Beskrivelse af jobområdet



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beståelsesprocent 2. kvartal 2010 for Kursuscenter Vest

Bedømmelsesplan, svendeprøve - industritekniker

Industriteknikeruddannelsen Grundforløb Uddannelsesrelateret Områdefag

Beskrivelse af jobområdet

Dette temahæfte indeholder en række uddannelsestilbud til efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med bearbejdning i stål-, metal-, plast-, eller

Fremstilling. Temahæfte

Beskrivelse af jobområdet

Beståelsesprocent 3. kvartal 2010 for Kursuscenter Vest

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

Beskrivelse af jobområdet

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

Beskrivelse af jobområdet

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien

Beskrivelse af jobområdet

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Beståelseses- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/kurser

JB Metalindustri A/S Svalehøjvej Ølstykke

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2650: Svejsning og termisk skæring i metal

Beskrivelse af jobområdet

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

Beskrivelse af jobområdet

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

CNC Flexværksted 2014

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

CAD- og CAD kurser Flexværksted Beskrivelse af kurser

Nummer Titel EUU Varighed dage Syn af boliger, råderet, vedligeholdelsesordninger AE 5, Den personlige uddannelses- og jobplan AA 2,00

Beskrivelse af jobområdet

Kantpresser opbygning

Beskrivelse af jobområdet

FKB Uddannelses nr. Titel på uddannelse Godkendt skole frisuredesign, dame Erhvervsskole Murede overlukninger

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler:

Aktuelle udbudsgodkendelser

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler:

grupper Teleskoplæsser med gafler - betjening (AF) og fremefter 2602 Anvendelse af entreprenørmateriel (AF) Herningsholm kursus

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Aftaler om udlagt undervisning 2011

til industritekniker, specialet Industritekniker-maskin Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner)

Vi bygger bro mellem virksomhed og kunde

Beskrivelse af jobområdet

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

AMU-kurser. Brug din 6-ugers ret!

Beskrivelse af jobområdet

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal

SESAM Seminar Erfaring med opbygning af produktionslinjer og fordelene ved standardisering af grænseflader til maskiner og udstyr

KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE

Beskrivelse af jobområdet

Beståelsesprocenter 2. kvartal 2012 for Kursuscenter Vest

Beskrivelse af jobområdet

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på kernemål i FKB en og på følgende skoler:

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet

Vi bygger bro mellem virksomhed og kunde. Tårnvej 61 DK-7752 Snedsted l

UVM_fag_betegnelse Beståelsesprocent Antal elever Markedsanalyse i detail- og handelserhvervet 87,5 8 Markedsføringsplanen i detail- og

Grundforløb Uddannelsesrelateret Smedefag

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Lånte godkendelser - Uddannelsescenter Holstebro AMU-Mål Udlagt fra skole Periode D CAD, konstruktion AARHUS TECH til

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Beskrivelse af jobområdet

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Et holdbart samarbejde

Beskrivelse af jobområdet

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Beskrivelse af jobområdet

Nyt kursusprogram til CNC spåntagning

Løsninger til opgaver. i multimedieordbog for METAL. Undervisningsministeriet

Effektivitet. Tidsbesparelse. Kvalitet

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen)

Beskrivelse af jobområdet

Transkript:

Side 1 af 9 Nummer: 2759 Titel: Metalindustriel bearbejdning Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter operatørens opgaver i forbindelse med metalindustriel bearbejdning af hel- og halvfabrikata. Ved metalindustriel bearbejdning anvendes et meget bredt spektrum af fremstillingsprocesser og teknologier, der knytter sig til to forskellige bearbejdningsformer: Spånløs- og spåntagende bearbejdning. Jobområdet afgrænser sig med baggrund i operatørens opgaver i forbindelse med metalindustriel produktion af hel- og halvfabrikata. Metalindustriel bearbejdning omfatter anvendelse af et meget bredt spektrum af fremstillingsprocesser og teknologier, der knytter sig til to forskellige bearbejdningsformer: Spånløs- og spåntagende bearbejdning. Spånløs bearbejdning omfatter processer, hvor der ikke fjernes materiale fra det emne, der arbejdes på. Typisk handler det om pladebearbejdning i form af stansning, bukning, valsning og presning. Spåntagende bearbejdning omfatter processer, hvor der fjernes materialer fra det emne, der arbejdes på. De væsentligste former for bearbejdning er savning, filning, slibning, boring drejning, fræsning og skæring. De hyppigste anvendte materialer er stål, metaller, plast og kompositmaterialer. Aluminium og kompositmaterialer anvendes i stigende omfang. Produktionen udføres typisk under anvendelse af forskellige former for CNC-maskiner. Operatøren forbereder og overvåger produktionen bl.a. ved udførelse af operationsplanlægning og løbende kvalitetskontrol af de fremstillede emner. Konventionelle maskiner f.eks. drejebænke og fræsere anvendes i et mindre omfang af operatører. Her arbejder operatøren med betjening og indstilling af maskinen f.eks. løbende opspænding af emner, der skal bearbejdes. Rengøring og vedligeholdelse af maskiner og udstyr er også operatørens opgave i forbindelse med produktionen. Som et led i virksomhedens operationelle kvalitetsstyring varetager operatører i metalindustrien i stigende omfang opgaver inden for metrologi, kontrolmåling og dokumentation. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De typiske arbejdspladser inden for jobområdet befinder sig på både små, mellemstore og store metalvirksomheder. Virksomhederne er meget forskelligartede, hvad angår produkter, produktionsformer og materialeanvendelse.

