EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Bruxelles, den 17. juli 2007 Rapport fra LIBE-udvalgets delegation om besøget til Grækenland (Samos og Athen) 1. Formål og timing Ordfører: Jeanine Hennis-Plasschaert En delegation på 9 medlemmer fra Europa-Parlamentet besøgte Grækenland (Samos og Athen) den 14. og 15. juni 2007. Martine Roure var delegationsleder. Se vedlagt liste. Formålet med besøget var at indsamle information og at få et direkte kendskab til situationen vedrørende modtagelse af asylansøgere og (u)lovlige indvandrere i Grækenland, at verificere forholdene på centrene og at udveksle synspunkter med repræsentanter fra det civile samfund og fra statslige myndigheder. Besøget til Grækenland fulgte efter lignende ture til Italien (Lampedusa), Spanien (Ceuta og Melilla samt De Kanariske Øer), Frankrig (Paris) og Malta. Delegationens besøg fokuserede på 3 forskellige lukkede centre, to på øen Samos (det gamle center midt i Vathy og det nye center) og et i Athen (Petrou Ralli Special Holding Facility). Delegationen mødtes bl.a. med: Ministeren for offentlig orden, Vyron Polidoras, Ministeren for indenrigsanliggender, offentlig administration og decentralisering, Prokopis Pavlopoulos, Formanden for det græske parlaments udvalg for immigrationspolitik, Elsa Papadimitriou, Den græske ombudsmand, Giorgios Kaminis Formanden for instituttet om indvandringspolitik (IMEPO), Alexandros Zavos, Samos' præfekt, Manólis Kárlas og med flere embedsmænd/lokale myndigheder fra øen Samos og Athen. Endelig mødtes delegationen også med en række repræsentanter fra forskellige organisationer: Amnesty International PV\677898.doc PE 392.010v03-00
ARSIS Caritas Athen Centre National Jeunesse ECRE Ecumenical Programme for Refugees European Association for Human Rights Greek Council for Refugees Greek National Commission for Human Rights Group of lawyers for the Rights of Refugees and Migrants Hellenic League for Human Rights Græsk Røde Kors IOM Marangopoulos Foundation for Human Rights Europæisk informationsnet for racisme og fremmedhad - RAXEN Refugee Solidarity Committee in Samos UNHCR Delegationen afholdt en pressekonference. Besøget fik mediedækning i Grækenland. En uge inden besøget, den 6. juni 2007, talte Europa-Kommissionens næstformand, kommissær for retlige anliggender, frihed og sikkerhed, Franco Frattini, om nødsituationen i Middelhavsområdet på Europa-Parlamentets plenarforsamling og understregede, at problemerne, der var opstået i Middelhavsområdet på grund af massetilstrømningen af indvandrere, krævede hurtig handling på europæisk plan. Hvilken skærende tilfældighed, at RIA-Rådet i Luxembourg på vores første dag under besøget endnu engang ikke nåede frem til en aftale om den så bydende nødvendige og øjeblikkelige handling. RIA-Rådets bekræftelse af solidaritetsprincippet i sine konklusioner af 12.-13. juni 2007 må derfor betragtes som meningsløs. 2. Baggrundsinformation Indtil midten af 1980'erne tilhørte Grækenland de lande, der traditionelt afsendte udvandrere eller alene fungerede som et transitland for indvandrere og flygtninge, der havde til hensigt at slå sig ned i andre europæiske lande. I begyndelsen af 1990'erne havde Grækenland imidlertid i løbet af kort tid udviklet sig til at være vært for hovedsageligt udokumenterede indvandrere fra Øst-, Sydøst- og Centraleuropa, og i stadig højere grad fra den tredje verden. Den dramatiske og pludselige vækst i indvandringstilstrømningen var et nyt og uventet fænomen for både den græske regering og befolkningen. Denne nye situation blev karakteriseret af administrativ og politisk forvirring med hensyn til indvandringspolitik. Grækenland manglede en lovgivningsramme til kontrol og forvaltning af indvandringen. Over årene blev det mere og mere klart, at dette nye fænomen ikke blot kunne styres via en strengere grænsekontrol og massive operationer med at flytte rundt på folk. De græske myndigheder er ved at få bugt med deres manglende erfaring og forsøger nu at udvikle en mere sammenhængende og omfattende indvandringspolitik, der er realistisk og langsigtet med hensyn til handlinger og målsætninger. De græske myndigheder indrømmer, at forvaltningen af indvandringsstrømmene utvivlsomt er et af de mest komplicerede og samtidig mest følsomme politiske områder. Der opstår let interessekonflikter. Ministeriet for indenrigsanliggender, offentlig administration og decentralisering er ansvarligt PV\677898.doc 2/16 PE 392.010v03-00
for spørgsmål vedrørende nationalitet, reguleret indvandring og integration af indvandrere. Det er ministeriet for offentlig orden, der er ansvarligt for at udøve kontrol over indvandreres lovlighed, at godkende og gennemføre beslutninger om administrativ udvisning, at behandle asylansøgninger og at give ministeriet for indenrigsanliggender, offentlig administration og decentralisering data om nationalitetsspørgsmål. Der findes to hovedformer for centre i Grækenland: Lukkede centre til ulovlige indvandrere, som er under administrativ frihedsberøvelse Åbne centre til asylansøgere (folk, der søger om asyl, mens de allerede tilbageholdes i et lukket center, flyttes generelt ikke til det åbne center, men tilbageholdes i stedet i det lukkede center). Nogle fakta og tal: Procentandel for tilkendelse af flygtningestatus 2004-0,3 % Procentandel for tilkendelse af flygtningestatus 2006-0,6 % Beskyttelsessats for 2006 (flygtningestatus og andre former for beskyttelse): 1,2 % Vurderet ophobning af ubehandlede appelsager: 11.000 0 % af irakere i Grækenland får flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse. (Dette skærpes som resultat af de græske myndigheders praksis med at indefryse behandlingen af irakeres asylansøgninger på appelstadiet frem for at afvise ansøgningerne. Da der ikke træffes nogen endelig beslutning kan der ikke træffes nogen positiv beslutning.) 