Kriminelle lejere: Hvornår kan lejemål ophæves? v/ specialistadvokat Kim Nielsen Den offentlige uddannelsesdag 2014
2 Lovgrundlaget for opsigelse/ophævelse ved lejers tilsidesættelse af god skik og orden 3 centrale bestemmelser: Opsigelse: Lejelovens 83, stk. 1 litra e: Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. 79 a, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf. 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet Ophævelse: Lejelovens 93, stk. 1, litra g: Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. 79 a, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf. 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet Lejelovens 93, stk. 1, litra L: Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er påkrævet Almenlejeloven har tilsvarende bestemmelser ( 85, stk. 1, nr. 3 + 90, stk. 1, nr. 7 og 12)
3 Lovgrundlag Bestemmelserne henviser til lejelovens 79a, stk. 1, nr. 1-8 og 11 om huslejenævnets mulighed for at pålægge retsfølger: 79 a. En lejer kan pålægges retsfølger efter 79 b, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen: 1) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer. 2) Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer 3) Når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed 4) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer. 5) Når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af... 6) Når lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer. 7) Når lejeren vanrøgter det lejede. 8) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer 11) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer. Stk. 3. Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.
4 Lovgrundlag Huslejenævnet kan pålægge retsfølger efter 79b: 79 b. Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. 79 a, kan lejeren pålægges en af følgende retsfølger: 1) Lejeforholdet kan gøres betinget således, at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV. 2) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. 79 a, kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1, eller til, at lejemålet opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV. Stk. 2. Det er en betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens påmindelse. U kan opsige (jf. 83f) eller ophæve (jf. 93h) lejemålet Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. 79 b, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. Praktisk betydning af husordenssager ved huslejenævn?
5 Lovgrundlag Lejelovens 27, stk. 1 Udlejer har pligt til at sørge for god orden i ejendommen, og om fornødent ophæve lejemål Andre lejeres misligholdelsesbeføjelser
6 Lovgrundlag Lejers tilsidesættelse af god skik og orden Handling/situation Opsigelse Ophævelse Skal påmindelse sendes? JA (udg.pkt.) efter LL 83e, jf. 79 b, stk. 2 (om overtrædelse af god skik og orden + L s fjernelse påkrævet) Forseelse Mindre grov/mild misligholdelse Varsel Tre måneder, jf. LL 86, stk. 1 Indsigelsesvejledning (6 uger til at gøre indsigelse), hvorefter U skal anlægge boligretssag Ja (ellers ugyldig) Efter LL 93g: JA (udg.pkt.), jf. LL 79 b, stk. 2 (om overtrædelse af god skik og orden + L s fjernelse påkrævet), medmindre groft Efter LL 93L: NEJ (om misligholdelse+l s fjernelse påkrævet) Grov misligholdelse Intet varsel. Skal flytte straks, jf. LL 95, stk. 1 Nej
7 Lovgrundlag Påmindelse ikke altid nødvendig, selvom bestemmelserne lægger op til det via henvisningen til lejelovens 79b, stk. 2: T:BB 2014.99: Retten lagde til grund, at L havde udøvet grov vold mod en anden beboer i den bebyggelse, hvor L boede. Landsretten nåede frem til, at fogedsag om udsættelse af L kunne fremmes bl.a. af den årsag, at den pågældende husordensovertrædelse var af en sådan art, at det ikke skal være en forudsætning for at ophæve lejemålet, at U - som anført i almenlejelovens 82, stk. 2 (identisk med lejelovens 79b, stk. 2) - forinden har afgivet en advarsel
8 Lovgrundlag Ophævelse kan suppleres med opsigelse (i samme brev). Hvis lejer ikke gør indsigelse mod opsigelsen inden for 6 uger, kan L udsættes ved fogedforretning (forudsat lejer har fået indsigelsesvejledning) U2012.1724H: U opsagde et lejemål med henvisning til støj. L gjorde ikke indsigelse inden for 6-ugers fristen, idet L s indsigelsesbrev ikke blev sendt til U pga. en misforståelse mellem L og L s advokat. Højesteret fandt, at L kunne udsættes, da L ikke havde gjort indsigelse inden fristens udløb.