Side 2 af 9 Virksomheder der udfører spånløs bearbejdning fremstiller mange forskellige små og store emner f.eks. pladedele til autobranchen og byggebranchen, kabinetter til hårde hvidevarer, butiksinventar, varmevekslere, møbler, facadebeklædning til bygninger osv. Virksomheder der udfører spåntagende bearbejdning fremstiller typisk værktøjer, komponenter og maskindele til alle former for industriproduktioner. Virksomheder der alene udfører metalindustriel bearbejdning fungerer ofte som underleverandører til andre virksomheder. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet benævnes operatører. En operatør defineres i denne sammenhæng som en ufaglært medarbejder i produktionen, der både kan have overvågningsopgaver ved automatiseret produktion og varetager andre opgaver i produktionen. Operatørerne er typisk oplært på virksomheden med supplerende. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Arbejdet på arbejdspladserne inden for jobområdet er i normalt organiseret i produktionsgrupper eller team. Som operatør i metalindustrielle virksomheder arbejder man ofte sammen med faglærte industriteknikere.

Side 3 af 9 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Metrologi, kontrolmåling og dokumentation Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens varetagelse af opgaver i forbindelse med dimensions- og geometriske kontrolmålinger på halvfabrikata og fremstillede emner samt dokumentation af måleresultaterne som et led i virksomhedernes operationelle kvalitetsstyring. Operatøren skal selvstændigt kunne planlægge og udføre opmåling og kontrol af emner med mekanisk og elektronisk måleudstyr samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer samt måleusikkerhed. Kontrolmålinger kan f.eks. være indvendige og udvendige dimensions- og geometrimålinger på fremstillede emner og kontrol af overfladeruhed med et elektronisk testapparat. I forbindelse med udførelser af måleopgaverne skal operatøren have viden om ISO tolerancesystemet, GPS matrix og SI systemet samt færdigheder i opmåling og aflæsning af dimensionstolerancer og geometritolerancer. Derudover skal operatøren kunne indsamle og bearbejde måleresultater i forbindelse med Statistisk Proces Control (SPC) samt udføre sporbarhedsregistrering. Med henblik på at sikre pålidelige kontrolmålinger skal operatøren kunne justere og vedligeholde måleværktøjerne i relation til overholdelse af givne kvalitetskrav. I kompetencen indgår derfor også operatørens medvirken ved kalibrering af måleværktøjer. Teknologi og arbejdsorganisering Den anvendte teknologi til kontrolmålinger spænder fra enkle målinger med mekaniske måleværktøjer til komplekse sammensatte måleopstillinger under anvendelse af digitale målesystemer med dataopsamling. Kontrolmålinger og dokumentation udføres normalt af den enkelte operatør evt. i samarbejde med fagspecialister f.eks. industriteknikere og ingeniører. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencens er udbredt på alle operatørarbejdspladser i metalindustrien

