TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ - PÅVIRKER DET SKADEGØRERE? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion
EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDER KAN OPFORMERE: Kålbrok. Roecyste-nematoder.
Kålbrok vinterraps efterår
Kålbrok på sennep i oktober
UDVIKLING AF KÅLBROK I KORSBLOMSTREDE AFGRØDER I MARKEN 2002 100 80 (%) d kålbrok lanter me P 60 40 20 0 Kinakål Olieræddike Sennep Turnips (DJF, 2006)
Planteart MODTAGELIGHED FOR Kålbrok, KÅLBROK sygdomsindex (0-100) Gul sennep (9) 85,3 (var. 76,7-93,8) Olieræddike (25) 3,1 (var. 0,1-17,9), Sarepta sennep (1) 100 Hvid sennep (2) 93,99 (var. 90,4-97,3) 97 Vinterraps ( NB 3 10,8 (var. 5,2-15,4) resistente sorter) ( )= antal testede sorter (Kilde: Dienstleistungszentrum Ländlicher Raum, RBZ nr. 25/2008)
KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDER Opformering af kålbrok er væsentlig mindre ved korsblomstrede efterafgrøder end ved en rapsafgrøde. I sædskifter med raps anbefales kun p olieræddike.
TYSK SORTSLISTEDATA FOR MODTAGELIGHED MOD ROECYSTENEMATODER Karakter Pf/Pi-værdi Betydning 1 Under 0,1 Resistent 2 0,1-0,3 Resistent 3 031 0,31-05 0,5 Resistent t 4 0,51-1,0 Ikke resistent 5 1,10-2,0 Ikke resistent 6 2,1-3,0 Ikke resistent 7 3,1-5,0 Ikke resistent 8 5,1-8,0 Ikke resistent 9 Over 8 gange Ikke resistent =Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning
Raketblad Sanerer mod kartoffelcystenematoder. Rod-exudater er årsag til klækning af nematoderne. Samme mekanisme som resistens mod roecystenematoder.
SVAMPESYGDOMME I RAPS Svampesygdom Hæmmes eller øges ved Kommentarer korsbl. efterafgrøder Rodhalsråd uændret Smitte fra høstede rapsmarker vigtig smittekilde Knoldbægersvamp uændret Ingen sammenfald mellem spirede frugtlegemer og nedfaldne kronblade Skulpesvamp uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig Gråskimmel uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig
SKADEDYR I RAPS Skadegører Hæmmes eller øges Kommentarer ved korsblomstrede efterafgrøder Rapsjordlopper uændret Nogle larver kan nok fuldføre udviklingen. Optræder meget i cycler, så et øget areal med korsbl. har nok mindre betydning Glimmerbøsser,skulpegalmyg/-snudebiller uændret Kålfluer øges måske lidt Agersnegle fremmes Kun et mindre problem i vårafgrøder, men til tider et problem i roer, spinat og vårsæd
Snegle
G GRÆS OG RUG/HAVRE/ SOM EFTERAFGRØDER Korn giver ingen problemer. Græs kan give lidt hyppigere angreb af nogle græsskadedyr i den efterfølgende afgrøde.
Æglægningstider for græsskadedyr d
BIOFUMIGATION Ved nedbrydning af plantemateriale i jorden udskilles stoffer, som kan have en hæmmende effekt på skadegørere og frø i jorden. Først og fremmest korsblomstrede indeholder sådanne stoffer, men også andre plantearter. Processen kaldes biofumigation. Fumigation betyder ifølge ordbogen desinfektion, rygning. Kan måske kaldes bio-desinfektion på dansk.
Ved biofumigation af korsblomstrede planter omdannes glucosinolater til isothiocyanater R N C S Isothiocyanat Glucose S C R NOSO 3 - GLUCOSINOLAT SH + Glucose C R NOSO 3 - USTABILE MELLEMPRODUKTER R C N Nitrile R S C S Thiocyanat Andre hydrolyse produkter
LUFT Fordampning Mineralisering Mikrobiologisk nedbrydning JORD Glucosinolatholdig plantemateriale 2 4 3 9 Glucosinolat Isothiocyanat 5 1 Myrosinase Udvaskning 10 6 8 7 Mineralisering Mikrobiologisk nedbrydning Optagelse i organisk stof Reaktion med andre kemiske grupper
HVORFOR MEGET VARIABEL EFFEKT AF BIOFUMIGATION? Forskel på potteforsøg og markforsøg. Biomasse varierer. Indhold af glucosinolater varierer. Grad af findeling og indarbejdning af plante- materiale i jorden samt timing varierer. Jordbundsforhold varierer (fordampning, nedbrydning etc. af isothiocyanat). Kli f h ld i f t h j t t Klimaforhold varierer - fugt og høj temperatur øger effekten.
