Gør legepladsen grønnere

Gør legepladsen grønnere for små midler Vi vil gerne gøre legepladsen grønnere, uden at skulle give en bondegård for det. Denne frustration har vi tit mødt i daginstitutioner og boligområder. Mange ønsker at give børnene gode naturoplevelser i legen, men bliver bremset ved tanken om, at det sikkert koster en bondegård at lave en naturrig legeplads. Det behøver det ikke!!! For prisen på et enkelt stort klatrestativ kan man få op til 140 m 2 naturrigt legelandskab. Og natur er godt! Svenske undersøgelser viser, at ophold i naturen er sundt for kroppen. Her mindskes konflikter og stress og i stedet øges børnenes nysgerrighed, indlæringsevne, koncentration og meget meget mere. Med dette inspirationshæfte vil vi vise, at man med få midler sagtens kan gøre legepladsen grønnere. Hvad enten I er en boligforening, daginstitution, skole eller andre der gerne vil gøre et legeareal grønnere eller en bar græsplæne mere levende. Og I behøver ikke at ændre hele arealet eller den gamle legeplads på én gang - start bare med et af hjørnerne. Husk at naturen er levende. Brug elementer fra dette hæfte og gør jeres legeplads levende. Så er I samtidig med til at gøre kloden levende - også på sigt. Et enkelt frodigt træ kan optage op til 1 ton CO 2 i sin levetid og giver dermed sit bidrag til at mindske vores CO 2 udledning. En grøn og levende legeplads kræver løbende pasning. Aftal pasningen med en gårdmand, lav en hyggelig arbejdsweekend og lad børnene gøre det til en del af legen. Mulighederne for at få naturen ind i legen er utallige, og med dette hæfte i hånden skulle inspirationen gerne være lige til. Held og lykke med den grønne leg! Få inspiration til følgende emner: Planlægning - Start med en drømmeplan... 2 - En flerårig plan - hvornår?... 5 - Overvejelser om prioritering... 6 - Hvordan kan legepladsen blive større?... 7 Grønne elementer - Hjælp naturens elementer... 8 - Rum... 9 - Grønne hjørner... 10 - Træer og buske... 12 - Buske til legekrat og huler... 14 - Stabler og mellemrum... 16 - Behold stammer og tykke grene... 17 - Stier... 18 - Højbede... 21 - Grønne tage og pergolaer... 22 - Mere og bedre jord... 24 - Bålsteder og anden energi... 26 - Regnvand... 27 - Hvilke dyr på legepladsen... 28 - Nemme og billige planter... 0 Sikkerhed... 1 Plejen - en del af legen?... 4 Læreplaner og miljøledelse... 5 Noget om priser... 6 Hvem kan hjælpe?... 7

2 Planlægning Drømmeplan Start med at lave en drømmeplan, selvom der ikke er råd til at lave hele legepladsen om. Den kan måske langt hen ad vejen realiseres, fordi: I en naturrig legehave får man relativt set mere for pengene end på en hård legeplads med dyre legeredskaber og belægninger. Det skyldes at der opstår, og nemt kan integreres, flere forskellige legemuligheder på en grøn og blød legeplads, hvor der kan graves i jorden, regnvandet kan sive ned og indretningen nemmere kan ændres. Prisen for at fjerne asfalt og underliggende tjæreforurenet jord på én gang er meget billigere end at fjerne det i flere omgange, fordi lastbiler til transport og leje af maskiner er dyrt. Det viser sig ofte, at der kan skaffes penge nok til at lave et basis legelandskab, som kan fyldes ud efterhånden, fordi man for prisen på et enkelt stort klatrestativ kan få op til 140 m 2 naturrigt legelandskab. En drømmeplan som helhedsplan er et fint grundlag for mindre ændringer over en årrække, selvom det samlet set kan blive dyrere end at lave ændringerne på én gang. Det afhænger af om udgangspunktet er jord eller asfalt. På de følgende sider præsenteres en lang række muligheder for at gøre legepladsen mere grøn - med andre og flere muligheder for bevægelse, stille fordybelse, små opdagelser og åbne sanser. 24 5 1 2 9 1. Hasselbuske 2. Opholdsplads med græsarmeringssten (se side 19). Trappe til første sal 4. Sommerfuglebuske 5. Slyngplanter på mur 6. Æbletræ 7. Sandkasse 8. Bærbuske 9. Figentræ 10. Græs 11. Dyrkning af grøntsager 12. Vandlege 1. Bakke 8 7 4 6 10 1 16 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 2. 24. 25. 26. 11 21 10 14 6 12 Bro (se side 1) Lergrussti Pergola med slyngplanter Legekrat Blommetræ og platform Gangareal med Herregårdssten Halvtag med græs (se side 22) Redekasser Kompost Regnvandstønde Højbede Portal med tobakspibeplante Lindetræ

Eksempel Jagtvejens Asyl Vuggestue. 24 børn Areal: 9 x 18 m. 21 22 2 Før: Lappet asfalt med gamle legeredskaber på slidt faldgummi. 17 (Se billederne øverst på næste side.) 24 16 20 Nu: Græsklædte bakker, små græsplæner omkranset af bær- og figenbuske, frugttræer og krydderurter. 1 De hårde arealer består nu af indfarvede cementsten herregaardssten og græsarmeringssten, hvori der er sået græs og trædebregner. Stien er stampet lergrus. 18 19 26 For at udnytte arealet i højden er der to bakker med en træbro imellem, der er en portal ind til stien og flere buer hen over stien til slyngplanter, bl.a. druer. 15 25 26 Der er højbede med planter, som kan slynge sig henover en pergola og klatre op ad planke- og murværk. 7 10 Der er buske og træer i forskellige højder og de to gamle lindetræer er bevaret ved at halvtaget er bygget udenom stammerne. På det nye halvtag vokser græs, kløver og andre små blomstrende planter. Der er indrettet to sandkasser og en vandlegeplads, og ved regnvandstønden er der indrettet et planteværksted. Skitsen viser planen for legepladsen hos vuggestuen Jagtvejens Asyl, Nørrebro. Hele planen blev realiseret i foråret 2007.

Før og nu 4 1 2 Legepladsen i vuggestuen Jagtvejens Asyl var ikke attraktiv for 0-2-årige. Forældrene ønskede at få deres børn på græs, mens de selv var på arbejde, og ledelsen var interesseret i en mere blød legehave indrettet med små rum og mange planter. Det resulterede i, at hele legepladsen blev lagt om på én gang. En ekstra gevinst ved den grønne udformning er, at den er på forkant med Københavns Kommunens krav om miljøledelse, idet elementerne i den grønne legeplads kan tælle positivt med i miljøcertificeringsregnskabet. 4 1+2. Legepladsen før ændringen. Jagtvejens Asyls vuggestue, Nørrebro. +4. Legepladsen set fra de samme vinkler lige efter ændringen i juni 2007. Lindetræerne er bevaret ved at lade dem gro gennem halvtaget. På taget vokser kløvergræs. Overskydende regnvand fra taget samles op til plantevanding. Ved pergolaer, plankeværk og facader er der plantet klatre- og slyngplanter. I stedet for at bruge imprægnerede, snorlige og ofte importerede lagervarer, er alt træmateriale egetræ, som er skovet lokalt på Sjælland og træets oprindelige former er bibeholdt.