9 Brabrand Boligforening U2013.3112H Brabrand Boligforening U2013.3112H (og U2013.3120H) L s søn blev den 8. februar 2010 idømt 3½ års fængsel for ildspåsættelse af en børnehave tilhørende den bebyggelse, hvor L var lejer. L s søn blev samtidig dømt for et røveri begået tæt på bebyggelsen. Ildspåsættelsen fandt sted i oktober 2008, hvor L s søn var 18 år gammel og registreret i folkeregisteret som boende hos L. Boligforeningen ophævede lejemålet over for L den 8. marts 2010 (1½ år efter ildspåsættelsen). På det tidspunkt havde L s søn siddet i fængsel i ca. 1½ år, siden november 2008. L og L s søn forklarede, at sønnen ikke skulle hjem at bo efter fængselsophold. Højesterets præmisser: Højesteret fastslår udgangspunktet: * Ildspåsættelsen i bebyggelsen kan danne grundlag for ophævelse * Ildspåsættelse af børnehave har sådan grovhed, at U kan ophæve, selvom forseelsen er begået af et medlem af L s husstand og ikke af L selv
10 Brabrand Boligforening U2013.3112H Dernæst overvejer Højesteret, om udgangspunktet konkret skal fraviges, idet H overvejer: På den ene side: Sønnen var på ophævelsestidspunktet registreret som fraflyttet lejemålet (sad i fængsel) L havde boet i lejemålet i mange år uden problemer L havde to hjemmeboende mindreårige børn (9 og 13 år) Ophævelsen skete først 1½ år efter ildspåsættelsen På den anden side: Formålet med ophævelsen var at reducere risikoen for gentagelse af kriminalitet ved at mindske sønnens tilknytning til området. H udtaler, at risikoen var reel, da sønnen tillige blev dømt for et røveri tæt på området. Højesteret udtaler også, at der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvor [sønnen] skulle bo efter afsoning af sin straf. Samlet vurderede Højesteret, at udgangspunktet ikke kunne fraviges, dvs. at lejemålet kunne ophæves, idet H navnlig lagde vægt på, at.. det ikke kunne lægges til grund, at sønnens tilknytning til ejendommen på ophævelsestidspunktet var blevet tilstrækkeligt begrænset.
11 Brabrand Boligforening U2013.3112H Hvilke spørgsmål rejser dommen? Tilhørte sønnen husstanden på forseelsestidspunktet? (betingelse) Inden for/uden for bebyggelsen/ejendommen børnehaven, røveriet tæt på Grovhed i forhold til husstand / lejeren selv Husstandsmedlemmets (her sønnens) tilknytning til lejemålet på ophævelsestidspunktet. Ifølge H var sønnens tilknytning til ejendommen ikke blevet tilstrækkeligt begrænset på ophævelsestidspunktet, selvom han på det tidspunkt havde siddet i fængsel i 1½ år og skulle sidde i fængsel yderligere mindst 1 år. Hvis husstandsmedlemmet ikke længere har tilknytning til ejendommen på ophævelsestidspunktet? Hvornår bør U ophæve i løbet af en straffesag? FM 2002.82/2: U havde ophævet lejemålet efter en episode, hvor L angiveligt havde slået U s vicevært på struben, samt tildelt denne 2 spark på underbenet. Efter det første møde i fogedretten havde L endvidere fremsat trusler overfor viceværten. L var i byretten dømt for begge forhold, men havde anket sagen til frifindelse. Under hensyn hertil og til at L havde nægtet sig skyldig i begge forhold, bestemte fogedretten, at udsættelsesbegæringens fremme skulle udsættes på landsrettens afgørelse af straffesagen. Landsretten stadfæstede.
