Ny rygepolitik [ s. 3 ] Tablets til Fursund Skole [ s. 7 ] Kursuscenter i kolonihavestil [ s. 9 ] RENT LIV fest [ s. 10 ]



Relaterede dokumenter
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Seniorjobberen. 28 januar Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Aktiviteter Efterår

Frivilligt arbejde på Ældrecentre i. Skive Kommune. Kom og vær med til at skabe glæde og variation i dagligdagen

Æblebladet. Sæby Nr.15

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

IDRÆTSFORENINGEN. Godt Gået VINTERPROGRAM. 2 o 1 4 / 2 o 15. Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune.

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Formandens beretning 2012/2013

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Nyt fra Den Sikre Vej

Hilsen fra redaktionen

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Ordblindhed. Mine erfaringer med det at være ordblind, samt undervise ordblinde. Hvad er ordblindhed, og kan man gøre noget ved det?

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Invitation. En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv. Woman Torsdag d. 30. august 2012

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 3, december Officiel indvielse af Ungekontakten. Nyhedsbrev #3 december

Maj, juni og juli Bestyrelsen :

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Sankthans aften d 23. juni Husk sidste tilmelding d 12. juni

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

KOMMENDE ARRANGEMENTER

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013

NYHEDSBREV NR. 1/2017

I dag fredag er det sidste skoledag for tigerne Yes. I fodbold blev det som vanligt en sejr til lærerne (så vidt jeg lige kunne tælle sammen )

Mission, vision og værdier

At lede andre uden at være chef

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Sammen om sundhed

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Sammen får vi alle med

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Få din weekend tilbage med vores knivskarpe kursus i personlig planlægning, som giver dig styr på din tid og bedre workflow en gang for alle!

Lindehøj. Åbent Aktivitetscenter

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kurser efterår Alt optaget! IT-kurser på bibliotekerne efteråret 2015:

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Bestyrelsens beretning

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Nej. Nej. Jeg træner selv en del og er uddannet massør og ved at det er noget som hjælper på stress og trivsel.

Nyhedsbrev juni/juli 2018

Maj og Juni Fredagsrock, se opslag inde i bladet.

Hvornår skal vi i skole?

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

sundhed i grusgraven

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Søttrup Gymnastikforening

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Karneval i Aalborg Øst

- et varmt og rart sted

Transkript:

Personaleblad for Skive Kommune [ nr. 3 september 2013 ] Ny rygepolitik [ s. 3 ] Tablets til Fursund Skole [ s. 7 ] Kursuscenter i kolonihavestil [ s. 9 ] RENT LIV fest [ s. 10 ]

GNIST [ leder ] Indhold Leder Af Per Mathiasen, kommunaldirektør Husk at deltage i Trivselsmåling 2013 Ny rygepolitik Overblik, retning og konkret handling En naturlig del af dagligdagen Tablets til elever og ansatte på Fursund Skole Én indgang til kommunen for alle virksomheder Det skal være fedt at gå på arbejde Kursus center i kolonihavestil RENT LIV for børn og unge Der er højt til loftet i Terapihaven I form til at sidde stille Danmarks bedste piger Skive Løbet Jubilæer Sportsforeningen Kunstforeningen Personaleforeningen Min passion: Msungu i Kenya 3 3 4 6 7 8 8 9 10 12 13 13 14 14 15 16 17 20 Sammen ad nye veje I Skive Kommune har vi høje ambitioner om at levere en solid og effektiv indsats for sundhed, ældrepleje, børnepasning, undervisning, infrastruktur, vækst og udvikling osv. Samtidig skal vi håndtere en række udfordringer. En del af udfordringerne kender vi fra tidligere år. Økonomien bliver strammere, der bliver færre arbejdspladser i kommunen, befolkningstallet falder osv. Selvom situationen kan virke velkendt, er det alligevel min oplevelse, at vi nu står overfor en ny situation, som vi skal forholde os til for i fællesskab at finde de nye veje frem som kommune. Jeg oplever, at tingene spidser til. Tempoet stiger, og situationen forekommer til tider at være præget af uforudsigelighed. Der bliver generelt mere konkurrence i samfundet. Vi skal som kommune i stigende grad kæmpe om borgere, virksomheder, medarbejdere, ressourcer, indflydelse og opmærksomhed. Folk og arbejdspladser flytter til de større byer og længere østpå i landet. Vi lever også i en tid med store muligheder. Der er større mobilitet i befolkningen, folk er interesseret i de spændende jobs, vi kan tilbyde i kommunen. Der er nye teknologiske muligheder inden for bl.a. telemedicin, velfærdsteknologi og digital kommunikation, som netop i disse år er ved at nå et niveau og en udbredelse, så de for alvor kan bruges og gøre en forskel i den kommunale virksomhed. Også mange fagområder udvikler sig kraftigt. Vi bliver hele tiden klogere og dygtigere til mange ting. Det giver os nye forudsætninger for at opnå vores mål, selvom de økonomiske ressourcer ikke er ligeså store som ambitionerne. Skiveånden Noget andet som, jeg synes, karakteriserer vores situation kommer i højere grad indefra. I Skive Kommune har vi det, som vi rundt om i organisationen er begyndt at tale om som skiveånden. Det er et udtryk for oplevelsen af, at der i Skive Kommune er en særlig kultur præget af tillid og dialog, uformelle omgangsformer, en meget lav magtdistance og en vilje til at løse opgaver og problemstillinger i fællesskab. Det er en meget værdifuld egenskab ved vores organisation, som spiller en central rolle i vores evne til at nå vores mål både nu og i fremtiden. Det er vigtigt, at vi ser fremad og forholder os til det samlede billede af vores situation. For Skive Kommune er der der for behov for en ny slags strategi, hvor vi anlægger et helhedsperspektiv og på én gang forholder os både til vores økonomi, vores service til borgerne, vores indsats for at udvikle egnen og til den måde, vi organiserer os og arbejder på. Efter grundige overvejelser og drøftelser i direktionen, sammen med politikerne, cheferne og medarbejderrepræsentanterne i Hoved-MED, om kommunens overordnede vilkår, udfordringer, styrker og muligheder, er vi nu ved at lægge sidste hånd på denne nye strategi for Skive Kommune. Strategien er et udtryk for, at vi i Skive Kommune aktivt tager hånd om de udfordringer, vi ser, og selv skaber de løsninger, som er de bedste for os, vores borgere og vores egn. For at vi kan udrette noget som kommune, er det vigtigt, at vi gør det i et stadig tættere samarbejde mellem ledere og medarbejdere, mellem kolleger, på tværs af sektorer, mellem kommunen og erhvervslivet osv. Derfor har strategien fået titlen Sammen ad nye veje. Strategien behandles politisk senere på året og vil efter godkendelse i byrådet kunne findes på intranettet. Udgivet af: Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf. 9915 5500 Redaktion: HR og Kommunikation Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen Layout: Udarbejdet ifølge Skive Kommunes designlinje Tryk og grafisk udarbejdelse: Arco Grafisk A/S Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt. Forsiden: Fotos af Camilla Mulvad Svensson, Thomas Køser, Malene Brink og Clourbox. Bladet Gnist udkommer fire gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune. Oplag: 4.700 stk. Næste nummer udkommer: november 2013 Deadline næste nummer: 30. oktober 2013 Redaktionsgruppen: Bladets indhold besluttes af redaktionsgruppen. Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved henvendelse til redaktør Malene Brink, tlf. 9915 5512, mabr@skivekommune.dk Adgang til Intranettet hjemmefra: Adresse: http://medarbejder.skivekommune.dk Brugernavn: tjenestenummer f.eks. LA1234 (uden nuller mellem bogstaver og tal) Kode første gang: Skive123 (husk stort S) Adgang til sundhedsordning fysisk behandling: Brugernavn: tjenestenummer (uden nuller mellem bogstaver og tal) Kode: Skive 2

