling eller døden alt efter omfang. 5. Hærværk. Stk. 1. Betydende vandalisering, generelt hærværk eller anden form for ødelæggelse af offentlig eller privat ejendom. Strafferammen går fra bøde eller fængsling til straffearbejde i form af udbedring af skaden eller døden. I alle tilfælde gælder det, at dømte på den ene eller anden måde skal betale skadernes omfang. 6. Vanhelligelse af templer og anden forbrydelse begået mod religioner. Strafferammen starter ved bøde og straf kan udmåles efter omfanget.. stk. 1 omhandlende alment hærværk. I grove tilfælde straffes der med døden. 7. Tilsvining af offentlige arealer. Stk. 1. Hvis man ikke bruger de i byen eller kroen opsatte affaldsspande, og dette er blevet påpeget af byvagten, kan man ved gentagne eller grove tilfælde idømmes straffearbejde i form af rengøring af byen. Stk. 2. Denne dom og sag kan ikke fremføres for dommeren, tiltalte skal fremstilles overfor byvagtskaptajnen. 8. Tyveri.
Stk. 1. Betydende enhver form for rapseri, tyveri, indbrud, røveri og anden tilranen af andres ejendom. Strafferammen går fra bøde, fængsling eller straffearbejde til døden. Stk. 2. I alle tilfælde gælder det, at den dømte skal tilvejebringe alle stjålne effekter. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, dømmes der i henhold til straffelovens paragraf 4 stk. 2 vedrørende videre salg af stjålne effekter. 9. Vold. Stk. 1. Betydende at fysiske overgreb straffes efter denne lov. Herunder slagsmål og overfald. Der skelnes mellem vold uden brug af våben og vold med våben. Ligeledes er det af betydning, om det var et overfald på en byvagt. Stk. 2. Ved vold mod menig mand/kvinde uden våben er strafferammen: Bøde, fængsling eller døden. Stk. 3. Ved vold mod menig mand/kvinde med våben er strafferammen: Fængsling, straffearbejde eller døden. Stk. 4. Vold mod byvagt eller embedsperson betegnes som et overfald på kongen. Strafferammen er straffearbejde eller fængsling på ubestemt tid og døden. 10. Mord. Stk. 1. Betydende at man med fuldt overlæg har slået en eller flere personer ihjel. Strafferammen starter ved straffearbejde eller fængsling på ubestemt tid. I grove tilfælde kan dommeren anvende kapitel 3 paragraf 4 omhandlende strafmuligheder. Stk. 2. Mord på byvagt straffes med eksilering eller døden. Jævnfør forklaring fra paragraf 9 stk.4. 11. Mordforsøg. Stk. 1. Betydende angreb med dødeligt våben eller knytnæver, hvor ofret overlever. Strafferammen starter ved fængsling og går op til straffearbejde og døden. 12. Selvforsvar. Det er tilladt at udøve selvforsvar således, at man kan undslippe den eller de gerningsmænd, der måtte være. Vurderingen af, hvorvidt brugen af selvforsvar var i orden, vurderes af dommer og evt. en assisterende dommer. Stk. 1. I tilfælde af at dommeren vurderer, at selvforsvaret ikke var begrundet, straffes i henhold til paragraf 9 om vold. 13. Forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Stk. 1. Såfremt ens adfærd eller opførsel virker generende på andre personer, og henstillinger fra byvagten om at holde sig i ro ikke har virket, kan man idømmes en bøde eller fængsel. Kapitel 3: Retsprocessen til straffeloven. 1. Den tiltalte skal til altid oplyses om, hvad vedkommende er tiltalt for samt rettigheden til at få sin sag fremlagt for en dommer. Stk.1. Undtaget fra denne lov er straffelovens paragraf 7 vedrørende tilsvining af offentlige arealer. 2. I første omgang stilles tiltalte overfor byvagtskaptajnen. Dette sker også, selvom tiltalte har bedt om en dommer.