1 En flerårig plan - hvornår? Drømmeplanen kan være grundlag for en flerårig plan: 5 Når legepladsen er overvejende hård og der er ønske om helt eller delvist at erstatte asfalt, fliser eller betonbelægninger med jord. At forme jorden til bakker koster ikke ekstra, og rumdannelse ved hjælp af planter er kun en mindre post på budgettet. At fylde rummene ud, kan foregå hen ad vejen for få midler. 2 Når legepladsen allerede er overvejende blød og der kun pr. år er ca. kr. 5.000 til 50.000, som ønskes brugt til at udvikle mulighederne for leg-, læring og bevægelse i mere naturrige omgivelser. 1 + 2. Legepladsen hos Valhalla på Nørrebro var domineret af asfalt og en hævet ø med klatreredskaber i perlegrus, etableret i forbindelse med en renovering af institutionen. Den grønne omdannelse foregik ved at øen blev udvidet med skrånende, bløde områder, som blev beplantet med krat og bærbuske, og kantet med egetræsstubbe. I skråningen blev der tilføjet stier af trin og stubbe. I udkanten af legepladsen blev krattet suppleret med flere klatreplanter, buske og træer, flere af dem stedsegrønne og frugtbærende. Pergolaen blev en stor grøn hule. Der kom en stenbakke, lergrusstier og højbede. Efter institutionens ønske er der fortsat megen boldspils-, opholds- og køreasfalt, men der er nu flere afgrænsede rum og derfor mere struktur. Vuggestuebørnene kan være i fred i randområdet, fordi en lav låge kan lukkes og lergrusstierne bagved ikke egner sig godt til cykling.. Højbede med stauder og buske indrammer boldbane og opholdsrum. Det frodige udtryk skyldes beplanting i flere højder og slyng- og klatreplanter på pergolaer, plankeværk og mure. Valhalla, Nørrebro.

6 Overvejelser om prioritering 1 Hvad skal drøftes, hvis man ønsker en mere naturrig og blødere legeplads? For legepladsen er næsten altid for lille, hvis der også ønskes gynger, kørebaner, fodboldbaner, klatreborge og lignende. Hvor mange nye legemuligheder og oplevelser vil der gro frem på en grønnere legeplads? Er et legekrat med forskellige buske og planter - også spiselige - at foretrække, fremfor en redegynge på samme areal? Er der gynger, boldbaner og natur i nærområdet, som børnene kan bruge? Kan asfalt til mooncars og boldspil betyde, at nogle få børn eller aktiviteter kommer til at dominere for meget på legepladsen? 2 Kan klatrebehov dækkes ved at plante et hjørne til med store klatrebuske? Eller spænde klatrereb mellem eksisterende træstammer? Eller montere klatregreb på mure eller plankeværk? Hvordan passer grønne legemuligheder til temaer, som skal gennemgås i forbindelse med læreplaner? Hvordan kan disse ændringer bidrage positivt til institutionens hhv. boligforeningens miljøcertificering? (Se side 5) 4 1. Kan gyngeoplevelsen erstattes af at ligge og filosofere under en busk eller i en hængekøje? Jagtvejens Asyl, Nørrebro. 2. Hos Prinsesse Thyra på Nørrebro er der på et lille område skabt plads til bl.a. kørsel, boldspil, klatring, sandlege og natur. (Se også side 7, 10, 21, 28, 29 og 2.). Børnene har selv indrettet deres revir blandt bærbuskene. Valhalla, Nørrebro. 4. Kan børnene bruge deres kræfter i nærområdet? Legepladsen på Sønderbro Skole, Amager er f.eks. åben for alle.

1 2 Hvordan kan legepladsen blive større? Legepladsens overflade kan både gøres større og opleves større ved: 7 At lave bakker, buler og fordybninger. At bygge plateauer og trin. At udnytte vertikale flader som mure og plankeværk. At udnytte tagene på skure og udhuse. At udnytte buskes og træers højde. At inddele området i mange rum. 1. Den lille legeplads hos Prinsesse Thyra på Nørrebro er udnyttet optimalt, bl.a. ved at udnytte mulighederne for at gå i højden. Her er et sandområde i to niveauer, et tredie trin opad dannes af plateauet omkring det store træ, og plankeværket er anvendt til klatrevæg. 2. En bakke på lidt over en meter, virker endnu højere og mere spændende, når der plantes høje vækster på f.eks. stedsegrønne træer og buske, som her hos Rosalie, Østerbro.. Et simpelt legelandskab med to små græsklædte bakker, som er forbundet med en bro. Der er en sliske med reb og et sandområde indrammet af ubehandlet egetræ. Den store sten lå i gårdhaven, men blev flyttet ind i sandkassen. Fællesgårdrum, Amagerbrogade.

8 Grønne elementer Hjælp naturens elementer Naturens elementer består af vand, jord, luft og energi. Af hensyn til jordens klima bør de omgås på en måde, så de ikke forringes, men forbedres - også på legepladsen. Ved at fjerne asfalt og flisebelægninger forbedres jorden, fordi forbindelsen med de andre elementer genskabes. Regnvandet kan sive ned igen og planter kan gro frem. Planterne omsætter solens energi i deres blade og opsamler den i stammen, grene og bladene. En del af denne energi når ned til rødderne og skaber derved liv i jorden igen. Planterne skaber renere luft omkring sig, fordi de fordamper vand og filtrerer luften for støv og partikler. Formgivningselementer Når legepladsen skal planlægges, er det spændende at tænke i rumdannelse, udnyttelse af højder ved niveaudeling, og hvordan alle flader - herunder mure og tage - kan anvendes. 1 2 Børn elsker at bygge, ordne og indrette sig. Til dette formål er der brug for forskellige materialer, f.eks. træmaterialer, natursten, fliser, mursten, klinker og murbrokker. Nogle kan bruges af børnene alene, andre kan indgå i byggeprojekter med voksne. Sammen kan der skabes smukke og sjove bygningsværker. 4 1. Drenge i en selvbygget bil. Arken, Valby. 2. Murbrokker kan stables, her som højbed i haven ved Karens Hus på Bispebjerg.. Byggeaffald kan anvendes meget kreativt og kan i revner og mellemrum skabe plads til megen natur. Denne skulptur er blevet til over en lang periode ved at voksne og børn bygger sammen som led i tilbagevendende workshops om natur og genbrug i Grift-parken, Utrecht, Holland. Her kombineres leg, skolehaver og en bybondegård med aktiv naturinformation. 4. Overskudstræ er blevet til en hytte omkring et træ på Rødovre Byggelegeplads.

1 2 Rum 9 Selv en lille legeplads kan virke meget større, hvis området deles op i forskellige rum. Hjørner og og kanter kan udvides og blive til sandområder, huler, stillerum, klatrerum, dyrkningsrum og krible-krable hjørner. Afhængigt af om underlaget består af asfalt eller jord, kan rummene dannes eller adskilles ved højbede, stier, buske, stablede materialer, hegn og hække. 4 1. Lågen markerer udgangen fra vuggestuerummet til det mere farlige kørsels- og boldspilsområdet hos Valhalla, Nørrebro. 2. Dette sandområde er et lunt rum, vendt mod syd, så det fanger solen. De omkransende buske skærmer mod vinden. Naturværksted Kløvermarken, Amager.. Grene fra legepladsens piletræer er blevet til et flethegn, som indrammer hytteområdets rum. Vedbenden beskytter og styrker hegnet. Stolperne er indkøbt. Rosalie, Østerbro. 4. Et af mange legerum og gennemgangsrum, nærmest en lille plads, omkranset af bærbuske og stedsegrønne laurbærbuske. Rosalie, Østerbro.

