HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD
Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende forhold 1.3 Eksisterende kystkonstruktioner og vejkoter 1.4 Udløb til Øresund 1.5 Rationale for kystbeskyttelse og højvandssikring ved Sandfodring 1.6 Teknisk baggrund for projektet 1.7 Projektforslag 1.8 Sandfodring 1.9 Sandressourcer og indvindingsområder Dan B. Hasløv, Arkitekt MAA Marskensgade 7 Telefon +45 33 14 29 07 Charlotte Buhl, Arkitekt MAA 2100 København Ø E-mail post@hogk.dk CVR 18 69 96 72 www.hogk.dk
1.0 PROJEKT INTRODUKTION Projektet omfatter en ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion ved sandfodring af en del af Strandvejen beliggende nord for Bukkeballevej i Hørsholm Kommune. Formålet med kystbeskyttelse er at sikre de mest truede dele af Strandvejen. Projektet omfatter den ca. 950 m lange, offentlige kyststrækning fra Bukkeballevej til den gamle høfde ved Mikkelborg. Kort over projektstrækningen fra Bukkeballevej til høfden mod nord er vist på vedhæftede bilag 2 - Kortmateriale med matrikelgrænser, placering og udstrækning af ønsket anlæg. Projektet gennemgår kystens særlige problemstillinger i forhold til erosion og den aktuelle tilstand af den hårde kystbeskyttelse, som på lange strækninger præger Strandvejens afgrænsning imod øst. 1.1 Projektets formål er: Effektiv beskyttelse af Strandvejen mod erosion ved sandfodring, som fordeles på hele strækningen fra Bukkeballevej til Mikkelborg; Væsentlig reduceret overskyl af Strandvejen for minimering af lukketid af vejen under storm-højvandssituationer; Helhedsorienteret skitseprojekt for kystbeskyttelse; At kysten nord for Bukkeballevej, hvor kysten og Strandvejen mødes, sikres på en måde, så naturpræget fastholdes; At kysten får en fornyet herlighedsværdi oplevet fra Strandvejen; At der, jævnfør Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, sikres en færdselsmulighed langs kysten. 1.2 Eksisterende forhold Efter de seneste stormflodshændelser, Bodil og Urd, er det blevet understreget, hvor sårbar kysten er. Der er sket store skader på de reparationer/istandsættelser, der er blevet gennemført efter Bodil, med de største skader koncentreret ud for Bukkeballevej. Selv om vandstanden under Urd var lavere end under Bodil, har opskyllet på Strandvejen dog været betydeligt på hele strækningen, så der kunne konstateres store oversvømmelser, også på de højtliggende dele af Strandvejen. Kysten nord for Bukkeballevej er karakteriseret af en relativ stor vanddybde helt ind til foden af den hårde beskyttelse langs Rungsted Strandvej. Den hårde beskyttelse strækker sig næsten hele vejen langs denne del af kysten. Høje vandstande giver sammen med bølgepåvirkninger en stærkt eksponeret kyst, som præges både af erosion af eksisterende kystbeskyttelsesanlæg og overskyl/oversvømmelse. Strækningen er mest eksponeret pga. de store vanddybder og fraværet af en beskyttende sandstrand. De nedbrydende kræfter forekommer ved kombinationer af ekstreme vandstande og kraftige vinde fra nordlige retninger. Bølgepåvirkningerne på indfatningerne er betydelige, og opskyllet på Strandvejen er ligeledes betydeligt. Dette fører til erosion af den hårde kystbeskyttelse på østsiden af Strandvejen og et overskyl på Strandvejen, som kan være betydeligt, og som pga. vejens profil og afvandingsforhold ikke kan afledes. 2
For at illustrere påvirkningerne er der på de nuværende kystprofiler vist de seneste højvander ved hhv. Bodil og Urd sammen med den af KDI definerede 50 års hændelse. Endvidere er tilføjet en hændelse svarende til Bodil med en 50 års havspejlsstigning på ca. 30 cm. Bølgepåvirkningen af kysten har en særlig udfordring. Øresund har lejlighedsvis et dønningsfænomen, som indebærer, at store havbølger fra Kattegat ved storme fra nordlige retninger trænger ned i Øresund og påvirker Øresundskysten. Fænomenet er ikke nærmere beskrevet, og er pga. de mangelfulde oplysninger vanskeligt at indarbejde i modeller for påvirkninger af kysten. Uden væsentlige ændringer af kystbeskyttelsen på den nuværende kyst vil behovet for større renoveringer af skråningsbeskyttelserne øges, ligesom opskyllet på Strandvejen vil fortsætte evt. øges, men varierende fra hændelse til hændelse, afhængigt af kombinationen af ekstremvandstand og bølger. 1.3 Eksisterende kystkonstruktioner og vejkoter I den følgende beskrivelse refereres til stationeringen vist på bilag 2, startende med St. 1120 ved Bukkeballevej, hvor Hørsholm Kommune er kystgrundejer. St. 1120 St. 1300 (udfor P-plads) Vejen er beliggende i ca. kote +2,4 m og en stenskråningsbeskyttelse er anlagt fra kanten af P-pladsen. Der er ingen strandbred. St. 1300 St. 1600 (udfor Sophienberg Slot) Forholdende på de sydligste 180 m er som på foregående strækning, dog er vejen beliggende højere end kote +3 m. På den nordlige del er afstanden til kystlinjen svarende til 10 m og vejen beliggende højere end kote +3,7 m udfor Sophienberg Slot. Kystbeskyttelsen består af gabioner som skråningsbeskyttelse og på de sydligste 100 m er der en smal strandbred foran. Op mod vejen går profilet over i en lav brink. St. 1600 St. 1800 Afstanden fra vej til kystlinjen er ca. 10 m og vejkoten faldende fra +3,5 m til +2,3 m. Strækningen er beskyttet med en stenkastning op til kote ca. +2,0 k faldende mod nord og der forekommer ingen strandbred. St. 1800 St. 1900 Vejen er beliggende i kote +2,3 m. Beskyttelsen består af sten spredt på strandbredden og op mod vejen fremstår en erosionsbrink. 3