Stk. 1. Byvagtskaptajnen har samme muligheder for at straffe som dommeren, dog ikke de hårdere straffe såsom eksilering, brændemærkning samt dødsstraf. Stk. 2. I tilfælde af, at dommeren er bortrejst, og byvagtskaptajnen ønsker at idømme en af de ovennævnte domme, sammensættes et råd bestående af højerestående personer fra byen. Dette råd vil være stedfortræder for dommeren, og vil derfor også kunne idømme eksilering, brændemærkning og dødsstraf. 3. De i straffeloven angivne domme er kun retningsgivende; dommeren har mulighed for at anvende andre straffe, såfremt han vurderer dette til at være mere passende. 4. Det efterfølgende er en beskrivelse af de i straffeloven nævnte straffe samt øvrige straffe, dommeren kan tage i brug. Bødestraf: Økonomisk straf. Der fastsættes et beløb, der skal betales. Afdragsordning aftales med byvagten. Fængselsstraf, herunder hæftestraf: Der fastsættes en periode, der skal afsones i byens fængsel. Øje for øje, tand for tand: Den skade, man har forvoldt andre, forvoldes på en selv. Dødsstraf: Henrettelse. Henrettelser foretages af en offentlig bøddel underlagt byvagten. Hvor der ikke er udpeget en bøddel foretages henrettelser af byvagten. Eksilering: Man sendes i eksil, det vil sige at man aldrig må komme tilbage til byen. Brændemærkning: Betydende at man får et mærke sat på armen eller andet synligt sted. Straffearbejde: Man bliver sendt i arbejde forskellige steder. Stk. 1. Ved fængselsstraf og tvangsarbejde fastsættes straffeperioden af dommeren eller byvagten. Kapitel 4: Almene love. Afsnit 1.1 Vedrørende skat. 1. Alle folkeslag og racer er kongen skat skyldig. Stk. 1. Skatten opkræves af den i byen eller lenet udpegede person. Stk. 2. Skattebetalingens grundlag regnes ud efter borgerens beholdning af penge. Stk. 3. Der kan laves særaftaler omkring betaling af kongens skat. 2. Hvis man nægter at betale kongens skat eller har lavet svindel dermed, straffes man efter straffelovens paragraf 2 vedrørende bedrageri eller paragraf 1 vedrørende forfalskning. 3. Beskatning af ejendom fastsættes af byherren eller lenets overhoved. Afsnit 1.2 Vedrørende våben.
1. Våben er ikke tilladt i kongens byer, dog kan der findes lokale udtagelser. Stk. 1. Ved indrejse til byen med våben, hvor disse ikke er tilladt, udmåles straffen i henhold til straffelovens paragraf 4 vedrørende indsmugling. Stk. 2. En særlig tilladelse til at bære våben i byen kan udstedes af byvagten, som dog har mulighed for at nægte dette. Stk. 3. Ovennævnte tilladelse gælder kun lokalt. 2. I tilfælde af krig gælder de regler, som bliver udstedt af øverstkommanderende fra byvagten. Afsnit 1.3 Vedrørende handel. 1. For at kunne udføre handel i byen skal der udstedes et handelsbevis. Disse udstedes ved den i byen eller lenet udpegede person. Stk. 1. Disse tilladelser gælder kun lokalt. 2. Alle varer, der handles, skal være lovlige. Stk. 1. Der må derfor ikke handles med skadelige effekter. Der kan dog udstedes særlige beviser af byens eller lenets overhoved, som tillader dette. Stk. 2. Der kan forekomme lokale forbud. Disse har man pligt til at blive oplyst om ved udstedelsen af handelsbeviset. 3. Flere handlende i et område må gerne danne handelslaug, så længe det er åbent for alle handlende. 4. En handlende har lov til at udstede gældsbeviser. Stk. 1. En handlende har ligeledes ret til at kræve selv samme penge ind efter aftale med gældsmodtager. Stk. 2. Brydes denne aftale af enten den ene eller anden part, straffes der jævnfør Talansars straffelov kapitel 2 1 og 2. 5. Ethvert køb af kongens jord eller et hus i området eller byen varetages af byherren.