Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Notat til udvalgsmøde d. 5. september 2011 Indledning Regionens arbejde med relation til forureningerne fra Grindstedværkets aktiviteter har fulgt den handleplan, som blev vedtaget af regionsrådet i juni 2008 (herefter kaldt handleplan 1). I Grindsted er der fire lokaliteter, som er forurenet af Grindstedværkets aktiviteter: banegravsdepotet, fabriksgrunden, afløbsgrøften og den gamle losseplads, se figur 1. et med handleplan 1 s aktiviteter var følgende: Beskytte vigtigt grundvand. Vi skal være sikre på, at forurening ikke bevæger sig ind i områder med særlige drikkevandsinteresser eller ind i opland til vandforsyning. Beskytte indeklimaet i boliger. Vi skal være sikre på, at der ikke sker afdampning fra grundvandsforureningerne, som kan give anledning til indeklimaproblemer i boliger. Kortlægning af forurenede områder. Verificering af at kortlægning af forureningen i forbindelse med den tidligere afløbsgrøft udløb i Grindsted Å er tilstrækkelig. Grindsted Å. ne afhænger af vandplanen. Undersøgelser af banegravsdepotet. Undersøge om der er sundhedsmæssig risiko forbundet med at opholde sig på depotarealet, dels i forhold til direkte fysisk kontakt med forureningen og dels i forhold til indånding af eventuel afdampning fra forureningen. Jordforureningsafdelingen har gennem de forløbne 3 år udført en række aktiviteter med relation til Grindstedværkets forureninger og har på nuværende tidspunkt belyst alle formålene i handleplan 1. Hovedkonklusionerne fra de gennemførte aktiviteter er: At der nord for åen ikke er betydende huller i Arnum lerlaget, og dermed sker der ikke en massiv forurening af det dybe og vigtige Bastrup magasin. Det forurenede grundvand i det øvre liggende Odderup magasin løber i Grindsted Å, se forureningsfaner og den konceptuelle model i figur 1 og 2. Der sker ikke i øjeblikket afdampning fra Grindstedværkets forureningsfane, som kan give anledning til indeklimaproblemer i boliger langs nordsiden af åen. Da der er tale om meget store mængder forurening i Grindsted, og en spredning til stor dybde, er det ikke realistisk, at vi nogensinde får fjernet al forurening fra Grindstedværket. Hovedkonklusionerne fra de gennemførte aktiviteter viser dog også, at det formentligt ikke er relevant at fjerne al forureningen. Det er derfor meget vigtigt, at vi har en forståelse for, hvordan forureningsspredningen sker, som vi har stor tillid til, og som i høj grad kan forklare de fundne resultater. Så langt er vi ikke kommet på
nuværende tidspunkt og derfor har Jordforureningsafdelingen udarbejdet et forslag til en handleplan 2 for forureningerne i Grindsted, som indeholder tre dele: Forureningsspredning i Grindsted via grundvand. Der er ikke tvivl om, at det forurenede grundvand løber i åen, men den horisontale afgrænsning af fanerne er ikke helt klar. Forurening ved Grindsted gamle losseplads. Lossepladsen var ikke med i handleplan 1, hvor fokus var på forureningerne nord for åen, men lossepladsen indeholder store mængder forurening og kan potentielt forurene det dybe Bastrup magasin. Overvågning. De store mængder forurening kræver, at forureningsniveauet bliver fulgt udvalgte kritiske steder. Handleplan 2 er præsenteret i det nedenstående. Figur 1. De fire kilder i Grindsted og de modellerede forureningsfaner. Røde prikker er dybe boringer. Forureningsspredning i Grindsted via grundvand Vi har gennem de sidste år udført en del aktiviteter i Grindsted med relation til, hvordan forureningerne spredes fra kilderne (geologisk model, grundvandsmodel, prøvepumpning, undersøgelser, analyser af vandprøver osv.). Alle aktiviteterne er udført ud fra en konceptuel model over, hvordan forureningsspredningen sker. Figur 2 viser den konceptuelle model, som er blevet opstillet på basis af de udførte forsøg og modelleringer. Den konceptuelle model beskriver dog ikke hele sandheden, idet vi bl.a. har påvist stoffer, som helt klart stammer fra Grindstedværket, nede ved åen men uden for den angivne fane fra fabriksgrunden (længere mod øst, se figur 1). Det kan der være flere grunde til f.eks.: De påviste stoffer stammer ikke fra fabriksgrunden men fra afløbsgrøften. Tidligere vandindvindinger har trukket i fanen. Vi ved, at der tidligere har ligget et vandværk centralt i byen og senere lidt sydøst for fabriksgrunden. Side 2 af 5
De med grundvandsmodellen estimerede faner er ikke helt korrekte. Det er ikke realistisk, at vi nogensinde får fjernet al forurening fra Grindstedværket. Det er derfor meget vigtigt, at vi har en forståelse for, hvordan forureningsspredningen sker, som vi har stor tillid til, og som i høj grad kan forklare de fundne resultater. Der er kun få boringer i forureningsfanerne og analyser i dem kan ikke anvendes til en direkte afgrænsning af forureningsfanerne. Men analyser i boringerne vil give et indblik i den aktuelle forureningssituation, som vil være et vigtigt delelement i udarbejdelsen af den opdaterede konceptuelle model. De fleste af boringerne er ikke prøvetaget siden slutningen af 80 erne. Boringernes placering er vist på figur 1. Odderup Bastrup Figur 2: Konceptuel model for Grindsted by. et med denne delopgave er at få opdateret den konceptuelle model for forureningsspredningen i Grindsted både nord og syd for åen, så alle de hidtil udførte aktiviteter og undersøgelser passer ind i den. Nye målinger af vandspejlsniveauet både nord og syd for åen i Grindsted. Opdatering af data til grundvandsmodellen og efterfølgende opdatering af grundvandsmodellen. Nye analyser af forureningsniveauet i udvalgte eksisterende dybe boringer. Forurening ved Grindsted gamle losseplads Forureningen fra den gamle losseplads var ikke medtaget i handleplan 1, som havde fokus på forureningerne nord for åen. Der er deponeret ca. 85.000 tons affald fra Grindstedværket på lossepladsen, og dermed er lossepladsen en meget stor kilde. Forureningsfanen fra lossepladsen er Side 3 af 5
