dirigentspiren fra finland Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Ilya Gringolts, violin Koncertmester / Jon Gjesme Torsdag 24. oktober kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 25. oktober kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal
Aftenens dirigent / Santtu-Matias Rouvali Santtu-matias Rouvali Den kun 27-årige dirigent, Santtu-Matias Rouvali, er et nyt og spændende skud på den finske dirigentstamme. Han har fået stor opmærksomhed i hjemlandet, men hans ry som fremragende dirigent når allerede langt ud over landets grænser. I november 2011 havde han sin Danmarksdebut med Copenhagen Phil. I sæson 2013 / 2014 tiltræder han som 1. gæste dirigent hos orkestret. Santtu-Matias Rouvali har en fortid som virtuos slagtøjsspiller med studier på Sibelius Akademiet i Finland, men i 2007 valgte han at skifte til direktion hos Leif Segerstam, Jorma Panula og Hannu Lintu. Som dirigent gjorde Rouvali første gang opmærksom på sig selv i september 2009, da han trådte til ved en koncert med Det Finske Radiosymfoniorkester. Det ledte straks til nye invitationer, bl.a. som dirigent ved en koncert på Helsinki Festival med Julian Rachlin. Rouvali blev i juli 2011 udnævnt til 'Dudamel Fellow' af Los Angeles Philharmonic, hvor han samarbejdede med den sydamerikanske stjernedirigent Gustavo Dudamel, med Osmo Vänskä og Christoph Eschenbach. Sidste sæson havde han sin debut i England, USA og Japan med hhv. City of Birmingham Symphony Orchestra, Grand Rapids Symphony Orchestra og Tokyo Symphony Orchestra. De seneste sæsoner har han samarbejdet med prominente solister som Mischa Maisky, Alisa Weilerstein, Vilde Frang og Kirill Gerstein. I Finland har Rouvali spillet koncerter med Lahti Symphony Orchestra, Tampere Philharmonic Orchestra samt Ostrobothnian Chamber Orchestra. Han har fortsat flere engagementer med Finnish Radio Symphony Orchestra samt Den Haags Residentie Orkest. I september 2011 blev Rouvali kunstnerisk partner i Tapiola Sinfonietta. Han har været den finske dirigent Sakari Oramos assistent ved Kokkola Opera Festival siden 2009, hvor han dirigerede Sebastian Fagerlunds Döbeln til anmeldernes store begejstring. På samme festival dirigerede han i 2010 Bizets Carmen og i 2011 Mozarts Tryllefløjten. 2
PROGRAM Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Ilya Gringolts, violin Koncertmester / Jon Gjesme John adams (f. 1947) FRA SHAKER LOOPS (1978) IV: A Final Shaking 4' VIOLINKONCERT 33' (1993) I. quarter note = 78 II. Chaconne: Body Through Which the Dream Flows III. Toccare PAUSE antonín Dvorák (1841 1904) Symfoni nr. 9, op. 95, e-mol 40' "Fra den nye verden" (1893) I. Adagio - Allegro molto II. Largo III. Molto vivace IV. Allegro con fuoco I forbindelse med koncerten den 25. oktober uddeles Sydbanks Musikpris 2013 3
Programnoter / Trine Boje Mortensen John Adams Shaker loops I 1980 erne skrev Adams en række værker, der nåede et stort publikum, og som alle var præget af den amerikanske minimalisme. Det var værker, hvor store akkordflader fik lov at pumpe løs i tætte og medrivende rytmiske mønstre. John Adams fik stor succes med fx Short Ride in a Fast Machine fra midten af 1980 erne og med det endnu tidligere værk Shaker Loops fra 1978. Dette værks sidste sats, A Final Shaking, giver en fornemmelse af, at der er noget på spil; noget temmelig spændende, som giver udslag i en sitrende, urolig stemning. Denne sitren bliver blandt andet frembragt af buernes bevægelser over instrumenterne, og netop disse vibrerende trilleagtige bevægelser i musikken var med til at give værket dets navn. Adams beskriver selv buebevægelserne som 'shakes' rystelser. Samtidig fik ordet 'shaker' også Adams til at tænke på sin barndom og mødet med de lokale 'Shakere', som var en religiøs sekt, kendt for at bruge dans, sang og marcher i sine møder og gudstjenester. Det andet ord, 'Loops', er taget fra den elektro-akustiske musik, der i de tidlige 1950 ere og 60 ere brugte loops, dvs. sammenklistrede spolebåndstumper, der kørte i ring under afspilningen. john Adams violinkoncert Den første frase i soloviolinen i John Adams' Violinkoncert lyder som en mor, der kalder sit barn ind til middag. Frasen har en syngende melodisk kvalitet, der var usædvanlig for John Adams, da han komponerede værket i 1993. I 1990'erne udviklede