Uddannelsesplan for praktik på Utterslev Skole

Uddannelsesplan for praktik på Utterslev Skole Indhold: Velkommen i praktik på Utterslev Skole, der er en moderne naturfaglig profilskole i Københavns Kommune. Praktikansvarlige: ALICE JACOBSEN, souschef og pædagogisk afdelingsleder, kontaktes pr. email på: aljaco@buf.kk.dk og ANNE METTE SØNDERGAARD, praktikfagsvejleder for indskolingen (anne.mette.soendergaard@skolekom.dk). Utterslev Skole samarbejder med Læreruddannelsen Zahle og læreruddannelsen Blaagaard/KDAS (Kun i musiklinjefaget), Professionshøjskoler, UCC. Skolen som uddannelsessted Allerførst vil vi gerne invitere til at besøge vores forskellige on-line-præsentationer: www.utterslevskole.dk - Skoleporten www.profilskolen.dk samt Utterslev Skole på Facebook. Skolens pædagogik og praksisfællesskab Tidligere studerende og nu blandt vores faste tilkaldevikarer på Utterslev Skole beskriver skolen som meget moderne, både i måden dagen bliver tænkt på, og i forholdet mellem elever og lærere. Jeg havde fornøjelsen, af at være i udstrakt praktik på Utterslev Skole. Grunden til at jeg bruger substantivet fornøjelse, er fordi det rent faktisk var en sand fornøjelse at være praktikant på skolen. Fra første dag blev vi (praktikanter) taget godt imod, og følte os velkomne. Mit førstehåndsindtryk af skolen var derfor meget positiv, og resten af praktikken levede heldigvis op til dette. Skolen er nytænkende og innovativ i både sine undervisningsmetoder, men også tilrettelæggelsen af undervisningen. Dette kommer til udtryk, da vores praktiklærere på forhånd havde tilrettelagt deres skema til vores to undervisningsdage, så vi kunne undervise i vores linjefag. Dette var blandt andet med til at gøre vores planlægning af undervisningen optimal. I løbet af de 10 uger, deltog vi i ugentlige team og afdelingsmøder, deraf følte vi os som en del af det faste lærerteam. 1

Da de 10 uger var gået, var det meget naturligt for mig, at søge en stilling som lærervikar. Jeg kan i fremtiden godt se mig selv som fastansat lærer på Utterslev Skole. Daniel, lærerstuderende på 2.år. På Utterslev skole har vi en lærende og udviklingsorienteret tilgang. Børn går i skole for at lære og udvikle sig positivt, og derudover er både lærere og pædagoger i tæt samarbejde med hinanden. Der sættes læringsmål for eleverne, og der bliver tænkt over både indhold og valg af didaktiske metoder sammen. Skolen er organiseret i årgange, og alle voksne, - lærere og pædagoger, - arbejder som sådan i årgangsteam. Skolens ledelse er knyttet tæt til årgangsteam og deltager i udvalgte teammøder, i observationsforløb og indgår i sparring om enkelte elever og klasser. Skolen er en naturfaglig profilskole, og som sådan er en del af ASTE-uddannelsen, som er et samarbejde mellem læreruddannelse, universitet og folkeskolen. Skolen modtager studerende fra uddannelsen, og er derfor både involveret i ASTE-praktikken og i det praksissamarbejde, der etableres mellem de tre parter her har skolen allerede erfaring med lektionsstudier, laboratoriearbejde m.m. I skoleåret 2014-15 er hele personalet optaget af at diskutere, udfolde og implementere den nye folkeskolereform fra 1.august 2014. Vores udviklingsarbejde kommer til at have særligt fokus på arbejdet med elevernes læringsmål. Derfor vil de studerende naturligt indgå i dette udviklingsarbejde, når de kommer i praktik. Skolen har en KKFO på skolen. Det betyder at fritidsordningen er en naturlig del af skolen, hvor dagen for børnene strækker sig ud over hele dagen. Kulturen er derfor kendetegnet af et tæt samarbejde på ledelsesniveau og i den pædagogiske praksis. Opsummerende vil I møde en skole, der er: Fyldt med tilfredse medarbejdere Teambaseret med årgangssamarbejde og en fleksibel tilrettelæggelse af elevernes og lærernes undervisningstid, hvilket indebærer at det er indholdet og læringsmål for perioden, der bestemmer ugeplanen og dermed skemaerne for eleverne. Præget af tværfaglighed og projektarbejde Kendt for sit netværkssamarbejde som del af profilskolens læringstilgang Kendt for at både skole og KKFO har fælles værdigrundlag med en fælles mission. 2