12 Lejers hæftelse for andres tilsidesættelse af god skik og orden LL 79b, stk. 3: Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede. Lejers hæftelse for sin husstand: U2007.642V: L s søn blev idømt ungdomssanktion pga. 14 tilfælde af røverier, vold og tyverier i eller tæt ved den bebyggelse (Brabrand Boligforening), som lejemålet befandt sig i. Forbrydelserne var primært begået mod beboere i boligforeningen, herunder en afdelingsformand. Boligretten godkendte ikke ophævelsen under hensyn til, at sønnen allerede var blevet anbragt på institution på ophævelsestidspunktet, og at det i forbindelse med boligretssagens behandling kom frem, at han skulle begynde en uddannelse som kok og flytte på kollegium efter endt ophold. Landsretten godkendte ophævelsen, idet landsretten, under hensyn til forbrydelsernes grovhed, fandt, at de omstændigheder, der var indtrådt efter ophævelsestidspunktet (sønnens planer om at begynde uddannelse og flytte på kollegium) ikke kunne tillægges betydning ved vurdering af, om ophævelsen var berettiget.
13 Lejers hæftelse for andre T:BB 2002.425V: Lejernes voksne søn havde, mens han boede hjemme, udøvet vold over for en anden beboer i ejendommen. Det var usikkert, om sønnen var tilregnelig, da han udøvede volden, og han var blevet varetægtsfængslet på psykiatrisk hospital. Efter forklaringerne skulle han ikke flytte tilbage til forældrene. Under disse omstændigheder var det ikke nu påkrævet, at forældrene fraflyttede. Forskelle til Brabrand-sager fra 2013: Hensyn til én beboer kontra hensyn til hel bebyggelse L s søn var måske utilregnelig Retten lagde til grund i T:BB 2002.425V, at sønnen ikke skulle hjem at bo
14 Lejers hæftelse for andre T:BB 2003.217: L s hjemmeboende, voksne søn skød med luftgevær fra lejlighedens altan på to børn, der legede i ejendommens gård, og ramte dem. Lejemålet blev ophævet, og sønnen flyttede derefter fra ejendommen, men kom stadig hyppigt på besøg. Sønnen fik 30 dages betinget fængsel. Under hensyn til, at der var tale om en enkeltstående episode, som L ikke kunne afværge, sammenholdt med, at L havde boet i lejemålet siden 1969 uden episoder, var L s fjernelse ikke påkrævet. FN 2002.395 Lejeaftale indgået med ægtepar, der begge var anført på lejekontrakten. Manden blev idømt 8 måneders fængsel for sædelighedsforbrydelse over for nabolejer. Efter endt afsoning flyttede han tilbage til ægtefællen i lejemålet. U ophævede lejemålet over for begge med henvisning til mandens dom i straffesagen. Fogedretten fandt, at mandens fraflytning var påkrævet. Det gjaldt også ægtefællen, der hæftede for sin husstand.
15 Lejers hæftelse for andre Lejers hæftelse for gæster/besøgende: T:BB 2013.150: Efter nogle husordensovertrædelser sendte U påmindelse til L om, at han havde optrådt voldeligt og truende over for andre beboere i ejendommen, og at han skulle ophøre hermed. Herefter fandt yderligere to episoder sted på ejendommen: Episode 1: L s ekskæreste optrådte truende på gaden uden for ejendommen over for en beboer i ejendommen Episode 2: L s ekskæreste stak L med en kniv efter at være blevet lukket ind i lejligheden af L U ophævede lejemålet og indbragte sagen for retten. Landsretten fandt, at lejemålet ikke var ophævet med rette, idet ekskæresten, der ikke boede sammen med L, ikke kunne anses for at høre til L s husstand og idet L ikke i forbindelse med den truende adfærd [episode # 1] havde givet [ekskæresten] adgang til lejemålet og derfor ikke havde siddet påmindelsen fra U overhørig. Episode # 2 havde ikke involveret andre beboere. GD 2001/47Ø: L s søn havde optrådt truende og voldelig overfor andre beboere. Ophævelse af lejemålet var berettiget, selv om sønnen ikke boede hos L. Landsretten udtalte: Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at sønnen, som anført i ophævelsesskrivelsen truede... og..., hvorefter han slog... L havde givet sønnen adgang til beboelsen, og hun søgte ikke at afværge sønnens handlinger, selv om hun havde mulighed herfor. Under disse omstændigheder findes ophævelsen berettiget.
