Parkeringsanalyse Kolding Midtby

Relaterede dokumenter
Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB

Notat. Emne: Parkeringsanalyse Kammerrådensvej Dato: Sag nr.: 2017_007 Til: Charlotte Skov Rev. nr.: 1 Kopi til:

Parkeringsnormer 2018

JANUAR 2017 FAXE KOMMUNE HASLEV P-ANALYSE

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND)

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer

Det medfører et samlet krav om at etablere 207 parkeringspladser på området.

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Hillerød Kommune. 1 Indledning. 2 Parkeringsudbud. Parkering i den østlige del af Hillerød Bykerne Notat. Tilbud psa

UDKAST. Skanderborg Kommune. Parkeringsstrategi Registrering og analyse NOTAT 21. juni 2017 MLJ/TVO

Parkeringsanalyse i Haderslev

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Parkeringsanalyse i Sønderlundskvarteret. Emne: Parkeringsanalyse. Notat nr.: 01. Rev.: 02

Bilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: P

Notat. Modtager: MBU/017.4 udvalg for Byudvikling/ØU/KB. Orienteringsnotat vedrørende parkering i Albertslund

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte

Notat. Baggrund. Side 1 af 5

UDKAST. Glostrup Kommune. Østervej Parkering. NOTAT 25. september 2017 adp/tvo

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE PARKERINGSANALYSE RØNNE 2012

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

Aabenraa Parkeringsstrategi Vejforum 8. december 2016

Trafikmodelberegninger for havneområdet i Svendborg

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

Ishøj Kommune. 1 Indledning. Ishøj Bycenter Parkeringsanalyse. NOTAT 20. april 2007 RAR/ps

Retningslinjer for anlæg af parkerings-arealer på Bornholm

Indhold. s. 5. Baggrund. s. 6. Parkering i Haderslev Midtby. Elementer der kan arbejdes med. s. 9. s. 10. Etablering af flere parkeringsanlæg. s.

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING

NOTAT. 1. Cykelparkering til Bella Center og Bella Sky

Vedtægt For Aalborg Kommunes Parkeringsfond

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Søtoften, Ovenvande Trafikal vurdering til lokalplan. NOTAT 28. august 2017 adp/llj

Horsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET

Indholdsfortegnelse. 1. Lovgrundlag og anvendelsesområde. 2. Beregning af parkeringsbehov. 3. Parkeringspladsernes etablering og anvendelse

Beregning af licens for elbybiler

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune

PARKERINGSANALYSE OMKRING SJÆLLANDSGADE 4. SEPTEMBER 2018 TEKNISK NOTAT

PARKERINGSTÆLLING I ALBERTSLUND MIDTBY

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Parkeringspolitik 2012

Billund Kommunes Parkeringsvedtægt. Retningslinjer for anlæg af parkeringspladser og administration af parkeringsfond

VEDTÆGTER FOR PARKERINGSFOND

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Side 1 af 6. Vedtægter for PARKERINGSFOND. i Svendborg Kommune 2008

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland

Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25

Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer

Turrateprojekt i Aalborg Kommune

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Artikel. P-henvisning

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

Notat 19. december Norm for cykelparkering. Ved nybyggeri stilles krav til etablering af parkeringspladser for cykler.

Notat. 1 Indledning. Parkeringsanlæg i Svendborg. Sag: Trafikale konsekvenser. Emne: Klaus Johannesen. Til: Jakob Høj. Fra: Notatnummer:

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus

Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering

Notat. Teknisk Udvalgs møde den 4. februar sag nr. 2 Parkeringspolitik Til Teknisk Udvalg

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1

Parkeringsstrategi April 2007

Der er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen.

DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm

DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen

Mål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030

Kortlægning af ingeniørlederne

Campus Bornholm Løsningsforslag vedr. parkering

Referat og notat til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2018 kan findes på dette link.

Den trafikale vurdering omfatter:

Godkendelse af parkeringsstruktur - Aalborg Midtby

EU Støjkortlægning Ballerup Kommune. ull ldg morm tba

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

Parkeringsstrategi for Køge bymidte

1 Baggrund for notatet. 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri

Parkering i Musicon. Plan og retningslinjer

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT nov 2018 HEK RBJN / RSAL ADKK

Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. Dagligvarebutik på Dragør Stationsplads Trafikanalyse. 10. februar 2014 SB/PSA

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Formål Status

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller

1. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990 omhandlende byggeloven, samt

Undersøgelse af parkeringssøgende trafik i København

Bilag 3: Udfordringer med parkering i Nordvest, Valby og på Islands Brygge

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE

Parkeringsnormer. Troels Vorre Olsen, - marts Tidssvarende parkeringsnormer.

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

De ældres boligforhold 2016

Transkript:

Kortlægning og vurdering af parkeringsbehov Januar 2019

Udarbejdet af: Jakob Høj, Ida Marie Østergaard Kontrolleret af: Magnus Hedengran Godkendt af: Jakob Høj Dato: 30.01.2019 Version: 1 Projekt nr.: 1010238 MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: +45 4457 6000 CVR nr.: 64 04 56 28 www.moe.dk

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Parkeringsudbud... 4 3 Efterspørgsel... 9 4 Nuværende parkeringsnormer i Kolding Kommune... 14 4.1 Antal P-pladser i Kolding Midtby ifølge nuværende p-norm... 14 4.2 Mangler og forbehold ifm. parkeringsnormen... 15 5 Parkeringsbehov... 16 5.1 Arbejdspladser og virksomheder... 17 5.2 Boliger... 20 5.3 Trafik som skabes af byfunktionerne - Turrater... 20 5.4 Parkeringsbehov og dobbeltudnyttelse i de enkelte zoner... 21 5.5 Samlet vurdering af parkeringsbehovet... 29 www.moe.dk Side 3 af 30

