Udkast til Kontrakt Side 1 af 12 Mellem Nationalmuseet, bevaringsafdelingen I.C Modewegsvej 2800 Kgs. Lyngby som ordregiver og VÆRFT som værft er dags dato indgået følgende KONTRAKT om om udskiftning af kobberforhudning på Nationalmuseets Fyrskib Gedser Rev
Udkast til Kontrakt Side 2 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Præambel... 3 1. Definitioner... 3 2. Kontraktgrundlag... 3 3. ydelsernes omfang og udførelse... 3 4. Ordens- og sikkerhedsregler... 4 5. Bestemmelser vedrørende værftsopholdet... 4 6. Gamle materialer... 4 7. Risikoens overgang... 4 8. Levering... 5 9. Tilsyn og Prøver... 5 10. Overholdelse af gældende retsforskrifter... 5 11. Ændringer i kontraktperioden... 6 12. Opsigelse... 6 13. Kontraktsum... 6 14. Fakturering og betaling... 6 15. Garantier... 7 16. Forsinkelse... 7 17. Mangler... 8 18. Ophævelse af kontrakten... 8 19. Erstatning... 8 20. Forsikring... 9 21. Meddelelser mellem parterne... 9 22. Ændring af kontrakten... 9 23. Underleverandører... 9 24. Rettigheder til dokumentation... 9 25. Overdragelse af rettigheder... 9 26. Fortrolighed... 9 27. Markedsføring... 10 28. Ophør pålagt af offentlig myndighed... 10 29. Force majeure... 10 30. Arbejdsklausul... 10 31. Samarbejde og organisering... 10 32. Tvister, lovvalg og værneting... 11 33. Fortolkning... 11 34. Ikrafttrædelse... 11 BILAG: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Rettelsesskrivelser til udbudsmaterialet under udbuddet Betalings- og milepælsplan Kravspecifikation Værftets tilbud (vedlægges ved kontraktens indgåelse) Projektledere og nøglemedarbejdere Mødevirksomhed
Udkast til Kontrakt Side 3 af 12 PRÆAMBEL Parterne er enige om i hele forløbet at samarbejde med en professionel og ansvarlig holdning. Parterne skal løbende orientere hinanden om ethvert forhold som skønnes at have betydning for gennemførelse af et hensigtsmæssigt kontraktforløb. Kontrakten er indgået efter forudgående EU-udbud med henblik på at Nationalmuseets fyrskib istandsættes ved udskiftning af skibets kobberforhudning. Værftet har ved gennemlæsning af ordregivers udbudsmateriale og ved besigtigelse af skibet forstået ordregivers intentioner bag kontrakten. 1. DEFINITIONER Ved fortolkningen af denne kontrakt skal nedenstående udtryk forstås på den nedenfor anførte måde: Ydelserne Arbejdsdage Den eller de ydelser som værftet skal levere til ordregiver under nærværende kontrakt. Mandag til fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. 2. KONTRAKTGRUNDLAG Kontrakten består af dette dokument med bilag. Beslutningsreferater fra møder mellem ordregiver og værft, der er accepteret af begge parter, integreres automatisk som en del af kontrakten. Beslutningsreferaterne har forrang for bilagene til kontrakten. Såfremt et beslutningsreferat medfører væsentlige ændringer af kontrakten, skal dette ske ved udarbejdelse af tillæg, jf. punkt 22. 3. YDELSERNES OMFANG OG UDFØRELSE Værftet leverer ydelserne i overensstemmelse med betingelserne, som fremgår af denne kontrakt med bilag. Som led heri forestår værftet eller en af værftet antaget underleverandør bugsering af skibet til og fra værftet. Indholdet af ydelserne er beskrevet i ordregivers krav i bilag 3 med eventuelle ændringer i bilag 1 og i værftets tilbud i bilag 4. Hvor beskrivelserne indeholder bestemmelser om materialevalg, kan værftet ikke uden ordregivers skriftlige accept fravige dette. Værftet kan ikke påberåbe sig at det, der fremgår af bilag 4, medfører, at krav eller beskrivelser i bilag 1 og bilag 3 ikke kan opfyldes. Ydelserne skal opfylde love og regler fastsat af offentlige myndigheder og/eller klassifikationsselskaber. Fristerne i bilag 2 og de i bilag 4 specificerede priser gælder for de krav, der var gældende ved kontraktens underskrift. Såfremt der i kontraktperioden vedtages nye love eller regler som har væsentlig indflydelse på værftets arbejde, fremsender værftet en ændringsanmodning som beskrevet i punkt 11. Såfremt det under arbejdets udførelse, herunder særligt efter fjernelse af skibets kobberforhudning, viser sig, at arbejdet må forventes at få et større omfang eller en anden karakter, end hvad det med rimelighed kunne forudses ved aftalens indgåelse, meddeler værftet straks dette til ordregiver. Meddelelsen skal