16 Lejers hæftelse for andre U2014.1818V: Ikke ophævelse af lejemål pga. L s gæsters knivstikkeri: U ophævede et lejemål med henvisning til knivstikkeri i lejemålet. Retten lagde til grund, at L s gæster var kommet i skænderi og at det havde udviklet sig til knivstikkeri af grov karakter, som havde medført generel utryghed hos lejerne. Landsretten fandt, at episoden ikke kunne danne grundlag for ophævelse af lejemålet, da retten lagde vægt på, at den konkrete episode opstod uden, at L kunne nå at gribe ind, og på, at L s gæster ikke tidligere har udvist en adfærd, der kunne give ham anledning til at nægte dem adgang til sin lejlighed. Kan enkeltstående knivstikkeri og lignende blandt gæster (nogensinde) føre til ophævelse?
17 Ofre - personkreds LL 79 a, stk. 1: En lejer kan pålægges retsfølger efter 79 b, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen T:BB 2010.159: L havde pga. en længerevarende afbrydelse af vandforsyningen opsøgt to håndværkere, der arbejdede i ejendommens kælder. Efter at have fremsat trusler greb L to gange fat om halsen på den ene af håndværkerne, hvorefter det lykkedes at få L til at forlade stedet. Boligret og landsret godkendte U s ophævelse af lejemålet, idet L s fjernelse var påkrævet. T:BB 2011.280: L og L s bror havde i et enkeltstående tilfælde udøvet vold mod to andre personer på en lokalitet i bebyggelsen. L var blevet straffet med fængsel efter straffelovens 245 (vold af særlig farlig, rå og brutal karakter). U ophævede lejemålet. Boligretten godkendte ikke ophævelsen, da det bl.a. ikke var oplyst, om de to overfaldne var lejere i bebyggelsen. I landsretten blev dette godtgjort, og ophævelsen blev godkendt med henvisning til voldens grove karakter.
18 Afgrænsning af ejendommen Forseelser inden for/uden for ejendommen: U2005.1049V: Brabrand Boligforening (U) havde ophævet L's lejemål på baggrund af en dom over L's søn, født i 1989, for bl.a. 6 røveriforhold. U indbragte ophævelsen for fogedretten. Fogedretten anførte i sin afgørelse, at de strafbare forhold, som L's søn var dømt for, ikke var begået i umiddelbar nærhed af lejemålet - som f.eks. i den opgang, hvor lejemålet er beliggende, eller på et fællesareal foran eller nær opgangen. Der forelå endvidere ikke oplysninger om, at de strafbare forhold var begået mod personer med tilknytning til den opgang, hvor lejemålet var beliggende, eller til lejemål i umiddelbar nærhed af denne opgang. Spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen under disse omstændigheder var berettiget, burde ikke afgøres under en umiddelbar fogedforretning. Da der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der gjorde det påkrævet, at sagen blev realitetsprøvet, blev sagen afvist. Landsretten stadfæstede afvisningen. Vold uden for ejendommen: GD 1997.23 Ø: L blev dømt for vold (slag og spark) og trusler mod næstformand i den andelsboligforening, hvor L boede til leje. Volden fandt sted uden for ejendommen. U ophævede lejemålet uden varsel. Landsretten fandt, at L kunne udsættes ved fogedforretning, da volden havde forbindelse med næstformandens funktion i andelsforeningen.
