Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Transkript

1 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

2 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende kvælstof og gemme det til næste vækstsæson. Derfor er der penge at hente i en god efterafgrøde, og samtidig nedsættes risikoen for tab af kvælstof til omgivelserne. INDHOLD Efterafgrøder Mindre udvaskning af kvælstof... 3 Valg af efterafgrøde Placering i sædskiftet Grøngødning Bekæmpelse af roenematoder... 7 Vandmiljøplan III skærper de lovmæssige krav. Nu skal der være efterafgrøder på 6% af arealet på ejendomme hvor der er op til 0,8 dyreenhed pr. ha, mens der skal sås efterafgrøder på 10%, hvis der er mere end 0,8 de/ha. Majs tæller nu med i grundlaget for efterafgrøder. Hvordan? Efterafgrøder er: Græsudlæg (uden kløver) sået før 1. august, f.eks. som udlæg i vår- eller vintersæd Korn sået før 1. august Korsblomstrede afgrøder sået senest 20. august Frøgræsmarker I alle tilfælde gælder, at efterafgrøden først må pløjes eller destrueres efter 20. oktober og at der skal sås en vårsædsafgrøde bagefter. Hvis efterafgrøden ikke sås for at overholde vandmiljøplanens krav er der naturligvis mere frit slag mht. valg af arter, datoer for såning, pløjning mv. Efterafgrøder skal vælges i henhold til formål, jordtype, nedbør og sædskifte. Effekten er størst hvor: der er gødet med store mængder husdyrgødning evt. gennem flere år der har været bælgplanter især kløvergræs eller lucerne der har været tidlige grøntsager

3 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 3 E F T E R A F G R Ø D E R 3 Holder på kvælstoffet kg N pr. ha ekstra året efter Hvor der er risiko for nitratudvaskning, kan efterafgrøder nedsætte behovet for kvælstof det efterfølgende år. Effekten er størst på sandjord med megen vinternedbør og mindst på lerjord (i nogle tilfælde endog negativ) efter tørre vintre. Brug af efterafgrøder virker desuden stabiliserende på N-forsyningen. Kvælstoffet skal optages om efteråret Det er derfor vigtigt at udviklingen af efterafgrøden er god netop om efteråret, da det er her kvælstoffet skal optages. Der er stor forskel på overskuddet af kvælstof efter forskellige hovedafgrøder, og der er også stor forskel på de enkelte efterafgøders evne til at optage N. EFTERAFGRØDER Forventet Forventet optagelse af eftervirkning** Type kvælstof, efterår, kg N/ha kg N/ha, forår Veletableret rajgræs (min./max.: kg) Kløvergræs* incl. produktion Korsblomstrede arter Sået ca. 1. aug Sået ca. 15. aug Sået ca. 20. aug * Bælgplanter kan ikke indgå som 6 % eller 10 % efterafgrøde. ** Eftervirkning afhænger af jordtype og vinternedbør samt hvordan resterne fra efterafgrøden er sammensat. Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning og Danmarks Jordbrugsforskning kg N mindre til udvaskning Effekten er størst og opnås hurtigst på sandjord. Forsøg ved Danmarks Jordbrugsforskning med almindelig rajgræs som efterafgrøde i vårbyg har vist, at udvaskningen falder med i gennemsnit 25 kg N pr. ha ved efterårspløjning og med 39 kg N pr. ha ved forårspløjning. Det resulterer i et merudbytte på 1,5 7,3 hkg kerne/ha i følgende bygafgrøde. Ud over kvælstof kan efterafgrøder også nedsætte tabet af svovl, kalium og calcium. Sparet N: kg pr. ha Langvarige forsøg på grovsandet jord med almindelig rajgræs som efterafgrøde har vist, at N-gødskningen kan nedsættes med kg N/ha pr. år uden fald i udbyttet. Samtidig øges jordens frugtbarhed på en måde, som ikke kan opvejes med kvælstofgødning. På lerblandet sandjord og sandblandet lerjord er effekten længere om at vise sig, men efter 3-4 år med efterafgrøder forventes det at N-gødskningen kan nedsættes svarende til sandjorde. Veludviklede rødder hos gul sennep. Organisk materiale En veludviklet efterafgrøde bidrager til jordens indhold af organisk materiale humus. Jordens N-pulje opretholdes og der opbygges en god bestand af mikroorganismer og større dyr, ikke mindst regnorme.