10 Grønne hjørner 1 At lave grønne hjørner kan lade sig gøre på de fleste legepladser, fordi de næsten altid har vægge, det vil sige, at de er indrammet af enten plankeværk, trådhegn eller mure. Belægninger, som oftest asfalt, fjernes i et eller flere af hjørnerne sammen med de underliggende 50 cm forurenet jord og ny jord køres på. Ved at udnytte både hjørnets vægge og den nye jord til beplantning, opstår et grønt hjørne med mulighed for lidt privatliv, stille naturoplevelser, gemmelege o.l. 2 1. Hos Prinsesse Thyra på Nørrebro er et hjørne mellem udhus, mur og plankeværk udnyttet optimalt til oplevelser i det grønne. I det lille græsklædte område omkring et dødt poppeltræ beklæder klatreplanter alle vægge. De hæfter sig på espalier af trådnet. I det grønne hjørne findes der formuldende træstubbe, en observationskasse til iagttagelse af interessante smådyr (se side 28), og der står en ny troldpilbusk og en mariehøneskulptur. Til afgrænsning fra resten af legepladsen er valgt to højbede, to sten og fire små stubbe. Hjørnet er 5½ m. langt og 2½-4 m. bredt. 2. Hos Valhalla på Nørrebro er der flere grønne hjørner. I dette hjørne danner et robust espalier et stort grønt tag fra plankeværket over til sandkassen med planter, der vokser op fra begge sider (se også side 22 og 0). Bunden består af jord og sand.

1 Kan græs tåle sliddet på en legeplads? 11 Hvorvidt græsset kan tåle sliddet på en legeplads afhænger af græsarealets størrelse i forhold til børnenes alder og antal, samt forventningerne til det. Formålet med græs er ikke at nyde en flot vedligeholdt græsplæne, men at gøre legeområdet grønnere og blødere, og at kunne plukke græsstrå, bellis, mælkebøtter og andre blomster, som med tiden vil vandre ind. Græsset er med til, ligesom alle planters blade, at rense luften på stedet luften bliver renere og friskere, fordi ethvert blad er et lille filter og fordamper vand. I vuggestuer holder græs fint. I børnehaver og på skoler vil der mange steder opstå bare pletter og stiforløb, men græs og vilde planter vil overleve i randområder og sprede sig herfra i perioder med mindre belastning. 2 4 Bunddækkeplanter Alternativt til græs - eller sået ind i græsset - kan bunddækkeplanter anvendes. F.eks. kan krybende vedbend, liden singrøn, skovjordbær, storkenæb, brunelle og trædebregne plantes tæt ved buske og træer. Herfra vil de brede sig ud i græsset og tilpasse sig brugen af legepladsen. (Se også øverst på side 15.) 1 + 2. De små nyder at kravle i græsset op ad den store bakke, som kun er 75 cm høj. Den indgår sammen med en tilsvarende bakke i en græsplæne på 7½ x 6 m. med legekrat og frugtbuske. Bakkerne er forbundet med en træbro. Jagtvejens Asyl, Nørrebro.. Græs kan gøres mere robust ved f. eks. at indså bibernelle. Den vil brede sig, når græsset bliver slået eller trådt ned. Bibernelle kan spises som salat. 4. Under buske og træer er der bunddække af vedbend iblandet høje stauder, her natlys og høstanemoner. Det er plankeværkets vedbend, også kaldet Hedera, som her har bredt sig hen ad jorden i dette legekrat. Menighedsbørnehaven Blankavej, Valby.

12 Træer og buske Træer og buske har mange gratis fordele: Undersøgelser viser, at det er sundt for sjæl og legeme at være omgivet af træer. Deres grønne farve virker beroligende på børn og voksne. De giver skygge, dufte, frugter, dyreliv og fuglesang. Og til legen leverer de smukke blade, kviste og grene. Ligesom alle planter med grønne blade skaber træer og buske friskere og renere luft på legepladsen. Dette skyldes, at hvert eneste blad fordamper vand og filtrerer mange skadelige partikler bort. Hver eneste levende plante optager CO 2 og kan bidrage til at kompensere for menneskers CO 2 udledning. Træer kræver kun lidt plads på jorden, mere plads under jorden, mens en større krone kan udnytte områdets højde. Alt for ofte må træer lade livet i forbindelse med renoveringer. Men træer repræsenterer en stor værdi, især på en legeplads. Stil derfor krav til både arkitekt og entreprenør om: At træer bør bevares. At træer værdisættes med henblik på erstatning for de skader der viser sig indenfor 5 år efter ændringen. At træernes vækstvilkår forbedres. At der skal bygges udenom deres rodzoner. At jorden beskyttes med køreplader, så luften ikke presses ud af den, for så dør træerne og buskene. At der anvendes små maskiner af samme grund. Giver træer fugtproblemer? Fugtproblemer på bygninger skyldes som oftest ikke træer, men revner i fundamenter og utætte kloaksystemer. Trærødder vil ikke søge hen til steder, hvor der er tæt og tørt. En siddeplads i egetræets skygge. Naturværksted Kløvermarken, Amager.

1 2 Vælg store, robuste træer og buske For ikke at blive løbet over ende af børnene skal træer være mindst 2½- m. høje, gerne mere, og bindes op ad en støttepæl. Buske bør være mindst 1.50-1.75 m. høje. Vælg overvejende almindelige danske træer (se side 15), herunder frugttræer, samt traditionelle gammeldags hegnsog bærbuske (se side 14), fordi de er stærke og nemt skyder igen, hvis grene rives af. De vil tilpasse sig vilkårene på legepladsen. Vær rundhåndet med antallet af planter. Selvom børnene skal lære at omgås beplantningen med respekt, skal de have mulighed for at bruge den. De skal kunne klatre, danne stier, lave huler og hive kviste, blomster og frugt af til brug i legen. Og i denne leg skal noget af beplantningen kunne gå til, uden at det gør noget. 1 4 1. Træer kan bruges til meget. Her et legehus oppe i en trækrone, et trætophus, på Rødovre Byggelegeplads. 2. Flere træer og buske kan danne krat, en lille skov eller som her en labyrint. Den består af tujatræer. I bunden er der stier og bunddække af barkflis. Naturværksted Kløvermarken, Amager.. Frugttræer og -buske blandet i krat og randområder giver ekstra sanse- og læringsoplevelser. Frugtbuske kan nemt opformeres ved at bøje en gren ned mod jorden og lægge noget tungt på. Grenen vil slå rod. 4. Flere træer kan være forankringssted for platforme, hængekøjer, skyggesejl m.v. Her en legeplatform med tag mellem to birketræer i vuggestuen Tusindfryd, Nørrebro.

14 Buske til legekrat og huler Legekrat og huler kan ikke undværes til gemmelege, rollelege, ritualer og hemmelige stier. Huler kan opstå i legekrat bestående af en samling buske. Ofte bruges pil, som er nem at beskære og hurtigt skyder op igen. Krattet kan, udover pil, sammensættes af andre buske, som kan klare børnenes aktiviteter: Syren giver farve og dufte i maj-juni og bliver til robuste klatrebuske. Hassel giver nødder i september. Den har let buede grene, som er gode til huler. Kalkved blomstrer i juni og får røde bær, som fuglene spiser om vinteren. Kornel har også lidt overhængende grene. Får rødt løv om efteråret. Hyld får hvide blomster i juni-juli. Den dufter stærkt og har både spiselige blomsterskærme og bær. Buddleia eller sommerfulglebusk kan blomstre fra juli til oktober. Vinget benved og almindelig benved er hhv. en lav og en høj busk med smukke efterårsfarver. Fuglene er glade for de rødlige frugter, som bliver hængende langt hen på vinteren. Dunet gedeblad er en lav busk, som blomstrer i maj-juni. Den kan gro i skygge under andre højere buske. Pibeved, også kaldet (falsk) jasmin, har duftende hvide blomster i juni. Paradisæblens lavere busksorter får rosa-hvide blomster i maj. Enebær er stedsegrøn. Fås både som høje, slanke og brede buske til huler. Hele planten dufter året rundt. Bærbuske som ribs og solbær kan, f.eks. sammen med paradisæble, stå i udkanten af krattet langs stierne. 1 2 4 1. Ved ikke at skære sommerfuglebusken ned hvert forår, bliver den en klatrebusk til de små. 2. Dette rutsjerør er en hulsti i det bakkede legelandskab hos Rosalie, Østerbo.. Hos Rosalie er legepladsen et herligt legelandskab med åbne rum og lukkede huler. Her en bøgehækshule med et viftende piletræ som tag. 4. Skoven, et dejligt grønt legerum på legepladsen. Arken, Valby.

