Juni 2011, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Transkript

1 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Når man øger fokus-film-afstanden ved at sætte en længere tubus på: a. øges strålernes gennemtrængningsevne b. øges den geometriske uskarphed c. øges det bestrålede vævsområde d. opnås en lille reduktion i den effektive stråledosis til patienten e. skal patienten iklædes blygummiforklæde.

2 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Når man øger fokus-film-afstanden ved at sætte en længere tubus på: a. øges strålernes gennemtrængningsevne b. øges den geometriske uskarphed c. øges det bestrålede vævsområde d. opnås en lille reduktion i den effektive stråledosis til patienten e. skal patienten iklædes blygummiforklæde.

3 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 2. Hvis man skifter fra film til et intraoralt digitalt fosforplade-system: a. kan man ikke lave blændeafskæring b. kan man ikke bruge den samme filmholder c. modtager patienten en højere effektiv stråledosis, hvis alle røntgenindstillinger (tid, kv, ma, etc) er identiske d. bliver billeder grynet hvis det har fået for lille dosis e. skal man skifte til en rund tubus i stedet for rektangulær.

4 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 2. Hvis man skifter fra film til et intraoralt digitalt fosforplade-system: a. kan man ikke lave blændeafskæring b. kan man ikke bruge den samme filmholder c. modtager patienten en højere effektiv stråledosis, hvis alle røntgenindstillinger (tid, kv, ma, etc) er identiske d. bliver billeder grynet hvis det har fået for lille dosis e. skal man skifte til en rund tubus i stedet for rektangulær.

5 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 3. En optagelse med en digital CCD-sensor: a. bliver skarpere jo mindre udstrækning røntgenrørets fokus har b. må maksimalt have et strålefelt på hudoverfladen på 5 cm i diameter c. skal skannes efter eksponering d. kan ikke kontrastforstærkes efter optagelsen e. behøver mindre dosis end en optagelse med Kodak Insight film for at få samme sværtning.

6 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 3. En optagelse med en digital CCD-sensor: a. bliver skarpere jo mindre udstrækning røntgenrørets fokus har b. må maksimalt have et strålefelt på hudoverfladen på 5 cm i diameter c. skal skannes efter eksponering d. kan ikke kontrastforstærkes efter optagelsen e. behøver mindre dosis end en optagelse med Kodak Insight film for at få samme sværtning.

7 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 4. Opløsningen i et røntgenbillede: a. er højere med stigende film hastighed (f.eks. fra D- til E-speed film) b. kan måles i synlige linjepar per millimeter (stregtest) c. angives ved antallet af pixel i billedet (hvis det er et digitalt billede) d. er det samme som billedets dynamik e. er det samme som antallet af gråtoner (hvis det er et digitalt billede).

8 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 4. Opløsningen i et røntgenbillede: a. er højere med stigende film hastighed (f.eks. fra D- til E-speed film) b. kan måles i synlige linjepar per millimeter (stregtest) c. angives ved antallet af pixel i billedet (hvis det er et digitalt billede) d. er det samme som billedets dynamik e. er det samme som antallet af gråtoner (hvis det er et digitalt billede).

9 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 5. For den ugentlige konstanskontrol af intraorale filmoptagelser gælder, at: a. optagelserne skal være tilgængelige for Sundhedsstyrelsens repræsentanter b. der især fokuseres på kontrol af fremkaldelsesprocedurer c. man tæller, om der er udført over 25 optagelser i gennemsnit om dagen d. der skal fremstilles optagelser ved både 60 og 70 kv e. der især fokuseres på røntgenapparatets ydeevne (kv).

10 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 5. For den ugentlige konstanskontrol af intraorale filmoptagelser gælder, at: a. optagelserne skal være tilgængelige for Sundhedsstyrelsens repræsentanter b. der især fokuseres på kontrol af fremkaldelsesprocedurer c. man tæller, om der er udført over 25 optagelser i gennemsnit om dagen d. der skal fremstilles optagelser ved både 60 og 70 kv e. der især fokuseres på røntgenapparatets ydeevne (kv).

11 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 6. Ved intraorale røntgenundersøgelser af børn (under 18 år): a. skal fokus-film afstanden være mindst 25 cm b. skal der anvendes rektangulær tubus c. skal det maksimale strålefelt på huden altid tilpasses filmens størrelse d. må patienten ikke selv støtte filmen e. kan man anvende en CCD-sensor.