3. Officielle procedurer efter asylansøgeres ankomst i henhold til UNHCR Som i alle EU-medlemsstater er tildeling af asyl udelukkende statens ansvar. I Grækenland er det ministeriet for offentlig orden (politiet), der er den ansvarlige myndighed. Den græske UNHCR-repræsentation samarbejder med de græske myndigheder for at føre tilsyn med asyllovgivning og dens anvendelse, eller den forsøger i det mindste at gøre det. Efter indrejse i Grækenland skal asylansøgeren straks og uden ophold stilles for en politimyndighed og indgive en asylansøgning. Når man er kommet ulovligt ind i Grækenland (også af grunde, man ikke er herre over) og arresteres, kan man tilbageholdes i højst tre måneder. Asylansøgeren kan forblive lovligt i Grækenland, mens han/hun venter på asylafgørelsen. Asylansøgeren skal forblive på det opholdssted, som han/hun har oplyst. Hvis han/hun forlader modtagelsescentret uden tilladelse eller ændrer adresse uden at informere politiet ordentligt, afbrydes asylbehandlingsproceduren. Den fortsættes kun, hvis fraværet fra opholdsstedet var forårsaget af grunde, vedkommende ikke var herre over. Denne procedure blev anvendt af myndighederne for asylansøgere, som blev hjemsendt til Grækenland i henhold til Dublin II-forordningen og har afstedkommet kritik fra UNHCR og ombudsmanden som en metode, der i virkeligheden fratager asylansøgere, der forlader Grækenland, retten til at få en ansøgning effektivt vurderet og behandlet. Ved nærmere forespørgsel har de græske myndigheder oplyst, at de er gået bort fra denne praksis. De græske myndigheder bør afgjort træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt lovgivningsmæssige ændringer, for at sikre, at denne praksis er ophørt, og for at tillade personer, som er hjemsendt til Grækenland i henhold til Dublin II-forordningen, at de kan foretage eller PV\677898.doc 3/16 PE 392.010v03-00
genåbne en asylansøgning. I asylbehandlingsperioden kan asylansøgeren ikke sendes tilbage til sit hjemland eller til noget andet land. Asylansøgeren har adgang til offentlig læge- og hospitalspleje samt farmaceutisk pleje. Desuden må han/hun arbejde lovligt, børn har ret til at gå i skole, og man kan gå på gratis sprog- og uddannelseskurser. Hvis der tildeles flygtningestatus, får ansøgeren et "flygtningeidentitetskort" og en opholdstilladelse for fem år. Hvis der ikke tildeles flygtningestatus, har asylansøgeren ret til at indgive en appel (i de fleste tilfælde inden for 30 dage fra den dag, afvisningen blev besluttet). Hvis der indgives en appel, suspenderes afrejsen/udvisningen. Hvis en ansøgning afvises to gange, får man ordre om at forlade landet. Under vores møder hørte vi fra adskillige kilder (UNHCR, ombudsmanden og andre), at der var alvorlige problemer med bekendtgørelsen af afviste asylansøgere, således at de kunne indgive en rettidig appel. Det store efterslæb i appelprocedurer er også blevet understreget. Vi fik at vide, at alle appeller fra især irakiske ansøgere var blevet stillet i bero. Efter afvisningen af en ansøgning kan de græske myndigheder imidlertid overveje af humanitære grunde at tildele en opholdstilladelse, der gælder i et år. F.eks. hvis forholdene i oprindelseslandet udgør en farlig situation i forbindelse med hjemrejse. Indrejse, ophold og social integration af tredjelandsstatsborgere, der rejser til Grækenland af andre grunde end international beskyttelse, defineres i bestemmelser i den græske indvandringslovgivning (lov 3386/2005). Tredjelandsstatsborgere, der ikke har nogen lovlig status beordres til at forlade landet. Vi kunne forstå, at disse mennesker i mange tilfælde overlades til sig selv for at klare detaljerne i forbindelse med deres afrejse. Dette skaber naturligvis forskellige betænkeligheder. 4. Besøg til interneringscentrene på Samos (den 14. juni 2007) Det "nye" center på Samos, i Vathy Byggearbejdet, der allerede har været i gang i 2 år og med et samlet budget på 3 mio. euro, er endnu ikke færdigt. Målet er at få det nye center (det bliver et lukket center) fuldt ud på linje med fællesskabslovgivningen og med en belægningskapacitet på 400 personer. De tilbageholdte skal kunne bevæge sig rundt inden for det pigtrådsafspærrede område. Der vil blive sikret adskilte områder for kvinder og børn, og det er planlagt, at der skal være fritidsaktiviteter til rådighed. Der vil blive hyret et cateringselskab, der tager hensyn til diætbehov og ngo'er vil være i stand til at komme ind dagligt. Det sidste og mest afgørende spørgsmål, der skal besvares, er, om der vil være tilstrækkeligt personale, dvs. socialrådgivere, læger og sygeplejersker, psykologer, oversættere, advokater og specialiserede politistyrker. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, om det fladtagede "hytte"-design i strukturen er passende, hvis man tager det lokale klima i betragtning. Præfekten meddelte, at centret skulle åbne om to måneder. Men i sidste ende afhænger det hele af de beslutninger, der træffes af de to involverede ministerier. Opførelsen af dette nye center har taget flere år. Ifølge Præfekten har de nationale myndigheder ikke været nogen særlig stor støtte i betragtning af det presserende behov, der er, for at få et nyt center på Samos. PV\677898.doc 4/16 PE 392.010v03-00