Kendt for at både skole og KKFO prioriterer stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger højt med stor respekt for faglighed og forskellige kompetencer. Kendt for udstrakt brug af IT-kommunikation og brug af digitale undervisningsmidler og programmer. Kendt for at skolens ressourcecenter har en samlet strategi for arbejdet med inklusion af elever med særlige behov. Skolen har også organisations- og lokalefællesskab med Fritidsordningen kaldet UFO-en. Det betyder et frugtbart og udvidet samarbejde med pædagogerne i UFO-en og lærerne i skolen. De fysiske rammer Skolen har som sagt lokalefællesskab med Utterslev Skoles KKFO fritidsordningen, der har til huse i skolens lokaler om eftermiddagen. Det betyder at lærerne i det daglige har et stærkt samarbejde med pædagogerne og andet personale i hhv. UFO og Klub. Utterslev Skole er delt op i 3 afdelinger. Indskoling fra 0. til 3. årgang og M0 og M1 (modtagelsesklasser)., mellemtrinet fra 4. til 6. årgang og udskoling fra 7. til 9.- årgang. Skolen består af 6 huse, de 3 elevhuse bag kanalen og 3 huse til hhv. praktisk-musiske fag, administration/store personalerum og idrætshal/kantine foran kanalen. Velkomsten Så snart vi modtager informationer fra de to læreruddannelsessteder om velkomstdage og navne på de studerende, inviterer vi til første velkomstdag på skolen. I møder en engageret personalegruppe, der både består af lærere, pædagoger og TAP-personale samt skolens ledelse, som samles hver dag i personalerummet. De studerende kan blive inviteret til at møde ind her, hvorefter de bliver vejledt af deres praktiklærer og typisk følger med over i den afdeling, hvor praktikken skal foregå. Her får de studerende et førstehåndsindtryk af afdelingens pulserende hverdag på årgangen, og mødes efter den første observation af læringsmiljøet med praktiklæreren for at udfylde uddannelsesplanen i fællesskab. I løbet af velkomstdagen vil de studerende også møde skolens praktikkoordinator, skolens souschef som fortæller lidt ge- 3

nerelt om skolen, og kobler uddannelsesplanens overordnede mål med de muligheder der er for gensidig læring i praktikforløbet. Derudover vil de studerende møde afdelingens praktikfagsvejleder. På dette møde skal de studerende udfylde børne- og straffeattest, samt interne papirer med UNI-login m.m. til brug for kontoret. Der henvises også til en velkomstfolder, der giver praktiske informationer om skolen. Vi har opsat info-skærme, som oplyser om de studerendes tilstedeværelse og praktikperioder, så alle på skolen er informerede om, hvem der er studerende i praktik og om vores praktikforløb på velkomstdage og ved praktikperiodens begyndelse. Se velkomstpjece på skolens hjemmeside med praktiske oplysninger om praktikken. Forventninger til praktikkens parter Skolen Sender velkomstmail Holder velkomstmøde Sørger for generel info om de praktikstuderende De konkrete praktiklærere præsenterer de studerende for årsplaner på de årgange, der skal modtage praktikstuderende De studerende bliver knyttet til et årgangsteam i en afdeling eller i en afdeling, når det gælder de små linjefag. Indgår med pædagogiske oplæg. De studerende De studerende læser om skolen på hjemmesiden inden første møde Har tjek på sit uni-login, som bruges til at blive oprettet som bruger på skolens intranet. Er på skolen hver dag og hele dagen og deltager i aktiviteter som en læreransat på skolen Orienterer sig om de praktiske forhold på skolen Kommer til tiden, er velforberedt, aktivt deltagende og møder eleverne med godt humør og lyst til læreropgaven Indgår i refleksioner om læringsudbytte og praksis i teamsamarbejdet og øvrige mødefora, samt vejledning. Deltager aktivt i alle aktiviteter (undervisning, vejledning, møder, ekskursioner m.m.) Optræder ansvarligt i alle forhold og som rollemodel for eleverne 4