aldrig blevet kortlagt i større dybder, så det vides ikke hvor stort et område lossepladsen påvirker og til hvilken dybde. En sammenskrivning af resultater opnået i forbindelse med tidligere forskningsundersøgelser på lossepladsen antyder, at forureningsfanen fra lossepladsen løber mere mod nord end forventet ud fra grundvandsmodellen (se figur 1). Hvis det er tilfældet, vil transporttiden fra lossepladsen til Grindsted Å og Engsøen være kortere, og indsivningen til åen og søen kan potentielt ske i bebyggede områder. De udførte modeller for geologi og grundvand dækker området ved den gamle losseplads, og det antages, at under lossepladsen findes det store og vigtige regionale grundvandsmagasin Bastrup. Den prøvepumpning, som regionen udførte i 2009, dækkede ikke området syd for åen, og dermed ved vi ikke om Arnum ler formationen er tæt syd for åen. et med denne delopgave er at afklare om den gamle losseplads udgør en trussel mod det dybe Bastrup magasin og dermed en trussel overfor et meget vigtigt grundvandsmagasin dvs. det skal undersøges om Arnum ler formationen er tæt i det område, hvor forureningsfanen fra lossepladsen løber. Hvis forureningsfanen fra lossepladsen har et anderledes forløb end forventet, og opsivningen fra lossepladsfanen sker i bebyggede områder, skal det sikres, at afdampning fra forureningsfanen ikke kan give anledning til indeklimaproblemer i boliger langs Grindsted Å og Engsøen. Der skal etableres nye boringer ved lossepladsen en af dem skal gå gennem lerlaget til det dybe magasin. Der skal udføres en analyserunde i de nye og de eksisterende boringer ved lossepladsen. Der skal udføres en længerevarende prøvepumpning i den nye dybe boring til vurdering af lerlagets tæthed i området. Det skal vurderes og evt. undersøges om afdampning fra forureningsfanen kan give anledning til indeklimaproblemer i boliger syd for Grindsted Å og Engsøen. Overvågning Der er tale om usædvanlige store mængder forurening i Grindsted. Det dybereliggende Bastrup magasin er et stort og meget vigtigt regionalt grundvandsmagasin, som det er vigtigt ikke bliver forurenet. Selvom prøvepumpningen i 2009 nord for åen viste, at der ikke er en direkte lækage, kan der ske en langsom gennemtrængning af Arnum formationen. Sammenfatning af fund af forurenende stoffer i det dybere Bastrup magasin nord for Grindsted Å (under lerlaget) viser, at der faktisk er påvist spor af forurenende stoffer 5 gange - første gang i 1993 og sidst i 2010 i den nye dybe pumpeboring. De gentagne fund af forurenende stoffer kunne tyde på en langsom gennemsivning af Arnum ler formationen. Den nye analyserunde vil vise hvilke koncentrationsniveauer, der er i grundvandet lige over lerlaget centralt i forureningsfanen fra fabriksgrunden. Dette vil give et indblik i, hvor truende en langsom gennemsivning af lerlaget med forurenende stoffer er. Den gennemførte undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra fabriksgrunden viste, at der ikke i øjeblikket er et problem med indeklimaet i boliger i området vest for det gamle rensningsanlæg. Dog er der målt koncentrationer i grundvandet, som ikke bør stige væsentligt, for at der kan opstå problemer. De naturlige årstidsvariationer vurderes ikke at give anledning til væsentlige stigninger i Side 4 af 5
forureningsniveauet, men på basis af de gennemførte undersøgelser kan det ikke vurderes, om forureningsniveauet i fanen er tiltagende eller aftagende på længere sigt. et med denne delopgave er at overvåge forureningsniveauet i det dybe Bastrup magasinet for at dokumentere, at der ikke over tid sker forurening af Bastrup magasinet såvel nord som syd for åen. Det skal sikres, at koncentrationerne i grundvandet tæt ved åen ved det gamle rensningsanlæg ikke over en årrække stiger til niveauer, som kan give anledning til indeklimaproblemer i de nærliggende huse. Der skal udføres en ny dyb boring centralt i forureningsfanen fra fabriksgrunden, som skal gå gennem lerlaget og ned i det dybere Bastrup magasin. Forureningsniveauet i det dybe Bastrup magasin samt i den nederste del af Odderup magasinet skal overvåges. På basis af gamle og nye forureningsdata skal der gennemføres beregninger til vurdering af, hvor meget og hvor hurtigt en gennemsivning af lerlaget kan ske. Forureningsniveauet i udvalgte korte boringer ved det gamle rensningsanlæg lige nord for åen skal overvåges med flere års mellemrum for at fastslå om forureningsniveauet i fanen er tiltagende eller aftagende på længere sigt. Side 5 af 5