Det "gamle" center på Samos, der bruges nu Bygningen er en nedlagt cigaretfabrik fra 1928. Efter en kort præsentation fik delegationen ubegrænset adgang til interneringsfaciliteterne indenfor. Normalt er der 200-400 personer i bygningen. Da vi var på besøg, var der 115 internerede, hvilket allerede forekom at være for mange. De internerede var alle mænd. Kvinder og børn (hvis de er der) adskilles nu fra mænd, selv om dette ikke tidligere var tilfældet. Ifølge myndighederne får de internerede information om, hvordan de kan søge om asyl, men der er en tendens til ikke at søge. Der er en advokat, der står til rådighed for centret, som delvist finansieres af Equal-midler. Præfekten oplever utilstrækkelig støtte fra de nationale myndigheder. Og man kan retfærdigvis ikke give ham ansvaret for at lede centret uden at udstyre ham med tilstrækkelige midler. Generelt kan forholdene beskrives som nedværdigende, elendige og umenneskelige. Præfekten fortalte, at de internerede ødelagde bygningen. Ifølge Præfekten fornyedes vandog sanitetsinstallationer og elektricitet hver anden eller tredje måned. Efter at have set bygningen spekulerer man på, hvad der er tilbage at ødelægge. Denne destruktive adfærd kunne meget vel forklares ved de vilkår, hvorunder disse mennesker holdes indespærret. Centret var afgjort ved at gå i alvorligt forfald, og det i en sådan grad, at det udgjorde en fare for de internerede. Væggene var dækket af graffiti og fulde af huller. Store stykker gips og cement var faldet ned fra loftet. Gulvet var beskidt, og der var tydelige tegn på skadedyr og affald, der flød overalt. Selv med de 115 personer, der var interneret nu, var centret alligevel utroligt overfyldt med et beskidt og uhygiejnisk miljø overalt. Luftkvaliteten var dårlig, og atmosfæren var klam og fugtig. Der var ingen faciliteter til fritid eller spisning. De eneste rigtige møbler syntes at være beskidte madrasser og nogle køjesenge i en række værelser, hvilket tydeligvis ikke var tilstrækkeligt til alle. De internerede sov under utroligt sammenstuvede og beskidte forhold. Badefaciliteterne uden døre, som deles af mænd og kvinder, var i så ringe stand, at de nærmest var ubrugelige. Badefacilitetsområdet var oversvømmet med ca. 1 cm rindende vand/kloakvand og var utroligt beskidt. Ødelagte cisterner/sanitære rør hang bogstaveligt talt ud af væggene, og det var svært at finde et fungerende toilet eller brusebad. Forholdene var fuldstændigt nedværdigende og usanitære. Desuden var centret klart underbemandet - kun 2 politibetjente på regelmæssig vagt (efter forlydende op til fem, når måltider uddeltes), 1 læge, ingen psykolog, en socialrådgiver (for nylig), mangel på tolke (selv under vores besøg). Nogle internerede klagede over at være blevet misbrugt/slået af grænsepolitiet, da de blev arresteret. En række internerede fortalte os, at de skulle bestikke vagten for at få lov til at foretage et telefonopkald. Det vigtigste lægemiddel til de syge var aspirin, da der næsten ikke var noget lægeudstyr til rådighed på centret. Og selv om det ville kunne lade sig gøre at tilrettelægge ordentlig transport, ville hospitalet ikke have tilstrækkelig kapacitet til at klare det. Fysiske klager relateredes ofte til mentale forhold. Enhver, der har besøgt centret, forstår hvorfor. Der var en åbenlys følelse af uretfærdighed/forbløffelse over, hvorfor nogle grupper automatisk blev tilbageholdt i 3 måneder (irakere, palæstinensere og andre arabisk-talende), mens andre grupper kun blev tilbageholdt i to uger (afghanere, somaliere og eritreere). De fleste indsatte, som delegationen talte med, identificerede sig som irakere, afghanere eller palæstinensere, men fortalte, at myndighederne, da de ankom, vilkårligt opførte dem på en liste som "libanesere". Myndighederne hævdede for sin del, at de fleste anholdte mødte op uden identifikationsdokumenter og blot påstod, at de kom fra lande, hvorfra de gik ud fra, at PV\677898.doc 5/16 PE 392.010v03-00
de ville blive behandlet bedre. En række af de indsatte, herunder især dem der kom fra Maghreb-regionen, talte nogenlunde godt fransk. Under alle omstændigheder syntes myndighederne ikke at have en troværdig standardprocedure på plads til at forsøge at afgøre udokumenterede udlændinges oprindelse (f.eks. via brugen af specialiserede tolke). Der var adskillige, der klagede over ikke at have adgang til en advokat og en tolk, og over at de ikke havde modtaget et dokument, der redegjorde for, hvorfor de blev tilbageholdt. Da vi forlod centret, følte alle delegationsmedlemmer, at centret skulle have været lukket for flere år siden. De problemer og udfordringer, der kommer af tilstrømningen af indvandrere forstås udmærket godt og anerkendes af delegationen. Imidlertid kan disse umenneskelige forhold aldrig berettiges af nogen som helst grund og udgør en fuldstændig tilsidesættelse af de forpligtelser, der er fastlagt i direktiverne om modtagelse og asylprocedurer (2003/9/EF og 2005/85/EF). 