4 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 4 4 E F T E R A F G R Ø D E R Valg af efterafgrøde Det er muligt at indpasse efterafgrøder på langt de fleste ejendomme. Valg af afgrøde skal ske ud fra hensyn til jordtype, nedbør om vinteren og sædskiftet. Valg af efterafgrøde Lerjord med lille vinternedbør Lerjord med stor vinternedbør Sandjord Alle jordtyper forud for afgrøder med overfladisk rodsystem, f.eks. kartofler, løg, salat, spinat, porre Overvintrende arter, der nedmuldes i nov./dec.: GRÆS- UDLÆG, VINTERRAPS, RUG Udvintrende arter, der nedmuldes tidligt forår: OLIERÆDDIKE, GUL SENNEP Overvintrende arter, som nedmuldes tidligt forår: GRÆSUDLÆG, VINTERRAPS, RUG Rent græs (almindelig rajgræs eller rødsvingel) er let at etablere og giver en sikker opsamling af kvælstof. Frigivelsen af N sker over flere år. Kløvergræs er let at etablere, giver sikker opsamling af kvælstof og frigiver mere N end rent græs. Ulemperne er mulig konflikt med ukrudtsbekæmpelsen og at det ikke tæller med i 6 % eller 10 % efterafgrøde. Korsblomstrede afgrøder Afgrøder som vinterraps, foderraps, olieræddike eller gul sennep er gode efterafgrøder. De kan udsås lige før kornhøst med gødningsspreder eller efter høst af tidlige afgrøder. Korsblomstrede arter har en hurtig og dyb rodudvikling og kan derfor hente kvælstof fra større dybder end f.eks. græs. Afgrøder med lille roddybde, f.eks. kartofler, spinat og løg har størst gavn af efterafgrøder, mens afgrøder med dybtgående rødder som f.eks. roer, raps og kål har mindst gavn af efterafgrøder. Derimellem ligger bl.a. vårsæd. Udlæg af græs i vårsæd Dette er den mest anvendte metode til etablering. Græs kan dog også etableres lige før eller lige efter tidlig høst. Der kan vælges mellem rent græs eller kløvergræs: Foderraps og vinterraps er mest vinterfaste, hvorimod olieræddike og især sennep ikke overlever den danske vinter. I tætte sædskifter med sukkerroer kan resistente sorter af ræddike eller sennep sanere indholdet af roenematoder i jorden (se side 7). Alle korsblomstrede arter kan vedligeholde blandt andet kålbrok og bør derfor ikke anvendes i sædskifte med raps eller kål.

5 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 5 E F T E R A F G R Ø D E R 5 Placering i sædskiftet Opsamlingen af kvælstof er bedst efter hovedafgrøder, der frigiver meget N i løbet af efteråret. Udlæg af græs (almindelig rajgræs eller rødsvingel) har derfor størst effekt mod udvaskning og giver den bedste eftervirkning ved udlæg i: Raps, ærter, lupin og hestebønne Korn og majs efter brak, kløvergræs eller frøgræs Korn og majs gødet med husdyrgødning Kløvergræs giver bedre eftervirkning end rent græs, men opsamler mindre N fra jorden. Sædskifte År Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 Sædskifte 5 1 Sukkerroer Kartofler Vinterraps Ærter Vårbyg/udlæg 2 Vårbyg eller Vinterrug eller Vinterhvede Vinterhvede Græsfrø (evt. 2 år) Vinterhvede Vårbyg med udlæg af græs eller kløvergræs 3 Vinterbyg derefter Vårbyg eller Havre Vårbyg med udlæg Vinterbyg derefter Vinterhvede nematoderesistent af græs eller raps, ræddike sennep eller ræddike kløvergræs eller sennep 4 Vinterbyg derefter Vårbyg eller Havre Vårbyg Vinterbyg derefter raps, ræddike eller raps, ræddike rug + vintervikke eller sennep Eksempler på indplacering af efterafgrøder i forskellige sædskifter. Såtid Efterafgrøder kan etableres på 4 tidspunkter: 1. Som udlæg i vårsæd 2. Før høst, spredt med gødningsspreder 3. Efter høst af tidlige afgrøder 4. Som udlæg i vintersæd Lerjord med lille vinternedbør Forår Juli August September Græsudlæg Olieræddike Gul sennep * * Sandjord/steder med stor vinternedbør Forår Juli August September Græsudlæg Olieræddike Foder-/ vinterraps Gul sennep Vinterrug * * Såtid for efterafgrøder. *20. august er sidste frist for rettidig såning af korsblomstrede afgrøder i henhold til reglerne i Vandmiljøplan III. For korn og græs er datoen 1. august. Jo tidligere afgrøden etableres i sensommeren, jo bedre rodudvikling og optagelse af kvælstof. Tid for nedmuldning På lerjord og sandjord med lille vinternedbør kan nedmuldningen af efterafgrøder ske sidst på efteråret, når jordtemperaturen er så lav at risikoen for N-udvaskning er minimal. Hvor der falder større mængder nedbør om vinteren skal nedmuldningen vente til det tidlige forår. Tid for nedmuldning Vinter- Følgende Jordtype Tidspunkt for nedbør afgrøde nedmuldning Under 500 mm Roer, raps, kål Ler Sent efterår Sand Sent efterår Under 500 mm Andre afgrøder Ler Sent efterår Sand Tidligt forår Over 500 mm Roer, raps, kål Ler Sent efterår Sand Tidligt forår Over 500 mm Andre afgrøder Ler Tidligt forår Sand Tidligt forår På sandjord er det vigtigt, at jorden holdes grøn hele vinteren. Efterafgrøder som foder Tidligt såede efterafgrøder kan udnyttes som foder om efteråret. De korsblomstrede arter vinterraps, foderrybs, foderraps, olieræddike og fodermarvkål kan stribegræsses i oktober - december. Det giver alt efter udviklingen op til 2000 FE/ha. Kløvergræs kan ligeledes afgræsses eller anvendes til slæt.

