SOLRØD KOMMUNE ESDH Afprøvning Bilag 6 April 2007
Vejledning Leverandør skal kvalificere bilaget ved at tilføje: Testplaner Beskrivelse af leverandørens metoder eller processer til intern test inden overgivelse til Solrød Kommune, dvs. inden installations- overtagelses- og driftsprøve, hvor Solrød Kommune inddrages. Beskrivelse af leverandørens værktøjer, metoder og processer til gennemførelse af installations-, overtagelses- og driftsprøve med Solrød Kommunes deltagelse. Testplanen skal hænge sammen med hovedtidsplanen og skal som en del af den tekniske forberedelse - indeholde en grundig funktionstest af den samlede systemfunktionalitet inden overtagelsen og gennemførelsen af overtagelsesprøven. Funktionstesten og evt. efterfølgende fejlfinding skal finde sted således, at overtagelsesprøven ikke kommer til at fungere som en fejlfindingsprocedure for leverandøren, og således at en umiddelbar godkendelse af overtagelsesprøven er sandsynlig. 1. Indledning Dette bilag omhandler gennemførelsen af fabriksprøve-, installations-, overtagelses- og driftsprøverne. Prøverne behandles særskilt i det efterfølgende. Beskrivelserne er gældende for alle afprøvninger. Test af eventuelle optioner, der leveres efter godkendelse af den samlede overtagelsesprøve, vil finde sted i overensstemmelse med beskrivelserne i dette bilag. 2. Fabriksprøve Leverandøren skal som led i egen kvalitetssikring af programmer og programmeringsarbejde forud for nedenstående aftestning gennem interne fabriksprøver. Fabriksafprøvningen forudsættes gennemført i en repræsentativ minimumskonfiguration i leverandørens lokaler og skal omfatte modultest, funktionstest og brugertest. Leverandøren udarbejder tidsplan og testprocedure for gennemførelsen af en test, der skal sikre, at alle væsentlige krav til brugeranvendelse, protokolinterface mod alle interne/eksterne samkørselssystemer samt brugerinterface (HMI) er tilgodeset. Den af leverandøren udarbejdede samlede tidsplan skal indeholde minimum 5 arbejdsdage til Solrød Kommunes gennemsyn/godkendelse af det af leverandøren 1
udarbejde forslag til testprocedure. Hvis Solrød Kommune kan påvise væsentlige mangler i testproceduren, skal disse indarbejdes i testen af leverandøren. Fabriksafprøvningen anses for at være godkendt, når leverandøren har sikret, at alle væsentlige krav i kontrakten er indarbejdet i leverancen til Solrød Kommune og dette er skriftligt dokumenteret overfor Solrød Kommune. 3. Installationsprøve 3.1. Formål og forudsætninger Formålet med installationsprøven er at konstatere, om alle enheder (herunder dokumentation) samt eventuelle andre aftalte ydelser er leveret, således at systemet er parat til overtagelsesprøven. Tidspunktet for gennemførelse af installationsprøven fremgår af hovedtidsplanen. Inden installationsprøven påbegyndes, skal alle enheder være installeret og testet tilfredsstillende af leverandøren. 3.2. Omfang og gennemførelse Installationsprøven gennemføres af leverandøren i samarbejde med Solrød Kommune. Det er Solrød Kommunes ansvar at konstatere, at installationsprøven gennemføres korrekt. Installationsprøven skal kontrollere, at udstyr, programmel og øvrige ydelser er leveret, som fastlagt i kontrakten. Leverandøren har ansvaret for, at der forud for prøvens afholdelse udarbejdes en drejebog for gennemførelse af installationsprøven. Drejebogen skal godkendes af Solrød Kommune og være til Solrød Kommunes rådighed, gennemgang og kommentering senest 15 arbejdsdage før prøvens start. Solrød Kommune skal som led i prøvens afholdelse sammenholde kontraktens specifikation af leverede enheder med leverandørens følgesedler og det faktisk leverede. I tilfælde, hvor Solrød Kommune konstaterer mangler, skal dette fremgå af den protokol, der udarbejdes af parterne i forbindelse med installationsprøven. Solrød Kommune skal stille lokaler og personale til rådighed for prøvens gennemførelse. 3.3. Rapportering og godkendelse Når installationsprøven er gennemført, udarbejder leverandøren en testrapport, der resumerer prøvens resultat. 2