1 Indledning Kolding Kommune har igangsat en analyse af parkeringsforholdene i Kolding Midtby. Analysens formål er at vurdere det nuværende parkeringsbehov i Kolding Midtby og at vurdere parkeringsbehovet i fremtiden set i sammenhæng med det nuværende udbud af parkeringspladser og den forventede fremtidige byudvikling i områderne i og omkring Midtbyen. I dette notat præsenteres forudsætninger og resultater af en analyse af det nuværende parkeringsbehov i Kolding Midtby. I Kolding Kommune er der pres på p-pladserne i dagtimerne i Kolding midtby. Den generelle oplevelse som bilist er, at det er svært at finde en ledig p-plads i dagtimerne. Den forventede udvikling i Kolding betyder alt andet lige, at efterspørgslen efter parkeringspladser vil stige i Kolding Midtby i de kommende år. I dag er gennemsnitligt 72% af de offentligt tilgængelige P-pladser i Midtbyen optaget om formiddagen på hverdage. 2 Parkeringsudbud Der er foretaget en opgørelse og kortlægning af det nuværende parkeringsudbud. Kortlægningen giver et overblik over det totale antal eksisterende parkeringspladser i Kolding Midtby og uddannelsesområdet og deres forskellige restriktioner (ejerforhold, tilgængelighed, tidsrestriktioner og betaling). For alle parkeringsområder, som er tilknyttet P-henvisningssystemet er data om kapacitet og belægning indhentet fra systemets log med antallet af ind- og udkørende parkanter for hver enkelt parkeringsplads. Opgørelsen af parkeringspladser langs kantsten er baseret på en oversigt fra Kolding Kommune over, hvor der er kantstensparkering. Indhentning af parkeringsantal for private parkeringspladser og andre større parkeringsarealer, som ikke er omfattet af p-henvisningssystemet, er foretaget ud fra luftfotos og streetviews. Midtbyen inkl. uddannelsesområdet er inddelt i 5 zoner, som fremgår af Figur 1. De 5 områder har forskellige overvejende karakteristika: Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 Beboelse Erhverv Handel og erhverv, herunder restauranter mm. Kultur og beboelse Uddannelse Zonerne er inddelt sådan at parkeringsarealerne i zonen primært vil betjene parkanter til aktiviteterne i zonen. Foruden zoneinddelingen viser figuren alle offentlig tilgængelige parkeringspladser, både parkeringsanlæg og kantstensparkering. Af Tabel 1 fremgår antallet af tilgængelige p-pladser (både offentlige og private) på zoneniveau. Side 4 af 30 www.moe.dk

Figur 1 Oversigtskort med zoneinddeling Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig 706 990 1403 645 1212 4956 Privat (særlig tilladelse) 446 309 350 390 600 2095 I alt 1152 1299 1753 1035 1812 7051 Tabel 1 Antal parkeringspladser i zoner i Kolding Midtby opdelt efter om de er offentligt tilgængelige eller om der kræves særlig tilladelse Samlet er der godt 7.000 parkeringspladser i de 5 områder. 70 % af pladserne er offentlig tilgængelige. De enkelte p-anlægs størrelse fremgår af Figur 2, hvor både private og offentlig tilgængelige pladser er medtaget. De største anlæg er koncentreret i den sydlige del af midtbyen i zone 2, 3 og 5. www.moe.dk Side 5 af 30

Figur 2 Antal parkeringspladser på de kortlagte områder i Kolding Midtby Figur 3 Tidsrestriktioner og betaling på parkeringsområder i Kolding Midtby Som det fremgår af Figur 3 er der en række forskellige restriktioner knyttet til anvendelsen af pladserne i Midtbyen. Størstedelen af pladserne er gratis og med forskellige tidsrestriktioner. Områder med tidsrestriktioner er i figuren angivet med grønne og gule farvenuancer. Side 6 af 30 www.moe.dk

Kun 916 pladser kræver betaling, mens der er tidsbegrænsning på ca. 1.650 pladser. Zone 15 min 30 min 1 time 2 timer Restriktioner 2½ timer 3 timer 4 timer Betaling Ingen 1 20 4 158 6 110 25 383 706 2 104 12 264 167 117 23 303 990 3 206 294 501 402 1403 4 51 107 143 344 645 5 18 224 970 1212 I alt 51 124 329 734 167 123 110 916 2402 4956 Tabel 2 Antal offentlig tilgængelige parkeringspladser i zoner i Kolding Midtby opdelt efter restriktioner på parkeringstid I dele af Midtbyen er der mulighed for, at beboere kan købe en parkeringslicens, som gør, at de kan holde ubegrænset, selv om der gælder tidsrestriktioner i området. I Kolding Midtby findes der to parkeringszoner: Grøn og Orange zone. Beboere med adresse i Grøn zone kan, mod en månedlig afgift på 100 kr., parkere i 8 forskellige offentlige parkeringsanlæg, uden at betale for parkering i automat eller lignende og uafhængig af evt. tidsrestriktioner. Beboere med bopæl i Orange zone kan parkere tidsubegrænset på kantstensparkering i udvalgte områder med 2 timers begrænsning. En licens til Orange zone koster 200 kr. om året. I alt I Grøn parkeringszone er der 653 offentlige pladser i de 8 udvalgte parkeringsanlæg og i Orange parkeringszone er der knap 300 offentlige kantstensparkeringspladser. Zone Grøn Orange I alt 1 62 62 2 169 236 405 3 278 278 4 206 206 5 I alt 653 298 951 Tabel 3 Antal offentlige parkeringspladser i zoner i Kolding Midtby opdelt på orange og grøn zone, hvor der kan købes beboerlicenser Der sælges pr. måned for ca. 15.000 kr. p-licenser til Grøn zone og for ca. 4.000 kr. til Orange zone. Parkeringsindtægterne for 2017 udgjorde 950.000 kr., hvoraf ca. halvdelen kommer fra skrabekort og månedskort. Parkeringslicenser udgjorde ¼ af indtægterne. Den sidste ¼ af indtægterne kommer fra mobilbetalinger gennem de forskellige parkeringsselskaber. Ser man på parkeringsadfærden på betalingsparkeringerne, er der et tydeligt billede af at betalingsparkeringen primært benyttes til korttidsparkering, da næsten 2/3 af parkanterne holder max 1 time. Kun 11% holder i 3 timer eller mere. www.moe.dk Side 7 af 30

PARKERINGSVARIGHED 2018 (ANTAL BILER) 0-1 time 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer over 4 timer 6% 3% 8% 20% 63% Figur 4 Fordeling af parkeringsindtægter på betalingsmiddel og fordeling af parkanter på parkeringsvarighed. Data fra Kolding Kommune 2017 og 2018 Side 8 af 30 www.moe.dk