[ trivsel ] GNIST Husk at deltage i Trivselsmåling 2013 Fra den 19. september til den 8. oktober kører hele Skive Kommune trivselsmåling, så hvis du ikke allerede har besvaret undersøgelsen, har du stadig muligheden! I Skive Kommune har vi løbende fokus på trivsel, og den fælles trivselsmåling gennemføres hvert tredje år. Trivselsmåling 2013 er et værktøj, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om trivsel, samarbejde og fællesskab på kommunens arbejdspladser. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Rambøll Management Consulting og består af en række spørgsmål, der omhandler dit job og dine arbejdsopgaver, dit arbejdsliv, fællesskabet og din ledelse. Anonymitet Rambøll og Skive Kommune garanterer, at din besvarelse behandles anonymt, og der bliver kun udarbejdet en rapport for en arbejdsplads, hvis der er minimum fem besvarelser. Deltag i undersøgelsen Undersøgelsen besvares online, og på nuværende tidspunkt skulle du gerne have modtaget log-on-informationer enten på e-mail eller i et personligt log-onbrev, som udleveres på din arbejdsplads. Vi håber, at du vil give din mening til kende, da en høj svarprocent sikrer et godt udgangspunkt for de efterfølgende opfølgningsaktiviteter. /rila Ny rygepolitik Hoved-MED har vedtaget en ny rygepolitik. Der er lagt op til en stramning, med følgene hovedpunkter: Udgangspunktet er, at arbejdstiden er røgfri. Dog kan det enkelte lokal-med eller fælles-med beslutte, hvornår og hvordan der må ryges udendørs på arbejdspladsen. Alle institutioner, hvor der er børn og unge under 18 år, er røgfrie både indendørs og udendørs. E-cigaretter og andre cigaretlignende produkter sidestilles med almindelige cigaretter. Rygepolitikken blev taget op til revision fordi Folketinget vedtog en ny rygelov i 2012. Skive Kommunes nye rygepolitik lever således op til både rygeloven 2012 og Skive Kommunes overordnede sundhedspolitik, som Skive Byråd vedtog i december 2011. Fakta [ Rygepolitik ] Rygepolitikken er kapitel 5.3 i Personalepolitikken. Du kan læse både rygepolitik og hele personalepolitikken på Intranettet, der er et link fra forsiden. Eller klik på Medarbejder > Personalepolitik > 5. Sundhed og trivsel. Skive Kommunes sundhedspolitik ligger på www.skive.dk > Sundhed Sygdom. Lokal-MED og/eller fælles-med tager stilling til om, der skal træffes yderligere beslutninger i forhold til rygning på den lokale arbejdsplads. 3

GNIST [ digitalisering ] Overblik, retning og konkret handling Skive Kommune sætter fælles retning på digitaliseringen I et samarbejde på tværs af organisationen har Skive Kommune udviklet en ny digitaliseringsstrategi. Strategien sætter retning på digitaliseringsarbejdet og giver et overblik over, hvilke konkrete digitaliseringsinitiativer forvaltningerne vil arbejde med over de næste to år. Tekst af konsulent Trine Højer, HR og Kommunikation. Foto af informationsmedarbejder Thomas Køser, Markedsføring og Erhvervsudvikling Gennem de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier stilles i disse år krav til kommunerne om obligatoriske digitale løsninger i samspillet mellem borgerne og kommunen. Samtidig vokser der i organisationen mange idéer op til områder, hvor digital understøttelse af arbejdsprocesser kan hjælpe os med at løse de daglige arbejdsopgaver mere effektivt eller understøtte en højere kvalitet i opgaveløsningen. For Skive Kommune er det vigtigt, at der er plads til at løse både de obligatoriske opgaver og de opgaver, der vokser ud af behov i organisationen. Koordinering nødvendigt For at koordinere indsatsen på digitaliseringsområdet har direktionen nedsat en IT-strategigruppe. Det er her arbejdet med digitaliseringsstrategien har været forankret, og IT-strategigruppens formand, vicekommunaldirektør Christian Bertelsen, siger: - Vi har allerede gang i mange digitaliseringsinitiativer i Skive Kommune. Arbejdet med digitaliseringsstrategien er foregået i et samarbejde på tværs af forvaltninger, og det har været en spændende proces, der har givet os et fælles overblik over, hvad der er vigtigt i de enkelte forvaltninger, og hvor det er vigtigt, at vi løfter i flok og er skarpe, når det handler om at koordinere vores indsats og lære af hinanden. Strategien giver overblik over mange af de initiativer, der er sat i gang eller snart sættes i gang i forvaltningerne, fx talegenkendelsessystem, rekrutteringssystem, nyt www.skive.dk, digitalisering af byrådsarbejdet, digital forældrekommunikation i daginstitutionerne, velfærdsteknologiske løsninger, nyt bibliotekssystem og digitalisering af byggesager. Derudover suppleres den af en række lokale strategier og initiativer. Digitale kompetencer og udvikling For at kommunen får fuldt udbytte af digitaliseringen og dens muligheder, er det helt centralt, at hele organisationen tænker i digitaliseringsmuligheder. En væsentlig forudsætning for det er digital kompetenceudvikling. - Som organisation skal vi være godt klædt på til digitaliseringen. Derfor er kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere en vigtig del af digitaliseringsarbejdet over de kommende år. Vi skal være gode til at få øje på nye områder, hvor vi kan drage nytte af digitaliseringens muligheder. Her skal vi involvere medarbejderne i udviklingsarbejdet, fx igennem dialog i MED-systemet, så vi får skabt løsninger, der fungerer optimalt i vores daglige arbejde. Det kræver, at vi hele tiden tænker digital kompetenceudvikling ind i arbejdet, og at det foregår i et tempo, hvor vi som organisation kan følge med, siger Christian Bertelsen. Nye arbejdsprocesser og høj effektivitet Kravene til kommunerne om at levere effektive digitale løsninger til borgerne Fakta [ IT-strategigruppen ] IT-strategigruppen Vicekommunaldirektør, Christian Bertelsen (fmd.) IT-chef, Michael Hviid (sekr.) Sekretariatschef, Finn Dissing Familiechef, Svend Frøslev Arbejdsmarkedschef, Lars Harder Sekretariatschef, Jenny Humeniuk Myndighedschef, Elsebeth Hummelgaard Stadsarkitekt, Jan Ipland Sekretariatschef, Lone Knudsen HR og Kommunikationschef, Ricki Laursen Sekretariats- og dagtilbudschef, Lotte Junker Pedersen 4