Installationsprøven skal anses for bestået, når den er aflagt uden væsentlige fejl eller mangler. Prøvens beståelse er betinget af Solrød Kommunes skriftlige godkendelse. Solrød Kommune skal efter installationsprøvens afslutning skriftligt meddele leverandøren, hvorvidt: Alle enheder er leveret og prøven godkendt Prøven er betinget godkendt med angivelse af uvæsentlige fejl i en mangelliste, eller Prøven ikke er godkendt med angivelse af alle væsentlige og uvæsentlige fejl i en mangelliste. Solrød Kommunes skriftlige godkendelse skal udstedes senest 5 arbejdsdage efter, at installationsprøven er bestået. 4. Overtagelsesprøve 4.1. Formål og forudsætninger Formålet med overtagelsesprøven er at konstatere, om samtlige enheder som specificeret i bilag 4 Specifikation af leverancen med priser fungerer, og at samtlige øvrige ydelser, jf. bilag 4, er leveret i overensstemmelse med, hvad der er aftalt, og hvad Solrød Kommune kan forvente i henhold til kravspecifikationen. Tidspunktet for gennemførelse af overtagelsesprøven fremgår af hovedtidsplanen. Inden overtagelsesprøven påbegyndes, skal installationsprøven for systemet være tilfredsstillende gennemført og godkendt af Solrød Kommune. Desuden skal al tilhørende dokumentation være leveret til Solrød Kommune. 4.2. Omfang og gennemførelse Overtagelsesprøven gennemføres af leverandøren i samarbejde med Solrød Kommune. Det er Solrød Kommunes ansvar at konstatere, at overtagelsesprøven gennemføres korrekt. Leverandøren har ansvaret for, at der forud for prøvens afholdelse udarbejdes en drejebog for gennemførelse af overtagelsesprøven. Drejebogen skal godkendes af Solrød Kommune og være til Solrød Kommunes rådighed, gennemgang og kommentering senest 30 arbejdsdage før overtagelsesprøvens start. Solrød Kommunes forventninger til udformning af drejebogen er, at den indeholder en række testcases, som via en gennemgang af sammenhængende arbejdsgange tester på tværs af systemets funktionalitet. På denne måde testes ligeledes, at flowet i de daglige arbejdsgange og rutiner i systemet er sammenhængende, og at funktionaliteten fungerer fejlfrit. 3
Overtagelsesprøven skal omfatte funktions- og integrationsprøver. Funktions- og integrationsprøverne skal vise, at de leverede enheder fungerer som beskrevet i kravspecifikationen og leverandørens dokumentation. Det skal endvidere eftervises, at systemet som helhed fungerer i overensstemmelse med kravene i kravspecifikationen. Der kan gennemføres gentagelse af funktionsprøverne for allerede afprøvede enheder i det omfang, dette måtte være nødvendigt for at kontrollere, at systemet som helhed fungerer korrekt. Der skal gennemføres en svartidsprøve som led i overtagelsesprøven. Formålet med svartidsprøven er at kontrollere, at systemet overholder de krav til svartider, der fremgår af bilag 8 Sevicemål og bodsbestemmelser. Fremgangsmåden ved gennemførelse af svartidsprøven er beskrevet i bilag 8. I forbindelse med overtagelsesprøven skal der endvidere fremprovokeres en række fejlsituationer. Systemet skal reagere på fejlsituationer som beskrevet. En betingelse for godkendelse af overtagelsesprøven er, at der afgives meningsfyldte fejlmeddelelser, og at brugeren kan fortsætte på et veldefineret grundlag. Solrød Kommune skal stille lokaler, personale og datamateriale til rådighed for prøvens gennemførelse. Datamateriale skal i videst muligt omfang (art og mængde) være egnet til afprøvning under forhold, der svarer til en normal driftssituation. 