19 Fogedretten eller boligretten Hvilke overvejelser skal udlejer gøre sig? Tid / omkostninger Haster / Akut? Bevisførelse / har lejer erkendt forholdet / kan adfærden dokumenteres? Udgangspunktet: Boligretten (da specialdomstol, betænkelighedskriteriet, jf. retsplejelovens 597, stk. 3) Fogedretten kan undtagelsesvis benyttes, når: Lejer er dømt for forholdet eller Lejer har erkendt forholdet eller Udlejer kan godtgøre forholdet ved få vidneforklaringer eller ved anden bevisførelse Hvis forholdet er akut/groft taler det for at prøve sagen ved fogedretten, idet fogedretten i videre omfang tillader U at føre vidner i akutte/grove sager og er mere tilbøjelig til at realitetsprøve akutte sager
20 Fogedretten eller boligretten Udg.pkt. i fogedsager: Kun dokumentbevis og partsforklaring; undtagelsesvis vidneførsel, jf. retsplejelovens 597, stk. 2 Mulighed for vidneførsel i husordenssager udvidet med lejelovens 107, stk. 3 pr. 31.12.2010: 107, stk. 3: Stk. 1 og 2 begrænser ikke fogedrettens adgang til at gennemføre en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens kapitel 55, om udsættelse af et lejemål, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden Fra lovforslaget til lejelovens 107, stk. 3:.. Det [er] regeringens opfattelse, at oplagte sager om ophævelse af lejeaftaler som følge af lejerens grove tilsidesættelse af god skik og orden i videre omfang bør kunne behandles af fogedretten under en umiddelbar fogedforretning. Der foreslås derfor en lovændring, som giver fogedretten mulighed for at afgøre oplagte sager, hvor retten efter afhøring af nogle få vidner kan fastslå, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen. Forslaget indebærer navnlig, at fogedretten som noget nyt får mulighed for undtagelsesvis at tillade, at udlejeren fører vidner med henblik på at godtgøre eller sandsynliggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller almenlejeloven.
21 Fogedretten eller boligretten Retspraksis: 3 vidner tilladt, jf. lejelovens 107, stk. 3: T:BB 2014.99: På baggrund af en partsforklaring og tre vidneforklaringer fandtes lejer L at have udøvet grov vold mod en anden beboer i bebyggelsen. Landsretten fandt med henvisning til almenlejelovens 107, stk. 3 (identisk med lejelovens 107, stk. 3), at sag om udsættelse af L kunne fremmes, da bevisførelsen ikke havde et sådant omfang, at sagen måtte afvises Udtalt, at sagen skal være akut, hvis fogedretten skal kunne behandle sagen: FM 2001.12/4: U af et erhvervslejemål politianmeldte L, der angiveligt havde udøvet vold mod U s vicevært. U ophævede endvidere lejemålet. U, der havde overværet episoden, afgav partsforklaring i retten. L bestred forholdet. Fogedretten afviste sagen, idet den påberåbte ophævelsesgrund var omfattet af boligrettens kompetence, og idet ingen akutte forhold begrundede en realitetsbehandling i fogedretten. Landsretten stadfæstede med den yderligere begrundelse, at den angivelige vold ikke havde ført til domfældelse i en straffesag.
22 Fogedretten eller boligretten Hvornår er L s tilsidesættelse af god skik og orden tilstrækkeligt godtgjort til, at fogedretten kan behandle sagen: Dokumenteret, men ikke tilstrækkeligt akut til fogedretten: T:BB 2009.549: L s søn havde indfundet sig hos L s overbo for at begå tyveri og havde i den anledning givet overboens kæreste 3 knytnæveslag i ansigtet. U ophævede lejemålet. L s søn blev efterfølgende idømt ungdomssanktion. Landsretten fandt, at sagen efter sin karakter ikke burde afgøres ved en umiddelbar fogedforretning, men af boligretten, og afviste sagen. Dokumenteret (L havde erkendt forholdet), og forholdet var tilstrækkeligt akut til fogedretten: GD 2008/37Ø: L havde larmet, spillet musik om natten og råbt i opgangen i en længere periode, hvilket gav anledning til mange klager og flere påmindelser fra U. L havde også opført sig truende over for en beboer, ligesom politiet var blevet tilkaldt flere gange. U ophævede lejemålet og begærede L udsat ved fogedforretning. L erkendte at have opført sig som påstået, men hævdede, at han havde forbedret sig. Fogedretten udsatte L. Dokumenteret (L havde erkendt forholdet) og forholdet var tilstrækkeligt akut til fogedretten: FM 2012.80: L udsat af lejemål, da det efter afhøring af to vidner kunne lægges til grund, at han havde været larmende og tilsidesat god skik og orden. I fogedretten forklarede L blandt andet, at han var "tomhovedet" og ikke kunne holde styr på det, han sagde. Hvis der kom den forkerte nyhedsspeaker i fjernsynet, blev han gal og satte høj musik på. L havde altså erkendt, at han larmede.