St. 1900 St. 2260 (ved høfden) På denne strækning er afstanden fra vejen til kystlinjen stigende fra 10-50 m, grundet høfdens sandsamlende effekt. 1,5 m højdekurven er beliggende ca. 15 m fra kystlinjen. Vej er beliggende i kote 2,3 m á 2,4 m. Der er ikke udført kystbeskyttelse på strækningen. 1.4 Udløb til Øresund På projektstrækningen er identificeret 7 udløb, større regnvandsudløb og aflastninger på stranden med direkte udløb gennem rør fra kystkonstruktioner eller gennem udløbsbygværker til Øresund. Spildevandsselskabet Novafos ejer ledningsanlæggene og Hørsholm Kommune er i dialog med Novafos omkring rørføringerne. Omlægning og indarbejdelse af disse udløb er beskrevet nærmere i bilag 8 Ledningsanlæg Forlængelse af afløbsledninger til Øresund mellem Bukkeballevej og Mikkelborg. 1.5 Rationale for kystbeskyttelse og højvandssikring ved sandfodring En sandfodring er en effektiv kystbeskyttelse, idet man med metoden opbygger kystprofilet, hvilket tvinger bølgerne til at bryde længere ude, hvorved bølgeenergien ved kystlinjen mindskes, og erosionen reduceres. Generelt nedsætter hårde anlæg derimod sedimenttilførsel til kysten nedstrøms. Denne negative effekt kan der kun kompenseres for ved aktiv kystbeskyttelse, dvs. sandfodring. 1.6 Teknisk baggrund for projektet Sandfodringen er bl.a. nødvendiggjort af, at den naturlige sandtransport på strækningen er reduceret. Dette skyldes en blokeringseffekt forårsaget af Rungsted Havn, som reducerer den naturlige sandtransport langs kysten, der fortrinsvis går fra syd mod nord. Havnen blokerer for sandtransporten langs stranden, hvilket gør at den er nul lige nord for havnen først efter skyggevirkningens ophør stiger sandtransporten til 1.500 m 3 pr. år langs stranden. Havbunden er således udsultet for sand i området nord for Rungsted Havn, og kysten eroderes langsomt på denne del af projektstrækningen. Tekniske modelleringer viser, at sandtransporten efter en fodring vil foregå fortrinsvis inden for 0-2 m dybde i et bælte langs kysten og et andet bælte på revlerne, samt at sandudvekslingen mellem de to bælter er relativ lille. Sandet vil fortrinsvis blive transporteret fra syd mod nord og vil blive aflejret på revlerne omkring høfden syd for Mikkelborg og syd for Tangen midt i Nivå bugt, som det også er tilfældet for den nuværende sandtransport. 1.7 Projektforslag Projektet forslår en sandfodring på kyststrækningen fra Bukkeballevej og mod nord til Mikkelborg. Med en sandopfyldning til kote +1,5 m nord for Bukkeballevej vil det være muligt markant at reducere de bølger, der påvirker den inderste del af kysten/strandvejen. Med en sandopfyldning til kote +1,5 m forventes det, at 4
overskyllet vil blive begrænset, og af et omfang så en vedligeholdelse af den eksisterende kystbeskyttelse evt. kan erstatte en kostbar og omfattende renovering. Projektet vil indebære, at Rungsted Strandvej sikres imod erosion, men vejen vil fortsat blive påvirket af oversvømmelser, men i reduceret omfang for så vidt angår højtliggende dele af Strandvejen. Det vurderes at påvirkningerne ikke vil føre til samme nedbrydning af vejen som i dag og vejen vil fremover fortsat skulle aflukkes ved ekstreme hændelser. Den lavtliggende del af Strandvejen fra Sophienberg og mod nord vil fortsat blive oversvømmet. 1.8 Sandfodring Sandmængden der fodres med er 50.000 m3, som udlægges på en strækning over 950 m. Der skabes en sandstrand fra kote +1,5 m. De øverste 0-5 m ønskes liggende fladt i kote +1,5 hvorefter, stranden falder med en hældning på 1:20 mod vandet, med ca. 30 m bredde. De øverste 20 meter tilplantes med Hjælme for at begrænse sandflugt. Se bilag 3 Målsatte snittegninger kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg, inkl. koter (DVR90). 1.9 Sandressourcer og indvindingsområder Lovgivningsmæssigt skal der ansøges hos Miljøstyrelsen om tilladelse til indvinding af sand, i henhold til Råstoflovens 20, inden indvinding kan igangsættes. Det forventes at mængden af sand til etablering kan hentes fra allerede udlagte indvindingsområder. Indvindingsområde med egnet sand til kystfodring forventes, at kunne meddeles i forbindelse med udlagte fællesområder, i den sydlige del af Kattegat. Sandet til vedligeholdelsesfodring vil kunne hentes i forbindelse med oprensning af indsejlingen til Rungsted Havn, evt. kombineret med etablering af et større reservoir, i forbindelse med den tilladelse til etablering af ny indsejling som allerede er givet af Kystdirektoratet til Rungsted Havn d. 10-03-2017. 5