1 2 I legekrattet kan der plantes bunddækkende stauder som brunelle, kærmin- 15 desøster, lungeurt, løvefod, læbeløs, hedera, singrøn, forskellige slags jordbær og skovbær. Selvom de ikke alle kan klare at blive trådt på, vil de via udløbere og frø søge hen til de mindst belastede steder på legepladsen. Æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer kan blandes ind i krattet. Bed planteskolen om selvbestøvende frugttræer, hvis legepladsen er lille og ligger isoleret fra andre grønne områder. Hvis der er plads, kan større træer være: Ask, spidsløn, valnød, eller naur. Sidstnævnte er nærmere en meget stor busk med flot bark og gode klatregrene. Det er vigtigt, at planterne står samlet i et fælles jordstykke. Sammen hjælper de hinanden op, bevarer fugtigheden bedre og tilpasser sig hinanden. Hvis de står hver for sig, f.eks. i en kasse eller en lille ø af jord omgivet af en hård legeplads, trives buske og træer dårligt. Det skyldes vandmangel og manglende samspil med andre planters rødder og organismer under jorden. 1. Tipi af rafter. Den kan blive til en hule med en frakke af tæpper, sejldug o.l. Privathave. 2. Den brede enebærbusk er stammet lidt op, så den danner en legehule. Privathave..Tipi af rafter og træfinerplader i smukt grønt rum. Rosalie, Østerbro.

Smukke stabler 16 1 2 Hvis man vil undgå alt for megen fritliggende rod, så kan mange materialer stables på robuste og skulpturelle måder. Stablede lave mure kan danne og adskille rum, de kan støtte højbede og forme trin. Stabling kan forstærkes ved at opmure de mest udsatte steder med mørtel, helst kalkmørtel, fordi murplanter ikke kan vokse på cement. Mellemrum I stablede materialer er der masser af mellemrum, som hurtigt bliver bo- og gemmesteder for et utal af små dyr. Disse dyr vil indgå i naturens kredsløb på legepladsen ved at omsætte døde materialer og selv være føde til større dyr, især fugle. I nogle af mellemrummene kan der plantes murplanter som lærkespore, håret torskemund, små bregner og stenbedsplanter. 4 1. Brænde kan stables og sorteres efter træsort. Forskellen på træsorterne kan både ses og duftes. Edderkopper og sommerfugle overvintrer gerne i mellemrummene. 2. Et utal af små dyr elsker at gemme sig mellem stablede mursten, her sorte salamandre.. Mellemrummene kan også bruges til at skabe stemning, som her med et lille lys i skumringen. Planterne mellem stenene er gul lærkespore. A/B Mariaborg, Østerbro. 4. Denne mur består af forskellige typer natursten, opsavede træstammer og grene. Den byder på mange oplevelser for børn og voksne, fordi der opstår attraktive levesteder for tudser, frøer, firben og andre dyr, som i muren finder såvel føde som gemme- og overvintringssteder. Ökowerk, Berlin.

1 Behold stammer og tykke grene 17 Hvis der skal beskæres eller fældes træer, kan man aftale med gartneren, at han efter endt arbejde ikke tager materialerne med hjem til sin egen brændestak. Istedet kan de saves op til stubbe og grene og bruges på legepladsen. Også kviste og grene fra beskæring af buske kan forblive på stedet som kvasbunker og danne grundlag for mange naturoplevelser. F.eks. kan kviste bundtes og hænges op i træerne til glæde for småfugle. Nyt træ 2 Ved indkøb af træmaterialer er det relevant at vide, at langtidsholbare træsorter til større ting er eg, robinia og lærk. Holdbarheden kan variere pr. enkeltdel, hvis de er placeret i jord, f.eks. som stubbekanter, men enkeltstubbe kan nemt og billigt skiftes ud. Brug ikke imprægneret træ! Egetræ kan på udsatte steder behandles efter leverandørens anvisninger. Robinia og lærk kræver ingen behandling. 1. Da flere træer skulle fældes og beskæres, valgte man her at lade alle træmaterialer forblive på grunden, hvor de nu er til stor inspiration for børnene. Arken, Valby. 2. Her bruges en del af de løse træmaterialerne til at bygge mere eller mindre midlertidige konstruktioner. Rosalie, Østerbro.

18 Stier 1 2 Det er flere typer stier: Fastlagte stier, som har en overordnet og praktisk funktion. De har en fast belægning, som dog kan varieres meget. Stier i krat og andre bløde områder, som børnene selv kan træde. På denne måde er de med til at forme deres egne omgivelser. Hævede stier, som broer og trapper. Hule stier gennem rør og tunneler. I græs kan der med græsslåmaskinen slås stier, mens resten får lov at vokse lidt højere. 4 Belægninger eller ej Hvor meget asfalt eller flisebeægning der skal være på legepladsen afhænger af og betyder noget for: Legemuligheder og adgangsforhold. Planters adgang til regnvand, som er afgørende for deres trivsel. Der trænger intet igennem asfalt og fliser. Klimaet på legepladsen f.eks. om det om foråret og sommeren er friskt eller støvet og varmt. Faste belægninger optager varme og samler støv, mens områder med buske, træer og græs er kølige og friske. Løbende ændringsmuligheder. Det er nemmere at ændre på jordområder end på asfalt- og flisearealer. Økonomien. At fjerne eller tilføje jord og sand er billigere end at fjerne eller lave en ny belægning af asfalt, fliser eller betonsten. 5 Fortsættes på næste side... 1. Stubbesti kantet med buske hos Rosalie, Østerbro. 2. Hævet bræt som sti mellem træer og trådhegn. Rosalie, Østerbro.. Bro af krum træstamme over en sandsti. Dribbel, Hilversum, Holland. 4. Sti, som børnene selv har trådt. Naturværkstedet Kløvermarken, Amager. 5. Stien går over to buler og et bræt på Sønderbro Skole, Amager.

1 Om asfalt: Er kørevenligt for cykler og som brandvej. Har lang holdbarhed. Er ikke gennemtrængeligt for regnvand. Bliver varmt og støvet. Kræver kloakering til afvanding med efterfølgende vedligeholdelse. Kræver saltning ved frost og sne. Er dyrt at få og lave om på, fordi der skal bruges større maskiner, det skal køres bort og deponeres som miljøfarligt affald. Kan ikke genanvendes på stedet. 19 Om græsarmeringssten: 2 Er kørevenlige som brandvej og til barnevogne, men ikke for cykler. Har lang holdbarhed. Er gennemtrængelige for regnvand. Bliver ikke støvede og varme. Kræver ikke kloakering, da vandet siver ned gennem hullerne i stenene. Kræver ikke saltning. Kan relativt nemt tages op. Kan genanvendes flere steder. Fortsættes på næste side... 4 1. Boldbane på asfalt, som lå der i forvejen. Men den er blevet både smukkere og mere anvendelig, fordi den nu er afgrænset af højbede af hhv. afbarkede egetræsstammer, marksten og genbrugsmursten. Buskene, stauderne og krydderurterne har god plads i højbedene og kan derfor blive ret høje. Under højbedet til venstre og videre ud er asfalten fjernet. Valhalla, Nørrebro. 2. Ingen belægninger, men bare en sandet jordsti gennem brombærtunnel. Naturværksted Kløvermarken, Amager.. Børnene går på en sti af stampet lergrus, kantet med ikke-afbarkede egetræsstubbe. Vesterbro Naturværksted. 4. Græsarmeringssten kan både bruges til et grønt opholdsområde og som brandvej. Her er de indsået med græs og trædebregner. Kanterne består af genbrugssten, groft opmuret med kalkmørtel og med hulrum til murplanter. Mod sandkassen er der egetræsstubbe. Jagtvejens Asyl, Nørrebro.