3 Efterspørgsel I det følgende er de tilgængelige parkeringsdata benyttet til at tegne et billede af den nuværende belægningsgrad fordelt på forskellige byzoner. Belægningsgraderne er baseret på tilgængelige data fra parkeringsområder, som er tilknyttet P-henvisningssystemet, som dækker alle p-pladser tilknyttet P-henvisningssystemet i Midtbyen. Der er udtrukket aktuelle data fra p-henvisningssystemet for hverdage midt på dagen, hvor belægningen erfaringsmæssigt er højest, samt for aften- og natperioder for at perspektivere opgørelserne af p-behovet i forskellige døgnperioder. Det aktuelle data fra P-henvisningssystemet er suppleret med data fra tidligere gennemførte manuelle registreringer fra 2016. På de følgende figurer er belægningsgrader på de forskellige anlæg for dagtimer på hverdage og lørdage illustreret. Kun p-pladser med kendt belægningsgrad er vist. Figur 5 Belægningsgrad (hverdage 10-11) på eksisterende parkeringsområder www.moe.dk Side 9 af 30

Figur 6 Belægningsgrad (lørdage 11-12) på eksisterende parkeringsområder For de parkeringsområder, hvor der er foretaget tællinger, er belægningsgraden opgjort for de 5 zoner i Tabel 4. Samlet set er der for de 5 zoner ca. 3.800 p-pladser. Gennemsnitligt er der en belægningsgrad på 72% på parkeringspladserne i de 5 zoner på hverdage fra kl 10-11. Den størst belægningsgrad er registreret i zone 5, som er uddannelsesområdet. Her er belægningen tæt på 90%. I den centrale handelszone, zone 3, er den gennemsnitlige belægning på 72%. Medvirkende til det forholdsvis lave tal er, at der er ledig kapacitet i betalingsparkeringen ved Riberdyb. I zone 1 er det kun hver anden plads, som er belagt på hverdage mellem 10 og 11. Her er der især en ledig kapacitet på kantstensparkeringen. Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig 643 800 1220 484 306 3453 Privat (særlig tilladelse) 38 46 12-245 341 I alt 681 846 1232 484 551 3794 Belægningsgrad, hverdage 10-11 Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig 45% 75% 72% 85% 97% 72% Privat (særlig tilladelse) 56% 84% 79% - 79% 78% I alt 46% 76% 72% 85% 89% 72% Tabel 4 Antal parkeringspladser og belægningsgrader hverdage kl 10-11. Områder, hvor der er foretaget parkeringsregistreringer De gennemsnitlige belægningsgrader i zonerne tegner ikke det fulde billede af parkeringsvilkårene, da tidsbegrænsningerne har stor betydning for, hvilke pladser som efterspørges. Eksempelvis er en relativ lav gennemsnitlig belægningsgrad på 76% i zone 2 ikke nødvendigvis et udtryk for, at det her er muligt for en pendler at finde en parkeringsplads, da parkeringspladser til langtidsparkanter Side 10 af 30 www.moe.dk

er udnyttet 100%. De ledige pladser er altså på de tidsbegrænsede pladser. Dette underbygges af Tabel 5, som viser belægningsgraden på p-pladser uden tidsrestriktioner i de 5 zoner. På nær i zone 1 er der stort set 100% belægningsgrad på de gratis p-pladser uden tidsrestriktioner. Zone Belagte P-pladser P-pladser uden Belægningsgrad Hverdag 10-11 tidsbegrænsning 1 55 72 77% 2 294 295 100% 3 395 414 95% 4 283 286 99% 5 301 310 97% I alt 1.329 1.377 96% Tabel 5 Antal parkeringspladser og belægningsgrader hverdage kl 10-11. P-anlæg uden tidsbegrænsning, hvor der er foretaget parkeringsregistreringer På lørdage 10-11 er de gennemsnitlige belægningsgrader generelt lave, bortset fra enkelte p-anlæg, som er fuldt udnyttet. Der er ikke foretaget registreringer af belægningsgrader på kantstensparkering om lørdage, hvorfor tallene alene gælde p-anlæg. I zone 3 er alle p-anlæg nord for banen og dermed tættest på de centrale handelsstrøg, stort set fuldt belagt. Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig 93% 51% 43% 53% 18% 47% Privat 80% 13% 50% 48% 46% I alt 91% 47% 43% 53% 31% 47% Tabel 6 Belægningsgrader lørdage kl 10-11. Områder, hvor der er foretaget parkeringsregistreringer På de følgende figurer er der udtrukket belægningsgrader for aften- og natperioderne. Opgørelserne er fra de anlæg som er tilknyttet p-henvisningssystemet og er udtrukket for én time henholdsvis 19-20 og 23-00. www.moe.dk Side 11 af 30

Figur 7 Belægningsgrader-aften (hverdage 19-20) på eksisterende parkeringsområder Om aftenen er der en relativ høj belægningsgrad på flere af parkeringsområderne, hvilket i høj grad er beboerparkering i de områder, hvor der er pres på parkeringspladser i umiddelbar nærhed af boligen. Samlet for alle zoner er 850 pladser i de kortlagte parkeringsanlæg belagt i aftenperioden, svarende til en gennemsnitlig belægningsgrad på 42%. Figur 8 Belægningsgrader-nat (hverdage 23-00) på eksisterende parkeringsområder Side 12 af 30 www.moe.dk

Om natten er i alt 500 pladser belagt i parkeringsanlæggene og belægningsgraderne er dermed lavere end om aftenen, i gennemsnit 25%, og derfor formentlig ren beboerparkering. Omtrent halvdelen af de belagte pladser om natten, 223 stk., er i anlæg i zone 3. I zone 2 er der en efterspørgsel på 135 pladser i p-anlæggene om natten. I zone 4 er det 93 pladser, hvilket svarer til en belægningsgrad på ca. 38% i denne zone. www.moe.dk Side 13 af 30