12 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 6. Ved intraorale røntgenundersøgelser af børn (under 18 år): a. skal fokus-film afstanden være mindst 25 cm b. skal der anvendes rektangulær tubus c. skal det maksimale strålefelt på huden altid tilpasses filmens størrelse d. må patienten ikke selv støtte filmen e. kan man anvende en CCD-sensor.

13 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 7. Tandlæger er ifølge Lov om tandlæger forpligtede til at: a. forklare og vise patienten patologiske fund på et røntgenbillede b. føre optegnelse over, hvor mange røntgenundersøgelser enhver patient undergår gennem livet c. påtegne røntgenbilleder dato og patientidentifikation d. opbevare røntgenbilleder i mindst 10 år e. indhente patientens skriftlige informerede samtykke inden, der udføres en ekstraoral røntgenundersøgelse.

14 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 7. Tandlæger er ifølge Lov om tandlæger forpligtede til at: a. forklare og vise patienten patologiske fund på et røntgenbillede b. føre optegnelse over, hvor mange røntgenundersøgelser enhver patient undergår gennem livet c. påtegne røntgenbilleder dato og patientidentifikation d. opbevare røntgenbilleder i mindst 10 år e. indhente patientens skriftlige informerede samtykke inden, der udføres en ekstraoral røntgenundersøgelse.

15 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 8. Risiko for stokastiske stråleskader (markér de(t) svar der IKKE er korrekt(e)): a. kan beregnes for det enkelte individ b. kan udmøntes i udvikling af leukæmi c. er forbundet med graden af bestråling, i henhold til linearitetsprincippet d. vil teoretisk være højere i en population, hvor der er udført cone beam CT-scanninger frem for det samme antal panorama-undersøgelser e. øges jo yngre individer, der bestråles.

16 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 8. Risiko for stokastiske stråleskader (markér de(t) svar der IKKE er korrekt(e)): a. kan beregnes for det enkelte individ b. kan udmøntes i udvikling af leukæmi c. er forbundet med graden af bestråling, i henhold til linearitetsprincippet d. vil teoretisk være højere i en population, hvor der er udført cone beam CT-scanninger frem for det samme antal panorama-undersøgelser e. øges jo yngre individer, der bestråles.

17 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 9. Stråling fra radon: a. påvirker kroppen indefra b. er menneskeskabt stråling c. er højere, hvis man opholder sig udendørs end indendørs d. er i Danmark ca. 2 msv pr. år e. er det samme som jordstråler.

18 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 9. Stråling fra radon: a. påvirker kroppen indefra b. er menneskeskabt stråling c. er højere, hvis man opholder sig udendørs end indendørs d. er i Danmark ca. 2 msv pr. år e. er det samme som jordstråler.

19 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 10. Den effektive stråledosis ved en panoramaoptagelse: a. er uafhængig af individets alder b. ligger mellem ca. 7 og ca. 40 µsv afhængigt af udstyret c. er afhængig af vævenes absorberede stråling d. måles som absorberet dosis i Gy til glandula thyroidea e. svarer ca. til baggrundsstrålingen i en time.

20 DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 10. Den effektive stråledosis ved en panoramaoptagelse: a. er uafhængig af individets alder b. ligger mellem ca. 7 og ca. 40 µsv afhængigt af udstyret c. er afhængig af vævenes absorberede stråling d. måles som absorberet dosis i Gy til glandula thyroidea e. svarer ca. til baggrundsstrålingen i en time.

21 DEL I: KORTSVARSOPGAVER (11-13) 11. Beskriv, hvad der sker i dette øjeblik i røntgenrøret.

22 DEL I: Svar KORTSVARSOPGAVER (11-13) 11. Der eksponeres. Under eksponeringen frigives de negativt ladede elektroner fra katoden og disse rammer med stor hastighed den positivt ladede anode, og der produceres røntgenstråling.

23 DEL I: KORTSVARSOPGAVER (11-13) 12. Til en intraoral optagelse har du følgende til rådighed: et 60 kv dentalapparat, en tubus med rund munding, en Kodak Insight film. Du ønsker at optimere strålehygiejnen for patienten. Hvad kan du udskifte ovenstående med, evt. tilføje?

24 DEL I: Svar KORTSVARSOPGAVER (11-13) 12. Ændre kv til 65 el. 70 (max). Ændre tubus til et rektangulært strålefelt. Ændre filmen til en digital sensor. Anvende filmholder.