4.3. Rapportering og godkendelse Når overtagelsesprøven er gennemført, udarbejder leverandøren en testrapport, der resumerer prøvens resultat. Prøvens beståelse er betinget af Solrød Kommunes skriftlige godkendelse. Overtagelsesprøven skal godkendes af Solrød Kommune, når den er aflagt uden fejl, eller alene med fejl, der er af uvæsentlig betydning for Solrød Kommunes anvendelse. Solrød Kommune skal efter overtagelsesprøvens afslutning skriftligt meddele leverandøren, hvorvidt: Prøven er godkendt Prøven er betinget godkendt med angivelse af eventuelle uvæsentlige fejl i en mangelliste, eller Prøven ikke er godkendt med angivelse af alle væsentlige og uvæsentlige fejl i en mangelliste. Såfremt overtagelsesprøven ikke kan godkendes, er leverandøren med et varsel på 5 dage berettiget og pligtig til at gentage prøven, indtil Solrød Kommune måtte hæve kontrakten i henhold til bestemmelserne herom. Solrød Kommunes skriftlige godkendelse skal udstedes senest 5 arbejdsdage efter, at overtagelsesprøven er bestået. 4
Det påhviler leverandøren i overensstemmelse med det aftalte og inden driftsprøvens start at rette alle fejl, som er beskrevet i mangellisten. Leverandøren skal i fornødent omfang over for Solrød Kommune demonstrere, at afhjælpning er sket. 5. Driftsprøve 5.1. Formål og forudsætninger Formålet med driftsprøven er at konstatere, hvorvidt leverancen overholder de opstillede servicemål, jf. bilag 8. Driftsprøven gennemføres for det samlede system. Selvom leverandøren ikke skal sørge for driften af systemet, skal der foretages driftsprøve. Tidspunktet for gennemførelse af driftsprøven fremgår af hovedtidsplanen på et tidspunkt, hvor ESDH er udrullet til ¾ af brugerne. Inden driftsprøven påbegyndes, skal overtagelsesprøven være godkendt af Solrød Kommune. 5.2. Omfang og gennemførelse Driftsprøven gennemføres, medmindre andet aftales, af Solrød Kommune alene, og det er Solrød Kommunes ansvar, at prøven gennemføres korrekt. Leverandøren har ansvaret for, at der forud for prøvens afholdelse udarbejdes en protokol for rapportering af driftsforstyrrelser under driftsprøven. Protokollen skal godkendes af Solrød Kommune og være til Solrød Kommunes rådighed, gennemgang og kommentering senest 10 arbejdsdage før prøvens start. Driftsprøven skal strække sig over en periode på mindst 20 arbejdsdage, hvor systemet er i fuld drift. Driftsprøven fortsætter indtil de aftalte servicemål er overholdt i 20 arbejdsdage i træk eller Solrød Kommune hæver kontrakten i henhold til bestemmelserne herom. Solrød Kommune skal stille lokaler, personale og datamateriale til rådighed for prøvens gennemførelse. Prøven gennemføres på systemet i drift, og datamateriale skal i videst muligt omfang (art og mængde) være egnet til afprøvning under forhold, der svarer til en normal driftssituation. 5.3. Rapportering og godkendelse Driftsprøven skal anses for bestået, når de aftalte servicemål er overholdt 20 arbejdsdage i træk. Prøvens beståelse er betinget af Solrød Kommunes skriftlige godkendelse. Solrød Kommune skal efter driftsprøvens afslutning skriftligt meddele leverandøren, hvorvidt: 5
Prøven er godkendt Prøven er betinget godkendt med angivelse af eventuelle uvæsentlige fejl i en mangelliste, eller Prøven ikke er godkendt med angivelse af alle væsentlige og uvæsentlige fejl i en mangelliste. Solrød Kommunes skriftlige godkendelse skal udstedes senest 5 arbejdsdage efter, at driftsprøven er bestået. Det påhviler leverandøren i overensstemmelse med det aftalte at rette alle fejl, som er beskrevet i mangellisten snarest. Leverandøren skal i fornødent omfang over for Solrød Kommune demonstrere, at afhjælpning er sket. Såfremt driftsprøven ikke kan godkendes, er leverandøren - med et varsel på 5 dage berettiget og pligtig til at gentage prøven, indtil Solrød Kommune måtte hæve kontrakten i henhold til bestemmelserne herom. 6. Testprocedurer Leverandøren indsætter beskrivelse: 6