Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk
Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys
Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi og medicin 1800 1900 2000
1900
1911
Dansk Byggelov 1899
1910 2010
1890 Fabrik o. 1900
lumen 1900 1930 1960 1990 2020 Kunstlys
Dagslystilgangens forløb i et rum: Dagslysfaktor 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 2 % 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Afstand fra vindue 90% glas 20% glas Kilde: SBI
[Window]: Wind og Ow (frisk luft, udsyn)
Energiressourcer > < Trivsel
1924-27
BR 77
2008
Energi ressourcer Trivsel BR 2008 Berson (2002) EU s miljøcharter (2009) BR 2008
1900
Forskellen i antal dagslystimer er på 10 timer, hvilket svarer til en stigning på 142% imellem 21. december og 21. juni
Dagslys LED Overgang imellem dagslys og kunstlys Oplevet lys
Lys som et regionalt fænomen Den oprindelige præmis; Det nødvendig dagslys Ny forskning indenfor området Casestudier Inddragelse af samarbejdspartnere Forskning og praksis
Analyse, Det store rums lys 1960 2010..
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet
Fig. A Skematiseret opbygning af hospitalsgange. Til venstre en gang fra o. 1900-tallet, dengang var hospitalerne små og afstandene mindre. Opbygningen af Rigshospitalet ses til højre. For Rigshospitalets vedkommende ville en opbygning som den til venstre betyde at gangene istedet for de nuværende 178 m ville være ca. 720 m lange.
Formål med projekt Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse på stedet Øget fokus på Oplevet lys Design af et nyt belysningsanlæg der imødekommer disse behov
Belysning af gang- og opholdsområder på hospitaler Opgørelse over eksisterende forhold på Radiologisk og Neurologisk Klinik på Rigshospitalet Carlo Volf MDD, 05.03.05. Afsnit 2-02-4 Afsnit 2-02-3 Opgang 2 Afsnit 2-02-2 N Afsnit 2-02-1
Belysning af gang- og opholdsområder på hospitaler Opgørelse over eksisterende forhold på Radiologisk og Neurologisk Klinik på Rigshospitalet Carlo Volf MDD, 05.03.05. Afsnit 2-02-4 Afsnit 2-02-3 Opgang 2 Afsnit 2-02-2 N Afsnit 2-02-1
E m = 150 lux E min = 117 lux E max = 280 lux E min/m = 0,78 E m = 127 lux E min = 82 lux E max = 188 lux E min/m = 0,65 E m = 117 lux E min = 90 lux E max = 382 lux E min/m = 0,77 (Vindue) E m = 96 lux E min = 85 lux E max = 134 lux E min/m = 0,89 Fig. C Lysregistrering. 3D visualiseringer: Belysningsstyrke i armaturside Belysningsstyrke væk fra armaturside Dagslysfaktor >2%
E m = 150 lux E min = 117 lux E max = 280 lux E min/m = 0,78 E m = 127 lux E min = 82 lux E max = 188 lux E min/m = 0,65 E m = 117 lux E min = 90 lux E max = 382 lux E min/m = 0,77 (Vindue) E m = 96 lux E min = 85 lux E max = 134 lux E min/m = 0,89 Fig. C Lysregistrering. 3D visualiseringer: Belysningsstyrke i armaturside Belysningsstyrke væk fra armaturside Dagslysfaktor >2%
Afsnit 2-02-3 Fig. B Viser betydende luminansfelter på afsnit 2-02-3 midt på dagen og om natten i september-måned. Vindue og armaturer har høje luminanser, imens loft og gulv har lavere luminanser. De høje luminanser gør at gangen opfattes som mørkere midt på dagen! Lysstyring kan mindske problemet ved at styre lyset i forhold til en dagslyssensor placeret v. vindue. Jo lysere udenfor, jo lysere indenfor, en slags kunstigt dagslys.
Afsnit 2-02-3 Fig. B Viser betydende luminansfelter på afsnit 2-02-3 midt på dagen og om natten i september-måned. Vindue og armaturer har høje luminanser, imens loft og gulv har lavere luminanser. De høje luminanser gør at gangen opfattes som mørkere midt på dagen! Lysstyring kan mindske problemet ved at styre lyset i forhold til en dagslyssensor placeret v. vindue. Jo lysere udenfor, jo lysere indenfor, en slags kunstigt dagslys.