25 DEL I: KORTSVARSOPGAVER (11-13) 13. Angiv tre væsentlige forskelle (for tandlægen og/eller patienten) mellem en panoramaundersøgelse og en cone beam CT-skanning af det samme vævsområde.

26 DEL I: Svar KORTSVARSOPGAVER (11-13) CBCT giver større stråledosis - CBCT kan give mere diagnostisk information - CBCT giver mulighed for billeddannelse i tynde snit i alle planer - CBCT udføres med et meget dyrere apparat - CBCT kræver kurser før start - CBCT kræver højere ekspertise i billedtolkning og tidsforbrug - CBCT er normalt dyrere for patienten.

27 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 1: Intraorale optagelser af tænderne i højre side af overkæben. Billederne er taget lige efter hinanden. 1.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske tilstande. 1.b. Peger pilen på den faciale eller palatinale stift i 5+? Begrund svaret. 1.c. Beskriv den endodontiske behandling af d. Beskriv eventuelle optagelsesfejl i billederne.

28 DEL II: SVAR DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 1: 1.a. Parodontitis apicalis b. Den palatinale. Nr. 2 optagelse er mere mesial, og stiften følger med tubus. 1.c. Stift, men ingen rodfyldning i palatinale og distale rod; i mesiale rod ses stift og 1 mm rodfyldning. 1.d. Nr. 2 optagelse har for meget luft okklusalt, mangler knogle omkring apex/mangler apex.

29 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 2: To intraorale optagelser af regio 7,6,5,4-. 2.a. Angiv sandsynligste diagnose for den radiopake struktur i knoglen i molar-regionen. 2.b. Hvilken type tubus er optagelserne udført med? 2.c. Hvad repræsenterer de tynde mørke streger pilen peger på?

30 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 2: 2.a. Idiopatisk osteosklerose. 2.b. Rund tubus. 2.c. Ridser i emulsionen.

31 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 3: Intraorale optagelser af regio 1+1,2. Billedet til venstre er fra 1997, billedet til højre er fra a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske tilstande for tænderne i b. Hvilke(n) behandling(er) er udført? 3.c. Implantatets gevind er ikke helt skarpe. Hvordan skal projektionen (tubus-vinkling) ændres, hvis gevindene skal gengives skarpt på næste optagelse?

32 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 3: 3.a. Fractura corona et radicis b. Ekstraktion af +1, implantatbehandling regio c. Højre side er uskarp. Næste optagelse vinkles ca. 10 grader mere nedefra (mod loftet).

33 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 4: Intraoral optagelse af regio 7,6,5,4-. 4.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske tilstande. 4.b. Hvad repræsenterer det radiolucente område mellem pilene?

34 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 4: 4.a. 4.b. Cystis parodontalis lateralis. (caries/defect fyldning 6- mes). Området kaudalt for linea mylohyoidea, hvor mandiblen er tyndere.

35 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 5: To intraorale optagelser af regio 3,2,1+1,2 hos en 12-årig dreng. 5.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske/anomale tilstande. 5.b. Beskriv lejringen i facio-oral retning af kronen af 3+ og 1+ i forhold til 2+. Begrund svaret. 5.c. Beskriv årsag til forskellen i størrelse mellem 1+ og d. Angiv mulig årsag til tilstanden for 1+.

36 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 5: 5.a. Dentes retenti 3,1+ (evt. semi-retentus 1+). Dilaceratio 1+ (roden bøjer distalt). 5.b. 3+ ligger facialt for ligger facialt for 2+ Samme retning som tubus. 5.c. 1+ ligger facialt for +1, objekt-film afstanden er dermed større og 1+ gengives forstørret. 5.d. Sandsynligvis traume på primære incisiv under roddannelsen af 1+.