Udkast til Kontrakt Side 4 af 12 indeholde en beskrivelse af det opståede forhold samt oplyse konsekvens for leveringstid og kontraktsum. Ved beregning at eventuelle ændringer i kontraktsummen anvendes de i bilag 4 oplyste enhedspriser. Først når værftet har modtaget ordregivers skriftlige accept, kan en ændring i værksættes. Arbejdet udføres i overensstemmelse med fristerne i betalings- og milepælsplanen i bilag 2. Værftet kan udskyde frister i planen, dersom værftet kan dokumentere, at det er påkrævet af hensyn til presserende haveriskader på andre skibe eller på grund af vejr- og vindforhold. Værftet meddeler straks ordregiver såfremt en situation, som kan medføre sådan udskydelse, opstår. Ordregiver har i bilag 3 afgivet alle oplysninger om konstruktive forhold, indhold af tanke og lastrum samt andre forhold, der kan have betydning for værftets arbejde og værftsopholdet, inkl. docking, herunder forebyggelse af skader på personel, miljø, skib og/eller værftsanlæg, som ordregiver har viden om. 4. ORDENS- OG SIKKERHEDSREGLER Værftet foretager den overordnede koordinering af beskyttelses-, sikkerheds- og ordensforanstaltninger på værftets område og om bord på skibet frem til levering på den i bilag 3 oplyste plads. Værftets ordensbestemmelser for værftsopholdet fremgår af bilag 4. 5. BESTEMMELSER VEDRØRENDE VÆRFTSOPHOLDET Alt arbejde på skibet udføres af værftet og dets eventuelle underleverandører som er godkendt af ordregiver. Værftet bærer alle udgifter i forbindelse med værftsopholdet herunder de i bilag 3, punkt 9.1 nævnte. Ordregivers ejendom, herunder indkøbt materiale og udrustning som er faktureret til ordregiver, skal opbevares således, at det tydeligt fremgår, at det tilhører ordregiver. Ordregivers tilsynsførende har adgang til værftet inden for værftets almindelige arbejdstid 6. GAMLE MATERIALER Gammelt materiale, der erstattes med nyt forbliver ordregivers ejendom, ligesom eventuelt beskadiget materiale er ordregivers ejendom jf. bilag 3 punkt 9.1. Den gamle kobberforhudning sælges af værftet i overensstemmelse med bilag 3 punkt 3.8. Eventuelt overskydende nyt kobber tilbagekøber værftet til den dagspris, som kobberet blev anskaffet til. Materiale og udrustning, som tilhører ordregiver, skal samtidig med skibets levering til ordregiver på dennes initiativ og bekostning fjernes fra værftets område. Såfremt disse effekter ikke fjernes senest 30 dage efter levering af skibet, anses ordregiver for at have givet afkald på effekterne og disse tilhører derefter værftet uden vederlag, hvis ikke andet forinden er skriftligt aftalt. 7. RISIKOENS OVERGANG Værftet bærer ansvaret for skader på skibet, materiale og udrustning indkøbt til opfyldelse af denne kontrakt samt for skader, som skibet måtte forvolde på personer eller ting fra skibet af værftet eller en af
Udkast til Kontrakt Side 5 af 12 værftet antaget underleverandør afhentes på den i bilag 3 oplyste plads til det leveres tilbage hertil. Værfter tegner forsikring for disse forhold, jf. punkt 20. Opstår skade meddeles dette straks til ordregiver i overensstemmelse med bilag 3 punkt 9.1. Såfremt ordregiver skal iagttage særlige forhold eller gennemføre særlige foranstaltninger i forbindelse med skibets bugsering til og fra værftet, oplyser værftet ordregiver herom senest ved kontraktens underskrift. 8. LEVERING Værftet leverer ydelserne i overensstemmelse med fristerne i bilag 2. Forud for levering gennemfører parterne en prøve af det udførte arbejde, jf. punkt 9. Endelig levering er sket, når værftet har udført alle ydelser, som skal udføres i henhold til denne kontrakt, ordregiver har accepteret foretagne prøver og skibet er leveret på den i bilag 3 angivne plads. 