[ digitalisering ] GNIST Vicekommunaldirektør Christian Bertelsen. og have effektive interne arbejdsgange understøttet af solide digitale løsninger er mange. Det arbejdes der fokuseret med rundt omkring i organisationen. - Vi skal turde prøve nye teknologier og nye digitalt understøttede processer af. Digitalisering er ikke kun et spørgsmål om at sætte strøm til eksisterende processer. Det er vigtigt, at vi også kigger på vores arbejdsgange, og ser hvordan vi med den rette digitale understøttelse kan arbejde smartere. Her synes jeg, at introduktionen til næste år af et online rekrutteringssystem, der kan støtte organisationens håndteringen af ansøgninger og kontakten med ansøgerne, er et godt eksempel. Som det er i øjeblikket, modtager vi til mange typer af stillinger over 100 ansøgninger, og her vil digital understøttelse af arbejdsgangen med registrering og besvarelse af ansøgninger give en stor tidsmæssig gevinst for ansættelsesudvalgene. Men det vil selvfølgelig også kræve, at vi tilpasser vores arbejdsproces omkring rekruttering, og lærer at bruge det nye system, udtaler Christian Bertelsen. Også økonomi er en vigtig faktor når man taler digitalisering, uddyber Christian Bertelsen: - Der tales meget om økonomi og digitalisering, bl.a. fordi der i forbindelse med de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier sættes tal på konkrete besparelser, men det er vigtigt, at vi ser på digitalisering og økonomi i et langt bredere perspektiv. Kommunens økonomi er under konstant pres, bl.a. pga. af den demografiske udvikling og det generelle pres på økonomien i det offentlige. Digitalisering er et væsentligt område, når vi skal kunne klare de krav til effektivitet og kvalitet som vi stilles overfor. God service til borgere og virksomheder I samspillet med borgere og virksomheder bliver effektive digitale løsninger af større og større betydning både i kommunens rolle som myndighed og serviceorganisation. - Vi skal levere brugervenlige digitale løsninger til borgerne, hvor både sik- Fakta [ Indsatsområder ] De fem digitale indsatsområder Digital ledelse og kompetenceudvikling Borger- og virksomhedsbetjening Velfærdsteknologi Interne arbejdsgange Offentligt samarbejde Læs digitaliseringsstrategien i sin helhed på intranettet: Forside > IT > Digitaliseringsstrategi. kerhed og funktionalitet er i top. En stor del af borgerne forventer, at vi leverer selvbetjeningsløsninger og mulighed for fx at følge deres sagsbehandling online, og det er en vigtig del af baggrunden for, at vi ønsker at sætte fart på digitaliseringen. Men vi skal selvfølgelig stadig huske at stille hjælp til rådighed for de borgere, der ikke er selvkørende i det digitale univers, afslutter Christian Bertelsen. Digitalisering er på dagsordenen overalt i organisationen, her på Fursund Skole, hvor eleverne ved starten af det nye skoleår er blevet udstyret med tablets. 5

GNIST [ digitalisering ] En naturlig del af dagligdagen digitalisering på den lokale dagsorden I Myndighedsafdelingen, der har ansvaret for visitation af ydelser på ældreområdet og for kommu-nens hjælpemiddeldepot, er arbejdet med digitalisering en aktiv del af medarbejdernes hverdag. Myndighedschef Elsebeth Hummelgaard. Tekst og foto konsulent Trine Højer, HR og Kommunikation Myndighedschef Elsebeth Hummelgaard siger: - Digitalisering skal være en naturlig del af vores arbejde. Vi skal tale om det, afdramatisere det, og tænke: Det er bare sådan vi arbejder!. Det betyder, at digitalisering er højt på dagordenen både i virksomhedsplanen og i det daglige arbejde. Vi skal høste gevinsterne Myndighedschefen lægger ikke skjul på, at områdets økonomiske nulvækst, er en væsentlig motivation i arbejdet: - Vi får ikke flere medarbejdere, selvom vi får flere opgaver. Det taler vi åbent om, for hvis vi ikke får høstet gevinsterne i de processer, som vi forsøger at optimere med IT-understøttelse, så får vi jo stressede medarbejdere, siger Elsebeth Hummelgaard. Alle klædes på til opgaven For at sikre at alle kan løfte opgaven, og kan finde ud af at bruge de systemer og IT-redskaber, som afdelingen har til rådighed, lægges der vægt på løbende kompetenceudvikling. - Vi har jævnligt IT-undervisning på dagsordenen både på vores teammøder og afdelingsmøder. I Myndighedsafdelingen har man nedsat en taskforce bestående af afdelingens teamledere og med en af afdelingens administrative medarbejdere som tovholder. Derudover gøres der et stort stykke arbejde af alle medarbejdere, for at få mest muligt ud af de digitale løsninger. - Jeg oplever virkelig, at alle er med, og at vi har en kultur, hvor man er rigtig gode til at hjælpe hinanden og trække på dem, der er særligt gode til et program eller til fx at bruge vores nye tablets. Visitation fra A til Å på tablets Nye teknologiske muligheder som tablets gør det lettere at optimere afdelingens arbejdsprocesser, men det sker ikke uden at man arbejder bevidst på det. - Et af vores seneste tiltag er, at alle medarbejdere har fået udleveret tablets, så visitationen i fremtiden kommer til at foregå fuldt elektronisk. Udfordringen her er optimeringen af vores arbejdsgange. Vi skal fx vænne os til, at vi kan gå direkte ind og se på billeder af hjælpemidler sammen med borgeren under visitationssamtalen, og egentlig sidde og færdiggøre visitationen ude hos borgeren, siger Elsebeth Hummelgaard. Støtte til borgerne I det hele taget ligger der en stor opgave for afdelingen ude hos borgerne. - Når det drejer sig om digitalisering, så starter vi med medarbejderne. For at vi kan nå ud til borgerne, må vi selv mestre de digitale løsninger. Vi servicerer en gruppe af borgere, hvor mange har brug for en ekstra hånd med computeren. Som vi ser det, må vi have en udfarende rolle i forhold til borgerne og vejlede dem i brugen af fx den digitale postkasse, hvor al information fra os og andre offentlige myndigheder i fremtiden vil blive samlet, afslutter Elsebeth Hummelgaard. 6