4 Nuværende parkeringsnormer i Kolding Kommune Kolding Kommune har en parkeringsnorm, som er grundlaget for udlæg af parkering i forbindelse med nybyggeri og etablering af både bolig og erhverv i Kolding Parkeringsnormen er knyttet til Parkeringsfonden 1 som bygherrer indbetaler til i tilfælde af, at de ikke kan etablere de påkrævede P-pladser på egen grund. Midlerne i P-fonden går til at etablere yderligere offentlige parkeringspladser i Midtbyen, som den enkelte virksomhed i stedet vil kunne benytte. Parkeringspladserne skal etableres inden for en femårig periode, hvilket giver mulighed for at samle midlerne i P-fonden, så det er muligt at etablere flere parkeringspladser samtidigt. Etableres parkeringspladserne ikke inden for den femårige periode skal de indbetalte midler refunderes til bygherren. I praksis har det vist sig at være vanskeligt at indsamle tilstrækkelige midler inden for en 5-års periode, hvilket har fået den konsekvens, at der ikke er opført p-anlæg for p- fondens midler, og ordningen kommer således ikke til sin ret. Som bilag til regulativet er der præciseret krav til antal p-pladser ved forskellige anvendelsesformer. Ved opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en eksisterende bebyggelse, skal der udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboerne, besøgende, kunder og leverandører mv. kan parkere deres motorkøretøjer på ejendommens grund. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, gælder parkeringskravene vist i Tabel 7. Boligtype Antal udlagte pladser pr. boligenhed Enfamiliehuse - herunder dobbelt-, række-, kæde-, gruppehuse og lignende 2,0 Etageboliger 1,5 Etageboliger i bymidten. 1,0 Ungdomsboliger og ældreboliger 0,33 Tabel 7 Antal udlagte p-pladser pr boligenhed iht. Koldings parkeringsnorm For bygninger til erhvervsformål gælder parkeringskrav vist i Tabel 8. Erhvervstype Antal udlagte pladser pr. 100 m 2 Butikker og andet erhverv i centrale bydele 2,0 Erhvervs- og industriområder 1,0 Tabel 8 Antal udlagte p-pladser for erhvervsejendomme iht. Koldings parkeringsnorm Det fremgår af regulativet, at parkeringsarealet til erhvervsformålene i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til virksomhedens art, antallet af beskæftigede samt behovet for kundeparkering og lignende. Det gælder også for særligt parkeringskrævende erhverv og forretninger, f.eks. discountbutikker og restauranter, som vurderes særskilt under hensyntagen til den aktuelle anvendelse. 4.1 Antal P-pladser i Kolding Midtby ifølge nuværende p-norm Med udgangspunkt i den nuværende p-norm er det beregnet, hvor mange p-pladser der jf. normen, bør være i Kolding Midtby. For boliger er der set bort fra fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering til disse foregår på egen grund. 1 Regulativ for Kolding kommunes parkeringsfond (P-Fond), Kolding Byråd 11.10.1999 Side 14 af 30 www.moe.dk

Beregningen af parkeringsbehovet ud fra Kolding Kommunes nuværende parkeringsnorm, som fremgår af Tabel 9, viser, at der er et parkeringsunderskud i zone 1-4 og et overskud i zone 5. Parkeringsnorm Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Boliger 1559 1133 864 494 33 4083 Erhverv 432 799 1523 836 1224 4813 I alt 1992 1931 2386 1330 1257 8896 Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Eksisterende p-pladser 1152 1299 1753 1035 1812 7051 Difference ift p-norm -840-632 -633-295 555-1845 Tabel 9 Antal parkeringspladser i Kolding Midtby, som udløses af de nuværende P-normer, sammenholdt med det samlede antal eksisterende p-pladser Med udgangspunkt i de byfunktioner, der findes i Midtbyen vil en beregning ud fra p-normen kræve et parkeringsudbud på 8.900 pladser. Samlet set er det udregnede parkeringsbehov med afsæt i parkeringsnormen noget højere end det nuværende udbud af parkeringspladser, som er godt 7.000 i de kortlagte områder. Parkeringsnormen giver samlet set et antal parkeringspladser, som er ca. 25% højere, end hvad der faktisk findes i området. Kun i zone 5 er der et større udbud af p-pladser end, hvad p-normen udløser. Det er netop også i dette område at der er udlagt nogle store parkeringsarealer både til de forholdsvist store uddannelses- og erhvervsfunktioner der er i området. I de øvrige zoner er underskuddet af parkeringspladser mellem 295 og 840. Størst er underskuddet i zone 1, som overvejende er en boligzone. Det indikerer, at beboere kan være nødsaget til at opsøge parkering i nabozonerne eller uden for selve Midtbyen. 4.2 Mangler og forbehold ifm. parkeringsnormen I opgørelsen af antal p-pladser ud fra p-normen er der ikke indregnet dobbeltudnyttelse. Princippet i dobbeltudnyttelse er, at forskellige funktioner efterspørger parkering på forskellige tidspunkter af døgnet og, at disse derfor i et vist omfang benytter de samme p-pladser. I den fremtidige byudvikling af Kolding Midtby kan parkeringsnormen udvides til at indregne dobbeltudnyttelse i forbindelse med større byomdannelses- og byggeprojekter. På den måde kan man opnå en bedre udnyttelse af nye parkeringsanlæg, og dermed reducere det samlede parkeringskrav. Afhængig af sammensætningen af funktionerne i det betragtede område kan det samlede behov for parkeringspladser reduceres, idet boligparkering typisk er i aften- og nattetimerne samt i weekenden, mens erhvervsparkering typisk er i dagtimerne på hverdage mellem kl. 8.00 og 17.00. I vejreglerne for trafikarealer i byområder henvises til en undersøgelse af parkeringsbehovet 2, hvor den tidsmæssige variation for parkering ved boliger, butikker og kontorarbejdspladser er analyseret nærmere. 2 Parkeringsbehov, Rambøll for Vejdirektoratet, 2009 www.moe.dk Side 15 af 30

Analysen for Vejdirektoratet konkluderer, at der ved en blanding af boliger og kontorer vil kunne opnås en reduktion på op til 30 % i det samlede parkeringsbehov i forhold til en addering af hver af de to arealanvendelsers maksimale parkeringsbehov. For en blanding af boliger og butikker vil reduktionen være noget mindre op til ca. 20 %. Ved dobbeltudnyttelse af parkeringspladser ved kontorer og butikker vil der ligeledes kunne opnås op til 20 % reduktion i de samlede behov. I Tabel 10 er der for forskellige blandinger af funktioner vist, hvilken reduktionsfaktor, som kan ganges på det samlede parkeringsbehov i forhold til en addering af hver af de angivne arealanvendelsers maksimale parkeringsbehov. Blandet bolig og kontor Blandet bolig og butikker Blandet kontor og butikker Andel bolig Red. Faktor Andel bolig Red. Faktor Andel kontor Red. Faktor 0 1 0 1 0 1 0.1 0.95 0.1 0.97 0.1 0.90 0.2 0.89 0.2 0.94 0.2 0.81 0.3 0.84 0.3 0.91 0.3 0.81 0.4 0.78 0.4 0.88 0.4 0.84 0.5 0.73 0.5 0.86 0.5 0.87 0.6 0.70 0.6 0.84 0.6 0.90 0.7 0.72 0.7 0.81 0.7 0.92 0.8 0.81 0.8 0.81 0.8 0.95 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.98 1 1 1 1 1 1 Tabel 10 Reduktionsfaktorer for det samlede parkeringsbehov, hvis der er mulighed for dobbeltudnyttelse. Baseret på Parkeringsbehov, Rambøll for Vejdirektoratet, 2009 I publikationen Parkering og bykvalitet 3 har Realdania samlet eksempler fra ind- og udland på gode parkeringsløsninger. Opgørelse af parkeringsbehov behandles også og i forhold til potentialet ved dobbeltudnyttelse af parkeringspladser, drages de samme konklusioner som i Vejdirektoratets rapport. Muligheden for dobbeltudnyttelse vil dog altid afhænge af de konkrete og lokale forhold i de aktuelle sager. 5 Parkeringsbehov Behovet for parkering varierer over tid. Beboerne har størst behov for at parkere i aften- og nattetimerne samt i weekenden. De ansatte har behov for parkeringspladser i dagtimerne på hverdage, mens besøgende til byens butikker og andre faciliteter overvejende parkerer i dagtimerne på hverdage samt lørdag formiddag (til tidligt på eftermiddagen). Besøgende til kulturelle aktiviteter efterspørger typisk også parkering i aftentimerne. De forskellige typer af personer der parkerer i midtbyen har forskellige tolerancer for, hvor langt de er villige til at gå fra deres P-plads til deres endemål. Og det har betydning for hvor stort behovet for P-pladser er inden for de forskellige delområder af Midtbyen: 3 Parkering og Bykvalitet Inspirationshæfte, Realdania, 2014 Side 16 af 30 www.moe.dk

Beboere accepterer normalt ikke særligt lange gangafstande mellem parkeringspladsen og deres bolig. I stort set alle dele af bymidten er der beboelse, og derfor et behov for tilknyttede parkeringsmuligheder. Pendlere accepterer normalt lidt længere gangafstand mellem parkeringspladsen og arbejdsstedet. Pendlerens samlede rejsetid og afstand kan dog have betydning for tolerancen for gangafstanden. Bilen skal normalt kun parkeres én gang om dagen, og det er sjældent man har store mængder bagage med på arbejde. Handlende er typisk ikke villige til at skulle gå langt, hvis de har mange varer at bære på. Det er f.eks. kunderne til supermarkeder, mens handlende til tøjbutikker eller kunder der bare skal shoppe er villige til at gå noget længere. For at belyse behovet for parkeringspladser i Kolding Midtby og uddannelsesområdet er der indhentet og analyseret data vedrørende virksomheder og arbejdspladser fra CVR-registeret og data vedrørende boliger fra BBR-registeret. Gennem analysen af disse data er der foretaget en vurdering af parkeringsbehovet, idet der er knyttet turrater til de forskellige typer af boliger og byfunktioner, som gør at antallet af bilture, som genereres kan opgøres. For boliger skelnes mellem etageboliger, én-familie huse, kollegieboliger mv. For arbejdspladser skelnes mellem brancher: herunder offentlig/privat service, handel (dagligvarer/udvalgsvarer/restauranter) og særligt besøgstunge funktioner (uddannelse/sundhed mv.) Antallet af bilture som genereres af byfunktionerne sammenholdes med en parkeringstid for de forskellige funktioner for derigennem at give en vurdering af, hvor mange parkeringspladser som kan imødekomme behovet. For uddannelsesområdet er der lavet en opgørelse, som tager afsæt i data om antal studerende på de forskellige uddannelser. Disse data er indhentet fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. Parkeringsbehovet for uddannelsesområdet er kvalificeret ud fra erfaringer fra tidligere undersøgelser/analyser af uddannelsesområder uden for Hovedstadsområdet baseret på transportvaneundersøgelsen, TU. Her er der kortlagt, hvor stor en andel af turene til turformålet, uddannelse, som er bilture. Der er foretaget en analyse af behovet for parkeringspladser i hver af de 5 zoner i Kolding Midtby afhængig af tid på døgnet. Parkeringsbehovet er opgjort for dagperioden (7-17), aftenperioden (17-22) og natperioden (22-7). I hver tidsperiode er muligheden for dobbeltudnyttelse af de tilgængelige pladser vurderet. Her er oplysninger om restriktioner på de enkelte parkeringsområdet inddraget, således at private pladser, som kræver særlig parkeringslicens, ikke indregnet i en mulig dobbeltudnyttelse. Parkeringsbehovet udregnet vha. turrater og p-efterspørgsel for de enkelte funktioner fordelt på de tre tidsperioder i døgnet, er gennemgås nærmere i afsnit 5.3 og 5.4. 5.1 Arbejdspladser og virksomheder I alt er der i CVR registeret registreret 1.650 produktionsenheder i de 5 zoner i Kolding Midtby, for hvilke der er registreret et antal ansatte. Hvis man ser bort for enmandsvirksomheder er der godt 600 virksomheder med en eller flere ansatte ud over ejeren. I det betragtede område er der 5.256 beskæftige inkl. ejerne af virksomheden. De ansatte fordeler sig på hovedtyper som vist i tabellen: www.moe.dk Side 17 af 30

Branchetype Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Bygge og anlæg 5 7 4 4 4 24 Ejendomshandel og udlejning 18 92 53 9 38 210 Erhvervsservice 12 30 518 174 235 969 Finansiering og forsikring 12 2 106 19 268 407 Handel og transport mv. 88 59 507 395 143 1192 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2 9 12 36 59 Information og kommunikation 2 8 61 38 15 124 Kultur, fritid og anden service 64 6 105 70 23 268 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 215 736 317 124 608 2000 I alt 421 940 1680 845 1370 5256 Tabel 11 Antal ansatte inkl. ejer på produktionsenheder i CVR-registeret for Kolding Midtby opdelt på branchetype og zone På Figur 9 er den geografiske fordeling af virksomheder i Kolding Midtby og deres størrelse, målt på antallet af ansatte, vist. På Figur 10 er der alene fokuseret på virksomheder inden for detailhandel. Her ses en koncentration af virksomheder i den centrale zone som bl.a. omfatter gågadeområdet. Tilsvarende kort for de øvrige branchetyper findes i bilag. Side 18 af 30 www.moe.dk