20 Om fliser og betonsten: Kørevenlige for cykler og brandbiler. Har lang holdbarhed. Ved stor fugestørrelse kan lidt regnvand trænge ned imellem fliser og sten. Bliver støvede og varme. Kræver kloakering til afvanding med tilhørende vedligeholdelse. Kræver saltning ved frost og sne. Kan relativt let tages op. Kan genanvendes på forskellig vis. Om stampet lergrus: Ikke kørevenligt for brandbiler, men fint til barnevogne og anvendeligt til cykler. Skal vedligeholdes med nyt lag grus ca. hvert 8.-10. år afhængigt af brug. Er lidt gennemtrængeligt for regnvand. Kan blive støvet, men ikke varmt. Kræver ikke kloakering. Kræver ikke saltning. Kan relativt nemt fjernes. 1 2 4 Kanter Kanter kan bestå af sten, træ eller planter. Kanterne er vigtige på enhver legeplads som: Balanceredskaber Borde Siddepladser Indramninger Afgrænsninger Rumdannere 5 1. Lavt højbed direkte på asfalt. Elmetræsindramningen med træflis gør legepladsen blødere og kan være med til at dæmpe støjniveauet. Men det er for lavt til at der kan vokse noget af betydning. Jagtvejens Skole, Nørrebro. 2. Mødre og børn udsmykker højbedskanterne med mosaik af potteskår. A/B Mariaborg, Østerbro.. En ø af marksten med stenbedsplanter ligger mellem to sandstier. Valhalla, Nørrebro. 4. Kantning af stubbe og stammer mellem fliseareal og bakket sand- og jordområde. Rosalie, Østerbro. 5. Sti med forskellige belægninger: Chaussésten, træskiver og brudsten, kantet med marksten. Sønderbro Skole, Amager.

1 Højbede 21 2 Højbede kan bruges til rumdannelse på legeområder. De kan have mange former og størrelser og bygges af forskellige materialer. De kan rumme alt fra små bitte planter til træer og buske. Hvis højbede til mindre planter skal placeres på en fast belægning som asfalt, skal der som minimum laves en afvandingsrende i asfalten under bedet. Hvis der skal vokse buske og træer i højbedet, skal asfalten fjernes under hele bedet. 1. Delvist udhulede egetræsstammer kan både rumme planter og fungere som siddepladser. De er flytbare, kan danne indramning og fungere som spærring. Desuden holder de længere på vandet i jorden, fordi fugten sætter sig i træet. Træet vil langsomt formulde indefra og derved skabe mere muld og næring til planterne, indtil træet er brugt op. Prinsesse Thyra, Nørrebro. 4 2. Dette højbed er bygget op af indkøbte og indsamlede genbrugsmursten, samt fliser og brokker, som fandtes på stedet. Bedet ligger på et lergrusareal og er fyldt med næringsfattig sandet jord, som skaber grobund for efterhånden sjældne vilde planter. Sprækkerne mellem stenene giver plads til murplanter og små dyr. Højbedet blev bygget af beboerne i samarbejde med økologiske anlægsgartnere i gårdhaven ved A/B Mariaborg, Østerbro.. Et højbed af marksten på en asfalteret legeplads danner her en afskærmende halvcirkel med legekrat. Asfalten nedenunder er fjernet for at skabe grobund for store buske og træer som syren, hassel, kirsebær og bøg. Bunddækket i bedet består af kløvergræs og indsåede blomster. Børneuniversitetet, Vesterbro. 4. De gamle brosten til dette højbed blev leveret af Københavns Kommune. Bedet er fyldt med spiselige planter som squash, rabarber, løvstikke, lakrids, tallærkensmækkere m.fl. Vesterbro Naturværksted.

22 Grønne tage og pergolaer 1 På en enkel og billig måde kan tage, pergolaer, mure og plankeværker bruges til at give mere grønt uden at begrænse legepladsens område. Grønne tage kan ofte laves på eksisterende eller nye halvtage, cykelskure o.l. På et tag kan der gro mange forskellige planter. Oftest bruges en sammensætning af forskellige sedumplanter, fordi de har forskellige farver året rundt om vinteren er de f. eks. rødlige. Et helt andet udseende har græs, som kan kombineres med små forårsløg og sommerblomster, der sår sig selv. Denne beplantning visner om vinteren, men kommer fint igen hvert forår. Hvorfor grønne tage? På tage er der plads til mange kvadratmeter med grønne planter. De grønne planter gør tagene smukke at se på fra institutionens vinduer. Planter på tage tiltrækker insekter, sommerfugle og fugle, fordi de her kan finde føde. Op mod 70% af det regnvand som falder på taget, holdes tilbage af planterne. Beplantningen fordamper regnvandet og bidrager derved til et friskere klima på legepladsen. 2 Frodige pergolaer, grønnere murværk, plankeværk, trådhegn og lignende vægge giver samme effekt. 1. Det grønne halvtag består af kløvergræs og sommerblomster. Jagtvejens Asyl, Nørrebro. 4 2. Grønt tag af sedumplanter på lille udhus.. Pergolakonstruktionen af egetræsgrene er lavet som udvidelse af udesoverummet. Græsarmeringssten har erstattet asfalten. Krummerne, Nørrebro. 4. Pergola i Valhalla, Nørrebro. Planterne er bl.a. rosa multiflora, som er plantet i en dyb og smal plantekasse i kanten af sandkassen.

1 2 Klatre- og slyngplanter Klatre- og slyngplanter er fine til indgangsporte og pergolaer. En port til slyngplanter kan f. eks. laves af to egetræsstolper og en overligger. Slyngplanter hertil kan være: Tobakspibe, som kan tåle at stå i skyggen, og forskellige klematisarter samt vinterjasmin, stedsegrøn kaprifolie, humle eller den tornløse rosa multiflora. På steder med fuld sol kan man bruge spiselige slyngplanter som druevin og kiwi. Husk at planterne skal bindes med bånd til pergolastolperne for at kunne klatre op det ønskede sted. 2 4 af tysk port Espalier på murværk og plankeværk Espalier på murværk og plankeværk kan i sin enkleste og mindst synlige form laves af ståltrådswires. Disse wires skal føres stramt gennem øksner, som er skruet i mur- og plankeværk. Slyngplanter som klematis og druevin vil hurtigt bevæge sig op ad trådene med deres små slynge-tråde eller stængler. Kaprifolie, sølvregn, humle, træmorder, tobakspibe, kiwi m.fl. bruger deres skudspidser og stængler til at komme op ad trådene. (Læs mere om klatreplanter på side 0.) 1 + 4. Eksempel på stålwires til slyngplanter på en husfacade. Kan også bruges på plankeværk. Slyngplanter vokser hurtigt. Derfor er højden og bredden på et espalier en vigtig faktor i driften. Planterne kan ikke gro højere end espalierets øverste tråd, og der bør derfor ikke være nedløbsrør o.l. ved siden af, som planten kan få fat i. 2. Simpel markering af kedelig ingangsport, som om et par år vil have en frodig bevoksning med slyngplanter. Arken, Valby.. Denne pergola består kun af to stolper og to wires over til husets facade. Den giver mulighed for store mængder grønt, her tobakspibe, og gør et kedeligt gangareal i skyggesiden mere spændende. Gårdhave, Enghave Plads, Vesterbro.