[ digitalisering ] GNIST Tablets til elever og ansatte på Fursund Skole Mandag d. 19. august blev mere end 100 tablets delt ud på Fursund Skole. De mange tablets er en del af et projekt, der blandt andet involverer Innovation Fur, Microsoft og selvfølgelig Fursund Skole. Tekst af journalistpraktikant Camilla Mulvad Svensson, Markedsføring og Erhvervsudvikling. Fotos: Thomas Køser, Markedsføring og Erhvervsudvikling På legepladsen ved Fursund Skole leger omkring 130 børn. Der er ikke lang tid til, at de skal have en tablet hver. Den skal bruges i udeundervisningen, men håbet er, at de med tiden kan blive inkorporeret i alle undervisningstimerne. - Det er jo et fantastisk læreapparat, og vi håber, at børnene går hen og bliver mere nysgerrige og videbegærlige. Det er en fantastisk grønspættebog, som man kan arbejde med på kryds og tværs, siger skoleinspektør Gert Slyngborg. Samarbejde over flere år Gennem de næste tre år vil der være et samarbejde mellem Eksperimentariet og Fursund Skole, som skal sørge for løbende kurser til lærerne, og samtidig er skolen en forsøgsskole for Eksperimentariet. Derfor vil der være en ph.d.-studerende knyttet til projektet i perioden efter jul og frem til slutningen af samarbejdsperioden. Det at indføre tablets i undervisningen falder også meget godt i spænd med den nye undervisningsreform. - Med den nye reform skal skolerne være bedre til at komme ud i verden, fordi vi lever i så globalt et samfund. Men samtidig er det lokale også vigtigt. Derfor bruger vi ordet glokalt, som betyder, at vi gør begge dele, og det er blevet muligt med de nye tablets, siger Gert Slyngborg. 7

GNIST [ kort nyt ] Én indgang til kommunen for alle virksomheder Positiv respons får kommunen til at give alle virksomheder én indgang til kommunen. Tekst af Journalistpraktikant Camilla Mulvad Svensson, Markedsføring og Erhvervsudvikling. Siden 2011 har Skiveegnens største virksomheder haft muligheden for at benytte sig af en kontaktperson på direktørniveau ved Skive Kommune. Det har givet en positiv dialog med virksomhederne, som har resulteret i, at ordningen nu er blevet udvidet, så alle virksomheder i kommunen har direkte adgang til en kontaktperson. Kontaktpersonen er chef for Markedsføring og Erhvervsudvikling Hanne Greisen. Hun fortæller: - Skive Kommune ligger i forvejen ganske højt, når de lokale virksomheder skal vurdere vores service i forhold til dem. Det skyldes bl.a. god dialog med det lokale erhvervsliv og et højt serviceniveau fra bl.a. Teknisk Forvaltning. Det er derfor naturligvis ikke hensigten, at denne service skal erstatte den daglige gode kontakt, der allerede er mellem virksomhederne og de enkelte medarbejdere og afdelinger i Skive Kommune. Virksomhederne kan kontakte mig i særligt komplicerede sager. Sager, hvor der eksempelvis hurtigt skal sammensættes et hold af specialister på tværs fra eksempelvis Teknisk Forvaltning og konsulenter fra Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter. I disse tilfælde kan jeg bruges som koordinator og overlader derefter løsning af opgaven til de medarbejdere, der normalt løser opgaven. Kommunaldirektør Per Mathiasen tilføjer: - Kontaktpersonen er tænkt som et tilbud til virksomhederne for eksempel i forbindelse med nye større sager og tjener det formål at hjælpe med at finde vej til rette afdeling samt koordinere en given opgave. som skal håndteres af flere afdelinger. Kontaktpersonen skal desuden fungere som en livline, hvis en sag af den ene eller anden grund ikke opleves at have den fornødne fremdrift. Dialogen med vores virksomheder har været yderst positiv. På den baggrund har vi besluttet at udvide denne service og tilbyde den til alle egnens virksomheder. Det skal være fedt at gå på arbejde Mens elever og vikarer passede opgaverne, var alle medarbejdere på Balling Ældrecenter til internt trivselsmøde. Under overskriften Det skal være fedt at gå på arbejde havde Anni Overgaard, leder af Balling Ældrecenter, og medarbejderrepræsentant Bettina Thorgaard tilrettelagt et forløb, som både bød på praktiske øvelser og gruppediskussioner. I fællesskab fik medarbejderne formuleret seks guldkorn om det, der gør det fedt at gå på arbejde: Indflydelse på eget arbejde arbejdstid, tilrettelæggelse, kolleger, redskaber Mening i arbejdet værdier og mål, mening med produktet Forudsigelighed oplys om de store linjer, undgå uvished og ængstelse Social støtte praktisk og psykisk, når der er behov Belønning løn, anseelse, påskønnelse, udvikling- og karrieremuligheder Krav match kravene Der blve gået til opgaven med stor iver, dyb koncentration og samarbejde. Inden guldkornene blev formuleret blev medarbejderne delt i tre grupper, som hver skulle bygge et tårn af skumfiduser og spaghetti. Gruppen med det højeste tårn vandt! /mabr Der var stor opfindsomhed og ikke ret mange skumfiduser forsvandt undervejs. 8