Side 4 af 9 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Pladebearbejdning Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens arbejdsopgaver i forbindelse med forskellige former for pladebearbejdning f.eks. standsning, lokning, klipning, bukning, valsning og presning i plader af jern, rustfrit stål, kobber og aluminium. Inden produktionens startes skal operatøren kunne gennemføre en produktionsforberedelse, der er afhængig af det anvendte udstyr og de emner, der skal fremstilles. I produktionsforberedelsen indgår en operationsplanlægning på baggrund af emnetegninger. Fremstilling sker i henhold til såvel nationale som internationale normer, standarder og myndighedskrav. I forbindelse med pladebearbejdningen skal operatørerne derfor kunne læse og forstå tegninger, styklister, operationsbeskrivelser samt kontrolspecifikationer, og anden relevant dokumentation for produktionens udførelse. Operatøren skal kunne foretage opmærkning og beregne materialeforbrug ved forskellige former for pladebearbejdning. Opspænding og indstilling af værktøjer samt opspænding af emner til bearbejdning indgår i operatørens produktionsforberedelse. Ved anvendelse af CNC-maskiner opbygges og indtastes et CNC-program og udstyret afprøves. Hvis maskinen ikke arbejder korrekt skal operatøren kunne korrigere enkle programfejl f.eks. rette korrektørværdier efter opmåling af emnet. Når produktionen udføres under anvendelse af CNC-maskiner fremstilles emnerne ved automatisk kørsel. Operatøren overvåger produktionen bl.a. ved udførelse af en løbende kvalitetskontrol af de fremstillede emner. Ved pladebearbejdning med konventionelle maskiner f.eks. maskinsakse, bukkemaskiner og valser arbejder operatøren med manuel betjening og indstilling af maskinerne herunder opspænding af emner, der skal bearbejdes. Rengøring og vedligeholdelse af udstyr og maskiner, f.eks. slibning og renovering af stempler og matricer til standsemaskiner, er ofte operatørens opgave i forbindelse med produktionen. Teknologi og arbejdsorganisering Produktionen udføres på henholdsvis konventionelle og/eller CNC-styrede pladebearbejdningsmaskiner. I et begrænset omfang anvendes stadig konventionelle maskiner til pladebearbejdning f.eks. maskinsakse, bukkemaskiner og valser. Arbejdet organiseres ofte i produktionsgrupper, der har ansvaret for fremstilling af et emne eller et produkt. Produktionsgruppens operatører samarbejder ofte med faglærte smede og maskinarbejdere/industriteknikere f.eks. i forbindelse med programmering af CNC-maskiner. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav

Side 5 af 9 Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på alle virksomheder inden for metalindustrien som udfører pladebearbejdning.

Side 6 af 9 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Spåntagende bearbejdning Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens arbejdsopgaver i forbindelse med forskellige former for spåntagende bearbejdning f.eks. savning, filning, slibning, boring, høvling, honing, drejning og fræsning i stål, metaller, plast og kompositmaterialer. Inden produktionens startes skal operatøren kunne gennemføre en produktionsforberedelse, der er afhængig af det anvendte udstyr og de emner, der skal fremstilles. I produktionsforberedelsen indgår en operationsplanlægning på baggrund af emnetegninger. Fremstilling sker i henhold til såvel nationale som internationale normer, standarder og myndighedskrav. Operatørerne skal derfor kunne læse og forstå tegninger, styklister, operationsbeskrivelser samt kontrolspecifikationer, og anden relevant dokumentation for produktionens udførelse. Ud fra emnematerialet skal operatøren kunne vælge eller beregne skæredata. Køle-/smøremidler til opgaven vælges bl.a. ud fra miljømæssige overvejelser. Operatørens opspænding og indstilling af værktøjer samt opspænding af emner til bearbejdning indgår i produktionsforberedelsen. Ved anvendelse af CNC-maskiner opbygges og indtastes et CNC-program og udstyret afprøves. Hvis maskinen ikke arbejder korrekt skal operatøren kunne korrigere enkle programfejl og rette korrektørværdier efter opmåling af emnet. Når produktionen udføres under anvendelse af CNC-maskiner fremstilles emnerne ved automatisk kørsel. Operatøren overvåger produktionen bl.a. ved udførelse af en løbende kvalitetskontrol af de fremstillede emner. Ved produktion med konventionelle maskiner f.eks. drejebænke og fræsere arbejder operatøren med betjening og indstilling af maskinen herunder løbende opspænding af emner, der skal bearbejdes. Rengøring og vedligeholdelse af maskiner og udstyr, f.eks. slibning og renovering af high-speed skær og bor, er ofte operatørens opgave i forbindelse med produktionen. Teknologi og arbejdsorganisering Produktionen udføres på henholdsvis konventionelle og/eller CNC-styrede spåntagende værktøjsmaskiner. I et begrænset omfang anvendes stadig konventionelle maskiner til spåntagende bearbejdning f.eks. drejebænke, fræsere og søjleboremaskiner. Udviklingen sker især inden for CNC området, hvor nye fleraksede og komplette bearbejdningsmaskiner med avancerede maskinstyringer, vinder indpas. Arbejdet organiseres ofte i produktionsgrupper, der har ansvaret for fremstilling af et emne eller et produkt. Produktionsgruppens operatører samarbejder ofte med maskinarbejdere og industriteknikere f.eks. i forbindelse med programmering af CNC-maskiner.