37 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 6: Bitewing-undersøgelse fra hhv. 1998, 2003 og Optagelserne står i rigtig tidsmæssig rækkefølge med den ældste øverst. 6.a. Beskriv, hvilke tænder der er til stede (brug alle tre undersøgelser til vurderingen). 6.b. Beskriv, hvilke ændringer der er sket i tandsættet (både behandling og patologi). 6.c. Hvilket sæt er de dårligste bitewing-optagelser med henblik på caries-diagnostik. Begrund svaret. fortsættes

38 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 6: fortsat

39 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 6: 6.a. 7,6,5,4,3+3,4,5,6,7,8 7,6,5,4,3-3,4,5,6,7,8 6.b. 5+ knækket fyldning (2003 til 2008) 6- fyldning omlavet (1998 til 2003) -4 fyldning omlavet (2003 til 2008) 4- knækket krone (2003 til 2008) +7 knækket krone/caries (2003 til 2008) caries +7 dist. (1998 til 2003) caries +8 mes. (2003 til 2008) 6.c pga. ringe sværtning og kontrast.

40 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 7: Fem intraorale optagelser af en 19-årig pige (billederne er fra 1983). 7.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle anomale tandforhold. 7.b. Der er udført en behandling, som i dag ikke længere er lovlig, hvilken?

41 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 7: 7.a. Agenesi/manglende permanente tænder: 7,6,5,4,2,+2,4,5,6,7. Dentes persistentes: 05+, 04+, +02, +03, +05 Der er resorption/abrasion af rødder/kroner på mælketænderne +3 frembrudt i regio +4 Diastema 1+1 (dens rotatio 1+) 7.b. Amalgamfyldninger i mælketænder, (evt. D-speed film).

42 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 8: Panoramaoptagelse af et barn. 8.a. Hvilke permanente tænder og tandanlæg ses på optagelsen? 8.b. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske/anomale forhold. 8.c. Hvilken struktur peger pilen på? 8.d. Angiv barnets omtrentlige alder. fortsættes

43 Juni 2010, DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 8: fortsat

44 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 8: 8.a. 8,7,5,4,3,2,1+1,2,3,4,5,7,8 8,7,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,7,8 8.b. (manglende ± 6) Taurodonti 7+7, (7-7) Osteosklerose regio -6 (dens rotatio 3-) 8.c. Foramen linguale 8.d. 11,5 år ± 1 år.

45 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 9: To optagelser af en ældre patient. 9.a. Angiv 3 sandsynlige differentialdiagnoser for området i regio -5 til b. Angiv diagnose for eventuelle andre patologiske forhold. 9.c. Beskriv, hvordan læsionen har displaceret tænderne. 9.d. Angiv, med hvilke udstyr de to billeder er optaget. fortsættes

46 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 9: fortsat

47 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 9: 9.a. Keratocystisk odontogen tumor (primordialcyste), unilokulært ameloblastom, radikulær-/residualcyste, centralt kæmpecellegranulom. 9.b. Caries dentalis (5+) +7, +8, 8-, 7- mes., -7 dist., c. - 5 er kippet dist. og disloceret lingualt. -7 er disloceret lingualt (også kippet mes., men det er 7- også). (arthrosis art. temporo-mandibularis sin.) 9.d. Panoramaoptagelse udført i et panorama- eller multifunktionsapparat. Okklusalplansoptagelse udført i et dentalapparat.

48 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 10: Tre panoramabilleder (A, B og C) alle printet på papir fra digitale optagelser. 10.a. Beskriv, hvordan patienten har været placeret i panoramaapparatet for hhv. optagelse A, B og C. 10.b. Beskriv forskellen i gråtone-histogrammet mellem billede C og de to andre. 10.c. I billede A synes f.eks. canalis mandibulae og den periapikale knogle at fremstå skarpere end i de to andre. Beskriv mulige årsager til, at dette billede synes skarpere. fortsættes

49 DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 10: fortsat

50 DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) BILLEDE NR. 10: 10.a. A: Fronttænder er brede og smilelinjen er lige. Patienten har stået lidt bag skarphedsplanet. Hagen for højt løftet. B: Patienten har stået korrekt (evt. drejet hovedet lidt til venstre) i forhold til skarphedsplanet (tungen ikke i kontakt med ganen). C: Hovedet har været drejet til højre, da højre side er bag skarphedsplanet (store, uskarpe tænder) og venstre side foran skarphedsplanet (smalle tænder, bredden af ramus). 10.b. C er generelt mere gråt/kontrastfattigt. Histogrammet har den største tyngde midt i gråtoneskalaen, de sorte, respektive hvide gråtoner bliver ikke anvendt. De andre billeder er mere kontrastrige. 10.c. Der er anvendt et skarphedsfilter på billedet efter optagelsen evt. højere opløsning i billedet/flere pixel (begge svar accepteres).