Er bevidst om betydningen af egen ageren som en del af lærerjobbet Er aktivt opsøgende i forhold til at deltage i skolens dagligliv og i den forbindelse forholde sig aktivt til sin egen læring Overholder tavshedspligt og regler for videooptagelse m.m. Anvender skolens procedure ved evt. sygemelding Er bevidst om, at man i praktikken er en del af en arbejdskultur, og at denne kan være væsentlig anderledes, end det, man er vant til fra læreruddannelsesstedet. Læreruddannelse Sender information om praktikken, så snart der er nyt og giver besked om antal studerende og deres fag så tidligt som muligt i forhold til årets planlægning. Etablerer et mødested fysisk eller virtuelt, hvor UCC-underviseren og praktiklærere kan lave aftaler og den overordnede planlægning for deres samarbejde om de studerendes praktik. Afstemmer forventning om intro-observationsopgaves logistik og planlægning fra begyndelsen af skoleåret. Deltager i trepartssamtaler mellem studerende, praktiklærere og lektorer på læreruddannelsen. Muligheder for praksissamarbejde. Der er mulighed for praksissamarbejde, rammerne for dette lægges på velkomstmøde i begyndelsen af skoleåret af UCundervisere, skolens praktikkoordineringsteam, praktiklærerne og de studerende. Herefter er det vigtigt, at de studerende i god tid planlægger en konkret problemstilling til deres introobservationsopgave. Da lærerne er organiseret i team, indebærer det en høj grad af forpligtende samarbejde, og jo tidligere på skoleåret der lægges rammer for praksissamarbejdet desto bedre. 5

Praktiske oplysninger vedrørende praktik på Utterslev Skole. Utterslev Skole er fuldstændig røgfri og der må ikke ryges hverken i bygningerne eller udenfor. I vinterhalvåret, mellem efterårsferien og frem til påske er der indeskosordning i bygning 1, 2 og 3 samt på Pædagogisk Center. Husk derfor et par skiftesko til praktikperioden. Kommunikationen på skolen er i vid udstrækning elektronisk. Vi kommunikerer med hinanden indbyrdes på skolekom (ekstern kommunikation) og skoleintra bruges til planlægning og samarbejde. Desuden kommunikerer vi med elever og forældre via Elev- og Forældre Intra. Når du starter i praktikken, vil du få adgang til skolens elektroniske konferencer i Skolekom og Intra, så du har mulighed for at følge med i skolens og teamenes liv. Hvis du ikke har en skolekom adresse, vil vores IT-vejleder oprette en til dig. Få et skema på kontoret til oprettelse og adgang til Skolekom. Du kan logge på skolens pc er med samme log-in som til Intra og Skolekom (Uni-login) Nøglekort og skabsnøgle udleveres af teknisk ejendomsleder. Skolen har mulighed for at udlevere en nøgle pr. gruppe, som returneres ved praktikkens ophør. Tavshedspligt før, under og efter praktikken. Vi understreger at, når man er praktikstuderende på skolen, indgår man som en del af personalet, der er underlagt tavshedspligt om personfølsomme oplysninger. Dvs. navne på elever eller personale samt konkrete oplevelser anonymiseres. Praktikanter kan låne undervisningsmidler på Københavns kommunes Center for undervisningsmidler, CU, Artillerivej 126, tlf. 32 68 74 00. Hvis du benytter dig af dette tilbud, er det meget vigtigt, at du overholder afleveringsfristerne. Ved sygdom og andet fravær beder vi dig ringe besked senest kl.7 på tlf. 27 11 02 70, læg evt. en besked på svareren. Husk også at give besked til din praktiklærer og gruppe. Du er velkommen til at drikke te og kaffe på det store personalerum fra automaten på væggen, det er gratis. 6

Gårdvagter og spisning med eleverne er en del af lærerjobbet, og opgaven varetages sammen med og efter aftale med praktiklæreren. NY DAG efter FSR (Se næste side): 7

Oversigt over en dag i indskoling/mellemtrin og udskoling 6.30 Morgenåbning UFO 8.00 Morgensamling Ca. 8.20 Fagdelt undervisning/understøttende undervisning (inkl. bevægelse) 11.00 Spisning 11.30 Pause/understøttende 12.00 Fagdelt undervisning/understøttende undervisning (inkl. bevægelse) Faglig fordybelse UFO 14.00 UFO og Klub Faglig undervisning og understøttende undervisning (inkl. bevægelse) Faglig fordybelse mellemtrin/udskoling 15.00 UFO og Klub Faglig undervisning og understøttende undervisning (inkl. Bevægelse) Faglig fordybelse udskoling 16.00 17.00 UFO og Klub 17.00 18.00 Klub Indskoling 30 timer om ugen i gennemsnit inkl. 2 timer til faglig fordybelse Mellemtrin 33 timer om ugen i gennemsnit inkl. 3 timer til faglig fordybelse Udskoling 35 timer om ugen i gennemsnit inkl. 2 timer til faglig fordybelse 8