24 Mere og bedre jord 1 2 Man kan selv lave mere jord, hvori planter, insekter, biller og regnorme kan trives. På selv den mindste legeplads kan der laves jord ved: At kompostere græs, blade, tynde kviste, grønne madrester og kaffegrums i en kompostbeholder. I Københavns Kommune kan de lånes hos Københavns Kommunes Affaldsservice på 701088. Bedre jord med mere liv opstår ved: At dække legepladsens jord med planter, blade og færdig kompostjord. At lægge grenafklip på jorden spredt under buske eller i små bunker i hjørner, hvor det vil formulde til ny jord. At lade mange forskellige planter gro i jorden. Købejord i poser kan være god til potteplanter, tomatplanter o.l. Køb helst økologisk pottemuld. (Se på nettet.) Købejord til større ændringer bestilles via en anlægsgartner. Det bør være harpet, ukrudtsfri muldjord eller fuldstændigt omsat kompostjord. Desuden har genbrugsstationer ofte gratis uddeling af kompost om foråret. 4 1. Græsafklip, blade, tynde kviste, kaffegrums og grønne madrester kan komposteres i en Humusbeholder af genbrugsplast med rottesikret bund, hvilket er et myndighedskrav. En spand kompostorme kan købes med. Beholderen står her ved et plantebord, hvor den efterhånden vil blive halvt skjult i det grønne. Jagtvejens Asyl, Nørrebro. 2. At lade blade ligge beskytter jorden og giver næring til regnorme, biller, tusindben og andet liv, som bor i jorden. Blade fra stier o.l. kan flyttes hen på bede og bar jord.. En kartoffel ved man hvad er, jordklumper er langt mere spændende. 4. Omsorg for jord og planter kan begynde på en plantedag. Plantedage kan organiseres som afslutning på legepladsens ændring til børnenes store fornøjelse. Sønderbro Skole, Amager.

1 Terræn og motorik 25 Som beskrevet på side 7, er en af måderne legepladsen kan gøres større på, at gå i højden. Selve jordoverfladen terrænet kan til små børn ikke kun gøres større og mere spændende at færdes i ved at lave et par små bakker, men også ved at lade grene, stubbe og stammer ligge i visse områder. På tilsvarende måde kan man til større børn på relativt små områder forme et udfordrende cykelcross-, motions- og legelandskab med mange små stejle bakker, buler, grøfter og stammer. 2 1. Ved boligområder i byens udkant kan der for store børn indrettes et naturrigt cykelcrossområde med mange mere eller mindre stejle bakker og grøfter. Duisburg, Tyskland. 2. Et dejligt uvejsomt terræn for de små fremmer motorikken. Grenene vil formulde og forbedre jorden. Når træerne skal beskæres igen kan legepladsen blive forsynet med nye grene. Arken, Valby.

26 Bålsteder og anden energi Brænde, solvarme og børnenes egen energi kan med lidt snilde og få penge indgå i legepladsens aktiviteter. Bålsteder og grillpladser kan have forskellige udformninger afhængigt af legepladsens størrelse og beliggenhed. De kan være flytbare eller fast placerede og kan bestå af f.eks. simple cementringe i passende højde. Brænde købes ind, men kan på større grønne legepladser skaffes delvist fra egne træer i forbindelse med beskæring og topkapning. Brug kun rent træ og husk slukningsudstyr: Et brandtæppe og en spand vand. Afstand til bygninger: Minimum 10 m. Solvarme-energi kan indgå som drivkraft til en pumpe, som flytter vand, eller til lys på legepladsen. (Se på nettet under solcellehavelamper.) Solvarme opfanges også i sten, som bliver dejlig varme at sidde på, og stenenes varme skaber mulighed for, at mere varmekrævende planter kan plantes, eller kan komme af sig selv. Børnenes egen energi og kræfter kan også bruges. Det kan ske ved selv at sætte nogle billige komponenter sammen og skabe el ved at børnene cykler, eller flytter vand ved at pumpe med håndkraft. 1 2 4 5 1. Denne bålplads er flytbar, fordi den kun er markeret ved løse træstubbe, som der også kan siddes på. Bemærk den færdige støttemur i baggrunden, stablet af cementbrokker jvnfr. foto nr. 2 på side 8. Karens Hus, Bispebjerg. 2. Solens energi driver en vandpumpe via det flytbare solcelle anlæg. Vesterbro Naturværksted.. Lille dreng på 2 år bruger armkræfterne ved at pumpe vand op i en bambusbane. 4. Flytbar bålplads i en højde, som gør at børn ikke risikerer at løbe ind i gløderne. 5. Fast bålsted i en cirkel af avnbøg, og med ahorntræer, som danner et grønt tag. Bålpladsen består af en fordybning i jorden kantet med brosten. Naturværksted Kløvermarken, Amager.

1 Regnvand At lege med vand er lykken for børn. Men da drikkevand er en kostbar ressource, kan det erstattes med regnvand, som kan opsamles fra taget i forskellige beholdere som plasttønder, egetræstønder og palletanke. Sørg for at lede overskydende vand hen til beplantning. 27 2 4 Regnvandets kvalitet Regnvand kan uden problemer anvendes til rengøring af cykler, legeredskaber og vanding af planter. Men da det indeholder urenheder og bakterier, skal børnene i forbindelse med leg have at vide, at de ikke må drikke af det. Af samme grund skal opsamlet regnvand i vuggestuer kun anvendes til f.eks. vanding sammen med voksne. For at undgå at vandets kvalitet forringes, bør man: Bruge vandet, så det er i bevægelse og ikke står stille ret længe. Placere beholderen i skyggen. Ellers vil vandet bliver for varmt, der vil vokse alger i det, og det vil begynde at lugte på grund af bakterievækst. Tømme og skylle beholderen inden vinteren. For at forbedre vandets kvalitet kan man: Cirkulere vandet ved hjælp af en soldreven pumpe. Dette vil dræbe bakterier. 1. Egetræstønde tilsluttet nedløbsrøret, suppleret med en udhulet egetræsgren. Vandet ledes hen til træerne. Arken, Valby. 2. Ved nedløbsrøret i Vesterbro Naturværksted er to palletanke stablet ovenpå hinanden og indbyrdes forbundne. Sivmåtter og klatreplanter kan kamuflere beholderne.. Regnvand bærer korkpropper, mens det løber ad flytbare bambusbaner. Leg og læring i Vesterbro Naturværksted. 4. Vandet i denne bæk kan stamme fra en beholder eller et nedløbsrør. Fra bækken siver det ned til grundvandet. Desuden vil der stå vand, når det har regnet. Klein Draekesteyn, Hilversum, Holland.