[ mødelokaler ] GNIST Kursuscenter i kolonihavestil Det tidligere asylcenter på Marienlystvej har fået en kraftig ansigtsløftning og kan nu byde kursister velkomne. På Kursuscenter Marienlyst er der udover muligheden for at afholde kurser også plads til afvikling af teambuilding, udendørsaktiviteter samt sociale arrangementer. Tekst og foto: Praktikant Mette Manicus, HR og Kommunikation Kursuscentrer ligger på Marienlystvej sammen med de midlertidige flygtningeboliger. Selvom flygtningeboligerne og kursuscentret deler adresse er de to centre helt adskilte. Kaare Knak (billedet) er projektleder for renoveringen og udlejning af kursuscentret. En idé på skrivebordet om et kursuscenter blev til et beskæftigelsesprojekt af kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. Det tidligere asylcenter på Marienlystvej stod nærmest ubrugt og faldefærdigt hen, da projektet gik i gang i september 2012. Siden da har 5-6 medarbejdere, med tømrermester Kurt Christensen som supervisor, haft deres daglige gang på centret. Renoverings- og vedligeholdelsesprojektet fungerer som et tilbud om opkvalificering af ledige, hvor der er mulighed for at snuse til forskellige områder i forbindelse med driften af kursuscentret. Den daglige leder er pedel Erling Dalsgaard. Han får hjælp af en fleksjobber, som servicerer ved kurser og holder kursuscentret rent og pænt. Der er kræset for indretningen Blandt de største opgaver har været renovering af kursuslokalet, der er blevet indrettet lyst og venligt med mulighed for brug af projektor og internetforbindelse. Derudover er den største bygning blevet delt i to, hvor der i den ene ende er fire grupperum, hvor der er kræset for indretningen, så rummene fremstår i kolonihavestil med genbrugsmøbler. Her- Fakta [ mødelokaler ] Leje af kursuscenter er: En hel dag: 800 kr. Halv dag: 600 kr. Weekend: 1.000 kr. udover er der to toiletter samt et køkken til rådighed for kursisterne. Den anden ende af hovedbygningen består af opholdsstue, køkken og værelser til brug som midlertidige flygtningeboliger, når der er behov for dette. Udendørsarealerne er også under fornyelse. Der er etableret et større område med bevoksning, hvor stier fører ind til en bålplads, og ved kursuslokalet er der er bygget en stor træterrasse. Fagligt socialt eller begge dele Det nye kursuscenter åbner mange muligheder. Faciliteterne på området gør det muligt at tilrettelægge en kursusdag, lige som man vil. Naturen gør det muligt at kombinere det faglige med det sociale i og med, at der er mulighed for at benytte sig af de grønne områder, bålplads, en gåtur til fjorden eller bare nyde den fantastiske udsigt. Centret kan byde op til 40-50 personer velkommen. BOMI og Produktionsskolen tilbyder forplejning på stedet, hvilket kan indeholde alt fra tapas, smørrebrød til kød man selv vil grille på stedet eller man kan bestille en RENT LIV-platte fra rådhusets kantine. Der er dog også mulighed for, at man selv kan medbringe og tilberede mad på stedet. - Vi håber, at Kursuscentret vil blive flittigt brugt både af medarbejderne i Skive Kommune og andre til for eksempel private formål, siger Kaare Knak, som er teamleder i Jobstart og projektleder for kursuscenter-projektet. Beskæftigelsesprojektet kører fortsat på stedet, og der er mange tanker og ideer om fremtiden. Heriblandt at etablere et udekøkken i forbindelse med en mindre overdækket terrasse. Derudover skal blomsterkummer sættes i stand og plantes til, samtidig med overvejelser om etablering af blomsterbede og eventuelt en terapihave. Mangler du lokaler til den næste temadag, den næste fødselsdag eller familiefest så kontakt Kaare Knak, Jobstart, klkn@skivekommune.dk. Kursuscentret består af et stort kursuslokale (ovenfor) og fire mindre grupperum som har hver sin farve rød, gul, grøn og her (øverst) det blå grupperum. 9

GNIST [ Rent liv ] RENT LIV for børn og unge Frem til den 20. september er der i skolerne og daginstitutionerne fokus på RENT LIV. Børnene kommer både til at lære mere om den egn, de kommer fra, men de får også viden, som de kan bruge hjemme i hverdagen. Tekst og foto af journalistpraktikant Camilla Mulvad Svensson, Markedsføring og Erhvervsudvikling. RENT LIV er dog ikke kun noget, børnene kommer til at møde i dette efterår. Planen er, at børnene i både daginstitutioner og skoler regelmæssigt gennem deres opvækst vil støde på RENT LIV. Princippet og idéerne skal videreudvikles, sådan at det hver gang er nye oplevelser og erfaringer, børnene og de unge får. For børn er det meget lærerigt at komme ud af klasselokalet og lære noget i et nyt og inspirerende miljø. Derfor er der sørget for masser af oplevelser og læring, som børnene og de unge også vil kunne tage med hjem, fortæller Kirsten Jørgensen, udviklingskonsulent ved Skoleafdelingen. F.eks. skal der læres om sund og spændende madlavning i det Omrejsende Madcirkus, og på torve-torsdage vil der på udvalgte skoler være torve med bier, lam og høns, og her vil børnene kunne smage på honning, oste og marmelade. Samtidig med alle aktiviteterne, skal skolerne og daginstitutionerne også have mere at gøre med deres lokalområder. De skal finde samarbejdspartnere, som bor i lokalområdet for at udvide deres netværk og inddrage den lokale natur. Det kan de bruge i forløb fremadrettet, men også i undervisningen, når der ikke er fokus på RENT LIV. Fakta [ RENT LIV ] RENT LIV har fire temaer, nemlig Fjorden, Maden, Energien og Livet. Ved hvert tema er der aktiviteter, som kan laves og tilpasses de forskellige aldersgrupper. Ved fjorden kan man fordybe sig i land møder vand, og komme af sted på en MiniGalathea-tur eller man kan lave naturkunst i strandkanten. Under temaet maden tager Det Omrejsende Madcirkus rundt til forskellige skoler, og derudover er der Take Away Outdoor Køkken. Med energien kan børnene fordybe sig i et energihus, og til sidst er der temaet livet, hvor der kan downloades en app om RENT LIV, som har til formål at give børn og unge et større kendskab til den egn, de bor på. 10

[ Rent liv] GNIST RENT LIV kogebog: På hjemmesiden for RENT LIV til børn og unge ligger der en digital kogebog. Det er den, børnene bruger, når de laver mad i Det Omrejsende Madcirkus, og samtidig er det en flot og illustrativ bog, som vil gå sikkert ind hos børnene. Den er opdelt på en nem og overskuelig måde med årstider og muligheder for at klikke sig ind på opskrifter, der indeholder forskellige planter, som kan plukkes i naturen. Det kan for eksempel være brændenælder, hyldeblomster eller kantareller. Både børn, unge, børnehaver og skoler kan sende opskrifter ind, og de vil komme til at blive en del af kogebogen. Derudover er det planen, at der for hver plante i kogebogen skal laves en oversigt over, hvor på Skiveegnen de kan findes. RENT LIV fest: Onsdag d. 28. august var der RENT LIV fest for alle børnene i skoler og daginstitutioner. O.-10. klassetrin mødtes på Strandtangen, mens dagpleje- og børnehavebørn mødtes i Skive anlæg. For de små var der underholdning med Mek Pek og Habbasutterne. Der var skrevet en sang til anledningen, som borgmester Flemming Eskildsen sang for på. Skoleeleverne på Strandtangen havde Martin Brygmann som konferencier, og han guidede dem sikkert gennem dagens opgaver, som havde rod i de fire temaer for RENT LIV, nemlig Fjorden, Maden, Energien og Livet. Ved frokosttid samledes alle børnene på Strandtangen til, det der forventes at blive godkendt til børnenes rekordbog som Danmarks største picnic. 11