9. TILSYN OG PRØVER Ordregiver udfører såvel teknisk som antikvarisk tilsyn med arbejdet. De af ordregiver udpegede tilsynsførende har bestemmende beslutningskompetence på ordregivers vegne. De tilsynsførende vil dokumentere processen som beskrevet i bilag 3, herunder føre tilsyn med at nye elementer opsættes i overensstemmelse med de oprindelige. Finder de tilsynsførende, at arbejde, som værftet udfører, strider i mod antikvariske hensyn er de tilsynsførende berettiget til uden varsel at standse det igangværende arbejde. Standses arbejdet af ordregivers tilsynsførende skal parterne indgå i en konstruktiv dialog om løsning af de identificerede problemstillinger. Medfører dette at værftets frister i henhold til planen i bilag 2 udskydes, udskydes tilhørende betalinger tilsvarende. Værftet har ikke krav på erstatning i den forbindelse. Fordrer gældende retsforskrifter, at en offentlig myndighed eller et klassifikationsselskab udfører tilsyn med det udførte arbejde, meddeler værftet dette til ordregiver og sikrer, at tilsynet gennemføres. Når værftet finder, at arbejdet er tilendebragt i kontraktmæssig stand, meddeles dette til ordregiver og afprøvning af de tekniske installationer og funktioner foretages i overensstemmelse med betalings og milepælsplanen og bilag 3. Eventuelle konstaterede mangler opføres på en mangelliste, der underskrives af parterne. Levering finder først sted, når de på listen anførte mangler er udbedret. På værftets anmodning underskriver ordregiver en afsluttende mangelliste, når alle mangler er udbedret og dette er accepteret af ordregiver. 10. OVERHOLDELSE AF GÆLDENDE RETSFORSKRIFTER Fyrskibet er registreret som flydende erhverv. Det påhviler ordregiver, på baggrund af værftets vejledning herom, at foretage anmeldelse og at skaffe enhver godkendelse fra relevante offentlige myndigheder eller klassifikationsselskab for de konstruktioner og arbejder, som måtte være dækket af myndigheds- og klassekrav. Ordregiver afholder udgifterne hertil. Værftet vejleder desuden ordregiver i hvilke forholdsregler, ordregiver skal tage i forbindelse med værftets bugsering af skibet til og fra værftet.
Udkast til Kontrakt Side 6 af 12 11. ÆNDRINGER I KONTRAKTPERIODEN Ordregiver kan til enhver tid fremsætte anmodning om ændring i ydelsernes art og omfang. Sådanne ændringsønsker fremsættes skriftligt til værftet, der inden 10 arbejdsdage fremsender en beskrivelse af ændringen herunder eventuelle konsekvenser for tidsplan og pris. Prisen beregnes på baggrund af de i bilag 4 anførte enhedspriser. Såfremt værftet kan påvise, at ændringsanmodningen af tekniske eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan gennemføres, kan denne nægte at efterkomme en ændringsanmodning. Værftet stiller forslag til ændringer i ydelserne såfremt værftet vurderer, at det vil medføre en for ordregiver mere hensigtsmæssig løsning. Forslaget skal indeholde en beskrivelse af ændringen herunder konsekvenser for tidsplan og pris. Prisen beregnes på baggrund af de i bilag 4 anførte enhedspriser. Sådanne forslag skal fremsættes skriftligt til ordregiver, der inden 10 arbejdsdage skal meddele, hvorvidt ordregiver ønsker at acceptere de stillede ændringsforslag. For alle ikke uvæsentlige ændringer til ydelserne indgås skriftlig tillægsaftale mellem parterne, jf. punkt 22. 12. OPSIGELSE Parterne kan opsige kontrakten med et skriftligt varsel på 3 måneder. I opsigelsesperioden leverer værftet ydelserne ligesom ordregiver betaler herfor. Parterne har ikke krav på erstatning ved opsigelse. 13. KONTRAKTSUM Kontraktsummen er aftalt til et samlet fast beløb på DKK inkl. alle gældende afgifter ekskl. moms. Kontraktsummen reguleres med den dokumenterbare forskel på den i tilbuddet indeholdte dagspris for nyt kobber og den på værftets ordreafgivelsestidspunkt gældende dagspris for nyt kobber uden tillæg af nogen art. Værftet har pligt at overvåge markedet for kobber og at varetage ordregivers interesse i at opnå laveste dagspris. Værftet fremsender dokumentation for den aktuelle dagspris. 14. FAKTURERING OG BETALING Ordregiver betaler i overensstemmelse med betalings- og milepælsplanen i bilag 2 under forudsætning af, at værftet på faktureringstidspunktet har udført alt, hvad værftet i henhold hertil skal have udført på dette tidspunkt. Ved fremsendelse af faktura for den betalingsmilepæl der omfatter indkøb af nyt kobber, vedlægger værftet dokumentation for opnået dagspris. Værftet modregner den opnåede sum for salg af den gamle kobberforhudning i fakturaen for den sidste betalingsmilepæl og vedlægger dokumentation for, at højeste dagspris er opnået. Fakturaer forfalder til betaling 30 kalenderdage efter ordregivers modtagelse og accept af faktura.
