Alt hvad som fuglevinger fik

Transkript

1 Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig ( ) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer til Den Danske Salmebog, og derudover har han også oversat eller bearbejdet en række ældre salmer. Grundtvig var præstesøn og endte selv med at blive præst selvom han på et tidspunkt langt hellere ville være forfatter. Men hans forældre mere eller mindre tvang ham til at blive præst, for at han derved kunne hjælpe sin gamle far, der var svag, men endnu for ung til at gå på pension. Derfor blev Grundtvig præst, men han skrev altså også salmer og tænkte store tanker om hvad kristendom er og hvad det at være kristen vil sige. Grundtvig tænkte at det at være kristen vil sige at få at vide at man har Gud til far. At man altid uanset alder er Guds barn. Grundtvig tænkte utrolig mange tanke inden for vidt forskellige emner. Han satte bl.a. et afgørende præg på det danske undervisningssystem med sine tanker om folkeoplysning, der blandt andet førte til oprettelsen af folkehøjskolerne. Han var også med i den forsamling, der skrev Danmarks Grundlov, hvor han især arbejdede for religionsfriheden til gengæld var han skeptisk over for selve folkestyret. Før han nåede frem til sine mange ideer og tanker om alt fra historie, kirken, folket til skolen og meget andet gennemgik han en stor personligudvikling. Læs mere om Grundtvig bl.a. på nettet i denne artikel: Komponisten Thomas Linnemann Laub blev født den 5. december Laub var præstesøn fra Langå ved Nyborg, men mistede sin far allerede som 10-årig. Familien boede herefter i Fredericia, hvor han fortsatte sin skolegang, men flyttede til Sorø Akademi

2 i gymnasietiden. Efter studentereksamen i 1871 påbegyndte han et teologi-studium for at blive præst, men opgav det efter et par år og blev i stedet optaget på musikkonservatoriet. Herfra fik han organisteksamen i Han kom til at være organist ved tre forskellige københavnske kirker, inden han døde i Laub blev en kirke-musikalsk reformator, det vil sige en der ville forny, forbedre og føre musikken tilbage til noget mere oprindeligt. Allerede i tiden på musikkonservatoriet fik Laub interesse for gammel musik. Han begyndte desuden at være kritisk over for sin samtids kirkemusik. Han kom med tiden frem til den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder, dvs. til musikken fra før år Han lavede derfor nye melodier til en masse salmer, melodier der efter hans opfattelse passede bedre til den kirkelige brug. Man skal huske på at mange af f.eks. Grundtvigs salmer tidligere var blevet sunget på melodier, som man kendte fra folkelige sange. Laub mødte opbakning fra nogle af sin samtids komponister men også stor modstand fra andre. Og stadig i dag er der dem, der elsker hans melodier og går ind for hans tanker om den mere oprindelige kirkemusik, og så er der dem, der helst undgår hans melodier! Om salmen Salmen blev skrevet i Salmen er en lovsang altså en salme der handler om at prise Gud. Salmen er en slags invitation til alle vingede væsner om at synge med. Centralt i salmen er ordet åndefang, her med mener Grundtvig åndedrat, men det får os også til at tænke på ordet vingefang. Vingerne holder fuglen oppe og kan løfte den mod himlen. Men i salmen digter Grundtvig også at fuglene synger, når de trækker vejret. Grundtvig vender sig fra fuglene til også at se på os mennesker. Sproget er vores åndefang, som fuglen har vinger har mennesker en sjæl. Mennesket er frit som et tænkende og talende væsen. Hos mennesker er sproget de vinger, hvormed vi kan løfte os mod himlen. Salmen handler også om at mennesket har brug for Guds nåde (v3), at Gud kommer til verden i Jesus. Gud kan forløse mennesker og så kan menneskene vågne op og spontant bryde ud i fuglesang, hver gang de trækker vejret! Ordforklaring v.1 drage ånde trække vejret