6 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 6 6 E F T E R A F G R Ø D E R Grøngødning bælgplanter giver ekstra kvælstof til kornet Især i det økologiske jordbrug men også på mange konventionelt drevne ejendomme er grøngødning et uundværligt tilskud til gødskningen. Ud over at kunne opsamle overskydende kvælstof er der derfor også brug for egentlig produktion af kvælstof, altså anvendelse af bælgplanter. En veludviklet kløvergræs, der udnyttes som efterafgrøde, stiller typisk kg N til rådighed pr. ha i det følgende forår. Udlæg i vårsæd I økologisk dyrket vårbyg er der, med bælgplanter som forudgående grøngødning, høstet ca. 5 hkg kerne mere pr. ha. Det svarer til et merudbytte på 14-21%. Prisen for dette merudbytte har været 1-1,5 hkg lavere udbytte i den vårbyg, hvori grøngødningen var udlagt. Efterårssåede arter Ud over de korsblomstrede arter, raps, ræddike og sennep, som er gode opsamlere af kvælstof, kan også bælgplanter komme på tale som udlæg i sensommeren. Her skelnes mellem de enårige og de overvintrende: Enårige: Persisk kløver, lupiner, fodervikke, blodkløver Overvintrende: Vintervikke, rug Det er normalt en god ide at blande bælgplanterne med ikke-bælgplanter, f.eks. græs eller rug. Det gælder især arterne vikke og lupin. Forsøgene viser et merudbytte i den efterfølgende vårbyg på 5-7 hkg pr. ha. Eller %. Bedst er de overvintrende arter, der kan sikre at kvælstoffet forbliver i rodzonen indtil den følgende afgrøde har brug for den. Hkg. vårbyg pr. ha Ingen grøngødning Kløvergræsblanding Hvidkløver Eftervirkning af grøngødning i økologisk vårbyg. Landsforsøg , 16 forsøg i alt. Det anbefales at blande hvidkløver, kællingetand eller sneglebælg med sildig diploid almindelig rajgræs evt. anvende en færdig frøblanding. Såning kan ske samtidig med kornet eller efter endt ukrudtsstrigling. Rødkløver Sneglebælg Kællingetand Hkg. vårbyg pr. ha Ingen efterafgrøde Vinterrug + vintervikke 25 Effekten af efterårssået grøngødning i økologisk vårbyg. 8 forsøg uden husdyrgødning Landsforsøg. Vintervikke Fodervikke Persisk kløver

7 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 7 E F T E R A F G R Ø D E R 7 Biologisk bekæmpelse af nematoder med resistent sennep og olieræddike Roecystenematoden (Heterodera schachtii) er en velkendt årsag til lavere sukkerudbytte i tætte roesædskifter. Brug af resistente sorter af gul sennep eller olieræddike som efterafgrøde kan imidlertid nedsætte dette tab væsentligt. Sådan virker de resistente sorter Resistente sorter af sennep og olieræddike er i stand til at nedsætte antal cyster i jorden ved at bryde ind i nematodernes normale livscyklus: 1. Ved jordtemperaturer over 8 C frigør værtsplanten stoffer, som aktiverer larverne til at forlade cysten. 2. Larverne bider hul i rødderne og optager næring fra planten. Herved udvikles hanner og hunner. Hunnerne behøver ca. 40 x mere næring end hannerne. 3. På modtagelige planter, f.eks. sukkerroer vokser hunnen kraftigt og danner med tiden en citronformet cyste, der først er hvid og senere brun. 4. På resistente planter brydes cirklen efter at hunnen har bidt sig fast og der dannes ingen cyste. I stedet dør hunnen. 5. Resultatet er en reduktion af antal hunner og dermed antal cyster i jorden. 6. Der kan gennemføres 3-5 cykler pr. år afhængig af temperatur og fugtighed. 7. I perioder uden aktivitet er cysterne brune og ligger frit i jorden. Hver cyste indeholder ca. 200 æg og larver. I gennemsnit koster 100 nematoder pr. 100 g jord 1 % i tabt roeudbytte: % udbyttetab Resistente sorter kan reducere bestanden af nematoder med mere end 90 %: Resistente sorter Type/ Modtage- Formerings- Nematode sorter lighed indeks* reducering Resistente Olieræddike (COLONEL) 1 = meget lav Under 0,1 Over 90% Gul sennep (ACCENT) 1 = meget lav Under 0,1 Over 90% Olieræddike (ADAGIO) 2 = meget lav/lav 0,1-0, % Gul sennep (MAXI/BRACO) 2 = meget lav/lav 0,1-0, % 3 = lav 0,3-0, % Modtagelige 4-7 0,3-0,5 49-0% Nematodernes formeringsrate på de respektive sorter. Formeringsindeks under 0,3 angiver resistens og et indeks på 1,0 angiver, at der ikke sker nogen reduktion af bestanden. Tips til dyrkningen: Såtid: Såbed: Så tidligt som muligt og senest 1. september. Der skal en vis periode med relativt høje temperaturer til for at bekæmpelsen bliver god. Et veltilberedt såbed er nødvendigt for at sikre god og ensartet fremspiring samt god rodvækst i hele pløjelaget. Udsædsmængde: kg/ha Sådybde: Nematoder Roeudbytte, hkg/ha pr. 100 g jord Udbyttetab i % 1-2 cm Gødskning: Hvis det er muligt er tilførsel af kg N/ha en fordel. Næringsstofferne opsamles i efterafgrøden og er for en stor del til rådighed det følgende forår Udbyttetab, hkg/ha

8 Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 8 Efterafgrøder oversigt 6 og 10 % Etablering 1)Formål anvendelse 2) efterafgrøder Forår Juli/August Udsæds- Foder Kan Seneste Udlagt Før Efter tid- mængde Grøn- Struktur- Afgræsindgå etablering i vårsæd høst lig høst kg/ha gødning forbedring ning Slæt Bemærkninger Enårige arter Korsblomstrede Gul sennep x 20. aug. xxx xxx 7-8 xxx xxx - - Roenematoderesistente sorter findes Olieræddike x 20. aug. xxx xxx xxx xxx x Roenematoderesistente sorter findes Bælgplanter Persisk kløver xxx xx x Hurtigste kløver ved såning efterår Fodervikke xxx xx x x Lupin xx xx xx Gul og smalbladet lupin kan anvendes Diverse Honningurt xxx 10 xx xx - - Ikke i familie med vore kulturplanter Overvintrende arter Korsblomstrede Vinterraps x 20. aug. xxx xxx 4-6 xx xx x Fodermarvkål x 20. aug. xxx xxx 3-5 xx xx xxx x Foderraps x 20. aug. xxx xxx 6-8 xx xx xxx x Korn Grønrug x 1. aug. xxx x x xx Bælgplanter Vintervikke xxx xxx x x Kællingetand xxx xxx x x Sneglebælg xxx 8-10 xx x x Hvidkløver xxx 2-4 xxx - xxx xx Rug og vintervikke kan blandes 40 kg af hver er passende Rødkløver xxx 4-6 xxx x xx xxx Kan være aggressiv i dæksæd af korn Græsser Alm. rajgræs x 1. aug. xxx x 8-10 x - xxx xx Der bør vælges sildig diploid sildig, diploid sort Rødsvingel x 1. aug. xxx x 8-10 x - xx x fodertype Rødsvingel * x 1. aug. xxx 8-10 x - x x Udlæg i vårsæd/ plænetype forår / vintersæd i efterår efteråret Ital. rajgræs x 1. aug. xxx xx x x xxx xxx Kan give meget foder Westerwoldisk x 1. aug. xxx x - x xxx Kan give meget rajgræs foder Frøblandinger ELITE- xxx x xxx - xxx x Kan give meget blanding 23 foder ELITE- xxx x xxx - x xxx Kan give meget blanding 42** vinter- foder sæd * Rødsvingel af plænetyper kan også lægges ud i vintersæd om efteråret ** Blanding 42 kan lægges ud i vintersæd om foråret. 1) xxx = velegnet etableringsmetode, x = mindre egnet metode der kan anvendes 2) xxx = velegnet, x = mindre egnet, - = uegnet Ny Østergade Roskilde. Danmark. Tlf Fax dlf@dlf.dk