Americana. Deutsches Haus, Flensburg Onsdag 25. marts 2015 kl. 20. Alsion, Sønderborg Fredag 27. marts 2015 kl. 20 Gratis koncertintro kl.

Transkript

1 Americana Deutsches Haus, Flensburg Onsdag 25. marts 2015 kl. 20 Alsion, Sønderborg Fredag 27. marts 2015 kl. 20 Gratis koncertintro kl. 19 Andreas Delfs, dirigent Sønderjyllands Symfoniorkester og Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester spiller musik af Gould, Barber, Bernstein, Copland, Williams og Adams

2 Americana Morton Gould ( ): American Salute (1942) Samuel Barber ( ): First Symphony (in One Movement) (op. 9, 1943) PAUSE Leonard Bernstein ( ): Ouverture til Candide (1956) Aaron Copland ( ): Our Town Suite (1940) John Williams (1932-): Adventures on Earth (1982) John Adams (1947-): Short Ride in a Fast Machine (1986) Dirigent: Andreas Delfs Denne koncert er et samarbejde mellem Sønderjyllands Symfoniorkester og Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester. Bemærk venligst: Koncerten i Sønderborg bliver optaget af DR og transmitteret direkte i P2. Koncerter: Deutsches Haus, Flensburg Onsdag 25. marts 2015 kl. 20 Alsion, Sønderborg Fredag 27. marts 2015 kl. 20 Gratis koncertintro kl. 19

3 Americana: Musik fra den nye verden Velkommen til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester. I efteråret 2014 stod den tyske dirigent Andreas Delfs i spidsen for Sønderjyllands Symfoniorkester i Dvoráks Symfoni fra den nye verden. Nu vender Delfs tilbage, og denne gang prøver han kræfter med et rent amerikansk program. Andreas Delfs er født i Flensburg, men har fuldført en del af sin uddannelse i USA. Han har gennem flere år arbejdet med amerikanske orkestre og har derfor et indgående kendskab til amerikansk orkestermusik. Amerikansk musik hvis man da overhovedet kan tale om amerikansk musik i ental er opstået i et spændingsfelt mellem mange og forskelligartede musikkulturer. De forskellige emigrantgruppers musik, de sorte slavers musik, høj og lav, klassisk og kommerciel musik lever side om side og blander sig i ny musik. Amerikansk musik er lyden af den store smeltedigel, og det er umuligt at finde og uddrage et samlende fællestræk. To markante karaktertræk står dog frem: lysten til at skrive musik til masserne på den ene side og opfindsomheden og pionerånden på den anden. Musikken er som menneskene: imødekommende og nysgerrige. Læn dig tilbage i stolen og tag med på en musikalsk rejse til Amerika. Rigtig god fornøjelse!

4

5 Andreas Delfs Andreas Delfs er født i 1959 i Flensburg, men har fuldført en del af sin uddannelse i USA. Han har gennem flere år arbejdet med en række amerikanske orkestre og har derfor et indgående kendskab til amerikansk orkestermusik. Andreas Delfs begyndte at spille klaver allerede som 5-årig, og snart viste sig også en levende interesse for musikteori. Delfs studerede direktion på konservatoriet i Hamburg hos blandt andre Aldo Ceccato og Christoph von Dohnanyi. Efter sin eksamen i 1981 færdiggjorde Andreas Delfs en master på Julliard School of Music i New York og blev siden assisterende dirigent for Lorin Maazel i Pittsburgh Symphony Orchestra. Siden er fulgt stillinger som chefdirigent for det schweiziske ungdomsorkester, Milwaukee Symphony Orchestra og Honolulu Symphony. Ved siden af arbejdet som dirigent har Andreas Delfs endvidere været Generalmusikdirektor i Hannover. Andreas Delfs har også et godt kendskab til dansk musik. I april 2011 dirigerede han for eksempel den danske komponist Poul Ruders Händelvariationer med Copenhagen Phil.

6 Gould: American Salute Morton Gould var en amerikansk komponist, arrangør, dirigent og pianist. Musikalsk var Gould ikke kostfornægter. Han skrev og dirigerede klassiske orkesterværker, filmmusik og musicals alt sammen med usvigelig sikker hånd. American Salute er skrevet i 1943 midt under Anden verdenskrig. Musikken er et fejende flot arrangement af When Johnny comes marching home en melodi kendt tilbage fra den amerikanske borgerkrig. En virtuos og pompøs hilsen til Amerikas soldater over hele verden. Barber: Symfoni nr. 1 Samuel Barber er en af Amerikas mest velansete komponister overhovedet. Barber skrev masser af musik, som i hans levetid blev både spillet og indspillet af nogle af den klassiske musiks største navne. Han modtog ikke mindre end to Pulitzer-priser for sin musik dels for operaen Vanessa, dels for sin klaverkoncert. Alligevel kendes Barber nok mest for sin lille sørgmodige Adagio. Barbers første symfoni er i én sats inspireret af Sibelius berømte 7. symfoni, som også kun er i en sats. Musikken blev færdiggjort i 1936, kort før Barber fyldte 26. Barber beskriver selv nøgternt og lidt teknisk sin første symfoni således: Min første symfoni i én sats er formmæssigt en syntese af den klassiske symfonis fire satser. Musikken bygger på tre temaer, som bliver præsenteret i den indledende Allegro non troppo. Temaerne bibeholder deres fundamentale karakter gennem hele værket. Allegro non troppo-afsnittet begynder med den sædvanlige præsentation af hovedtemaet, derefter følger et mere lyrisk sidetema og til slut et epilogtema. Efter en kort gennemføring af de tre temaer danner hovedtemaet - i stedet for den sædvanlige reprise - i diminueret form grundlaget for en scherzo-del (Vivace). Sidetemaet (obo over dæmpede strygere) udvikles til en udvidet Andante tranquillo. Et intenst crescendo introducerer finalen en kort passacaglia, som bygger på hovedtemaet (præsenteret i celloer og kontrabasser). Sammen med motiverne fra de øvrige temaer

