Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?"

Transkript

1 Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter med produktion af højværdiafgrøder skal man dog tænke sig godt om, inden der vælges, hvilke efterafgrøder der skal anvendes som pligtige, MFO- eller mellemafgrøder. Man kan ved forkerte valg ødelægge sit sædskifte, skabe udfordringer med ukrudt eller forringe den efterfølgende kulturs vækstbetingelser. Tekst og foto: Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, Udtryk som chikane afgrøde er almindeligt at høre, når man kommer rundt som konsulent. Det er der flere årsager til. For det første har politikere og embedsmænd jagtet kvælstof i miljøreguleringen. Dernæst kommer alle reglerne om, hvilke afgrøder der er godkendt, samt datoer der skal overholdes med hensyn til etablering, nedmuldning, indberetning og kontrol. Skulle være til gavn, men Efterafgrøderne er kun tænkt ind i miljøreguleringen for at opsamle overskydende kvælstof efter høst. Kvælstof, som typisk ikke findes, fordi hovedafgrøden allerede har brugt det tilgængelige kvælstof i jorden. Mange bedrifter oplever derfor, at de udsåede efterafgrøder ikke bliver til noget på grund af, at der ikke er kvælstof nok til rådighed efter høst af hovedafgrøden. I Tyskland tilfører landmænd ofte efterafgrøderne kvælstof, så de kan nå at udvikle sig både i og over jorden. Hvis efterafgrøden står og sulter efter kvælstof, bliver den ikke til noget, og så gavner den ikke meget med hensyn til biodiversitet og opbygning af organisk stof i jorden. Gavnlig effekt på biodiversiteten er også et emne, der kan diskuteres, idet de godkendte efterafgrøder enten er i familie med eller meget nært beslægtede med vores afgrøder. Arealer med efterafgrøder ligner derfor vores marker med hovedkulturer, som er etablerede som monokulturer. Det fremmer ikke nytteinsekter eller vores markvildts livsbetingelser. Skulle fremme biodiversitet, Formål med dyrkning af efterafgrøder er at: men Reducere risiko for vand- og vinderosion Det samme gælder MFOefterafgrøderne, Øge jordens indhold af organisk stof som er et nyt Opfange og recirkulere næringsstoffer begreb, der blev indført i forbindelse Fremme biologisk N-fiksering (reducere energiforbruget) med den seneste reform af EU's landbrugspolitik. Formålet Forøge biodiversiteten er at fremme den såkaldte biodiversitet eller mangfoldighed af Hæmme ukrudt Forbedre jordkvaliteten, forbedre infiltration, lettere at dyr og planter. 30 procent af bearbejde, øge indhold af plantetilgængelig vand EU s arealstøtte udbetales kun, Øge produktion af glomalin, der er med til at danne stabile aggregater via mykorrhizasvampe procent af deres areal ud til så- hvis bedrifterne udlægger fem Bryde sygdoms- og skadedyrcyklusser kaldte miljøfokusområder. Det kan være randzoner, områder omkring fortidsminder eller områder med efterafgrøder. Når der etableres MFO-afgrøder, skal det ske med minimum to af de godkendte efterafgrødearter og gerne flere. Udfordringen er bare, at agerhøns, harer eller hjortevildt ikke synes, det er specielt spændende at søge deres føde her.