BIOFUMIGATION EFFEKT MOD: Ærterodråd. Goldfodsyge. Gråskimmel. Flere Fusarium-arter. Rodfiltsvamp. Kartoffel- og pulverskurv. Nematoder.
NEMATODER Der tilbydes mange sorter af olieræddike og sennep. Vær ikke tilfreds med at få at vide, at sorten er resistent mod nematoder. Der findes over 100 planteskadelige nematoder i verden. Spørg derfor, om det er resistens mod en nematod-art, t som forekommer i Danmark og har økonomisk betydning i de afgrøder, som du dyrker.
OVERSIGT OVER NEMATODER PRIORITERET EFTER BETYDNING I DK Nematoder Latinske navne Betydning i Danmark 1. Cystenematoder Roecystenematoder Et problem i roer, korn hhv. kartofler. (Heterodera schachtii)- Havrecystenematoder (H.avenae), Kartoffelcystenematoder (Globodera rostochiensis) 2. Fritlevende nematoder Trichodorus og Er polyfage. Især på let jord. Nedbør Paratrichodorus ( stubby root nematoder), Pratylenchus fremmer. Især i kartofler (kan overføre rattlevirus) og også i vårbyg og andre afgrøder. Behov for (rodsårsnematoder), monitering af udbredelse i DK. Longidorus, Xiphinema, Tylenchorynchus ye y c 3. Stængelnematoder Ditylenchus dipsaci Er specialiserede. Ses sporadisk i korn, lucerne og roer. 4. Rodgallenematoder d Meloidogyne-arter Er polyfage. Ses nu og da i grønsager bl.a. gulerødder, men meget sjældent i landbrugsafgrøder.
Fritlevende nematoder i kartofler
Fitl d t d Fritlevende nematoder Foto: Lars Møller
Efteraf- Tricho. + Praty- Index Index Rust, Udbytte Udbytte grøde Paratrichodorus. lenchus nematod -er (0-100) rodfiltsvamp (0-100) pct. knolde og merudb. Hkg og merudb. Hkg knolde stivelse Sort jord 223 130 10 3,7 18,3 557 118 Olieræddike Gul sennep 244 71 7 4,1 15,3 15 0 230 112 9 5,8 29,3 4 3 LSD ns 46 ns ns 9 landsforsøg 2008-2009 i kartofler
Pct. rattle 30 25 20 15 10 5 0 Olieræ æddike Rattlevirus i kartofler Lupin Vinte erraps Brak Gul se ennep Olieræ æddike Gul se ennep Gns. 3 sorter, 2 lok. 1974 Gns. 3 sorter, 4 lok. 1975 (Heinicke, Der Kartoffelbau 34 (9) 1983)
Efterafgrøder 2007, kvalitet Behandling % deforme knolde % Knolde 0 skl. % Knolde lidt skl. %Kn. mange skl Spildkorn 7,8 (100) 27,5 (100) 42,5 (100) 27,5 (100) Gul Sennep 11,4 (146) 22,5 (82) 42,5 (100) 35,0 (127) (BJAgro) Olieræddike Siletta 7,7 (99) 27,5 (100) 52,5 (124) 20,0 (73) Nova Olie ræddike 4,5 (58) 45,0 (164) 45,0 (106) 10,00 (36) Defender
KONKLUSION SENNEP/OLIERÆDDIKE OG KARTOFLER Olieræddike har i flere forsøg hæmmet fritlevende nematoder, rattle og rodfiltsvamp, men effekten svinger. Sennep har ikke vist samme gode effekt og har i nogle forsøg øget angrebet af rodfiltsvamp. I sædskifter med kartofler er det derfor en god ide at vælge olieræddike. Sennep anbefales indtil videre e ikke.
OVERORDNET KONKLUSION Gul sennep anbefales ikke i sædskifter med raps hhv. sædskifter med kartofler, da kålbrok hhv. rodfiltsvamp/fritlev. nematoder opformeres. Olierædikke opformerer kålbrok så lidt, at afgrøden kan dyrkes i sædskifter med raps. Olieræddike har i nogle forsøg reduceret fritlevende nematoder i kartofler. På ejendomme med problemer med fritlevende nematoder i andre afgrøder kan vælges olieræddike. I sædskifter med roer vælges nematodresistente efterafgrøder og gerne olieræddike for at sanere mod roecystenematoder. På lerjord kan mellemafgrøder/efterafgrøder fremme snegle. Ved efterafgrøde af græs lidt flere tilfælde af græsskadedyr.
UKRUDTSMIDLER OG EFTERAFGRØDER Tjek i korn om rødsvingel/rajgræs kan tåle de gængse ukrudtsmidler. Tjek om korsblomstrede kan tåle de anvendte ukrudtsmidler. Monitor forår i vintersæd giver kraftig væksthæmning i efterfølgende korsblomstrede. Isåning af rajgræs i majs må først ske en 1 uge efter sprøjtning med Callisto og 10-1414 dage efter sprøjtning med MaisTer.