Udkast til Kontrakt Side 7 af 12 Fakturering skal ske til ordregiver under overholdelse af lov om offentlige betalinger mv. (lovebekendtgørelse nr. 798 af 8. juni 2007 om offentlige betalinger mv, med senere ændringer) og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. E-faktura der opfylder kravene i ovennævnte bestemmelser vedlagt evt. dokumentation sendes til [ordregiver] EAN nr. 5798000XXXXXX Fakturaen skal være påført følgende oplysninger: Personreference: Kontrakt reference: Ordregiver har ret til at afvise fakturaer, der ikke fremsendes i overensstemmelse med ovenstående. Værftet kan ikke pålægge faktureringsgebyr. Ved forsinket betaling er værftet berettiget til at beregne renter i henhold til LBK nr. 743 af 04/09/2002 Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven). 15. GARANTIER Værftet garanterer, at ydelserne opfylder de i kontrakten stillede krav og i øvrigt udføres i overensstemmelse med sædvanlig god branche skik. Garantien løber 1 år fra tidspunktet for endelig levering. 16. FORSINKELSE Indtræffer der forhold, som må påregnes at medføre, at ydelserne ikke kan leveres til aftalt tid påhviler det værftet, så snart sådanne forsinkelser kan forudses, straks og uden unødigt ophold at give ordregiver skriftlig meddelelse herom, tillige med årsagen/årsagerne til forsinkelsen samt angivelse af, hvornår levering forventes at kunne finde sted. Det påhviler endvidere værftet at afværge eller mindske følgerne af forsinkelsen bedst muligt og efter anmodning oplyse overfor ordregiver, hvad der er foretaget for at afhjælpe forsinkelsen. Tilsvarende skal ordregiver give værftet meddelelse, såfremt ordregiver ikke kan overholde sine forpligtelser. Ingen forsinkelse som ikke skyldes fejl fra ordregivers side, må medføre højere priser eller større udgifter for ordregiver end hvis levering var sket i henhold til den aftalte tidsplan. Såfremt værftet finder, at en forskydning af tidsplanen skyldes ordregivers forhold meddeler værftet straks ordregiver dette. Værftet redegør i meddelelsen for hvilken adfærd fra ordregivers side, som værftet finder, har været årsag til forsinkelsen. Værftet skal loyalt minimere den eventuelle ekstra tid, som værftet finder nødvendig at anvende for at kunne gennemføre arbejdet. Værftet kan kun opkræve betaling for ekstra tid, såfremt værftet kan dokumentere, hvilke opgaver tiden er medgået til, at det var nødvendigt af hensyn til arbejdets fremdrift og at værftet har minimeret tidsforbruget. Betaling afregnes efter de i bilag 4 angivne enhedspriser. Overskrides en aftalt leveringsfrist med mere end 20 Arbejdsdage, og kan forsinkelsen ikke henføres til ordregivers forhold, anes det for væsentlig misligholdelse og ordregiver kan hæve kontrakten helt eller delvist efter eget valg jf. punkt 18.