3 nåde Guds velvilje og kærlighed råde bod - erstatte støvets ve og vånde dødelige menneskers smerte og klage v.2 åndefang åndedrættet, vejrtækningen lovsang sange der priser/tiljubler Gud v.3 dig Det kræver et øjebliks eftertanke at få klarhed over, hvad v. 3 handler om, men det er altså sjælen (som vi hører om i v.2), der trænger til Guds nåde. Og det var sjælen Guds nåde ledte efter, da nåden kom til verden med Jesus Kristus, Guds søn, der kom til verden underligste ikke mærkværdigste; men snarere vidunderligste eller underfuldeste. v.4 skaber genløser Trøsteren den treenige Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. v.5 alle englekor Grundtvig griber tilbage til den middelalderlige forestilling om himlen, hvor de ni englekor, bestående af lovsyngende himmelvæsener, udgør trin op mod Guds evige trone.

4 Opgaver til Alt hvad som fuglevinger fik Dansk Grundtvig skrev et væld af salmer, digte og sange. Prøv at lade eleverne finde ud af hvor mange han skrev ved at søge på nettet. (Det blev til omkr salmer, sange og digte). Hvor mange salmer skrev han så om året i sine 88 år? - han skrev næppe salmer da han var baby, så I må jo nok trække nogle år fra! Find enderim i salmen Hvilke talemåder og ordsprog kender I der handler fugle? F.eks. fri som en fugl, en fugl i hånden er bedre end ti på taget, hver fugl synger med sit næb, høre en fugl synge om noget tal om deres betydning. Læs digteren Vagn Steens digt: Digt med ikke, hvorfra den ofte citerede linje kommer: den der fanger fuglen fanger ikke dens flugt find også andre digte med fugle, f.eks. Præludium fra St. St. Blichers trækfuglene. Læs fugle-digte og skriv fugle-digte, og lav evt. en lille udstilling med digtene sat fint op sammen med f.eks. fugletegninger (se under Billedkunst). Kristendom Læs de to skabelsesberetninger henholdsvis 1.Mos 1,1-2,4a og 1.Mos 2,4b- 2,25. Læg mærke til hvornår fuglene skabes i den første fortælling og i den anden, hvad er forskellen? I den anden fortælling fortælles det hvorledes mennesket får indblæst Guds livsånde i sig. Det er det der gør mennesket til en levende sjæl en tanke som Grundtvig gør brug af i sin salme Fugle, som de vingede væsner de er, bliver nogle gange i bibelske beretninger til en slags sendebud mellem Gud og jorden/mennesker. Lidt ligesom engle. Der er mange bibelske historier, hvor fugle indgår og på en eller anden måde bringer et budskab fra himmel til jord se f.eks. beretningerne om Noas ark og Jesu dåb. Læs sådanne fortællinger

5 Billedkunst Fugle er et yndet kunstnerisk motiv, de inspirerer os på mange måder, hvem har f.eks. ikke drømt om at være fri som en fugl og at have vinger og kunne flyve? I kan også lave fuglebilleder, prøv f.eks. at låne nogle udstoppede fugle fra biologilokalet, studer fuglene nøje og prøv at tegne naturtro fugle og fjer. I kan også forestille jer, at I er fugle, der boltre sig i luften, hvordan ser verden ud, når man kigger fra luften og ned på jorden tegn hvad I/fuglene ser. Musik Der er mange fugle i sangen, I kender sikkert mange andre sange om fugle, find et par favoritter i klassen, syng dem og tal om hvorvidt de har melodiske fællestræk. Prøv at synge eller lytte til en salme på to forskellige melodier - en af Laub og en af en lidt ældre komponist, hvilken kan I bedst lide? F.eks. Morgenstund har guld i mund (nr. 752 i salmebogen), Fred hviler over land og by (nr. 778 i salmebogen) eller Dejlig er den himmelblå (nr. 136 i salmebogen. Hør melodier på Natur og teknik I kan naturligvis også inddrage denne salme i natur og teknik undervisningen: Arbejd med fugle eller det menneskelige respirationssystem.