John Adams' musik sig og begyndte at inkludere mere kromatik, flere farver blev lagt på paletten, og da han blev opfordret til at skrive en violinkoncert, vidste han, at nu måtte han også begynde at skrive melodier for alvor. Violinkoncerten består af tre satser ligesom en klassisk solo-koncert: En hurtig, en langsom, en hurtig. Violinkoncerten er virtuos, og solisten har en solokadence i slutningen af første sats ligesom i en klassisk instrumentalkoncert. Alligevel har Adams formået samtidig at give musikken et decideret nyt præg. Det har meget at gøre med den rytmiske energi, som han har taget med fra sine berømte 1980 er-værker. Det er, i allerbedste betydning, ny vin på gamle flasker. Det kan høres fra de første fraser, at John Adams er en fremragende melodiker, men han lader ikke den lysende, rytmiske energi gå helt i glemmebogen. Selv i den langsomme sats optræder de karakteristiske tikkende figurer i det lyse leje, der som små sekundvisere sender musikken videre. Violinkoncertens anden sats har Adams givet et digtcitat som overskrift: Body Through Which the Dream Flows. Krop, som drømmen flyder igennem. Violinen kunne godt være drømmen, der uimodståeligt flyder gennem den sovende krop. Adams har lånt titlen fra digteren Robert Haas. Ifølge John Adams selv kan violinen tolkes som drømmen, men samtidig kan man også høre kroppens hjerteslag i orkestret. 4
Den tredje sats har titlen Toccare, og det er i denne sats, man tydeligst hører, at komponisten til violinkoncerten også er komponisten til Shaker Loops, der blev skrevet 15 år før. De klare rytmer og energien giver den melodiøse violinstemme et skub fremad, og sammen pulser orkester og solist sig frem til en effektiv og medrivende finale. Koncerten har siden uropførelsen i 1994 været på repertoiret hos en lang række violinister og er uden tvivl en af de mest populære nye violinkoncerter. antonin dvorák symfoni nr. 9 Mellem hver sats brød højrøstet jubel ud! Så heftig var applausen, at Antonin Dvorák måtte rejse sig i sin loge i Carnegie Hall til premieren i 1893 og modtage publikums hyldest. Hans 9. symfoni med titlen Fra den Nye Verden var fra første færd et af de mest populære orkesterværker i musikhistorien. Den har det hele: Dramatik, charme, rytmisk prægnans og et væld af gode melodier ikke mindst engelskhornsoloen i den langsomme sats. Hvor John Adams på mange måder er en ærkeamerikansk komponist, med rødderne godt plantet i de amerikanske traditioner og i det levende amerikanske kulturliv, så var Dvorák en fremmed, der oplevede den amerikanske kultur og musik med friske øjne. Dvorák kom til New York i 1892 som nyudnævnt direktør for konservatoriet i New York. Han blev i USA i tre år og én af hans opgaver som leder af konservatoriet var, at han skulle være med til at skabe en national amerikansk musik. Tjekkiske Dvorák havde et nært forhold til sit hjemlands folkemusik, og han var meget bevidst i sin brug af folkemusikken, blandt andet som inspiration til at forny koncertsalsmusikken. Han brugte samme fremgangsmåde i USA. Her opfordrede han sine komponistkolleger til at lytte til den musik, der blandt andet kom fra de frigivne slavers skatkammer af sange; at lytte til indianernes og de sortes musik og at inkorporere den i deres værker. Der var rigelig skønhed, autentisk følelse og musikalsk rigdom i disse sange til, at en ægte amerikansk musikkultur kunne vokse frem, mente Dvorák, der dengang i 1890 erne endnu ikke kunne vide, at fremtiden bød på blues og jazz, og at han ville få ret. Diskussionerne, om hvorvidt Dvorák selv brugte amerikanske melodier i sin symfoni Fra den Nye Verden, har været til stede næsten lige siden uropførelsen. Den legendariske amerikanske komponist og dirigent Leonard Bernstein mente, at alle melodierne var hentet fra Dvoráks egen europæiske baggrund. Andre har fundet citater fra negro spirituals, amerikanske folkesange og meget mere i det væld af motiver og temaer, som Dvorák præsenterer i løbet af symfonien. Dvorák fortalte selv, at den langsomme sats med den berømte engelskhorn-melodi var inspireret af Longfellows store digt om den indianske halvgud Hiawatha. Dvorák var en mester i at lade sig inspirere af den folkelige lyd, og det var med til at gøre hans musik levende, nyskabende og original. Denne instinktive fornemmelse for musikken fra krostuerne, høstballerne og mødrenes vuggesange til deres børn gennemsyrer Dvoráks musik, også uden at han direkte citerer konkrete folkemelodier. Det er næppe sandsynligt, at Fra den Nye Verden havde lydt som den gør, hvis ikke Dvorák havde oplevet Amerika, amerikanerne og deres musik og litteratur. 5