Afsnit 3-09-3 400 7 400 7 6 6 ~40-300 50 400 50 15 10 ~40-300 4 10 10 15 25 10 20 12 70 9 Dag, november Nat, november
Afsnit 3-09-3 400 7 400 7 6 6 ~40-300 50 400 50 15 10 ~40-300 4 10 10 15 25 10 20 12 70 9 Dag, november Nat, november
Interiørregistrering fra Rigshospitalet, 2004
Krav til belysning: Belysningen på gangen gøres varmere, mere varieret, mindre motorvej -agtig Områder belyses med særligt henblik på ophold, evt. zoneinddeling? Armaturer rykkes længere væk fra vægge således at for store luminansspring på væggene undgås Bedre farvegengivelse. Fra de nuværende 60 Ra til 85 Ra Belysningsstyrke øges, (især midt på dagen) Dynamisk lysstyring, lysstyrke og lystemperatur
Krav til belysning: Belysningen på gangen gøres varmere, mere varieret, mindre motorvej -agtig Områder belyses med særligt henblik på ophold, evt. zoneinddeling? Armaturer rykkes længere væk fra vægge således at for store luminansspring på væggene undgås Bedre farvegengivelse. Fra de nuværende 60 Ra til 85 Ra Belysningsstyrke øges, (især midt på dagen) Dynamisk lysstyring, lysstyrke og lystemperatur
FØR EFTER
Dynamisk lysstyring
? aktivitetsniveau 08 16 24 08
? aktivitetsniveau 08 16 24 08 3 holdskift: Dagvagt: kl 0715 1545 (10-12 prs fra hver gruppe) Aftenvagt: kl 1530 2330 (1-3 prs fra hver gruppe) Nattevagt: kl 2315 0745 (0-1 prs fra hver gruppe)
? aktivitetsniveau 08 16 24 08 3 holdskift: Dagvagt: kl 0715 1545 (10-12 prs fra hver gruppe) Aftenvagt: kl 1530 2330 (1-3 prs fra hver gruppe) Nattevagt: kl 2315 0745 (0-1 prs fra hver gruppe)
Jo mere travlt - jo mere lys..!
Jo mere travlt - jo mere lys..! = Dér hvor der behov for mere lys bruges mere lys
Patienter
Personale
Patienter
Personale
Konklusion
Bedre generel udnyttelse og oplevelse af belysningen
Bedre generel udnyttelse og oplevelse af belysningen Mere naturligt lys mere positiv beskrivelse af lyset
Bedre generel udnyttelse og oplevelse af belysningen Mere naturligt lys mere positiv beskrivelse af lyset Mindre synsnedsættende blænding
Bedre generel udnyttelse og oplevelse af belysningen Mere naturligt lys mere positiv beskrivelse af lyset Mindre synsnedsættende blænding Optimal udnyttelse af energiforbrug
Bedre generel udnyttelse og oplevelse af belysningen Mere naturligt lys mere positiv beskrivelse af lyset Mindre synsnedsættende blænding Optimal udnyttelse af energiforbrug Positiv tilbagemelding fra både patienter og personale, herunder også fra natholdet der er rigtig glade for den koldere belysning om natten
Dynamisk lys Mindsker problemer med blænding og tilfører kunstigt dagslys
Dynamisk lys Mindsker problemer med blænding og tilfører kunstigt dagslys Giver det rigtige lys når og hvor der er behov for det
Dynamisk lys Mindsker problemer med blænding og tilfører kunstigt dagslys Giver det rigtige lys når og hvor der er behov for det Bedre og mere resourcevenlig fordeling af lysforbrug
Dynamisk lys Mindsker problemer med blænding og tilfører kunstigt dagslys Giver det rigtige lys når og hvor der er behov for det Bedre og mere resourcevenlig fordeling af lysforbrug Reparationsløsning
Økonomi Scenarie: Forbrug i kwh/år: Forbrug/Areal: 1) Før 4.415 5,1 W/m² 2) Efter u. lysstyring 3) Efter m. lysstyring Lyskilder: Før T8/TLD36W/830, efter T5/HE14W/830-865
Økonomi Scenarie: Forbrug i kwh/år: Forbrug/Areal: 1) Før 4.415 5,1 W/m² 2) Efter u. lysstyring 8.830 11,7 W/m² 3) Efter m. lysstyring Lyskilder: Før T8/TLD36W/830, efter T5/HE14W/830-865
Økonomi Scenarie: Forbrug i kwh/år: Forbrug/Areal: 1) Før 4.415 5,1 W/m² 2) Efter u. lysstyring 8.830 11,7 W/m² 3) Efter m. lysstyring 4.676 6,2 W/m² Lyskilder: Før T8/TLD36W/830, efter T5/HE14W/830-865
Studie, Det lille rums lys 1936 Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk
lumen 1900 1930 1960 1990 2020 Kunstlys
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Lateral inhibitation Mætning i forhold til forskel i intensitet
Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk