Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri.

Relaterede dokumenter
Bilag 3 Revideret procesplan for undersøgelse af mulighed for højhuse i Ydre Nordhavn

20. februar Sagsnr Bilag 2 Procesplan for undersøgelse af mulighed for højhuse i Ydre Nordhavn. Dokumentnr.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2018

NOTAT. Revision af Strukturplan 2009 for Nordhavn program

Byudvikling i Nordhavn

15. marts Sagsnr Dokumenter med kommentar fra By & Havn til forkortet tidsproces. Dokumentnr

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november Center for Byudvikling, 12. december 2013.

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018

Det ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).

Planmæssige forudsætninger for scenarier i Amager Fælled nord

Lokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Oversigt over politisk behandling

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Nye lokalplaner i Nordhavnen

Teknik- og Miljøudvalget 2. maj 2016, Startredegørelse for Postgrunden Teknik- og Miljøudvalget behandlede startredegørelse for Postgrunden.

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg for Sadolin

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø

Bilag 4 - Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden. Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET

INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

Til Venstre 12. april Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

NOTAT. Bilag 25. Økonomiske og planlægningsmæssige konsekvenser af øget bebyggelsesprocent. Søren Tegen Pedersen. Michael Soetmann

Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord

3. Procesplan og tidsplan for undersøgelse af mulighed for højhuse i Ydre Nordhavn, Østerbro ( )

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

NIELS BOHR SCIENCE PARK

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Hvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Taarbæk Havn 619/746. Plannummer Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Bilag 3. Sagsnr Dokumentnr Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

Mulige linjeføringer for metro i Nordhavn

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Bilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

Boliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Kommuneplantillæg nr. 3

Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Bilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

BOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013


VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...

Det ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).

> Lokalplan 1068 Boliger ved Køge Å. Notat: Belysning af indbliksgener i forbindelse med etablering af boliger ved Køge Å

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Bilag 3. Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks

HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25

Udkast til standard rammebestemmelser

Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Dette notat indeholder en oversigt over de miljøspørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med

HØJE TAASTRUP C. VISION

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, erhverv m.m., Eternitten, Grønlandskvarteret (2.

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Teknik-og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG NR. 5 25. april 2019 Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri. Sagsnr. 2019-003441 Dokumentnr. 2019-003441-4 På baggrund af de ændrede forudsætninger for den tidligere strukturplan fra 2011 har By & Havn udarbejdet en revideret strukturplan. Den reviderede strukturplan fastlægger overordnede rammer for byudviklingen i Ydre Nordhavn og bygger videre på den oprindelige vision fra vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen i 2009 om omdannelse af de industrielle havneområder til en bæredygtig bydel. Den væsentligste ændring af forudsætninger er, at lovgrundlaget for Ydre Nordhavn ikke giver mulighed for yderligere opfyld mod nord, hvorfor der i den reviderede strukturplan er mindre plads til grønne områder samt færre og smallere kanaler sammenlignet med den tidligere strukturplan. Strukturplanen fastlægger de overordnede strukturerende elementer; den blå og grønne struktur, klimasikring, metroen og det grønne loop, den overordnede vejstruktur, fordelingen af bebyggelse, bebyggelsestæthed og til dels funktioner samt udpeger eksisterende strukturer, bygninger og anlæg, der skal bygges videre på og transformeres ved den fremtidige udvikling. Et bærende princip i planen er, at bydelen opdeles i mindre kvarterer, der udvikles hver for sig, med hver sin egenart og til hver sin tid. Planen er robust med en struktur og en skala, der kan understøtte en bæredygtig by med udgangspunkt i Københavns Kommunes politikker og strategier. Planen har fleksibilitet til, at der kan skabes variation i bydelen, samt at udviklingen kan foregå over lang tid og tilpasses de aktuelle omstændigheder med helhedsplaner for de enkelte holme og kvarterer. Den reviderede strukturplan tager udgangspunkt i en række planmæssige forudsætninger, som dog kan ændres med tiden. I forbindelse med forundersøgelsen af metrobetjening af Lynetteholmen undersøges i øjeblikket forskellige linjeføringer, herunder varianter af metrobetjening i Nordhavn. Forundersøgelsen forventes færdig ultimo 2019. Endvidere kan planlægningen for Lynetteholmen påvirke placering af tilslutningen til nordhavnstunnelen. Ligesom den endelige placering og udformning af ydre stormflodssikring kan have betydning for den overordnede struktur. Ligeledes skal det bemærkes, at planen forudsætter ny statslig lovgivning for at muliggøre opfyld på

søterritorium til en ny rekreativ ø mellem fiskerihavnen og naturområdet ved containerterminalen. Overordnede anbefalinger Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har følgende anbefalinger til det videre arbejde med de kommende helhedsplaner til realisering af den reviderede strukturplan for Ydre Nordhavn: De øst-vestgående landskabsbånd med grønne områder og kanaler, skal styrkes og visse steder gives mere plads. Herunder skal det sammenhængende grønne forløb fra den nye containerhavn til Svanemøllehavnen styrkes. Med udgangspunkt i de eksisterende naturværdier skal det tilstræbes at etablere flere grønne og blå sammenhænge, som også giver rekreativ værdi. Fx kan landskabsplanen for de nordligste grønne områder med fordel bygge videre på den eksisterende karakter af strandopfyld og selvgroethed. De grønne arealer skal også tænkes sammen med klimasikringen, og tidevandsfaktoren kan på udvalgte steder indgå som en særlig naturoplevelse ligesom, at der skal indtænkes plads til kultur- og fritidsaktiviteter. Kanalernes udformning skal muliggøre en stor grad af fleksibilitet til forskellige aktiviteter. De skal så vidt muligt kunne besejles. Brede kanaler giver en stor fleksibilitet i forhold til fremtidig brug og giver mulighed for variation i udformningen af kanter - fx bløde og grønne kanter eller med brygger og vandtrapper. Kanalernes bredde skal sammenholdes med højden/udformningen af bolværkerne. Tre meter lodrette bolværker kan give store udfordringer i forhold til den rekreative brug af en smal kanal, og adgang til vandet og udsynet ved sejlads på vandet vil blive begrænset. Større kanaler give mulighed for mere biodiversitet fx med ålegræs på bunden. Det overordnede byrumshierarki bør videreudvikles og tydeliggøres, så de beskrevne byrumsfunktioner, landskabelige træk og bymæssige sammenhænge i større grad understøtter lokale bokvaliteter og egenart. Side 2 af 6

For at give bedre plads til kanaler og grønne områder, og for at understøtte den offentlige transport, foreslås, at der arbejdes med byfortætning omkring metrostationerne. Der skal arbejdes for en stærkere programmering af arealerne under metroen. Det kan være ved udendørs faciliteter og ved lette haller/pavilloner og konstruktioner under metroen, der kan give rum til aktiviteter og byliv. Der skal arbejdes videre med lokalisering af offentlige institutioner som skoler, børnehaver, kulturhuse mm. Nordhavns kommunale program skal kunne bidrage uden for institutionernes normale åbningstid til bydelens sociale aktiviteter eksempelvis i forbindelse med lokale beboeres fællesarrangementer. Stormflodsikringen skal udføres under hensyn til bymiljøet således, at der ikke opstår nye barrierer langs kanaler, havn og kyst. Det grønne loop kan i forbindelse med udarbejdelse af kommende helhedsplaner/lokalplaner suppleres med et eller flere blå loop, der så vidt, det er muligt, følger vandfronten og danner rekreative forløb for fodgængere og cyklister langs vandet. På alle holme skal der generelt arbejdes videre med at identificerede og videreudvikle identitetsskabende kulturspor i kommende helhedsplaner. For eksempel kan det overvejes, om eksisterende bygninger på Baltica Holmen og Ocean Holmen kan gives nyt liv. Trafik Det er for nuværende besluttet at arbejde med en såkaldt kort model for Nordhavnstunnelen. By & Havns reviderede strukturplan tager imidlertid udgangspunkt i en såkaldt lang model, hvor vejtilslutningen i Nordhavn er længere mod øst. Den lange model vil potentielt give en bedre trafikafvikling i Nordhavn og vil reducere generne fra den tunge trafik fra containerterminalen. Desuden vil det give bedre mulighed for at reducere barrierer-effekten fra anlægget. Side 3 af 6