Figur 9 Ansatte på virksomheder i Kolding Midtby. Alle brancher Figur 10 Ansatte på virksomheder i Kolding Midtby inden for detailhandel www.moe.dk Side 19 af 30

5.2 Boliger På baggrund af et udtræk fra BBR-registeret er antal boliger, opdelt på type, optalt. I Kolding Midtby er der ca. 4.100 boliger, hvor af de 88 % er etageboliger eller flerfamiliehuse. Boligtype Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 61 8 3 47 1 120 Række-, kæde eller dobbelthus 163 41 7 39 250 Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller tofamiliehus 1308 1071 830 433 33 3675 Kollegiebolig 19 70 89 Bolig i døgninstitution 1 8 9 Anden enhed til helårsbeboelse 2 1 3 I alt 1554 1120 911 527 34 4146 Tabel 12 Antal boliger i Kolding Midtby opdelt på boligtype og zone Figur 11 Boliger opdelt på boligtype i Kolding Midtby 5.3 Trafik som skabes af byfunktionerne - Turrater Med afsæt i de kortlagte funktioner er den nuværende trafiktilstrømning i bilture pr. døgn til de forskellige områder i Kolding Midtby beregnet. Beregningen er i videst muligt omfang baseret på officielle turrater knyttet til de forskellige byfunktioner, særligt Miljøstyrelsens turrater fra 1994. En nyere undersøgelse fra Aalborg Kommune har i 2011 bidraget med et opdateret grundlag for vurdering af, hvor meget trafik, der genereres fra bl.a. dagligvarebutikker. Side 20 af 30 www.moe.dk

Resultaterne for projektet i Aalborg viste, at de foreliggende turrater fra Miljøstyrelsen for særligt discountbutikker vurderes at være for høje. Dette kan hænge sammen med et langt større udbud af denne type butikker i dag, end da Miljøstyrelsens turrateprojekt blev gennemført i 1994. Analysen for Aalborg Kommune har også kortlagt turrater til forskellige boligområder. I forhold til Miljøstyrelsens turrater og de turrater, som anbefales i Vejreglerne, er raterne fra Aalborg analysen noget højere for parcelhuse, mens niveauet for lejligheder er det samme. De følgende tabeller er baseret på en kombination af de to undersøgelser, da de supplerer hinanden. Hvor de dækker samme bolig- eller erhvervstype er turraterne fra Aalborg analysen anvendt, da den er baseret på de nyeste data. Boligtype Bilture pr døgn pr bolig Parcelhus i sammenhængende byområde 6,4 Lejlighed i sammenhængende byområde 2,0 Kollegiebolig (vurdering) 1 Bolig i institution (vurdering) 1 Tabel 13 Turrater for boliger i sammenhængende byområder, antal bilture pr døgn (Aalborg Kommune 2011) Erhvervstype Bilture pr døgn pr ansat Industri 1,6 Kontorer 1,8 Kulturelle formål 7,5 Øvrig detailhandel 15,2 Engroshandel 3,1 Supermarked 40,8 Discountbutik 135 Transport 3,9 Skoler 4 5,4 Tabel 14 Turrater for erhverv, antal bilture pr ansat pr døgn (Miljøstyrelsen 10994-2011, Aalborg Kommune 2011) Disse turrater er koblet med antallet af ansatte, som er kortlagt ud fra CVR registeret. 5.4 Parkeringsbehov og dobbeltudnyttelse i de enkelte zoner På baggrund at turraterne for biltrafik til de forskellige byfunktioner er det samlede antal bilture til og fra Kolding Midtby beregnet og dermed også behov for parkeringspladser i de enkelte zoner. Da parkeringsbehovet for de forskellige funktioner varierer henover døgnet er der foretaget vurderinger af, hvornår på døgnet der efterspørges parkering til de enkelte funktioner og, hvor lang tid der er behov for parkering. På denne måde er mulighederne for at parkeringspladser kan bruges til flere forskellige formål henover døgnet ved dobbeltudnyttelse belyst. 4 For skoler er der lavet en særskilt beregning på baggrund af data for SDU og HF/VUC i Kolding kombineret med bilrater for uddannelsesture fra Transportvaneundersøgelsen, TU www.moe.dk Side 21 af 30

Muligheden for dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne er vurderet for de tre døgnperioder, dag, aften og nat. Dette er opgjort på zoneniveau, da det forventes at p-pladsbehovet til turformål er forskelligt for hver zone, særligt inden for turkategorierne handel og kultur/fritid. Vurderingerne fremgår af Tabel 15, som viser, hvor stor en procentdel af turene tilknyttet de forskellige funktioner, der kan forventes at foregå hhv. i dagtimerne 7-17, aftentimerne 17-22 og nattetimerne 22-07. Værdierne i tabellen er afstemt med vejregler for trafikarealer i byområder, hvor der indgår analyser af den tidsmæssige variation for parkering ved boliger, butikker og kontorarbejdspladser 5. Med zone 1 som eksempel kan tabellen forklares sådan: Boliger: I dagtimerne antages det, at der vil være et mindre behov for parkering i forbindelse med boliger, mens det i aften- og natperioden regnes med et meget højere parkeringsbehov. Pendling: Arbejdspendlingen har 100% parkeringsbehov i dagtimerne og et meget mindre parkeringsbehov i aftenperioden. Det antages at arbejdspendlingen ikke har et parkeringsbehov i natperioden. Handel: Parkeringsbehovet regnes fuldt ud for dagperioden, da det antages at alle butikker er åbne i dagtimerne, mens der i aftenperioden vil være væsentligt færre butikker, typisk supermarkeder, discountbutikker og restauranter, som vil udløse et parkeringsbehov. Det antages at 15% af det beregnede parkeringsbehov er aktuelt i aftenperioden. I zone 3 forventes, at en større del af parkeringsbehovet er aktuelt i aftenperioden, da der her ligger større butikker med aftenåbent, eksempelvis Føtex og restauranter. Der regnes ikke med efterspørgsel på parkering til turformålet, handel, om natten. Besøg: Her regnes parkeringsbehovet fuldt i dagtimerne og ikke i de øvrige tidsperioder. Kultur/fritid: I zone 1, hvor der både er fritidsaktiviteter (så som svømmehal) og kulturtilbud (så som biografer), er der regnet med et parkeringsbehov, som fordeler sig på både dag- og aftenperioderne. I de andre zoner er der også set på hvilke specifikke kultur/fritids-attraktioner der er i zonen. Ud fra det er det vurderet om parkeringsbehovet er aktuelt både i dag- og aftenperioderne. 5 Parkeringsbehov, Rambøll for Vejdirektoratet, 2009 Side 22 af 30 www.moe.dk