7 væves dette hovedtema nu sammen til epilogtemaet, som fungerer som en reprise af hele symfonien. Den tekniske beskrivelse står i kontrast til musikken, der er både højdramatisk og gribende. Symfonien tog blandt andre dirigenten Arturo Toscanini med storm. Året efter bestilte og uropførte Toscanini Barbers næste store orkesterværk, Essays for Orchestra, og såmænd også Adagio for strygere. Bernstein: Ouverture til Candide Et karakteristisk træk ved amerikansk musik og musikkultur er, at skellet mellem høj og lav er udvisket. Musik bliver jo ikke dårligere af at være populær og kendt af mange. Leonard Bernstein var både legendarisk dirigent og pianist, og han var optaget af at formidle både den klassiske og den nye musik. Dertil var han en begavet komponist, optaget af at gøre musikalske og litterære klassikere relevante i en moderne verden. Operetten Candide bygger på Voltaires samfundssatiriske roman af samme navn fra Musicalen blev faktisk en dundrende fiasko for Bernstein, og trods flere revisioner er det kun ouverturen, der har fundet en plads på koncertprogrammerne. Ouverturen er til gengæld en virtuos opvisning i skæve indfald og pludselige betoninger. Feststemt hinker og halter musikken af sted over stok og sten. Med mindelser om klassiske ouverturer af Mozart og ikke mindst Rossini fyger det om ørerne med temaer og motiver fra hvad der sidenhen vil komme af musik i operetten. Det er begavet, vittigt og virtuost. Copland: Our Town Suite Aaron Coplands musik er om noget blevet indbegrebet af amerikansk klassisk musik. Med sit lettilgængelige udtryk samt en enkel og rolig harmonik synes musikken næsten arketypisk amerikansk. Den fremmaner indre billeder af åbne amerikanske vidder, storslåede byer og pionérånd. I 1940 blev Aaron Copland bedt om at skrive musik til filmatiseringen af Thornton Wilders skuespil Our Town. Årene blev et vendepunkt i Coplands karriere karrieremæssigt og økonomisk. Coplands ballet

8 Billy the Kid fik premiere, hans bog What To Listen For In Music udkom og blev straks en stor succes og endelig modtog han hele to Oscar-nomineringer for musikken til Of Mice and Men. Fra at have været en komponist, som mest var kendt og værdsat i musiklivets inderkreds, var Copland nu både succesfuld og talk-of-the-town. Filmmusikken til Our Town har Copland sammensat til en suite til koncertbrug. Musikken er en delikat musikalsk skildring af dagligdagen i byen Grover s Corner i New England, hvor både skuespil og film udspiller sig. Det er lavmælt og eftertænksom musik, som indbragte Copland sin tredje Oscar-nominering i Williams: Adventures on Earth Vi bliver i filmmusikkens verden. John Williams er blevet verdensberømt for sit samarbejde med Hollywoodinstruktører som George Lucas, Steven Spielberg og Oliver Stone. Dødens gab, Star Wars, Indiana Jones, JFK, Jurassic Park, Schindlers liste, Nixon Listen over de blockbusters, som John Williams har sat sin umiskendelige og unikke musikalske signatur på, er imponerende. Adventures on Earth er hentet fra musikken til Spielbergs E.T. Det er højromantisk og eventyrlig musik. Et effektfuldt stykke, som både giver gåsehud og sætter fart i følelserne. Adams: Short Ride in a Fast Machine Koncerten slutter som den begyndte med en fanfare men denne gang et kort og vildt ridt. John Adams Short Ride in a fast Machine er skrevet i Musikken har udgangspunkt i 1970 ernes amerikanske minimalisme, hvor musikken er bygget op af små motiver, der konstant gentages og forandres næsten umærkeligt. John Adams har sat idéerne mere dramatisk i scene. Man blæses bagover af orkestret, og musikken fanger og skildrer farten flot og flimrende. (programnoter: Hjarne Fessel) Gratis koncert-introduktioner Har du lyst til at høre mere om musikken inden koncerten? Så kan du møde op en time før koncerten og få en gratis koncertintroduktion. På den måde får du meget mere ud af musikken!