23 Fogedretten eller boligretten Forholdet dokumenteret ved L s tilståelse i grundlovsforhør og senere indenretligt forhør FM 2002.183/2 (U2003.198V / T:BB 2003.55): Udsættelsessag fremmet, da L i grundlovsforhør og i indenretligt forhør havde tilstået brandstiftelse hos underbo, uanset, at der foregik mentalundersøgelse af L, at politiets efterforskning fortsatte for det tilfælde, at L ville trække sin tilståelse tilbage og, at L endnu ikke var dømt. Tilståelse trukket tilbage forhold ikke dokumenteret GD 2008/64H: L's søn tilstod overfor politiet, at denne sammen med A medvirkede til flere tilfælde af brandstiftelse. Sønnen trak efterfølgende tilståelsen tilbage både ved by- og landsretten i straffesagen mod A. A blev ved byretten dømt for brandstiftelserne på baggrund af sønnens forklaring til politiet om brandstiftelserne. U begærede herefter L udsat af lejemålet ved en umiddelbar fogedforretning. A blev efterfølgende ved landsretten frifundet i straffesagen. Fogedforretningen om udsættelse af L alene på baggrund af sønnens tilståelse overfor politiet blev herefter nægtet fremmet.
24 Fogedretten eller boligretten Dom + efterfølgende sigtelse for ny rudeknusning hos underbo tilstrækkeligt for fogedretten. Desuden kombination af boligret og fogedret: U1999.472V (GD 1999/13V): L havde i anledning af uoverensstemmelser med sin underbo, der var handicappet og sad i kørestol, i begyndelsen af 1998 slået vinduer i dennes lejlighed itu (episode # 1). Den 23.6.1998 ophævede U lejemålet og anlagde retssag mod L ved boligretten med påstand om fraflytning. Den 15.9.1998 knuste L angiveligt på ny ruder hos underboen (episode # 2). I september 1998 blev L dømt for hærværk for episode # 1 og sigtet for episode # 2. U begærede herefter L udsat ved en umiddelbar fogedforretning. Landsretten fremmede sagen.
25 Fogedretten eller boligretten Boligretten, og ikke fogedretten, skulle afgøre, om L s søn, der var dømt for brandstiftelse, var tilknyttet lejemålet på ophævelsestidspunktet: U2011.611H: L s søn var dømt for medvirken til brandstiftelse i boligforeningens bebyggelse (Brabrand Boligforening). U ophævede lejemålet og anmodede fogedretten om at udsætte L. L s søn var tilmeldt lejemålet ved folkeregisteret. Højesteret bemærkede, at L og sønnen havde forklaret, at sønnen kun indimellem bor hos L. Højesteret tiltrådte, at spørgsmålet om, hvorvidt det er påkrævet at fjerne L bør afgøres af boligretten, eventuelt efter nærmere bevisførelse om sønnens bopælsforhold, og at det derfor er betænkeligt at fremme udsættelsesforretningen, jf. retsplejelovens 597, stk. 3. U2011.610H: Samme som U2011.611, men med den forskel, at L s søn var fraflyttet lejemålet kort tid efter ophævelsen og inden udsættelsesforretningen. Højesteret kom til samme resultat som ovenfor: Spørgsmålet om, hvorvidt det var påkrævet at fjerne L fra lejemålet som følge af sønnens forhold burde afgøres af boligretten, når sønnen var flyttet fra lejligheden kort tid efter ophævelsen og inden den begærede udsættelsesforretning, eventuelt efter yderligere bevisførelse vedrørende sønnens aktuelle bopælsforhold, og at det derfor var betænkeligt at gennemføre udsættelsen som umiddelbar fogedforretning, jf. rpl 597, stk. 3.
Jeres erfaringer? 26
27 Kontakt Kim Nielsen Specialistadvokat Aarhus Fast Ejendom & Entreprise T +45 72 27 36 27 M +45 25 26 36 27 E kfn@bechbruun.com København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, 200041 Shanghai T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 E info@bechbruun.com www.bechbruun.com