Bolig Pendling Zone 1 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, 7-17 20% 100% 100% 100% 50% Aften, 17-22 80% 10% 15% 80% Nat, 22-07 100% Bolig Pendling Zone 2 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, 7-17 20% 100% 100% 100% 50% Aften, 17-22 80% 10% 15% 50% Nat, 22-07 100% Bolig Pendling Zone 3 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, 7-17 20% 100% 100% 100% 75% Aften, 17-22 80% 10% 50% 25% Nat, 22-07 100% Bolig Pendling Zone 4 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, 7-17 20% 100% 100% 100% 75% Aften, 17-22 80% 10% 15% 50% Nat, 22-07 100% Bolig Pendling Zone 5 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, 7-17 20% 100% 100% 100% 50% Aften, 17-22 80% 10% 15% 50% Nat, 22-07 100% Tabel 15 Parkeringsbehovet fordelt på de overordnede turformål og døgnperioder. Procentsatserne udtrykker, hvor stor en andel af parkeringspladserne tilknyttet de forskellige funktioner, der kan forventes at være belagt hhv. i dagtimerne 7-17, aftentimerne 17-22 og nattetimerne 22-07 www.moe.dk Side 23 af 30

På de følgende tabeller er parkeringsbehovet udregnet for hver zone ud fra oplysningerne om virksomheder og boliger i de enkelte zoner og forudsætninger om dobbeltudnyttelse, som fremgår af Tabel 15. Zone 1 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 5 2 2 0 0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2 3 2 2 0 0 Bygge og anlæg 5 9 5 5 0 0 Handel og transport mv. 88 1217 609 197 30 0 Information og kommunikation 2 4 2 2 0 0 Finansiering og forsikring 12 22 11 11 1 0 Ejendomshandel og udlejning 18 32 16 16 2 0 Erhvervsservice 12 22 11 11 1 0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 215 433 216 139 0 0 Kultur, fritid og anden service 64 480 240 24 38 0 I alt 421 2226 1113 408 73 0 Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom 0 0 0 0 0 0 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 6 61 390 195 0 0 0 Række-, kæde eller dobbelthus 163 326 163 33 130 163 Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus 1308 2616 1308 262 1046 1308 Kollegiebolig 19 19 10 2 8 10 Bolig i døgninstitution 1 1 1 0 0 1 Anden enhed til helårsbeboelse 2 13 6 0 0 0 I alt 1554 3365 1683 296 1185 1481 Tabel 16 Zone 1. Bilture og parkeringsbehov i form af p-pladser udløst af byfunktioner 6 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 24 af 30 www.moe.dk

Zone 2 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 0 0 0 0 0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 0 0 0 0 0 0 Bygge og anlæg 7 13 6 6 1 0 Handel og transport mv. 59 4124 2062 202 30 0 Information og kommunikation 8 14 7 7 1 0 Finansiering og forsikring 2 4 2 2 0 0 Ejendomshandel og udlejning 92 166 83 83 8 0 Erhvervsservice 30 54 27 27 3 0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 736 2682 1341 1017 0 0 Kultur, fritid og anden service 6 45 23 2 2 0 I alt 940 7101 3551 1347 45 0 Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom 0 0 0 0 0 0 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 7 8 51 26 0 0 0 Række-, kæde eller dobbelthus 41 82 41 8 33 41 Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus 1071 2142 1071 214 857 1071 Kollegiebolig 0 0 0 0 0 0 Bolig i døgninstitution 0 0 0 0 0 0 Anden enhed til helårsbeboelse 0 0 0 0 0 0 I alt 1120 2275 1138 222 890 1112 Tabel 17 Zone 2. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 7 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund www.moe.dk Side 25 af 30

Zone 3 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 0 0 0 0 0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 9 14 7 7 1 0 Bygge og anlæg 4 7 4 4 0 0 Handel og transport mv. 507 9329 4664 847 423 0 Information og kommunikation 61 110 55 55 5 0 Finansiering og forsikring 106 191 95 95 10 0 Ejendomshandel og udlejning 53 95 48 48 5 0 Erhvervsservice 518 932 466 466 47 0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 317 1897 949 263 0 0 Kultur, fritid og anden service 105 788 394 59 20 0 I alt 1680 13363 6682 1843 511 0 Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom 0 0 0 0 0 0 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 8 3 19 10 0 0 0 Række-, kæde eller dobbelthus 7 14 7 1 6 7 Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus 830 1660 830 166 664 830 Kollegiebolig 70 70 35 7 28 35 Bolig i døgninstitution 0 0 0 0 0 0 Anden enhed til helårsbeboelse 1 6 3 0 0 0 I alt 911 1770 885 174 698 872 Tabel 18 Zone 3. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 8 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 26 af 30 www.moe.dk

Zone 4 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 0 0 0 0 0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 12 19 10 10 1 0 Bygge og anlæg 4 7 4 4 0 0 Handel og transport mv. 395 4445 2223 512 77 0 Information og kommunikation 38 68 34 34 3 0 Finansiering og forsikring 19 34 17 17 2 0 Ejendomshandel og udlejning 9 16 8 8 1 0 Erhvervsservice 174 313 157 157 16 0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 124 1041 520 149 0 0 Kultur, fritid og anden service 70 525 263 39 26 0 I alt 845 6469 3235 930 126 0 Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom 0 0 0 0 0 0 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 9 47 301 150 0 0 0 Række-, kæde eller dobbelthus 39 78 39 8 31 39 Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus 433 866 433 87 346 433 Kollegiebolig 0 0 0 0 0 0 Bolig i døgninstitution 8 8 4 1 3 4 Anden enhed til helårsbeboelse 0 0 0 0 0 0 I alt 527 1253 626 95 381 476 Tabel 19 Zone 4. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 9 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund www.moe.dk Side 27 af 30