Side 7 af 9 Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på alle virksomheder inden for metalindustrien som udfører spåntagende bearbejdning.

Side 8 af 9 Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed Tilknyttet i perioden i dage 40137 Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10,0 16-08-2007 og fremefter 42709 Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer AD 2,9 04-07-2006 og fremefter 42723 Faglig regning og matematik AP 5,0 01-02-2006 og fremefter 42724 Faglig læsning og skrivning AP 5,0 01-02-2006 og fremefter 42730 Introduktion til førstehjælp på jobbet AP 0,4 01-02-2006 og fremefter 44343 Anvendelse af regneark til talbehandling AD 3,0 04-07-2006 og fremefter 44350 Standardisering af virksomhedens dokumenter AD 1,0 04-07-2006 og fremefter 44353 Grafiske virkemidler til layout i tekst AD 2,0 04-07-2006 og fremefter 44371 Jobrelateret brug af styresystemer på pc AD 2,0 04-07-2006 og fremefter 44389 Effektiv internetsøgning på jobbet AD 2,0 04-07-2006 og fremefter 45176 Operatør ved bore og gevindskæreprocesser AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45177 Operatør ved konventionel maskinfræsning AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45178 Operatør ved konventionel maskindrejning AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45180 Drejeteknik på konventionel drejebænk AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45181 Opspændingsmetoder, drejning AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45182 Præcisionsdrejning AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45183 Ud/indvendig konusdrejning AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45184 Avancerede opspændingsmetoder, drejning AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45185 Ind/udvendig gevindskæring på drejebænk AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45186 CNC-teknik AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45187 CNC-drejetenik, operatør AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45188 CNC-drejeteknik, produktion/opstiller AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45189 CNC-drejeteknik, cyklusprogrammering AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45190 CNC-drejeteknik, dialog programmering AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45191 CNC-fræseteknik, operatør AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45192 CNC-fræseteknik, produktion/opstiller AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45193 Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner AA 3,0 01-01-2006 og fremefter 45195 Opstiller ved klippe, bukke og valsemaskiner AA 10,0 01-01-2006 og fremefter 45196 Operatør ved CNC-styret kantpresse AA 2,0 01-01-2006 og fremefter 45197 Opstilling og programmering CNC-styret kantpresse AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45198 Opstilling af CNC-styret revolverstanser AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45199 Operatør excenter, hydraulisk presse og pladesaks AA 3,0 01-01-2006 og fremefter 45200 Opstiller excenter, hydraulisk presse og pladesaks AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45201 Præcisions tolerance kontrolmåling AA 7,0 01-01-2006 og fremefter 45202 Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj AA 3,0 01-01-2006 og fremefter 45203 Produktions- og proceskapabilitet AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45204 Statistisk Proces Control (SPC) AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45205 Metrologi med GPS ISO standaard matrix AA 5,0 01-01-2006 og fremefter 45269 Tegningslæsning, projektion og isometri AQ 5,0 01-06-2006 og fremefter 45361 IT og produktionsstyring for medarbejdere AA 5,0 01-02-2006 og fremefter 45363 Kunde/leverandørforhold for operatører AA 1,0 01-02-2006 og fremefter 45364 Etablering af selvstyrende grupper AA 2,0 01-02-2006 og fremefter 45365 Teambuilding for selvstyrende grupper AA 2,0 01-02-2006 og fremefter 45371 Kvalitetsstyring i virksomheden AA 3,0 01-02-2006 og fremefter 45525 Aluminiumhåndtering for operatører AA 3,0 28-11-2006 og fremefter 45563 Håndtering af data i virksomhedens it-systemer AD 2,0 04-07-2006 og fremefter 45564 Online kommunikation til jobbrug AD 2,0 04-07-2006 og fremefter 45565 Brug af pc på arbejdspladsen AD 3,0 04-07-2006 og fremefter 45572 Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45573 Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45574 Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40,0 01-05-2006 og fremefter 45592 Manuel måle og bearbejdningsteknik AQ 10,0 01-05-2006 og fremefter

Side 9 af 9