5. Møde med myndighederne og ngo'er/io'er på Samos (den 14. juni 2007) I løbet af de seneste 10 år er tilstrømningen af indvandrere steget markant, og antallet af personer, der rejser via Tyrkiet er tredoblet. Mange af disse mennesker vil ikke blive i Grækenland, men fortsætter til et af de øvrige EU-medlemslande. Alle myndigheder, der var til stede, erkendte, at forholdene på det gamle center simpelthen var frygtelige, og at det nye center skulle tages i brug så hurtigt som muligt (igangsættelse planlagt til august 2007) med tilstrækkeligt personale. Selv om modtagelsen af asylansøgere og indvandrere først og fremmest og i sidste instans er de nationale og europæiske myndigheders ansvar, er det i virkeligheden de lokale myndigheder, der forsøger at afhjælpe problemerne på stedet. De redegjorde for deres fuldt ud legitime ønsker om en klar og integreret europæisk politik for at tackle de "push"-faktorer, der får mennesker til at forlade deres land i første omgang. Som svar på spørgsmål om, hvorfor det har taget så lang tid at afslutte byggeriet af det nye center, blev det forklaret, at den nationale regering efter store bestræbelser først gav grønt lys til at søge efter en grund og lokaler i 2005. Præfekten sagde også, at tidligere forsøg på at finansiere et nyt center var slået fejl på grund af manglende samarbejde fra den tidligere præfekt og et generelt skænderi om passende fordeling af lokalt og statsligt ansvar for at lede og bemande centret. Manglende kendskab til, hvordan man bygger et modtagelsescenter og de nødvendige fælles bestræbelser fra de to involverede ministerier var skyld i yderlige forsinkelser. Manglen på enhver form for EU-finansiering var i høj grad en medvirkende faktor. Flygtningene og/eller de ulovlige indvandrere vil blive flyttet til det nye center, så snart byggearbejdet er afsluttet og der er tilstrækkeligt med personale til stede. For overgangsperioden har de lokale myndigheder forsøgt at finde hoteller og/eller andre steder til midlertidigt ophold, men lokalsamfundet (og navnlig hotelejerne) var ikke særlig villige til at samarbejde, da turisme er deres vigtigste indtægtskilde. Nogle ngo'er mente, dette blot var en undskyldning. Det skal tilføjes, at der er blevet fundet hoteller til leje på andre øer (Leros, Patmos, Kalymnos og selv Kos). De tilstedeværende ngo'er og io'er og den eneste advokat, der arbejdede på centret, gjorde det klart, at informationsstrømmen til de internerede bestemt var utilstrækkelig, og at der var blevet vedtaget forskellige standardperioder for ophold alt efter nationalitet. De, der ikke PV\677898.doc 6/16 PE 392.010v03-00
søgte om asyl, blev frigivet hurtigere og fik lov til at forblive i landet i en måned for at forberede deres afrejse. Imidlertid stak de fleste af dem af. Vores indryk var, at der var en velovervejet politik, der gik ud på at forsøge at opfordre folk til ikke at søge om asyl, hvilket blev bestyrket af, at der (tilsyneladende) ikke blev taget fingeraftryk af nogen af de internerede for at identificere dem. 6. Møde med den græske ombudsmand, Giorgios Kaminis, og hans stedfortræder, Andreas Takis (den 14. juni 2007) Ombudsmanden redegjorde for baggrunden for den nuværende situation i Grækenland: Et land, der var gået fra at være et migrations-afsenderland til et migrations-modtagerland. Han fortsatte med at sige, at mange ulovlige indvandrere var ofre for menneskesmuglere. For det meste fik de at vide af menneskesmuglerne, at de skulle skaffe sig af med deres identifikationspapirer. Imidlertid var de ikke (eller knap) klar over, at de simpelthen ikke var velkomne i EU. Han bekræftede, at Grækenland af mange nyankomne betragtedes som et transitland. Det, at mange ulovlige indvandrere var i stand til at "leve" i Grækenland, var tydeligvis forbundet med den stadigt florerende uformelle (sorte) økonomi. Desuden sagde Ombudsmanden, at lovgivningen foreskrev, at en asylansøger kun undtagelsesvist kunne tilbageholdes på et interneringscenter. Imidlertid var tendensen den modsatte. Politiet sondrede ikke mellem asylansøgere og ulovlige indvandrere. Han tvivlede på, om politiet behandlede asylansøgningerne ordentligt (hvis der overhovedet fandt nogen behandling sted), og han påpegede betydelige problemer i de fulgte procedurer, f.eks. ingen bekendtgørelse af de trufne beslutninger, ingen muligheder for appel. Efter hans opfattelse informeredes asylansøgere og ulovlige indvandrere ikke ordentligt om deres muligheder og umuligheder (hvad angik procedurer/ansøgninger). Manglen på specialiseret personale vækkede stor bekymring. Ifølge hans iagttagelser behandledes mindreårige som lovovertrædere frem for som mennesker, der havde brug for beskyttelse. Frygten for, at det "at være for menneskelig" ville virke som et incitament til andre potentielle indvandrere, syntes at spille en rolle. Hvis folk ikke kunne udvises (f.eks. til Darfur eller Irak), gav det ingen mening at tilbageholde dem i tre måneder, sagde han. Mere specifikt udpegede ombudsmanden følgende problemer med hensyn til beskyttelse af personer, der søger om asyl: Spørgsmål om fejlagtig fortolkning af de eksisterende rammer, som f.eks. Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling Udvisning og tilbageholdelse af asylansøgere (lovmæssige foranstaltninger til udvisning og tilbageholdelse af ulovlige indvandrere anvendes også for dem, der søger om asyl) Politiets manglende evne til at sikre asylansøgernes ret til appel og retsbeskyttelse Forhåndsbetingelserne for at afbryde behandlingen af en asylansøgning Manglen på en effektiv adgang til asylprocedurer i havne, lufthavnes transitområder og skibe under udenlandsk flag, der anløber græske havne Politiets manglende evne eller vilje til at anvende bestemmelserne vedrørende tildeling af politisk asyl, selv når disse er blevet præciseret via cirkulærer Han sluttede med at sige, at der var ved at ske en positiv udvikling, men at de fortsatte fejl og PV\677898.doc 7/16 PE 392.010v03-00