2 Vildt ved godt, hvad de vil ha Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning, har lavet et 2-årigt forsøg med at så brede striber af forskellige efterafgrøder mellem hinanden. Forsøget har kørt i to år på en mark mellem Vejen og Brørup. Begge år har vildtet med stor appetit ædt de efterafgrøder, der ikke tæller med som lovpligtige efterafgrøder eller som MFO-efterafgrøder. I forsøget blev afgrøder som boghvede, lupin, solsikke, hamp, foderkål/raps og andre efterafgrøder sået efter høst. Resultatet har for begge år været det samme. Vildtet har konsekvent ædt afgrøderne i denne rækkefølge: Først boghvede, dernæst lupin og så solsikke. Disse afgrøder er dermed med til fremme biodiversiteten, men problemet er, at de ikke har den ønskede effekt på kvælstofudvaskningen. Man står derfor i et dilemma, hvis man gerne vil gøre noget godt for vildtet. De afgrøder, vildtet søger, tæller ikke med. Det er heller ikke muligt at kontrollere en efterafgrøde, der er blevet ædt, inden den fysiske kontrol bliver foretaget. Hvis der er tale om større hjortevildt, er der kun bar eller måske helt nedtrampet mark tilbage. Jysk Landbrugsrådgivning har vist, at en løsning, der også er god for vildtet, er at så en almindelig efterafgrøde såsom olieræddike i en tynd udsåning sammen med lupin og boghvede. Men den løsning kan i dag ikke godkendes. Kort om lovpligtige efter- og MFO-afgrøder Forebygger erosion Derudover er vigtigheden af at have plantedække hele året ikke tydeligt blevet demonstreret overfor landmænd. Formentlig fordi vi i Danmark hidtil har været forskånet for meget voldsomme erosionsskader. Grundet øget nedbør som følge af klimaændringer vil erosion blive en ny udfordring flere steder i Danmark. Danske bedrifter har endnu ikke rigtigt oplevet at få udbyttenedgang på grund af et lavt indhold af organisk stof i jorden. Indtil videre har man kun oplevet, at jorden bliver sværere at bearbejde og til tider mere energikrævende, idet maskinerne bliver større og større samtidig med, at man bortfører organisk stof i form af halm og øvrig biomasse til biogasanlæg, som vinder indpas nu. Hvis man fortsætter sådan, kommer man til at mærke en udbyttenedgang - også selv om gødningskvoten stiger nu. Vi mangler i den grad forsøg med artsblandinger af efterafgrøder: Der skal flere plantearter på listen over godkendte efterafgrøder! Etablering af rug, stauderug, vårbyg og honningurt frem til og med 20. august i renbestand som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrødeblandinger og pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede afgrøder (olieræddike, gul sennep, farvevajd og rybs) kan også indgå i MFOafgrøde-blandingen. Kravet til pligtige efterafgrøder til etablering før eller efter høst (2015) kan med de ændrede regler opfyldes af: Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest den 1. august Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg sået før eller efter høst, dog senest d. 20. august Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Derudover kan pligtige efterafgrøder være: Udlæg af korsblomstrede afgrøder og cikorie Udlæg af rent græs uden kløver Etablering af rug, stauderug, vårbyg og honningurt frem til og med 20. august i renbestand som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrøde-blandinger og pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede afgrøder (olieræddike, gul sennep, farvevajd og rybs) kan også indgå i MFOafgrødeblandingen. Mulighederne er få og ikke fremmende for biodiversiteten!

3 Sædskiftet i specialafgrøder er udfordret Mange af vores specialafgrøder er nært beslægtet med de lovpligtige efterafgrøder. Det giver udfordringer, især hvis der både dyrkes kål og løg på samme bedrift. Nogle steder dyrkes der også majs, spinat til frø samt forskellige rodfrugter. Generelt er sædskifter med specielkulturer meget pressede med hensyn til ukrudt, tung og hyppig færdsel samt, at der ikke tilføres husdyr gødning, da det er svært at styrer frigivelsen af N i afgrøder med kort kulturtid. Jordens frugtbarhed forringes derfor gradvist over år. Grundet den evt. korte kulturtid vil de efterlade kvælstof, som vil komme efterafgrøder og MFO-afgrøder til gode. For mange af specielkulturerne ville det også være gavnligt, at de efterfulgte en efterafgrøde, da de kan udnytte meget kvælstof midt og sidst i deres kulturtid, da optaget sker relativt sent, og N fra efterafgrøden vil blive frigivet her. Jeg kommer på bedrifter, hvor man gerne vil arbejde med efterafgrøder samt MFO-afgrøder. Udfordringen er bare, at man ikke har sat sig ind i, hvad det forkerte valg af efterafgrøde kan medføre af udfordringer i en specielafgrøde, og det koster på udbyttet. Vær opmærksom på mykorrhiza Planter fra korsblomstfamilien (raps, gul sennep, olieræddike mv.) må under ingen omstændigheder komme forud for en løg-, porre- eller majskultur. Korsblomstrende planter har ikke symbiose med mykorrhizasvampen. Endvidere indeholder korsblomstrende planter glycosinolater, som omdannes til isothiocyanat, der virker giftigt på jordboende svampe og organismer, når den korsblomstrende efterafgrøden nedmuldes. Spire- og væksthæmning i den efterfølgende kultur ses ofte. Løg, porrer og majs er kulturer, som er meget afhængige af symbiose med mykorrhizasvampen især i det tidlige forår, hvor jorden er kold, og P er meget svært tilgængeligt i jorden. Normalt kan man godt etablere sætteløg efter korsblomst, men man ser en væksthæmning på løgene langt ind i sæsonen inden mykorrhizabestanden bliver genetableret. I såløg går det ind i mellem helt galt: Frøene spirer uens og over en lang periode. Løgene står længe og mistrives, og en del løg vælter af rodbrand fordi de er stressede. Det bliver svært at komme i gang med den kemiske ukrudtsbekæmpelse. Det koster udbytte og kvalitet. Veletableret efterafgrøde ved Erwin og Harm Westers økologiske bedrift med ren planteavl. Efterafgrøden er etableret lige efter høst i korn: Hestebønner, fire slags kløver og vikke samt lidt spildkorn.