Plan for praktik på niveau 1-1. til 4. semester, dvs. 1. og 2. studieår på læreruddannelsen) Praktik niveau 1 Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan De studerende vil på skolen: Didaktik Folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner og her modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser. Praktiklæreren vil via systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale iagttagelser og vejlede under hensyn til praktikniveau. evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, Klasseledelse Klasseledelse hedder hos os læringsledelse, da en stor del af arbejdet foregår på årgangen og med udgangspunkt i læringsmål. Lede elevernes deltagelse i undervisningen gennem tydelige læringsmål. 5 kendetegn for god klasseledelse: Rolig nu: En god klasseleder griber ikke Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med 9

ind i alle forstyrrelser. Det kan betale sig at have et slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er i orden med lidt småsnak. Hvis man griber ind overfor alle forstyrrelser, risikerer det at forstyrre mere i sig selv. Tydelig og præcis: En god klasseleder er tydelig og præcis, når han/hun sætter eleverne i gang med en opgave. En årsag til uro kan være, at eleverne ikke helt er klar over, hvad de skal. Læreren skal undgå uklar instruktion og derved gøre sig umage, når han/hun forbereder sin instruktion. En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme måde hele timen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare konforskellige forudsætninger. Praktiklæreren vil i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde udvikle sin egen praksis både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen. Den studerende kan bede om at få klasseledelse med som et punkt på teamets dagsorden. Rutiner: En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro. Det er en fordel at lave aftaler om, hvad eleverne gør ved skift af aktivitet eller opgaveløsning i undervisningen. Vigtigt er det også at eleverne kender spillereglerne for, hvad de gør, når de er færdige med et stykke arbejde. Variation: 10

centrationen. En god afrunding: En god klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En time bør ikke afsluttes med, at læreren står og råber beskeder, mens eleverne er på vej ud af døren. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan timen skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang. Kilde: Plauborg, Helle. (2010): Læreren som leder klasseledelse i folkeskolen og gymnasium. Relationsarbejde Kommunikation, elevtrivsel, undersøgende tilgang, motivation, læring og elevrelationer, Kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, Praktiklæreren vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og vejlede i, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen både verbalt og nonverbalt. Observation af studerende og videooptagelser kan indgå i arbejdet. Skole-hjemsamarbejde, Kommunikere med forældre om undervis- Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at 11

ningen og skolens formål og opgave, etablere en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre. Rammer (Her kan skolen beskrive rammerne for praktikken på skolen, fx hvis praktikanterne tilknyttes ét team eller en afdeling) Den/de studerende knyttes som udgangspunkt til 1 afdeling og et årgangsteam. Den/de studerende deltager i teamets planlægning på teammøder og afdelingsmøder samt møder på den samlede skole. Den/ de studerende kan også deltage i forældremøder, der falder i praktikperioden. Praktikvejledningen varetages som udgangspunkt af praktiklæreren, men andre i lærere i årgangsteamet kan efter behov aftale at overtage dele af vejlederfunktionen med særligt fagligt fokus. De studerende er ansvarlige for at udarbejde et vejledningsgrundlag en dagsorden til vejledningsmøderne i god tid inden mødet, således at alle parter er klar over mødets indhold og kan forberede det. Det er vigtigt at koblingen mellem praksis og teori belyses og inddrages i praktikvejledningen. Forskellige observationsværktøjer kan benyttes for at fremme den gode dokumentation og koblingen teori-praksis. Kommunikation med forældrene kan finde sted via samtaler og i Intra med mail, ugebreve, klassens opslagstavle. Vi møder også forældrene om morgenen inden morgensamling eller om eftermiddagen, når de henter børn i skolen før UFO. En del forældre deltager jævnligt i morgensamlingerne i afdelingen. Tavshedspligt I det omfang der er forældremøder, skole-hjemsamtaler, behovssamtaler med enkelte forældre el.lign. kan de studerende deltage i disse møder såfremt parterne er indstillet på dette. Her er det vigtigt, at være opmærksom på at de studerende har tavshedspligt jf. Uddrag fra Forvaltningsloven Tavshedspligt 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, (dele af stk. 1 og stk. 2-4 udeladt). 12