forsømmelser burde føre til, at de græske myndigheder prioriterede dette spørgsmål mere. 7. Besøg til interneringscentret i Athen (den 15. juni 2007) Petrou Ralli Special Holding Facility i Athen Petrou Ralli er et lukket center med plads til 380 mennesker. Delegationen fik en mere kontrolleret rundvisning af politichefen for centret og hans personale. Det var forbudt at tage billeder. Imidlertid var det muligt at tale med de internerede, og der blev stillet tolke til rådighed. Generelt var forholdene langt renere og bedre end på Samos. Imidlertid blev der identificeret flere mangler. Centret har adskilte afdelinger for uledsagede mindreårige, kvinder og mænd. De mindreårige er i (små) enkeltceller. Kvinder og mænd er i større celler (adskilt) med ca. 4-8 personer. Hidtil har de internerede ikke kunnet opholde sig uden for deres celler på grund af mangel på vagter. Således tilbringer de internerede det meste af (hvis ikke hele) dagen i deres celler. Dette faktum kombineret med enkeltcellerne betyder, at mindreårige i virkeligheden isolationsfængsles. Der skal endda anmodes om tilladelse til at gå på toilettet. Selv om centrets embedsmænd nægtede det, klagede de internerede over at have utilstrækkelig (eller slet ingen) adgang til gratis retsbistand, advokater og socialrådgivere. Det var også tydeligt, at der manglede information til de internerede. Sammenlignet med vores erfaringer fra Samos var omstændighederne på dette center set fra et materielt synspunkt betydeligt bedre. Imidlertid er en mindreårig bag tremmer ikke i barnets bedste interesse. Det er i strid med internationale forpligtelser og bør undgås til enhver tid. Mere generelt bør tilbageholdelse være en undtagelse snarere end en regel. Desuden bemærkede lægepersonalet, at det dårlige byggemateriale og gulvbelægningen aktivt var med til at sprede sygdom, og at én praktiserende læge og én psykolog, der behandler 80 anmodninger fra internerede om dagen, var yderst utilstrækkeligt. 8. Møde med ministeren for offentlig orden, Vyron Polidoras (den 15. juni 2007) I begyndelsen af mødet var atmosfæren lidt anspændt. Ministeren reagerede temmelig kraftigt på erklæringen fra vores delegationsleder om, at forholdene på Samos var at betragte som elendige, og han "revsede" hende for ikke at være passende "høflig". Imidlertid fortsatte Ministeren med at sige, at han ønskede en åben diskussion om problemet med, hvad han udtrykte som "uindbudte" gæster. Han understregede Grækenlands geografiske placering. Grækenland ligger i frontlinjen og lider under en force majeure, og presset er højt. Han bekræftede, at massetilstrømningen burde behandles som en hastesag. På europæisk niveau følte han stor støtte fra kommissær Frattini, men han følte sig overladt til sig selv i Rådet. Ligesom Malta, Cypern, Italien og Spanien fungerede Grækenland som et EU-blokeringsfilter og omkostningerne var usædvanligt høje (og Grækenland havde ikke modtaget nogen som helst EU-midler hertil). Ministeren understregede, at tingene var blevet bedre i løbet af de seneste par år. Men situationen var ikke perfekt. Det var en nødsituation, og Grækenland forsøgte at tackle situationen så tilfredsstillende som muligt. Han sagde, at paneuropæisk solidaritet var den eneste vej fremad. PV\677898.doc 8/16 PE 392.010v03-00
Derefter forklarede Ministeren, at ministeriet for indenrigsanliggender, offentlig administration og decentralisering betalte alle udgifter i forbindelse med modtagelsesfaciliteter og bemanding, ministeriet for offentlig sundhed var involveret i sundhedsrelaterede spørgsmål, og ministeriet for offentlig orden var ansvarligt for den egentlige bevogtning og tilbageholdelse. Alle de nødvendige specialiserede politistyrker ville blive stillet til rådighed for det nye center på Samos, som ville være operationelt fra og med august 2007, lovede han. Ifølge Ministeren var de ulovlige indvandrere desperate, og de blev ofte vildledt af menneskehandlerne. Hvis den græske flåde fortalte folk, at de skulle rejse hjem, når de blev stoppet til søs, gennemborede de bådene med huller, og flåden skulle så i medfør af national og international ret træde til som redningshold. Han oplyste, at Grækenland modtog 100.000 ulovlige indvandrere i år 2006, hvoraf 80.000 kunne sendes tilbage. Han sagde, at det var en tung byrde at ende med ca. 20.000 mennesker, der blev i landet, om året. Ministeren sluttede af med at sige, at der var en god ånd i RIA-Rådet, men samtidigt stod han over for en manglende handling og endelig beslutningstagning. En god ånd alene var ikke tilstrækkelig. Der burde ikke spares på medmenneskelighed, når man modtog "uindbudte gæster" - dette var en forvaltningsøvelse på globalt niveau, sagde han. Mellemstatslige aftaler skulle sikre en human behandling. 9. Møde med repræsentanter fra ngo'er og io'er i Athen (den 15. juni 2007) De fleste repræsentanter understregede, at delegationens briefing om situationen i modtagelsescentrene var korrekt og i overensstemmelse med deres erfaringer. Der var en lille debat om, hvorvidt de internerede fik tilstrækkelig adgang til retsbistand og, hvis det var tilfældet, om den var gratis. Tilsyneladende var problemet i Grækenland, at der ikke var noget gratis retsbistandssystem, der finansieredes af de statslige myndigheder. Ngo'er og frivillige advokater forsøgte at tilbyde gratis retsbistand, men de kunne ikke udfylde de eksisterende huller, navnlig når det drejede sig om ikke-asylansøgere. Behovet for en klar institutionel ramme blev understreget: Hvem var ansvarlig for hvad og hvornår, såvel på lokalt som på nationalt niveau. Repræsentanterne anerkendte, at selv om der generelt skete en fremgang, så havde Grækenland stadig lang vej endnu. Bl.a. henviste de til de rædselsvækkende forhold i Patra og den igangværende praksis på politistationer i f.eks. Evros-regionen. Evros-regionen har et følsomt grænseområde med Tyrkiet og oplever en stor indvandringstilstrømning fra Tyrkiet (på det seneste mange irakere). De arresteres og tilbageholdes på små politistationer. I mange tilfælde blev deres identitet ikke registreret, og de blev ikke informeret om deres rettigheder. De blev simpelthen udvist til Tyrkiet. Da delegationen hverken besøgte Patra- eller Evros-regionen, kan disse udtalelser hverken beeller afkræftes. En ngo påstod, at Grækenland ikke havde ratificeret den fjerde Protokol til den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (artikel 4 bestemmer, at masseudvisninger er forbudt). 10. Møde med ministeren for indenrigsanliggender, offentlig administration og decentralisering, Prokopis Pavlopoulos (den 15. juni 2007) PV\677898.doc 9/16 PE 392.010v03-00
Ministeren understregede Grækenlands geografiske placering: de umådeligt lange maritime grænser og landegrænser samt nabolande, som ikke var EU-lande, at det var et tilfælde, at Grækenland var første stoppested osv. Han indrømmede, at både Grækenland og EU var vågnet for sent. Han afviste manglende solidaritet i EU og anerkendte, at de institutionelle rammer i Grækenland skulle forbedres yderligere. Ministeren understregede, at det ikke blot var et spørgsmål om omkostninger. Fuld respekt for menneskerettigheder krævede langt mere, sagde han. Som svar på spørgsmål om protokollen mellem Grækenland og Tyrkiet om bekæmpelse af kriminalitet (navnlig terrorisme, organiseret kriminalitet, ulovlig narkotikahandel og ulovlig indvandring), sagde Ministeren, at Tyrkiet ikke respekterede den nuværende protokol. Landet gjorde ikke nogen egentlige bestræbelser for at stoppe eller forhindre menneskesmuglerne. Ingen sanktioner, ingen kontroller. Selv om den nuværende protokol ikke påvirkede forpligtelsen til at indgå en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet, var sådan en aftale endnu ikke blevet undertegnet på grund af Tyrkiets manglende vilje til at indgå sådan en aftale. Han understregede behovet for at komme videre med forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet. Imidlertid var det blevet bekræftet, at indvandrere blev udvist til Tyrkiet, når det var muligt. Det skal siges, at delegationen var stærkt i tvivl om, hvorvidt den nuværende praksis passede ind i en ramme af internationale konventioner og aftaler. Ministeren sagde ligeledes, at tilstrømningen af indvandrere var et europæisk/internationalt ansvar. Det var konflikter i hele verden med høj grad af international indblanding, der igangsatte sådanne tilstrømninger. Hvis Tyrkiet f.eks. skulle invadere Nordirak, kunne man forvente en stigning af indvandrere. Desuden var det vigtigt at skære ned på flygtningestrømmen ved kilden. Folk rejste væk, fordi de var fattige og desperate. En EUpolitik over for oprindelseslande var af allerstørste betydning. Det afhang alt sammen af noget, som ikke kunne kontrolleres af en enkelt medlemsstat som Grækenland. Ministeren opfordrede delegationen til at tage hensyn til de bestræbelser, som Grækenland var i gang med nu (at bygge nye centre, forbedre de institutionelle ordninger osv.). Ministeriet var ved at tildele Præfekten Selvadministration med de nødvendige bevillinger til at dække de operationelle omkostninger. Det samme ministerium finansierede (endnu engang alene ud fra nationale midler) opbygningen af nye modtagelsescentre og alle mulige forbedringer i de eksisterende infrastrukturer. Det nye center i Kyprinos i Evros-præfekturet var allerede taget i brug, og det nye center i Vathy i Samos-præfekturet, forventedes at afsluttes snart. Arbejdet med opbygning af et nyt center i Chalkida i Evia-præfekturet, forventedes at blive igangsat i år. Eftersom Grækenland tidligere var et uvandringsland, var de fleste grækere yderst følsomme over for migrationsspørgsmål, sagde han. Han forklarede, at der var blevet opnået meget over de seneste tre år. Imidlertid kunne problemerne ikke løses af et enkelt medlemsland. 11. Konklusioner 1. Massetilstrømningen af asylansøgere og ulovlige indvandrere er blevet til et regelmæssigt fænomen, der skaber nødsituationer og skaber umådelige udfordringer for modtagerlande (i dette tilfælde Grækenland), hvad angår anvisning af bolig til de nyankomne og behandling af deres sager. PV\677898.doc 10/16 PE 392.010v03-00