4 Jordløsning og strukturforbedring Derimod kan man med fordel etablere korsblomstrede efterafgrøde efter f.eks. sætteløg og måske de tidligste såløg, hvis der ikke indgår raps eller kål i det øvrige sædskifte. Hvis det skal være som pligtige efterafgrøder, skal der minimum etableres én art fra listen, og hvis MFO-afgrøder så minimum to arter fra listen. Jeg vil anbefale, at man anvender minimum to, gerne tre arter for at tilgodese opsamling af N samt jordløsning og strukturforbedring i flere dybder. Efter løg vil der ofte være strukturskader i marken, da der er en del trafik i forbindelse med hjemkørsel. Her vil en blanding af 3 kg olieræddike + 3 kg Strukturator (radise) + 50 kg byg fungerer godt (rug kan opformerer stængelnematoder, det samme kan gul sennep). Forud for løg-, porre- eller majskulturer vil byg, som er billig og har god tørstofproduktion, egne sig glimrende. Konkurrencen mod ukrudt er god, da væksten er hurtig, og der udskilles kemiske stoffer. Honningurt i denne blanding vil være fordelagtig, da den er sædskifteneutral og fremmer mykorrhiza. Pas på kløver og de korsblomstrede Hvis man har frivillige efterafgrøder, skal man passe på med at tage kløver med ind i sædskiftet med løg, idet der kan opformeres nematoder. Hvis man på sin bedrift har korsblomstrende afgrøder i sædskiftet har man en udfordring, sådan som de nuværende regler er. Risikoen for at opformere kålbrok er meget stor, også selv om man anvender kålbrokresistente sorter af olieræddike, gul sennep mv. I Tyskland har man observeret kålbrok i mindre grad i resistente sorter. Hvis man skal holde sit sædskifte i et sådant tilfælde, er der rug, byg, rajgræs, cikorie og honningurt, som kan anvendes. Cikorie går ned i 1-2 meters dybde og udsås meget tidligt i kornet. Der kan også sås rajgræs som udlæg i kornet. Og ellers skal blandingen, hvis den skal opfylde krav til MFO, bestå af honningurt og rug eller byg etableret enten inden eller efter høst. Overvintring og opformering af skadedyr I og med der er så mange korsblomstrende efterafgrøder på listen, er der skabt store udfordringer for os. Jeg har i år set gengroning af olieræddike, sennep mv., selv om kulturen er sprøjtet ned. Det skyldes de varme vintre, vi har haft. Enkelte avlere har været ude og luge disse bort. Endvidere fornemmer jeg, at skadedyr, der primært findes i korsblomstrende afgrøder, bliver et stadigt større problem, og behandlingsindekset er steget markant. Det skyldes delvist de milde vintre, men også at vi sørger for, at insekterne har rigeligt med overvintringsmuligheder i vores efterafgrøder og rapsmarker. Glimmerbøsser og forskellige arter af rapssnudebiller har huseret voldsomt i Det virker ikke korrekt, at vi skal behandle hyppigere mod skadedyr for at hindre udvaskning af N! Opdatering af liste efterlyses Vi mangler i den grad flere plantearter på listen, som er godkendt til pligtige efterafgrøder og MFO. Til MFO må det meget gerne være afgrøder, som vildtet kan nyde godt af og biodiversiteten fremmes. I GartneriRådgivningen samt i LMO arbejdes der på at få havre på listen. Havre er lettere at anvende fremfor rug og har nogle bedre sanerende egenskaber overfor ukrudt og nematoder. Den kan fryse ud og har hurtig etablering. Endvidere er den rigtig god i blandinger. I Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) arbejder man på at få godkendt bælgplanter i blanding med de pligtige efterafgrøder med det formål at forbedre biodiversiteten i og ovenfor jorden. Endvidere vil de gerne opnå en besparelse på handelsgødning. FRDKs medlemmer er meget afhængige af, at deres efterafgrøder er effektive, idet den reducerede jordbehandling ændrer flere forhold i form af næringsstoftilførsel, jordløsning og bekæmpelse af ukrudt.