Hvis der i praktikperioden er møder med KKFO en kan de studerende også deltage i disse planlægningsmøder med KKFO. På Utterslev Skole arbejder lærerne i medstyrende team, med fokus på tværfaglighed og fleksibel tilrettelæggelse af skemaerne. Det primære team er organiseret om en årgang, der oftest består af 3 klasser. Dette team består som hovedregel af 5 lærere, der arbejder sammen om den samme elevgruppe. Et team dækker til sammen de nødvendige faglige kompetencer. Derudover er alle lærere organiseret i afdelingerne: indskoling, mellemtrin og udskoling. Udgangspunktet for teamsamarbejdet er teamplatformen, som er en aftale, der beskriver samarbejdets mål, struktur og organisering. At skemaerne er fleksible betyder, at det samme skema ikke så tit gentager sig uge efter uge, men ændres efter de pædagogiske behov og fælles tværfaglige projekter i afdelingen, på skolen, eller fritidsordningen. Tilrettelæggelse (Her kan skolen beskrive tilrettelæggelsen af praktikken; medtag også det der foregår ud over undervisningsopgaven fx hvis der er oplæg fra ressourcepersoner, deltagelse i forældremøder, teammøder etc.) Vi forventer at hele praktikgruppen fuldt ud indgår i teamsamarbejdet under praktikken, dvs. også møder og planlægning efter undervisningens ophør. Det betyder, at du som praktikstuderende skal være meget fleksibel med din tid, og du må påregne, at de fag du underviser i kan ligge på meget forskellige tider og dage, og have et indhold, der er bestemt af årsplanerne for pågældende klassetrin. Derfor kan du ikke have andet arbejde ved siden af din praktikperiode på skolen, for det er langt fra sikkert, at du kan passe dette arbejde under din praktik. En dag om ugen er der teammøde, som de studerende skal deltage i. Dette møde danner grundlag for alt samarbejde om undervisningen på årgangen f.eks. skemalægningen og undervisningsplanerne for den kommende uge. Den lærer, du er i praktik hos, er den vejledningsansvarlige lærer, men du kan sagtens komme til at arbejde sammen med andre lærere fra teamet og med andre børn på tværs af enten klasser, årgange eller afdelinger, hvor du er i praktik. Eksamen (Her beskriver skolen hvordan skolen håndterer eksamen fx hvem der eksaminerer, hvis der gives vejledning etc.) Vi har endnu ikke eksamineret på Utterslev Skole, men som udgangspunkt er det hovedansvarlig praktiklærer, der eksaminerer med ekstern censur. Der kan være aftalt portfolio-tilgang i eksaminationen, hvor den/de studerende medbringer et produkt fra gennemført praktikforløb og sammen med redegørelsen for opnåelsen af færdighedsmålene i praktikperioden indgår den/de studerende i dialog med eksaminator om pointer fra læringsforløb, didaktiske og planlægningsmæssige overvejelser, klasse- og relationsledelse. (Se i øvrigt studieordningen) 13

Plan for praktik på niveau 2 1-6. semester på læreruddannelsen? 2. praktikniveau Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan De studerende vil på skolen: Didaktik Klasseledelse undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen, udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og Relationsarbejde kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, kommunikation, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt 1 Uddannelsesplan for praktikniveau 2 og 3 formuleres først i foråret 2014, når og uddannelsesplanen revideres og 1. år med ny læreruddannelse evalueres. 14

med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Rammer (Her kan skolen beskrive rammerne for praktikken på skolen, fx hvis praktikanterne tilknyttes ét team eller en afdeling) SE RAMMER UNDER PRAKTIKNIVEAU 1. Tilrettelæggelse (Her kan skolen beskrive tilrettelæggelsen af praktikken; medtag også det der foregår ud over undervisningsopgaven fx hvis der er oplæg fra ressourcepersoner, deltagelse i forældremøder, teammøder etc.) Eksamen (Her beskriver skolen hvordan skolen håndterer eksamen fx hvem der eksaminerer, hvis der gives vejledning etc.) Plan for praktik på niveau 3 2-8. semester på læreruddannelsen? 3. praktikniveau Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan De studerende vil på skolen: Didaktik organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og 2 Uddannelsesplan for praktikniveau 2 og 3 formuleres først i foråret 2014, når og uddannelsesplanen revideres og 1. år med ny læreruddannelse evalueres. 15

Klasseledelse evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. Relationsarbejde anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Rammer (Her kan skolen beskrive rammerne for praktikken på skolen, fx hvis praktikanterne tilknyttes ét team eller en afdeling) SE RAMMER UNDER PRAKTIKNIVEAU 1. Tilrettelæggelse (Her kan skolen beskrive tilrettelæggelsen af praktikken; medtag også det der foregår ud over undervisningsopgaven fx hvis der er oplæg fra ressourcepersoner, deltagelse i forældremøder, teammøder etc.) Eksamen (Her beskriver skolen hvordan skolen håndterer eksamen fx hvem der eksaminerer, hvis der gives vejledning etc.) 16