2. Generelt giver ankomsten og modtagelsen af asylansøgere og indvandrere og hjemsendelse af ulovlige indvandrere anledning til alvorlige humanitære og beskyttelsesmæssige bekymringer. 3. Ligesom Malta, Cypern, Spanien og Italien har Grækenland et reelt problem med tilstrømning af indvandrere, herunder betydelige antal med umiddelbare beskyttelsesbehov i henhold til international ret. På baggrund af vores besøg kan det ikke bekræftes, at de græske myndigheder har situationen (både på ankomststedet og på senere stadier) under kontrol. 4. Omstændighederne/forholdene på det gamle (men stadig fungerende) center på Samos er elendige, nedværdigende og uacceptable. Centret bør lukkes øjeblikkeligt, og det nye center bør åbnes hurtigst muligt med tilstrækkelige midler, de rigtige modtagelsesstandarder og kvalificeret personale. Der bør findes en løsning i overgangsperioden. Hvis andre steder til midlertidigt ophold ikke er tilgængelige, bør de græske myndigheder (ufortøvet) opgradere det gamle center ved at sørge for mere og kvalificeret personale, bedre rengøring, tilstrækkelige senge, badefaciliteter osv. 5. Der skal uden undtagelse eller forsinkelse sikres gennemførelse af de forpligtelser, der stadfæstes i EU-direktiverne om asylprocedurer og modtagelse. I denne henseende skal EF-Domstolens seneste relevante afgørelse gennemgås og overholdes. 6. Det er tydeligt, at det at skaffe tilstrækkeligt og kvalificeret/specialiseret personale er et problem i hele Grækenland. Der er (eller der stilles) for få ressourcer til rådighed. Manglen på advokater (gratis), tolke, lægepersonale, socialrådgivere, psykologer og specialiserede politistyrker kan ikke ignoreres. 7. De græske myndigheder bør tydeliggøre, om den fjerde Protokol til den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder er blevet ratificeret af Grækenland. Hvis ikke det er tilfældet, er der behov for yderligere forklaring på, hvorfor den ikke er blevet ratificeret. Ratificeringsprocessen bør naturligvis afsluttes øjeblikkeligt. 8. Det vækker stor bekymring, at folk sendes tilbage til Tyrkiet uden at blive hørt og registreret. De græske myndigheder bør undersøge det og verificere, om denne praksis er i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt ved internationale konventioner og aftaler. 9. Mere generelt, hvis man får ordre til at forlade landet, er det uklart, om ordren udføres, og om folk faktisk vender tilbage til deres oprindelsesland. Det ser ud til, at ulovlige indvandrere, der (efter en udvisningsordre) selv får lov til at rejse hjem, i de fleste tilfælde stikker af, hvilket medfører, at et stort antal befinder sig ulovligt på græsk område samt yderligere ulovlig transit til andre EU-lande. 10. De græske myndigheder meddelte, at Grækenland ikke havde modtaget nogen EU-midler. Europa-Kommissionen bør forklare, om Flygtningefonden (i det mindste til dels) fungerer på baggrund af tildelinger pr. land. De græske myndigheder bør for deres del redegøre for, om de har søgt om midler. Og hvis de ikke har modtaget nogen, hvad er så grunden til det? PV\677898.doc 11/16 PE 392.010v03-00
11. Tallene for flygtningebeskyttelse er utroligt lave. De græske myndigheder bør redegøre bedre herfor, navnlig i forbindelse med grupper som f.eks. irakiske flygtninge, som rutinemæssigt får beskyttelse i andre EU-lande. Desuden bør de græske myndigheder søge en umiddelbar løsning på det skønnede efterslæb af ubehandlede appeller (11.000), og det skal være en løsning, som sikrer, at disse ansøgninger behandles fuldt ud i overensstemmelse med Grækenlands forpligtelser i henhold til international ret og EUlovgivning. De bør også bekræfte antallet af ubehandlede appeller, som af ngo'er og ombudsmanden er anslået til 11,000. 12. Internering bør være en undtagelse snarere end en regel og ikke omvendt. Der er klare internationale regler, der redegør for disse undtagelser. 13. Der er stor bekymring om tilbageholdelsen af (uledsagede) mindreårige, og om, hvorvidt nogen af de strenge prøver, der er fastsat til at vurdere legitimiteten heraf i usædvanlige tilfælde, anvendes hensigtsmæssigt af de græske myndigheder. Det at opholde sig hele dagen i en celle kan aldrig være i barnets bedste interesse. Enhver indespærring af børn risikerer at skade deres helbred og velfærd alvorligt. Artikel 37, litra b), i konventionen om barnets rettigheder skal overholdes: "Deltagerstaterne skal sikre, at intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum". 14. Der mangler tilstrækkelig og klar information om muligheder og umuligheder (procedurer/ansøgninger), og situationen bør forbedres øjeblikkeligt. 