Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel aktivitet og er en sygdom, der foregår på tandens overflade Caries sygdommen bestemmes klinisk Hvis overfladen er dækket af plak sygdomsaktivitet Hvis kavitet ( hul ) sygdomsaktivitet Caries er en dynamisk sygdom Biofilm dannes hele tiden kan kontrolleres Biofilmen fjernes Kliniske tegn aktivitet white-spot, kridtet læsion Læsionen kan standses Klinisk undersøgelse Misfarvninger af fladen manglende overblik Mistanke om kavitet Røntgenundersøgelse Klinisk vs. røntgenundersøgelse Røntgenundersøgelse Ved mistanke om cariesaktivitet i områder, der ikke kan ses klinisk Approksimalrum Fissurer Bakteriernes prædilektionssted På approksimalflader i og apikalt for kontaktpunktet I okklusalflader i fissursystemet 1
Afgørende faktorer for optimal kvalitet Filmen skal være parallel med tændernes kroner Filmen skal være i tættest mulig kontakt med kronerne Hvis der ikke er tæt kontakt tænderne er uskarpe på billedet tænderne er for store Filmholder med en sigtepind Hawe Neos Hawe Neos Kwik Bite En filmholder med sigtepind vil reducere antallet af overlapninger forbedre billedkvalitet reproducerbare billeder Take-All, Denbur Inc. Eggen s Flamingo bideklods Afgørende faktorer for optimal kvalitet Tubus rektangulær relativt lang Tubus Tubusudgaver Hvis ikke metal: spredtstråling LEAD 2
Tubus Det primære strålefelt: rundt eller rektangulært 6 cm Ø eller 4x5 cm: 40% dosisreduktion Rektangulær blændeskive på rund tubus Forklæde ikke længere nødvendigt! Optimal bitewing-optagelse Filmen i tæt kontakt med tænderne Filmholder med sigtepind Rektangulært strålefelt Overlap mellem 1. og 2. molar i OK der er kroneflugt Mesio-excentrisk projektion 1 bitewing i hver side? 2 bitewings i hver side? 3
Bitewing teknik Filmplacering hvis 3. molar ikke er tilstede Start med en posterior BW skal indeholde okklusalfladen af den bagerste molar hvis 3. molar ikke er frembrudt kommer præmolarer oftest med Bedste filmplacering sværtning Billedet skal være ret sværtet - høj densitet og kontrast Billedbehandling præmolarer molarer Carieslæsionens røntgenudseende BW-optagelse start med at placere den posteriort kun i få tilfælde er det nødvendigt med 2 bw hvis mange overlap i dentin skal billedet ofte tages om høj densitet og kontrast evt ved manipulation Approksimale læsioner Trekantet er almindeligt Båndformet ses ofte Flere linjer ses også Carieslæsionens røntgenudseende Læsioner højre/venstre side Okklusale læsioner Rund/skålformet er almindeligt Båndformet ses også Dårligt afgrænset under mes./dist. fissur Er der lavet en fyldning i nabofladen? 4
Carieslæsionens røntgenudseende Røntgenudseende, der kan ligne en carieslæsion Læsioner på andre flader Rod-læsioner Den cervikale radiolucens Slid fra proteseklamme Facialflade-læsion Røntgen er ikke nødvendigt Emaljehypoplasier Mach-band effekt Cariessygdommen ses ikke på røntgenbilledet Røntgenbilledet viser en læsion Læsionen er historie Røntgenbilledet viser en læsion Røntgenbilledet viser ikke om læsionen har kavitet = hul i overfladen demineralisering uden hul i overfladen Demineralisering - close-up Overfladen er intakt og godt mineraliseret Læsionen er standset - der er et arvæv Røntgenbilledet viser en læsion Hvis der er en kavitet = aktivitet Okklusal kavitet Approksimal kavitet 5
Behandling af læsioner Pause Tandlægen beslutter, om der skal laves en fyldning I princippet ingen fyldning i en ikke-kaviteret læsion den kan standses Altid fyldning i en kaviteret læsion den kan ikke standses Klinisk undersøgelse af approksimalrum Close-up efter tandseparation Er læsionen kaviteret eller ikke? Vil du have boret? inaktiv Molar ikke-kaviteret, brun læsion indikerer inaktivitet Separation med en fjeder med elastik Præmolar kaviteret = sygdommen er aktiv Ubehandlet standset carieslæsion Læsion 6+6 7,6 gennem 10 år 1997 2003 2008 Røntgenbilledet viser en læsion Røntgenbilledet viser læsionens dybde Emalje Dentin Hvad er risikoen for at der er kavitet? 6
Relationen mellem kavitet og røntgenlæsionens dybde Relationen mellem kavitet og røntgenlæsionens dybde Læsionen er i emalje Læsionen er inde i dentin m Læsionen er dybt i dentin White & Pharoah: Oral Radiology White & Pharoah: Oral Radiology Problematiske læsionsdybder Problematiske læsionsdybder Kan man stole på den dybde der ses? 7
Dybdemål på røntgen og på histologiske snit Dybdemål på røntgen og på histologiske snit m Læsionens dybde Læsionens dybde Dybdemål på røntgen og på histologiske snit røntgendybde Røntgenlæsionens kliniske udseende APPROKSIMALFLADER Næsten ingen emaljelæsioner er kaviterede 40-50% af læsioner 1/3 inde i dentin er kaviterede Dybe dentinlæsioner er med høj sikkerhed kaviterede (næsten 100%) Røntgenbilledet underestimerer ikke dybden histologisk dybde Røntgenlæsionens kliniske udseende OKKLUSALFLADER Emaljelæsioner ses ikke på røntgen Læsioner i dentin kan være svære at se, særligt i distale og mesiale fissur Sammenhæng mellem læsionens dybde og behandling a b c d e f Ekstrand K, et al. Tandlægebladet 2013 8
Stadie a-d: caries superficialis Stadie e: caries media Stadie f: caries profunda Patient BW 31-01-2007 (før behandling) BW 06-03-2007 (efter behandling) Læsion +6 mes. og -6 okkl. kavitet, +7 mes. ikke kavitet a b c d e f Uskarpt billede Ekstrand K, et al. Tandlægebladet 2013 Patient Læsion +6 dist. fossa og mes. fossa Efter præparation: caries i dist. fossa, men ikke i mes. fossa Patient Læsion mes. fossa +6, ikke caries efter præparation Læsion okkl. +7 caries falsk positiv Falsk positiv Sand positiv Gråt billede Patient Caries profund klinisk 6+, ikke på røntgen Falsk negativ Tag en BW Gråt billede Ridser i fosforlaget 9
Caries kaviteter med CBCT og BW Kavitet? 10
Opdag carieslæsioner! Program om at se carieslæsioner - findes på pc er på Røntgenafdelingen I mappen Røntgenundervisning Lise-Lotte Kirkevang Ann Wenzel ØV jer sluk lyset 11