Der er højt til loftet i Terapihaven Inspiration fra Sverige var medvirkende til, at Skive Kommune i foråret 2012 tog initiativ til at igangsætte det første forløb i en ny Terapihave. Resultaterne har været positive, og i efteråret 2013 kører det fjerde hold. Tekst: Praktikant Mette Manicus, HR og Kommunikation. Foto: Pia Vetche. Terapihaven er et nyt tilbud til borgere, som er sygemeldte/arbejdsledige, og som samtidig har psykiske udfordringer så som stress og middelsvær depression. Sarah Thorsen, socialrådgiver og psykoterapeut (Sygedagpengeafdelingen) og Pia Vetche, socialrådgiver og superviser (Huset) er kursuslederne i Terapihaven, og det er dem, der leder forløbet gennem de 12 uger, det varer. Det overordnede mål med at være i haven er, at borgerne skal blive klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tre hold, af tre måneders varighed, er indtil nu gennemført. Mellem 10 og 15 borgere har mødtes hver tirsdag, onsdag og torsdag i den kolonihave, der ligger på Engvang i Skive, som danner rammen om Terapihaven. Haven er primitiv, der er forskellige bede, en stor græsplæne, en overdækket terrasse, en bålplads samt et drivhus. Sarah Thorsen og Pia Vetche fortæller, at der kommer borgere i Terapihaven med mange forskellige problemstillinger. Nogle har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, mens andre måske først lige er blevet sygemeldte. De to vigtigste forudsætninger for at deltage er, at man møder op, og at man er motiveret for at tage de udfordringer op, som man konfronteres med i haven, og at man er indstillet på at undersøge mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på trods af de forhindringer et sygdomsforløb forårsager. Masser af frisk luft Når borgerne er i haven, arbejdes der med mindfulness (begge ledere er mindfulness instruktører), og der tages udgangspunkt i den situation, den enkelte befinder sig i, således at der arbejdes med den enkeltes problemstillinger såvel individuelt som i grupper. Det at opholde sig ude i frisk luft, og de gode muligheder, der er for at benytte området omkring åen og fjorden til gåture, er af afgørende betydning. Der stilles ikke høje krav om, at borgerne skal passe de forskellige bede i haven, men haveaktiviteter indgår i de øvelser, der praktiseres, og der er mulighed for at få sit eget stykke jord, som man kan pleje, i det omfang man kan overskue. Praktikanter fra Jobstart hjælper med at slå græsset og holde de grønne områder. Hen imod slutningen af kurset fokuseres der på at lave målsætninger for fremtiden, og der udarbejdes handleplaner. Kursuslederne har ingen beslutningskompetencer, men gør i samarbejde med borgeren status og skriver anbefalinger til fremtidig beskæftigelse; disse videregives til borgernes sagsbehandlere på det afsluttende møde, som foregår en af de sidste uger i haven. Sarah Thorsen og Pia Vetche er begge udlånt til projektet fra deres afdelinger; de er meget engagerede i projektet og kan se, at Terapihaven giver gode resultater. De får mange positive tilbagemeldinger, men det vigtigste er, at folk faktisk kommer videre og finder realistiske mål for fremtiden. På de tre hold der har været gennemført i haven, har det været imponerende at fremmødet har været så højt. Uanset vind og vejr og andre praktiske besværligheder er ca. 80-90% af folk mødt, og det er meget få dage, det har været nødvendigt at trække inden døre. - Det er fantastisk at være ude, det siger alle. Hvis du har det rigtig hårdt psykisk, så kan det være en stor lettelse at der er højt til loftet, siger Sarah Thorsen. Og i Terapihaven er der højt til loftet, der er luft, ro og plads til at forholde sig til sine tanker, og til hvordan disse relaterer sig til den virkelighed, man befinder sig i uden for Terapihaven. 12

[ kort nyt ] GNIST Danmarks bedste piger I Durup bor Anna og Manfred Dølby på henholdsvis 93 og 92. I maj havde de jernbryllup, og lige så glade de er for hinanden, lige så glade er de for den hjemmepleje, der kommer hjemme hos dem. Kaffebordet står klar, og rundt om i sofaer og stole sidder Anna og Manfreds hjemmehjælpere og snakker. Normalt er de her ikke alle sammen, men på mærkedage inviterer Anna og Manfred dem over til en kop formiddagskaffe og en lille snak. Anna og Manfred har efterhånden haft hjælp i ti år. De får gjort rent hver fjortende dag, hver morgen er der morgenhjælp, og to gange om dagen skal der dryppes øjne. - Vi kan ikke længere undvære hjemmeplejen, men det er da rart at have så søde piger her, at man går hen og begynder at savne dem, hvis der går for lang tid mellem deres vagter her. De er simpelthen Danmarks bedste piger, smiler han. /camu I form til at sidde stille På en solskinsrig og varm eftermiddag fejrede Kultur- og Familieforvaltningen sin 1 års fødselsdag under temaet Job og Krop. Ud over at fejre jubilæet for den nye forvaltning var formålet at sætte fokus på det sociale sammenhold på arbejdspladsen gennem motion. Dagen igennem var der masser af tips og ideer til hvordan kroppen kan tunes, så den er i stand til at sidde stille på en administrativ arbejdsplads. /mabr Elever og lærere fra Skole Idræt instruerede de forskellige hold i alternative idrætsgrene som golf-rundbold, ballonbold og stafetter. Efter de fysiske anstrengelser, en kop kaffe og rigeligt med vand, var både krop og hoved klar til et foredrag. Chris MacDonald var ikke bare underholdende, han leverede et foredrag, der var tankevækkende og sprængfyldt med motivation og engagement. Opvarmning for fuld musik. Der blev gået til den også selvom der allerede var 30 grader varmt i hallen inden instruktøren startede. Her kæmper de røde riddere mod de blå til døden, dvs. når stofbolden hænger fast på vesten 13

GNIST [ jubilarer ] 40 års jubilæum 25 års jubilæum Karen Marie Thorhauge, Borgerservice, 12. juni 2013 Ellen Margrete Thorgaard, Vestsalling Skole og Dagtilbud, 1. juni 2013 Anne Marie V. Nielsen, Jebjerg Ældrecenter, 25. juli 2013 Charlotte H. Andersen, Dagplejen, 1. september 2013 Else Larsen, Kultur og Fritid, 1. august 2013 Eva Balling, Skivehus Skole, 1. august 2013 Grethe Jensen, Hem Ældrecenter, 7. juni 2011 Jan M. Pedersen, BOMI, 5. september 2013 Jette B. Slettum, Toeren/Korpset, 1. juni 2013 Julie Laursen, Løn og Personale, 1. august 2013 Kristine Hyldig, Roslev/Oddense Udegruppe, 13. juni 2013 Lone M. Clemmensen, Ådalskolen, 4. maj 2013 Susanne Andersen, Dagplejen, 25. juni 2013 Søren K. Schmidt, Brårup Skole, 27. august 2011 Vibeke Anette Vilsgaard, CKU Skive-Viborg, 1. september 2013 Aase E. Mehlsen, Dagplejen, 25. juli 2013 Godt gang i Skiveløbet Den 7. og 8. september blev det 41. Skiveløb afholdt. Igen i år var der masser af deltagere, og her fra Skive Kommune var et stort hold på mere end 250 deltagere. I alt deltog mere end 6.300 motionister, og som noget nyt i år var der triatlon. Det bestod af 500 meter svømning, 25 kilometer cykling og 5,3 kilometer løb. Triatlonnet havde 84 deltagere, så det er kommet meget flot fra start. Skive Kommunes egne deltagere hyggede med hinanden og familiemedlemmer i teltet, og igen i år vandt IT-afdelingen konkurrencen for Kommunens mest motionsglade afdeling/institution, med en deltagelsesprocent på 94%. De fik en pokal og en flot kurv med lækkerier til at dele i afdelingen. /camu Fotos: Thomas Køser og Anny Lavrsen Kure 14