28 Hvilke dyr på legepladsen? 1 2 På legepladsen kan der være to slags dyr: Husdyr som høns, geder, får, småfugle i bur, marsvin og kaniner. De kræver tag over hovedet og pleje hver dag. Og mad, som skal købes udefra. Ved anskaffelse af sådanne dyr, skal man overholde kommunens Regulativ for ikke-erhvervsmæssig dyrehold. Se side 7. Vilde dyr, som er alt fra bænkebidere og regnorme til fugle, flagermus, insekter og pindsvin. De passer sig selv. Og der kan tiltrækkes mange flere af disse vilde dyr, ved at sørge for, at de både kan finde føde og rede- og skjulesteder på legepladsen f. eks. i små hulrum og i beplantning. 1 Man kan selv skabe redesteder til de vilde dyr, mens færdigbyggede huse til pindsvin, sommerfugle, insekter, bier, tudser, ørentviste, guldøjer og mariehøner kan købes på nettet. 4 5 1 + 2 +. På byggelegepladsen i Rødovre er der rigtig mange kaniner, fugle i volierer og høns. 4. Pindsvin bor under kvasbunker og brændestakke. De spiser snegle, biller, larver, insekter. 5. Byg selv flagermuskasser. Der skal dog mindst 5-10 højt placerede kasser til at skabe basis for en bestand. Tegningen her er fra Naturvejledernes info-ark på hjemmesiden: www.naturinfo.dk/flagermusindex. 6 7 6. Observationskasse hvor små dyr kan studeres nærmere i Prinsesse Thyra s grønne hjørne. 7. Snegle, biller, larver og insekter bor i hulrum mellem og under sten og under gren- og kvasbunker. De spiser blade, dødt træmateriale og blomsterpollen.

1 2 4 Hvilke vilde dyr, der vil indfinde sig på 29 legepladsen og hvor mange, afhænger til dels af legepladsens beliggenhed. Ligger den i et kvarter med mange haver er der ingen begrænsninger, mens der på en legeplads midt i byen nok ikke kan forventes pindsvin, da det kræver grønne forbindelser via haver og parker til legepladsen. Men så snart fugle og andre bevingede dyr får øje på grønne buske med bær og blomster, vil de flyve ned og undersøge, om der er mad. Selv på små grønne pletter midt i byen kan der opstå et rigt dyreliv. 6 5 7 1. Sommerfugle bor i hulrum eller under udhæng, hvor der er tørt. De suger nektar fra blomsterne, her fra en kardebolle. Blomstrende planter, især de vilde planter, som man kalder ukrudt, tiltrækker insekter, svirrefluer og sommerfugle. 2 +. Bier bor i hulrum i træ, mellem sten, i hule stængler og i jorden. Her er to forskellige bosteder for bier, som man selv kan lave af restmaterialer. Huller bores i forskellig dybde og bredde til de vilde bier, som ikke bor i bistader. De kaldes solitaire bier og vil gerne bo i hver sit hul. Bier, svirrefluer m.fl. er afgørende for bestøvningen og mangfoldigheden i naturen også legepladsens natur. 4. På Rødovre Byggelegeplads er der ikke kun levende dyr, som kaniner, høns og volierefugle, men også en del udstoppede dyr og plasticdyr. 5. Kvasbunker og nedfaldne blade kan placeres bag buske og i hjørner af legepladsen til glæde for pindsvin og småfugle. Småfugle vil også elske risknipper hængt op i træer og buske. 6. Redekasser på stamme af dødt piletræ i Prinsesse Thyra s grønne hjørne. Fugle bor i hulrum og redekasser. De spiser regnorme, biller, larver, insekter, blomsterfrø, frugt og bær. 7. Små dyr, fundet i søer og vandløb, kan tages med hjem og studeres i et aquarium på legepladsen.

0 Nemme og billige planter En legeplads kan ændre helt karakter og blive et paradis for voksne og børn ved hjælp af planter. Nogle få poser frø og et lille udvalg af småplanter kan gøre underværker. Vælg især planter, som sår sig selv. De er velegnede til legepladsens randområder og højbede, fordi de tilpasser sig ved at sætte frø og vil overleve de steder, hvor trykket er mindst. Planter som spreder sig ved selvsåning er: Akeleje, citronmelisse, kongelys, løvefod, merian, morgenfruer, purløg, porrer, stokroser, tallerkensmækkere, valmuer, salater og mange flere. Klatreplanter som vedbend, klatrehortensia eller rådhusvin er smukke og frodige, og mange fugle elsker at bo i dem. Men disse planter bliver hurtigt meget store og er bedst op ad plankeværker og trådhegn, hvor de er nemme at komme til, når de skal beskæres. Op ad murværk løber de hurtigt op i en højde, som ikke kan nås med en stige. De har ikke brug for espalier, fordi de selv hæfter sig fast til underlaget. Dog skal de lige hjælpes op ved at binde dem til en kort stålwire, ellers vil de gro henad jorden. (Læs mere om andre slyng- og klatreplanter på side 25.) 1 2 4 5 1. For et to-årigt barn er denne kongelys en imponerende stor plante. Privathave. 2. En stille frokost i det grønne. Højbedene er sået til med grønsager. Naturværksted Kløvermarken, Amager.. Høst af en smuk blanding af salater, rødbeder, gulerødder, løg og valske bønner. De er alle nemme at dyrke. 6 4. Duftende rosa multiflora placeret i sandkasse og bundet op på pergola. Valhalla, Nørrebro. 5. En nektarsugende sommerfugl på et spiseløg i blomst. Hvis spiseløg og porrer ikke tages op, danner de en høj stængel med en blomsterkugle, som tiltrækker bestøvende insekter. 6. Merian/oregano spreder sig villigt. De kan bruges som bunddække, fordi de kan klare at blive trådt på.

1 2 Sikkerhed På den naturrige, bløde del af legepladsen er der andre og ofte færre sikkerhedshensyn at tage end på et asfalt- eller fliseområde. På hårde legeområder er der f.eks. tit hårde kanter, som indrammer sandkasser og klatreområders faldunderlag. På et naturrigt område kan man lade områderne gå over i hinanden uden farlige kanter. Og faldunderlaget kan derfor blive lidt mindre. I en vuggestue vil der ikke være behov for faldunderlag, hvis den naturrige del af legepladsen kun består af et bakket legelandskab med planter, buske, sand og lave legeindretninger. På et naturrigt legeområde kan man få en gren i øjet, blive stukket af en hveps eller brænde sig på en brændenælde. Giftige planter er sjældent et problem, da de normalt ikke plantes på en legeplads. Men der kan være et læringsaspekt i at have både spiselige og såkaldt giftige planter og lægeurter på legepladser til større børn. F.eks. er fingerbøl en smuk plante, som sår sig villigt - helt gratis. Men plantens blade er giftige. Hvis man tygger dem, hvilket der normalt ikke er nogen anledning til, får man ondt i munden, kvalme og måske opkastning. Men den er også en vigtig lægeplante. Børn udfordrer gerne det farlige det er en del af deres læreproces. Derfor er det de voksnes kendskab til det enkelte barn, der er afgørende. Det er de voksne, som skal lære børnene at omgås det farlige, give dem udfoldelsesmuligheder, og forholde sig til hvordan dette kan kombineres med overholdelse af sikkerhedskravene (DS 1170). 1 1. Fingerbøl er en smuk plante, som sår sig villigt - helt gratis, men den er også giftig. Der kan være et læringsaspekt i at have både spiselige og såkaldt giftige planter og lægeurter på legepladser til større børn. 2 +. Børn skal lære at omgås det farlige, men denne form for leg og læring kræver, at de voksne har et godt kendskab til det enkelte barn.

2 Lidt af hvert Rundt omkring på legepladserne findes der mange flere fine eksempler på små, billige tiltag, som man kan have stor glæde af. Det kan være alt fra simple, robuste bænke til børn og voksne, kolbøttestænger, så man kan betragte verden på hovedet, til hængende haver i miniformat, som kan placeres steder, hvor der ikke er plads er mulighed for at komme ned i jorden. 1 4 2 1. Hængende haver i miniformat på mur. De består af en række plantekasser monteret på murværk. Fra plantekasserne er der ført wires til den modstående facade. I plantekasserne er der plantet slyngplanten sølvregn sammen med bunddækkeplanter, som holder på fugtigheden. En vandslange kan tilsluttes et vandrør som er monteret henover plantekasserne. Prinsesse Thyra, Nørrebro. 5 2. Samme rum mellem to modstående mure bruges blandt andet til fodboldspil. Bolde holdes indenfor ved hjælp af et boldnet, som er monteret som gardin på en stram wire. Prinsesse Thyra, Nørrebro.. Robust bænk af egetræ. 4. Et par kolbøttestænger. De kan laves i forskellige højder, også til voksne, og giver mulighed for at se verden på hovedet. Arken, Valby. 6 7 5. Simpel bænk af et bræt monteret på to stubbe. Vesterbro Naturværksted. 6. Sandkasse af marksten i flytbar størrelse. Kan laves på 15 minutter. Bunden er af bassinfolie. Privat have. 7. Sandkasse af egetræsstubbe, som er sat ned i jorden. Bund af fliser. Jagtvejens Asyl, Nørrebro.