Bæredygtighed Det anbefales, at der udarbejdes et tillæg til Nordhavns bæredygtighedsmålsætning, med henblik på at sikre en bæredygtig by i overensstemmelse med Københavns Kommunes arkitekturpolitik. Herunder skal anvises hvordan bykvaliteten sikres gennem klimatilpasning, energioptimering og hvordan, der skal skabes fysiske rammer, der bidrager til ressourceoptimering og medvirker til at designe robuste bygninger og byrum, der giver langsigtet værdi. Supplerende højhusstudier i Ydre Nordhavn (dateret 01.04.2019) By & Havn har på baggrund af udvalgenes beslutninger på TMU- og ØU-møderne henholdsvis den 1. oktober og den 23. oktober 2018 (jf. bilag nr. 2) udarbejdet to alternative scenarier, til strukturplanen der viser to højhusscenarier: 1. Strukturplanen med et højhus på 280 m (benævnt HCAATprojektet) placeret i Ydre Nordhavn. 2. Strukturplanen med 4 højhuse på op til 125 m placeret som markører i Ydre Nordhavn. Ad. 1: Strukturplanen med et højhus på 280 m Projektudvikler for HCAAT ønsker at opføre et højhus med forlystelsespark ved siden af den planlagte metrostation Krydstogtkaj i perspektivområdet Ydre Nordhavn. HCAATprojektet indeholder et højhus på ca. 280 meter, en forlystelses- og oplevelsespark, privat boligbyggeri, alment boligbyggeri, erhverv, hotel og detailhandel samt offentligt tilgængelige friarealer. Den samlede bebyggelse omfatter op til ca. 155.000 m 2 etageareal, hvoraf højhuset udgør ca. 108.000 m 2. Af det samlede ønskede etageareal er ca. 25.000 m 2 boliger, hvoraf ca. 6.250 m 2 er almene boliger. Det samlede grundareal er på ca. 103.500 m 2. By & Havn vurderer, at HCAAT-projektet ikke kan integreres i Nordhavns planlagte bebyggelsesstruktur, hvorfor en placering i tilknytning til krydstogt- og containerterminalen i ydre Nordhavn er eneste mulighed. Endvidere bemærker By & Havn, at en evt. fremtidig udnyttelse af det opfyldte areal (containerhavnen) til byudvikling vil medføre, at højhuset ligger mindre heldigt. Det er By & Havns vurdering, at beboerne i HCAAT-projektet derfor vil Side 4 af 6

opleve, at deres boliger ligger afsides og uden nærhed til Nordhavns hverdagstilbud. På baggrund af kommunens arkitekturpolitik København 2017 2025, Arkitektur for mennesker, og den af By & Havn udarbejdede reviderede strukturplan fra 2018 jf. bilag nr. 4, kan Teknik- og Miljøforvaltningen ikke ud fra en byplanfaglig vurdering anbefale HCAAT-projektet. Højhuset vil med sit volumen og sin højde ikke kunne indpasses i Københavns eller Nordhavns egenart. HCAATprojektet vil som en solitær bygning bryde med Nordhavns bebyggelsesplan i københavner skalaer på 5-6 etager (enkelte bygninger i maksimalt 60 m s højde). Bygningen vurderes tillige at være i strid med strukturplanens vision om at skabe selvstændige bykvarterer med gode mikroklimaer i gade og byrum. Årsagen er, at bygningsvolumenet ikke får en sammenhæng til Nordhavns øvrige by og fordi bygningens udformning må forventes at medføre vindturbulens i de omkringliggende områder. Højhuset vil kunne ses fra store dele af Københavns Kommune og langs Øresundskysten. Bygningen vil med en højde på 280 m være en større skala end Københavns byprofil og kan blive nyt fixpunkt som eksempelvis rådhustårnet, kirketårnene og tårnet på Christiansborg. By & Havn vurderer, at det offentligt tilgængelige grønne område omkring højhuset bliver af samme omfang eller mindre end det, der er udlagt i den reviderede strukturplan. Dette skyldes, at en stor del af området (ca. halvdelen af grunden) af andrager ønskes udlagt til forlystelsespark, hvor indgangsbillet er påkrævet. Ad. 2: Strukturplanen med 4 højhuse på op til 125 m Fire højhuse på op til 125 m placeret som en markør på hver holm/i hvert bykvarter, vil kræve særlig omhug for at undgå lokale vind- og skyggegener. By & Havn vurderer, at der med fire højhuse samlet set kan etableres/frigives et samlet friareal på mellem 10.000-12.000 m 2. By og Havn bemærker, at antallet af højhuse kan have betydning for den samlede bydannelse og at flere højhuse og flere åbne pladser kan betyde en mere sprængt bydannelse. Det kan undersøges i forbindelse med kommende helhedsplaner om bygningshøjder i 6-8 etager omkring metrostationerne evt. kan medføre mere friareal tilsvarende scenarie 2, med fire højhuse der frigiver friareal i forhold til den oprindelige strukturplan, jf. ovenfor. Samlet anbefaling Det kan anbefales, at strukturplanen (dec. 2018) med dens principper for bebyggelse i en københavnerskala på 5-6 etager og med enkelte bygninger i maksimalt 60 m s højde fastholdes som udgangspunkt for Side 5 af 6

udvikling af Ydre Nordhavn (inklusive forvaltningernes bemærkninger ovenfor). Side 6 af 6