Zone 5 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 0 0 0 0 0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 36 58 29 29 3 0 Bygge og anlæg 4 7 4 4 0 0 Handel og transport mv. 143 703 351 148 22 0 Information og kommunikation 15 27 14 14 1 0 Finansiering og forsikring 268 482 241 241 24 0 Ejendomshandel og udlejning 38 68 34 34 3 0 Erhvervsservice 235 423 212 212 21 0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 608 2959 1480 1206 0 0 Kultur, fritid og anden service 23 173 86 9 9 0 I alt 1370 4900 2450 1895 84 0 Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom 0 0 0 0 0 0 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 10 1 6 3 0 0 0 Række-, kæde eller dobbelthus 0 0 0 0 0 0 Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus 33 66 33 7 26 33 Kollegiebolig 0 0 0 0 0 0 Bolig i døgninstitution 0 0 0 0 0 0 Anden enhed til helårsbeboelse 0 0 0 0 0 0 I alt 34 72 36 7 26 33 Tabel 20 Zone 5. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 10 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 28 af 30 www.moe.dk

5.5 Samlet vurdering af parkeringsbehovet I Tabel 21 er de samlede resultater opgjort for hver zone og det beregnede parkeringsbehov for døgnperioderne er sammenlignet med udbuddet af parkeringspladser i zonerne. Antallet af parkeringspladser, som er beregnet med den nuværende p-norm for Kolding er også angivet. I tabellen er de registrerede belægningsgrader på hverdage og lørdage også vist. Her skal bemærkes at det kun er omkring halvdelen af de tilgængelige p-pladser i Kolding Midtby, som indgår i registreringen af belægningsgrader. Område 1 2 3 4 5 I alt Eksisterende parkeringspladser 1152 1299 1753 1035 1812 7051 Parkeringsbehov P-pladser Dagsperiode, kl. 07-17 Parkeringsbehov P-pladser Aftenperiode, kl. 17-22 704 1569 2018 1025 1902 7217 1258 935 1208 507 110 4018 Parkeringsbehov P-pladser Natperiode, kl. 22-07 Parkeringsbehov pba. nuværende P- norm 1481 1112 872 476 33 3974 1992 1931 2386 1330 1257 8896 Belægningsgrad på hverdage kl. 10-11 11 46% 76% 72% 85% 89% 72% Belægningsgrad på lørdage kl. 10-11 12 91% 47% 43% 53% 31% 47% Tabel 21 Samlet oversigt over parkeringsudbud og parkeringsbehov på tidsperioder og zoner samt belægningsgrad på hverdage Med de opstillede forudsætninger er der i fire ud af fem zoner et underskud af parkeringspladser i forhold til det beregnede parkeringsbehov i en af tidsperioderne. Dette har den konsekvens at parkanten beboere, pendlere eller besøgende må søge parkering i tilstødende zoner eller uden for selve Midtbyen. Alternativt kan underskuddet af parkeringspladser lede til en ændret adfærd fx en større grad af ulovlig parkering eller et andet transportmiddelvalg for den rejsende. Det største parkeringsbehov optræder i dagtimerne, hvor pendlingen har et stort behov og det er dermed behovet for langtidsparkering, som vil være det mest presserende. I Zone 1, som overvejende er en boligzone, er der i aften- og natperioden et underskud af p-pladser. Underskuddet er godt 300 pladser. Kolding Kommune har observeret, at beboerne i området, søger uden for zonen for at parkere bilen i aften- og nattetimerne i en vis grad. Dermed belaster beboere i zone 1 parkeringsudbuddet i de øvrige zoner. Det indikerer dermed, at der er behov for flere langtidsparkeringspladser i zone 1. I Zone 2, som overvejende er en erhvervszone med kontorarbejdspladser, er der i dagperioden et underskud af p-pladser på ca. 270 pladser. Dette underbygges også af de meget høje belægningsgrader på parkeringsområderne med mulighed for langtidsparkering (uden betaling) i zone 2 i hverdage kl. 10-11. I aften- og natperioderne er der balance. 11 Kun P-anlæg, hvor der er foretaget p-tællinger på hverdage (ca. 3.800 P-pladser) indgår i belægningsgraden 12 Kun P-anlæg, hvor der er foretaget p-tællinger på lørdage (ca. 3.000 P-pladser) indgår i belægningsgraden www.moe.dk Side 29 af 30

I Zone 3, som overvejende er en handelszone, er der i dagperioden et underskud af p-pladser på ca. 250 pladser. I zone 3, er de gratis parkeringsområder uden tidsbegrænsning også fuldt belagte i hverdage kl. 10-11 ligesom i zone 2. I aften- og natperioderne er der et stort overskud. I Zone 4, som er en blandet zone med både boliger, handel og kulturtilbud, er der balance i dagperioden og et stort overskud i aften- og natperioderne. I zone 4 er der derfor ikke umiddelbart behov for at etablere flere parkeringspladser. Dog kan stationen have en indvirkning på parkeringsbehovet i zonen. I Zone 5, som overvejende er en uddannelseszone, er der et mindre underskud på ca. 90 p-pladser i dagperioden og et stort overskud i aften- og natperioderne. Parkeringsområdet uden tidsbegrænsning ved IBC er fuldt belagt kl. 10-11 i hverdage og der er en høj belægningsgrad på områderne med tidsbegrænsning. Der er altså også et behov for flere parkeringspladser i denne zone. Selvom der for Midtbyen samlet set er balance mellem antallet af parkeringspladser og det beregnede parkeringsbehov i den værste periode (dagstimerne), er der udfordringer i hver zone, som bør løses separat. I zoner med et stort behov for langtidsparkering, hjælper det eksempelvis ikke, at der er overskud af korttidsparkering i zonen eller i en tilstødende zone. En anden udfordring er at mange af de større kommunale parkeringsanlæg er beliggende langt fra boligområderne, hvilket forringer muligheden for dobbeltudnyttelse af disse pladser. Der er derfor behov for en mere dybdegående analyse af de fremtidige forhold for at kunne finde løsninger på parkeringssituationen i hver af de fem zoner, hvor mulige placeringer af p-huse inddrages ligesom konsekvenser ved salg af arealer i forbindelse med den fremtidige byudvikling inddrages. En revurdering af p-normen kan også være en del af de videre analyser. Side 30 af 30 www.moe.dk