[ sportsforening ] GNIST Vanddag ved Lyby Strand Sportsforeningen havde d. 18. juni planlagt en vanddag ved Lyby Strand, hvor der var mulighed for at stå på vandski, sejle med vandscooter, blive trukket efter speedbåd på en stor oppustet pude eller blot ønskede en sejltur. Vejret op til dagene viste sig bestemt ikke fra sin bedste side, og der var flere overvejelser om aflysning af arrangementet. Men heldigvis viste vejret sig fra sin allerbedste side til arrangementet. 20 grader og en helt blik-stille fjord skød oplevelserne helt i top. Ca. 20 medlemmer var mødt op, og der var heftig aktivitet i nogle timer sidst på eftermiddagen. Især Carlos og Martin gjorde indtryk med deres kunnen på vandski. Flot gået. Andre forsøgte på vandski men det blev ved forsøget. Den oppustelige pude efter speedbåden gav nogle gevaldige flyveture, når man blev smidt i fjorden. Det er altså svært at holde sig fast, når der sejles som en fuld sørøver. Mange fik sig en lang sejltur ud på fjorden og kunne nyde det gode vejr. Vandscooteren var også en af de helt store oplevelser en helt vild acceleration og masser af fart ud over fjorden. Efter et par timer på fjorden kunne vi alle slappe af på stranden med sandwich og øl/vand. En herlig dag som helt sikkert fortjener en gentagelse. SPORTSFORENINGENS KALENDER Aktivitetskalender 25. september 2013: Gokart og human football 28. oktober 2013: Bowling 22. november 2013: Håndboldtur Ligaen herrer Skive fh Mors Thy Håndbold Fodboldgolf Fodboldgolf er efterhånden blevet en tradition i sportsforeningen, og som sædvanligt gik turen til Ejsing Fodboldgolf. Siden sidst vi var på banen, var der etableret yderligere 18 huller, så der var rig mulighed for at boltre sig på banerne. Men men men et kraftigt blæsevejr gjorde betingelserne næste umulige. Bolden rullede selv af sted i stormen, og den var bestemt ikke nem at styre. Efter en lille times tid på banen havde alle fået nok af den kraftige vind, og vi vendte tilbage til klubhuset. Her afsluttede vi dagen med en god gang grillmad. Vi vender stærkt tilbage på et senere tidspunkt. Facebook Sportsforeningen er gået på Facebook. Søg på KSF-Skive og anmod om optagelse. På Facebook finder du billeder fra tidligere arrangementer, invitation til nye arrangementer og foreningens vedtægter. Foreningens hjemmeside www.ksfskive.dk er lukket. Bestyrelsesposter Navn E-mail Telefon Arbejdsplads Formand Jes Strickertson jess@skivekommune.dk 9915 5600 It-afdelingen Næstformand Charlotte Buur chbu@skivekommune.dk 9915 7852 Sabroegaarden Kasserer Jens Dalby jeda@skivekommue.dk 9915 3634 Teknisk Forvaltning Sekretær Claus Hansen clah@skivevand.dk 9915 3674 Skive Vand Øvrige Ellen Andersen ella@skivekommune.dk 9915 5632 Dagplejen 15

GNIST [ kunstforeningen ] September-oktober udstiller: Jonna Stenvad Jonna Stenvad er en kunstner, som bevæger sig på den muntre side af skalaen, når det drejer sig om at udtrykke sig kreativt. Hun udviser en dejlig fantasi og sans for farvesammensætning. Hun arbejder meget med farverne og formerne og kommer rigtig godt ned i lagene og i dybden med maleriet. Jonna Stenvad er vild med former, og det kommer ikke som nogen overraskelse, når man ser på hendes billeder. Om det er krukker, portrætter eller frodige damer, så bugner det med former de gode runde af slagsen. (Citat fra www.jonnastenvad.dk) Udstiller: Erik Mogensen Udstillingen af Erik Mogensen har været en meget succesfuld udstilling, og det samme var ferniseringen. Kunstforeningen bestyrelse overvejer at gentage succesen med fernisering ved andre kommende udstillinger. Julekalender Igen i år har vi en julekalender i hele december måned med værker af Anette Walter Fassing, som også var leverandør til sidste års julekalender. Generalforsamling Husk generalforsamlingen den første tirsdag i december måned og tænk over, om du evt. kunne tænke dig at træde ind i bestyrelsen i det nye år. 16