1 Skulpturer Skulpturelle indslag på legepladsen kan både være smukke og praktiske. Alene, eller sammen med planter, kan de også være med til at skabe eventyrlige og sjove stemninger. Skulpturer kan være udført af menneskehånd eller i al sin enkelhed bestå af en stor, smuk sten, en flot træstamme, krogede grene eller andet med former, som naturen og tidens tand har skabt. 2 4 5 1. En træxylofon mellem to træskupturer i Naturværksted Kløvermarken, Amager. 2. Skupturelle siddepladser. Jagtvejens Skole, Nørrebro.. Et stilleben i form af en dekorativ træstamme og en gul kongelys. Naturværksted Kløvermarken, Amager. 4. En dragebænk i Vesterbro Miljøværksted. 5. En speciel stemning kan skabes ved at udnytte et klamt og fugtigt hjørne f.eks. ved et nedløbsrør. Svampe og mosser trives på rådnende træ, og fugt- og skyggeelskende planter skaber frodighed.

4 Plejen - en del af legen? Udviklingen mod et naturrigt legeområde sker i høj grad via drift og pleje. Når ønskerne om mere naturrigdom skal drøftes, er der flere ting at forholde sig til: Det betyder meget for børns spontane lege- og læringsmuligheder, når personale, forældre og andre voksne inddrager børnene i at passe det grønne. Hvordan kan plejeopgaverne fordeles blandt driftspersonale, gartnere og andre voksne? Hvor stor er interessen og viden blandt de voksne til at tage sig af en del af de grønne plejeopgaver? Hvilke opgaver kan børn naturligt inddrages i? Børn kan sammen med voksne: Binde slyngplanter op, så de ikke vokser hen ad jorden. Beskære lidt, hvorefter kvistene kan bundtes og hænges op i træer, på mure og på plankeværker til glæde for småfugle. Lægge grene i passende størrelser i udkanten af området for at gøre legepladsen mere spændende for børneog dyreliv. Feje stier rene for blade, som kan samles i kompostbeholderen. Samle græsafklip til kompostbeholderen efter græsslåning. Én til to gange årligt kan kompostbeholderen tømmes i fællesskab, der kan olieres trækanter og møbler, bygges og repareres, afhængigt af tid, lyst og evner. Driftspersonalet kan tage sig af resterende opgaver. Og praktisk hjælp til at komme igang kan ydes af anlægsgartnere, som gerne vil inddrage børn. Se side 7. 1 2 4 5 1+2. Mange mindre pasningsopgaver kan løses sammen med børn. Jagtvejens Asyl, Nørrebro. +4. Børn og voksne i fuld sving på en plantedag i Arken, Valby. 5. Vilde, selvsåede planter kræver mindre pasning end forædlede købeplanter.

Samspil mellem miljøledelse og læreplaner 5 En ny indretning af legepladsen kan betyde, at der opstår muligheder for samspil mellem miljøledelse og læreplaner, f.eks. på institutioner og skoler. Et af indsatsområderne i Københavns Kommunes miljøledelse handler nemlig om at få mere natur på legepladser. Kravet om miljøledelse og miljøcertificering af de københavnske institutioner, fritidshjem og skoler, blev indført i 2004 og vedrører indførsel af metoder til at sikre, at forbrug af institutionens ressourcer nedsættes og at miljøundervisning og miljøaktiviteter udvikles. Miljøledelse skal også sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Se under: Miljoehåndbog for skoler, dag- og fritidsinstitutioner på www.groen-skole.kk.dk. For inspirations- og undervisningsmateriale: Se under Publikationer. Ændringer af legepladsen tæller positivt med ift. miljøcertificering, når: Forholdet mellem asfalt, fliser og jord ændres til fordel for jord. Mængden af beplantning øges. Der indrettes køkkenhave og drivhus. Der anvendes genbrugs- og naturmaterialer. Regnvand anvendes istedet for drikkevand. Antallet af fugle og insekter stiger. Der etableres bistade og hønsegård. Affaldet sorteres og komposteres. Eksempel på læreplan fra integreret institution Arken i Valby som har en grøn legeplads, hvor legepladsen kan tælle positivt med i miljøcertificeringen: Natur og naturfænomener Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum til udforskning af verden. Kredsløb Børn skal have mulighed for at lære om de kredsløb der er i naturen: Regn til grundvand og blade til jord. Metoder Gå ud i naturen, skov, vand, parker. Lave mad over bål på legepladsen. Inddrage fortællinger om dyr, planter. Opleve årstiderne, naturen skifter. Bearbejde indtryk fra naturen, også legepladsens natur. Inddrage regnvand på legepladsen. Se nærmere på naturens, herunder legepladsens insekter og fugle. Dyrke planter, grønsager. Krop og bevægelse Motion. Udforske og forstå. Sanse, høre, lugte, smage, føle.

6 Noget om priser 1 De her nævnte priser er cirkapriser i 2008. De er uden moms og transport medmindre andet er angivet. Asfaltfjernelse af 10 cm tyk asfalt koster kr. 250/m 2 inkl. transport. Under asfalten skal 40 cm byjord fjernes for kr. 750/m 2 inkl. transport, svarende til fjernelse af ½ m = 1 t. Ny muldjord inkl. transport kr. 650/m, som dækker ca. 6 m 2. En 75 cm høj bakke rummer 22 m jord. Dens diameter med skrånende sider er ca. 8 m. Bakker kan godt gøres halve ved at etablere dem op ad en mur, som beskyttes, eller en støttevæg af træstolper. To bakker med en bro imellem af to egetræsbrædder: Kr. 2.600. Stubbetrin i en bakke eller græsplæne: Kr. 2.000 pr. sæt. Sliske med stolpe og reb: Kr..200. Kanter af egetræ: Kr. 750. pr. lbm. Trætrug: Kr. 2.250 pr. lbm. Løse stubbe: kr. 500 ved 20 stk. som er mellem 15-20 cm høje/lange. Marksten: kr. 5.000, et læs leveret. Løse egetræsbrædder: Kr. 250 pr. lbm. Lergrussti 100 cm bred: Kr. 450 lbm. Græsarmeringssten: Kr. 550/m 2. Indfarvede betonsten: Kr. 550/m 2. 2 4 5 Rullegræs kr. 0/m 2. Rullegræs til tage fra kr. 60/m 2. Sedumplanter til tage: kr. 100/m 2. Et m. højt valnøddedetræ: Kr. 500. Et frugttræ: Kr. 200. En frugtbusk: Kr. 75. Klatre-, nødde- eller kratbuske: Kr. 75. Slyng- eller klatreplanter: Kr. 90. lbm=løbende meter 1. Trug af udhulede egetræsstammer. 2. Løse egetræsstubbe på indfarvede betonsten Herregaardssten.. Små stole af egetræ sat ned i græsplæne. 4. Stubbetrin af egetræ i en bakke. 5. Kantning af egetræ og stubbesti i buskads.