Udkast til Kontrakt Side 8 af 12 17. MANGLER En mangel foreligger, såfremt ydelserne ikke lever op til de givne garantier eller i øvrigt ikke svarer til, hvad ordregiver med føje kunne forvente. Ordregiver skal afgive skriftlig reklamation til værftet senest 10 arbejdsdage efter, at ordregiver har konstateret, at en ydelse er mangelfuld. Reklamationen skal indeholde en beskrivelse af på hvilke punkter ydelsen anses for mangelfuld. Værftet skal uden ugrundet ophold efter modtagelsen af skriftlig reklamation afhjælpe manglen. Har værftet i mere end 20 arbejdsdage forgæves forsøgt at afhjælpe manglerne, kan ordregiver hæve kontrakten helt eller delvist efter eget valg jf. bestemmelserne i punkt 18. Udover det ovenfor anførte gælder dansk rets almindelige regler om erstatning og forholdsmæssigt afslag. 18. OPHÆVELSE AF KONTRAKTEN Udover hvad der ellers bestemt i denne kontrakt, er begge parter berettiget til at hæve kontrakten helt eller delvist i tilfælde af den anden parts væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i medfør af kontrakten. Ophævelse udelukker ikke, at den hævende part tillige kan opnå erstatning. Såfremt værftet er i en force majeure situation, jf. punkt 29, som forhindrer værftet i at levere, er ordregiver berettiget til at ophæve kontrakten, såfremt force majeure-situationen varer i mere end 20 arbejdsdage. I det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor, kan ordregiver hæve kontrakten såfremt værftet går konkurs, standser sine betalinger, åbner forhandling om akkord eller at værftets formueforhold i øvrigt viser sig at være sådan, at værftet må antages ikke at kunne opfylde kontrakten. Det samme gælder, såfremt værftet ophører med den virksomhed som kontrakten vedrører, eller at der indtræder andre omstændigheder, der bringer kontraktens rette opfyldelse i fare. Ophævelse gør ingen indskrænkning i værftets forpligtelser vedrørende tidligere ydelser under kontrakten. 19. ERSTATNING Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler, herunder for skade på personer eller skade på eller tab af ting som kan henføres til handlinger eller undladelser udført af en parts medarbejdere eller andre som parten er ansvarlig for. Værftet er i overensstemmelse med dansk lov om produktansvar ansvarlig over for ordregiver for den skade, som leverancen måtte påføre ordregivers ejendom og/eller personale. Ingen af parterne er dog ansvarlige for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Værftet er i overensstemmelse med dansk lov om produktansvar og dansk rets almindelige regler ansvarlig over for ordregiver for den skade, som leverancen eller kontrakthaver påfører ordregivers ejendom og/eller personale. Værftet tegner de i punkt 20 nævnte forsikringer.
Udkast til Kontrakt Side 9 af 12 Værftet er pligtig til at holde ordregiver skadesløs for ethvert krav, herunder sagsomkostninger, som måtte blive rejst imod ordregiver af tredjemand, og som er forårsaget af fejl eller mangler ved ydelserne, en produktskade, værftets skadevoldende adfærd eller andre forhold som værftet hæfter for i overensstemmelse med nærværende kontrakt. 20. FORSIKRING Værftet er i hele kontraktens løbetid forpligtet til at opretholde en sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring. Endvidere skal ordregivers ejendom være dækket af behørig brandforsikring i den periode, det opbevares på værftet ligesom værftet skal tegne kasko- og ansvarsforsikring for skibet i hele perioden, herunder under bugsering. Kaskosummen skal være mindst 5 mill. dkk. Værftet skal på ordregiverens anmodning godtgøre forsikringernes eksistens og omfang. 21. MEDDELELSER MELLEM PARTERNE Meddelelser som gives under nærværende kontrakt skal være skriftlige, herunder pr. e-mail til de i bilag 5 anførte projektledere. 22. ÆNDRING AF KONTRAKTEN Tillæg eller ændringer til kontrakten kan kun ske ved skriftlig aftale mellem parterne. Ændringer eller tillæg skal nummereres fortløbende underskrives af begge parter og vedlægges kontrakten. 23. UNDERLEVERANDØRER Værftet kan ikke uden ordregivers forudgående skriftlige samtykke benytte underleverandører til ydelserne. Tilsvarende kan værftet ikke uden ordregivers forudgående skriftlige samtykke udskifte allerede accepterede underleverandører. Værftet hæfter for sine underleverandører på ganske samme måde som for sine egne forhold. 24. RETTIGHEDER TIL DOKUMENTATION Ordregiver har alle rettigheder til al dokumentation, herunder eventuelle arbejdstegninger, som udarbejdes som led i kontrakten. 25. OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER Ordregiver har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende kontrakt til en anden offentlig institution, når de opgaver, som ordregiver hidtil har varetaget, overgår til denne anden institution. Værftet kan ikke uden ordregivers skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand. Ordregiver kan ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund. 26. FORTROLIGHED