[ personaleforening ] GNIST PERSONALEFORENINgENS KALENDER Oktober: Smag forskellige Malaga-vine i kantinen på Den Blå Diamant. Se datoen på www.skivepf.dk November: Salg af billetter til Hjerl Hede. Flere oplysninger senere på www.skivepf.dk Januar 2014 Skitur til Zell Am See Marts 2014 Generalforsamling Husk at tjekke hjemmesiden på Ønsker du at blive medlem www.skivepf.dk så gå på www.skivepf.dk under Medlemskab. Husk du er først medlem, Her KAN når Du beløbet Se personaleforeningens til kontingent blevet trukket på din lønseddel. KOMMeNDe ArrANGeMeNTer. Husk at tjekke hjemmesiden www.skivepf.dk PERSONALEFORENINgENS BESTyRELSE Her kan du se personaleforeningens kommende arrangementer og få flere oplysninger herom. post NAvN e-mail TelefON ArBejDSplADS Formand Hanne Mark hmar@skivekommune.dk 9915 2358 Økonomisk sekretariat Næstformand Preben Årup prra@skivekommune.dk 2969 6327 Jobstart Kasserer Marianne Rohde mrlr@skivekommune.dk 9915 6265 Jobstart Sekretær Personaleforeningens Tove Høgedal tobh@skivekommune.dk bestyrelses 9915 60722013/2014 Glyngøre Ældrecenter Sekretær Mona Skov mosk@skivekommune.dk 2461 7510 Glyngøre Ældrecenter Øvrige Doris Bisgaard dobd@skivekommune.dk 9915 6060 Glyngøre Ældrecenter Øvrige poster Susanne NavnM. Dybdal susannedybdal61@gmail.com E-mail 4084 Telefon 3695 Vikarkorpset Arbejdsplads Suppleanter Holger Sørensen blaesbjergsoeby@gmail.com 2010 7710 Park og vej Formand Leif Hanne Berg Mark berg@skivekommune.dk hmar@skivekommune.dk 2969 99152358 6207 Rådhusbetjent Økonomisk sekretariat Næstformand Preben Årup prra@skivekommune.dk 29696327 Jobstart Kasserer Marianne Rohde mrlr@skivekommune.dk 99156265 Jobstart Sekretær Tove Høgedal tobh@skivekommune.dk 99156072 Glyngøre Ældrecenter Sekretær Mona Skov mosk@skivekommune.dk 24617510 Glyngøre Ældrecenter Ønsker du at blive medlem Øvrige Doris Bisgaard dorb@skivekommune.dk 99156060 Glyngøre Ældrecenter så gå på www.skivepf.dk under Medlemskab. Øvrige Susanne M. Dybdal susannedybdal61@gmail.com 40843695 Vikarkorpset Husk du er først medlem, når beløbet til kontingent er blevet trukket på din lønseddel. Suppleanter Holger Sørensen blaesbjergsoeby@gmail.com 20107710 Park og vej Leif Berg berg@skivekommune.dk 29696207 Rådhusbetjent 17

GNIST [ personaleforening ] ØLSMAGNING på MIDTSKIWS Personaleforeningen havde inviteret John Smith fra Staarup Haandbryg til en aften med ølsmagning på Midtskiws. Der var 50 tilmeldte og 36 var mødt op. Aftenen startede med en underholdende beskrivelse af Johns baggrund for at blive ølbrygger, og uden at afsløre opskrifterne, gav han en detaljeret beskrivelse af processen. Vi fik smagt på En Jenle, Høtyv, Landsvale, Humlebier og Bukkebruse. Et par øl var ledsaget af små smagsprøver på spegepølse fra Højslev Slagter og Johns hjemmelavede maltknækbrød. Der var mulighed for at give karakter til øllene, så man kunne huske hvilke øl, man bedst synes om og evt. købe med rabat efter Johns foredrag. Foreningen var vært ved sandwich, og mange benyttede lejligheden til at hyggesnakke med kollegaerne. 18

[ personaleforening ] GNIST Personaleforeningens skitur 2014 Hotel Pinzgauerhof Zell am See + Incl. ½ pension Tag din ægtefælle eller kollega med på en smuttur til Østrig og nyd 2,5 dag på ski fra d. 11.01.14. til d. 14.01.14. Prisen er 2500 kr for medlemmer, 4500 kr for ikke medlemmer og inkluderer fly, transfer, overnatning i dobbeltværelse og ½ pension, samt liftkort Tilmelding foregår ved personlig henvendelse til Preben Aarup, Jobcenter senest d. 06.12.13. Det fulde beløb betales ved tilmeldingen KUN 20 pladser, først til mølle God placering i folhold til skiløb og indkøb Nyt wellnessområde Mulighed for gletcher skiløb Gode børnebakker 19

GNIST [ min passion ] Bagsidens Min passion Msungu i Kenya Vil du eller din kollega på bagsiden, så kontakt Malene Brink på mail:mabr@skivekommune.dk eller tlf. 9915 5512. Lotte Junker Pedersen og hendes datter Olivia på seks år, drog til Kenya i tre måneder. Begge var frivillige i et skoleprojekt i et slumkvarter i byen Nakuru. Det blev en stor oplevelse for både mor og datter. Tekst af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation. Foto: Privat - Når vi gik ned af gaden, var der altid en eller anden, der råbte msungu efter os, smiler Lotte Junker Pedersen, som til daglig er dagtilbudschef i Kultur- og Familieforvaltningen. Msungu er et ord på kiswahili, som bruges om hvide fremmede. - Især Olivia tiltrak meget opmærksomhed, når vi gik i byen. På skolen fandt vi egentlig hurtig en hverdag, og selvom Olivia ikke taler hverken engelsk eller kiswahili, så fandt hun og skolebørnene meget hurtigt måder at kommunikere på, fortæller Lotte. Olivia og Lotte fik muligheden, for at tage af sted som frivillige, ved at bruge tre måneders udskudt barselsorlov og en lille arv efter Lottes far. Frivillig i Østafrika - For mange år siden var jeg seks måneder i Tanzania på udveksling. Så da jeg undersøgte mulighederne for at tage ud som frivillig, søgte jeg et land i Østafrika. Mit ønske var, at Olivia og jeg skulle have en masse tid sammen og på en måde, hvor vi begge fik en oplevelse væk fra vores daglige hverdag. Og det fik vi opfyldt i Kenya gennem organisationen Projects Abroad, smiler Lotte, og fortsætter; - Hjemmefra havde jeg selvfølgelig gjort mig en masse tanker om opholdet, men det der overraskede mig mest var, hvordan Olivia blev modtaget, og hvor ligetil hun selv åbnede op overfor skole- Lotte Junker Pedersen børnene. Det at få sådan en oplevelse i børnehøjde er simpelthen uvurderlig. En pizza for ¼ månedsløn - Kontrasterne i Kenya er enorme. Vi boede privat hos et middelklasse ægtepar. Og hver dag tog vi en minibus til slumkvarteret, hvor skolen lå. Betalingen for at gå i skole er meget høj, men den skole vi arbejdede på, var gratis for børnene, og den var tænkt som en før-skole for 3-7 årige børn. Men flere af børnene var helt op til 10 år, fordi forældrene ikke havde råd til at betale for anden skolegang. - Af og til tog vi bussen ind til centrum af Nakuru. Her er som i en moderne storby pizzarestauranter og internet caféer på hvert gadehjørne. En pizza koster 500 shilling (30 danske kroner), mens en lærer tjener 2000 shilling om måneden. Matematik i mellemklassen Fakta [ Kenya ] Nakuru er den fjerde største by i Kenya med ca. 300.000 indbyggere. Byen ligger i den midt-vestlige del af landet og er måske mest kendt for nationalparken med Lake Nakuru. Projects Abroad er en organisation, der understøtter lokale udviklingsprojekter gennem frivilligt arbejde. Organisationen startede i England i 1992 og åbnede kontor i København i 2010. Projects Abroad har mere end 15 projekter i 28 udviklingslande over hele verden. Læs mere på www.projects-abroad.dk Olivia og kammeraterne fra første klasse Frokost i skolegården, som hver dag bestod af ris og bønner. Børnene spiste i hold, fordi der ikke var tallerkner nok. 20