5 Veletableret efterafgrøde ved Erwin og Harm Westers økologiske bedrift med ren planteavl: Solsikke, hestebønner, to slags kløver, havre og katost etableret efter tidlige kartofler. Gør det ordenligt! Hvis man gerne vil arbejde med efterafgrøder på sin bedrift, skal man gøre det ordentligt. Det vil sige, at man tænker efterafgrøder ind i sit sædskifte, ikke bare de pligtige og MFO men også frivillige. Der må ikke etableres som monokultur. Etablering skal ske med minimum to arter og gerne flere fra forskellige plantefamilier. Dette er for at sikre biodiversitet, N-opsamling, N-fiksering, jordløsning, strukturforbedring, P frigivelse mv. Placer dem i sædskiftet, hvor der er mest N efter hovedkulturen eller som en sanerende afgrøde forud for specielkulturer. Man skal gå lidt op i etableringen af dem, ellers bliver det ikke en succes. Find evt. den gamle Nordsten eller Fionia såmaskine frem igen, eller tilpas såsættet med de rigtige såskær. Sidste mulighed er spredegrejet på mejetærsker eller stubharve. Etableringsmetode skal passe til bedriften, endvidere skal man have i tankerne, hvilke ukrudtsmidler man bruger, idet enkelte efterafgrøder er meget følsomme overfor bestemte midler. Investering på kort og lang sigt Man skal se det som et projekt og en investering på både kort, men også lang sigt. Der vil kunne spares på gødning og brændstof. Især gødning skal man se på af flere grunde. Der arbejdes i kulissen på en lovgivning omkring regulering af fosfor i Danmark. Der er fosfor nok i jorden, men den er ofte meget hårdt bundet, men arter som ærter, lupin og honningurt kan fremme frigivelsen. Endvidere vil man muligvis kunne spare lidt på planteværn mod skadedyr, idet der ofte opstår en større

6 population af rovbiller, der æder lus. Hvis moderlus ædes af rovbiller i efterafgrøden om efteråret, vil angreb efterfølgende år minimeres. Selv om N-kvoten nu bliver sat op, fremmer det ikke nødvendigvis udbytterne. Det skyldes i høj grad, at der flere steder i landet er død jord uden mikro- eller makroliv, idet man fjerner halmen uden at tilføre noget lignende for at holde humusindholdet oppe. Der er også flere steder strukturskader i større eller mindre grad grundet færdsel med tunge maskiner. Forsøg har vist, at N-optag falder med mellem 14 og 39 procent i forhold til pakningsgraden af jorden. Manglende luftskifte i jorden medfører også større sygdomstryk i kulturen. I flere tilfælde vil den nuværende N-kvote være nok til at producerer både kvantitet og kvalitet, hvis der blev arbejdet aktivt med efterafgrøder på bedriften. Kan generere 100 kilo N På bedrifter i Holland og Tyskland, hvor man arbejder seriøst med efterafgrøder, genererer man op mod 100 kg N pr hektar til efterfølgende kultur. De er meget langt fremme med frøblandinger, hvor de ved, hvad C/N forholdet er, og herved har noget mere kontrol over frigivelsen af N. Så vil nogle argumentere med, at det er dyrt at etablere efterafgrøder, og det er bare endnu en omkostning oven i det andet. Tja, det kan man jo sige, men hvis man gør det ordentligt, vil man for et sted i mellem kroner pr. hektar have fem millioner ansatte (orme) pr. hektar, der arbejder døgnet rundt uden brok. BakkerBioVOF i Holland med produktion af økologiske blomkål, knoldselleri og græskar og med kødkvæg som hobby. Efterafgrøde af havre og kløver, som er sået efter et sommerhold af blomkål i sidste halv del af august. Billedet er taget 8. oktober.

7 Olieræddike Vikke Honningurt Boghvede Ærter Rødkløver Eksempler på forskellige ukrudtsmidlers betydning for efterafgrøders vækst Ally Broadway = god vækst 4 = væksthæmning Monitor Atlantis Hussar Kosack Inspiration om efterafgrøder Bliv inspireret af efterafgrøder og blandinger på og De taler dansk, hvis man ringer til dem! Vejledning og gødsknings- og harmoniregler Læs mere om eftergrøder, alternative efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag: hold/efterafgroeder/udsnit_af_vejledning_om_goedsknings-_og_harmoniregler_ pdf.

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

GAU-Sund jord Sunde planter.

GAU-Sund jord Sunde planter. GAU-Sund jord Sunde planter. Projektets formål Formålet med projektet er at vise producenter af grønsager på friland, hvordan de kan anvende efterafgrøder og grøngødning til forbedring af jordfrugtbarhed

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor

Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor Program Hvorfor blev Havrerødsot et problem i 2014/15? Klima stationer hvad kan de fortælle os? +/- omkring efterafgrøder? Regler for transport af farlig gods og

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og skadedyr? Temadag 30. nov. 2009 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Relevante efterafgrøder Olieræddike Sennep Raps Græsser Rug Korsblomstrede efterafgrøder

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Velkomst v. Peter Petersen: Peter C. Petersen startede med at byde alle avlere velkommen til en spændende dag. Desuden orienterede han om at der bliver

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

GRUND-OG GRØN BETALING

GRUND-OG GRØN BETALING GRUND-OG GRØN BETALING Erfaringer fra 2015 og nyheder i 2016 Kirsten Elkjær, kel@gefion.dk Manglende MFO var den store udfordring i 2015 For lidt MFO kan opstå af flere årsager: Kludder i slåning af MFO

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Vejledning og skemaer

Vejledning og skemaer Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

Læs mere