Udkast til Kontrakt Side 10 af 12 Værftet skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de bliver bekendt med i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Værftet pålægger alle medarbejdere, underleverandører og andre, der bistår værftet, tilsvarende forpligtelse. Tavshedspligten omfatter ikke offentligt tilgængelig information samt information, som værftet får overgivet fra tredjemand, som er i retmæssig besiddelse deraf, og som ikke er undergivet nogen fortrolighedsforpligtelse. 27. MARKEDSFØRING Værftet kan ikke anvende ordregiver i sin markedsføring, herunder på værftets hjemmeside, referencelister mv. uden ordregivers forudgående og skriftlige accept. 28. OPHØR PÅLAGT AF OFFENTLIG MYNDIGHED Pålægges ordregiver af en offentlig myndighed, at bringe kontrakten til ophør er ordregiver berettiget til at gøre dette med et efter omstændighederne passende kort varsel. I det tilfælde har værftet højest krav på en erstatning svarende til negativ kontrakts interesse. Derudover har værftet ingen krav mod ordregiver. 29. FORCE MAJEURE Ingen af parterne er ansvarlige overfor den anden part for forhold, hvis indtræden de ved kontraktens indgåelse ikke burde have påregnet eller ikke burde have undgået eller overkommet herunder lovlig strejke og/eller lockout (force majeure). I tilfælde af force majeure som forhindrer værftet i at levere, bortfalder parternes forpligtelse i det omfang og så længe, force majeuren virker. Der ydes ingen betaling for den periode, som force majeuresituationen varer. Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeuren konstateres, og ved denne meddelelse orientere om force majeurens forventede omfang og varighed. Værftet er ansvarligt for eventuelle ekstraomkostninger, som ordregiver måtte blive påført i forbindelse med overenskomststridige strejker og lockout, hvor værftet ikke udfører arbejdet. 30. ARBEJDSKLAUSUL Ordregiver er i medfør af ILO konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at værftet tilsikrer sine medarbejdere løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til en gældende kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Værftet forpligter sig til at sikre medarbejdere beskæftiget i Danmark med kontraktens udførelse, løn og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor og er forpligtet til at orientere de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. 31. SAMARBEJDE OG ORGANISERING
Udkast til Kontrakt Side 11 af 12 Hver part har udpeget en projektleder som fremgår af bilag 5. Projektlederne varetager den daglige kommunikation omkring kontraktens gennemførelse. Umiddelbart efter kontraktens underskrivelse afholder parterne et opstartsmøde, jf. bilag 6. På opstartsmødet præsenterer værftet en gennemgang af ydelserne som beskrevet i bilag 4. Herefter afholder parterne møder i overensstemmelse med bilag 6. Hver part afholder egne udgifter forbundet med mødevirksomhed. Værftet skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af projektlederen og de i bilag 5 beskrevne medarbejdere. Såfremt værftet undtagelsesvis er nødsaget til at udskifte en medarbejder, må udskiftningen ikke påføre ordregiver yderligere omkostninger, og den nye medarbejder skal have mindst tilsvarende kvalifikationer. Værftet skal efter ordregivers anmodning udskifte projektlederen, såfremt Ordregivers anmodning er sagligt begrundet. 32. TVISTER, LOVVALG OG VÆRNETING Tvister giver ikke ret til standsning af arbejdet. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med opfyldelse af denne kontrakt, skal i første omgang søges afgjort i mindelighed mellem parterne. Kan tvisten ikke afgøres i mindelighed afgøres tvisten ved voldgift. Voldgiften vil blive gennemført med værneting ved Voldgiftsinstituttet i København efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom. Lovvalg og sprog er dansk. Parterne er enige om at voldgiftsretten skal sammensættes af 3 medlemmer, der udpeges af præsidenten for Østre Landsret. Formanden skal opfylde betingelserne for at være dommer. Parterne kan afgive indstilling om de to andre, der udpeges med passende hensyntagen til den særlige sagkundskab, der må anses for ønskelig ved bedømmelsen af den uoverensstemmelse, som er indbragt for voldgiftsretten. 33. FORTOLKNING Overskrifterne til bestemmelserne i nærværende kontrakt er alene indsat af praktiske grunde. Ved fortolkning af kontrakten skal der bortses fra disse overskrifter. Henvisning til nærværende kontrakt eller til en bestemmelse deri omfatter også de til kontrakten hørende bilag, respektive de af disse bilag, der er relevante for den pågældende bestemmelse. 34. IKRAFTTRÆDELSE Kontrakten med bilag oprettet i to enslydende og behørigt underskrevne eksemplarer, af hvilke hver part har modtaget et eksemplar. Den..2012 Værft: Den.2012 Ordregiver:
Udkast til Kontrakt Side 12 af 12.....