Ilya Gringolts / Violin Ilya gringolts Ilya Gringolts er født 1982 i St. Petersborg, hvor han studerede violin hos Tatyana Liberova og komposition hos Zhana Metallidi. Han debuterede som 11-årig som solist med Temirkanov som dirigent, og året efter vandt han 1. prisen i Den Internationale Ungdoms konkurrence i St. Petersborg og 1. prisen i Folke stone Konkurrencen i England. På Juilliard School of Music havde han herefter Itzhak Perlman som lærer. I 1998 vandt Gringolts ikke kun 1. prisen i violinkonkurrencen Premio Paganini, men også prisen for at være den yngste prismodtager nogen sinde samt prisen for bedste Paganini-fortolk ning. Desuden blev han udvalgt som én af de 12 unge musikere i BBCs New Generation Artists Programme. I dag er der ikke en verdensdel, han ikke har besøgt. Både som solist og som kammermusiker er Gringolts én af vor tids mest efterspurgte musikere. Hans repertoire spænd er lige fra barokmusik, som han spiller på barokviolin med barokbue, over et stort traditionelt violin reper toire til helt ny musik med uropførelser af værker af blandt andre Peter Maxwell Davies, Augusta Read Thomas, Christophe Bertrand og Michael Jarrell. I 2008 dannede han den Zürich-baserede strygekvartet Gringolts Quartet, og hans kammermusikpartnere tæller navne som Mikhail Pletnev, Vadim Repin, Nobuko Imai og Lynn Harrell. Sammen med disse fire har Gringolts indspillet kammermusik af Taneyev, en cd, der i 2006 fik en Gramophone-pris. Blandt hans andre roste indspilninger kan nævnes en Deutsche Gramophon-indspilning af violinkoncerter af Sibelius og Proko fiev med Göteborg Symfoniorkester og Neeme Järvi, en cd med værker af Paganini med Lahti Symphony Orchestra og Osmo Vänskä, Violinkoncerter af Arensky og Taneyev med BBC Scottish Symphony Orchestra samt tre violin sonater af Schumann med pianisten Peter Laul. En ind spilning af Paganinis capriccer forventes at ud kom me i 2013. Som lærer er Ilya Gringolts tilknyttet både Basel Musikhochschule, med musikhistoriske opførelser, og Royal Scottish Academy of Music and Drama. 7
Kommende koncerter Onsdag 13. november fra kl.19:30 Store VEGA Fredag 22. november fra kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Medvirkende komponist / Max Richter Dirigent og solist / Jon Gjesme Visuals / Dark Matters Max Richter / The Four Seasons Recomposed Support / Uddrag af Astor Piazzollas The Four Seasons of Buenos Aires Lounge / DJ CHLLNGR 60 minutes of VIVALDI RECOMPOSED I samarbejde med VEGA og CPH:DOX ryk ker Copen hagen Phil for første gang ind i store VEGA til en særlig udgave af 60 minu tes med den prisbe løn ne de komponist Max Richter og de vi suel le mi ni mal ist er, VJ kol lek ti vet Dark Matters. Oplev Max Richter opføre sit anmelderroste værk, The Four Seasons Recomposed, der netop er blevet belønnet med den prestigefulde tyske musikpris, ECHO, i kategorien 'Klassisk uden grænser'. Dirigent / Dmitrij Kitajenko Sjostakovitj / Symfoni nr. 7, Leningrad Symfonien Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium LEningrad symfonien I 1945 skulle man tro, at det var Sjostakovitj, der vandt krigen hans symfoni blev på et år opført 60 gange i Sovjetunioenen og 60 gange i USA. Oplev heltesymfonien, der hyldede friheden, og gjorde Sjostakovitj til den rus siske Beethoven. Onsdag 27. november fra kl. 19:30 Gunslevholm Idrætsefterskole Torsdag 28. november 2013 kl. 19:30 Holbæk Private Realskole Lørdag 30. november 2013 kl. 16:00 Nordgårdshallerne, Nykøbing Sj. Dirigent / Jesper Nordin Solist / Mikkel Futtrup, violin Publikum, dirigent og orkester vælger værkerne vild MED MUSIK Vær med til at bestemme, hvad Copenhagen Phil skal spille! MAX RICHTER Op til vo res Vild Med Mu sik kon cert er in vi terer vi vor es lyd høre pub li kum til at be stem me en del af koncertens indhold. Ligesom dirigenten, so list en og hele or kest ret sam men vælg er de værk er, de al ler bedst kan lide at spille. Besøg www.copenhagenphil.dk/lyt-og-oplev/ publikums-stemme - og vær med til at vælge! 8