15. Det overordnede indtryk er, at der sker fremgang, men i et for langsomt tempo. Delegationen værdsætter de bestræbelser, de involverede myndigheder gør sig, og indser, at Grækenland generelt forsøger at håndtere en meget svær situation. Imidlertid skal det siges, at det er bydende nødvendigt med yderligere forbedringer på både nationalt og europæisk plan. 12. Erklæring til Rådet Rådet forstår "i teorien" de problemer, der er forårsaget af massetilstrømningen af indvandrere. Imidlertid mangler der øjeblikkelig handling, og beslutningsprocesserne synes at være uendelige. I mellemtiden er der mennesker, der lever under yderst beklagelige forhold og/eller dør. Gang på gang anerkender Rådet, at de tragedier, der finder sted i Middelhavsområdet, kræver et politisk svar fra Den Europæiske Union via en bred løsning, der omfatter foranstaltninger vedrørende indvandring, asyl og grænseforvaltning. Gang på gang bekræfter Rådet vigtigheden af, at alle lande fuldt ud overholder deres internationale forpligtelser, navnlig dem, der drejer sig om menneskerettigheder og international beskyttelse. Gang på gang understreger Rådet betydningen af europæisk solidaritet og en retfærdig fordeling af ansvar som de grundlæggende principper, der styrer Europas aktiviteter i forvaltningen af EU's eksterne grænser. Det er klart, at vedtagelsen af ovenstående erklæringer og alle andre former for erklæringer (som i Berlin) er fuldstændigt meningsløse, hvis medlemsstaterne ikke samtidig gør noget ved det. Man burde absolut kunne forvente af Rådet, at det handlede i overensstemmelse hermed. PV\677898.doc 12/16 PE 392.010v03-00
Imidlertid sker det ikke. Det er på tide, at Rådet begynder at forstå, at en bekræftelse af solidaritetsprincipperne "på papir" ikke løser det særlige pres, de individuelle medlemsstater er underlagt, og at en sådan gentaget bekræftelse ikke på nogen måde hjælper personer i nød til søs. Der bør hurtigst muligt vedtages retningslinjer, der fastlægger et ansvar over for dem, der reddes eller pågribes til søs i overensstemmelse med forpligtelserne i medfør af international ret. Derudover skal der vedtages en mekanisme, der forbedrer ansvarsdelingen blandt medlemsstater, frem for at forøge nogle medlemsstaters byrde. Naturligvis skal solidaritet ikke kun udøves i forbindelse med grænsepatruljeringer og andre politiforanstaltninger for at holde ulovlige indvandrere ude, men ligeledes, når det drejer sig om den internationale beskyttelse, der skal gives til asylansøgere og andre, der har brug for beskyttelse. Rådet bør prioritere foranstaltninger til at støtte modtagelseskapaciteten i medlemsstater med en ekstern grænse og sikre, at alle asylansøgere, der kommer ind i EU, modtager den samme standardbeskyttelse, hvilket også blev fastlagt i Tammerfors i 1999 med forpligtelsen til at udvikle et fælles europæisk asylsystem i 2010. Forvaltningen af migrationsstrømme er utvivlsomt et af de mest komplicerede og samtidigt mest følsomme områder for politisk beslutningstagning. Der opstår let interessekonflikter. Derfor er det vigtigt med en selvkritisk holdning fra Rådets side. Det kan ikke skjule sig i stilhed. Nationale interesser, der underminerer det europæiske ansvar og internationale forpligtelser, bør ikke få lov til at spille ind. Uden at ville minimere omfanget af den udfordring, vi står over for, må vi indse, at 70 % af verdens flygtninge modtages i udviklingslande (2 mio. irakiske flygtninge i Jordan og Syrien alene). EU bør ikke se bort fra dette men acceptere sin del af det globale ansvar. PV\677898.doc 13/16 PE 392.010v03-00
ANNEX European Parliament Committee on civil liberties, justice and home affairs Delegation to Greece 13-16 June 2007 PROGRAMME Wednesday 13 June 2007 20:00: Arrival in Athens, bus to the hotel Thursday 14 June 2007 6:45-7:45 Bus to the airport 8:45: Internal flight from Athens to the Island of Samos (Olympic Airways, OA 752) 9:45: Arrival in Samos 9:45-10:00 Bus to the detention centre 10:00-12:00: Visit of the detention centre for illegal migrants and asylum seekers Will be present with our delegation: From IO and NGOs: o Mr Panayotis PAPADIMITRIOU, Greek Council for Refugees, o Ms Lora PAPPAS, UNHCR, o Mr Chris Nash, ECRE o Ms Yiasemo KEHAGIA, Refugee Solidarity Committe in Samos. Representatives of authorities: o Mr Alexandros ZAVOS, the President of Institute of Immigration Policy, o Ms Eleni KYRANAKI from the Ministry of Interior. o Mr Ioannis LÉKKAS, The Secretary General of the North Aegean Region, o Mr Manólis KÁRLAS, Prefect, o Mr Fílippos PETROÚSKAS, Mayor of Vathí, o Mr. Panayiotis TSIAFÍDIS, Director of Police, o Mr. BONOFÁS, Head of Coast guards. 12:00-13:30: Lunch with representatives of the authorities and NGOs - Restaurant Ta Kotópoula 13:30-15:15: Continuation of the visit of the centre of detention; discussion with the PV\677898.doc 14/16 PE 392.010v03-00
authorities and NGOs and, if the time will allow us, visit of the new detention centre and tour on the coast where the boats of immigrants arrive 15:15-15:40: Bus to the airport 16:40: Return Flight to Athens (Aegean Airways, A3 245) 17:30: Arrival in Athens, bus to the hotel 19:00-20:00: Meeting with Mr. Giorgios KAMINIS, the Greek Ombudsman and Mr Andreas TAKIS, Deputy Ombudsman - Location: Ombudsman's office Friday 15 June 2007 9:30-10:00 Travel by bus to the Petrou Ralli Special Holding Facility, Athens 10:00-11:30 Visit of the Petrou Ralli Special Holding Facility 11:30-12:00 Return travel by bus from Petrou Ralli 12:00-13:00 Meeting with the Minister of Public Order Mr Vyron POLIDORAS 13:15-14:30 Lunch - restaurant Kuzina 15:00-15:30 Press conference - Location: Ombudsman's office, Hadziyanni Mexi 5, Postal Code 115 28 15:30-17:30 Meeting with the Greek National Commission for Human Rights, International Organisations (UNHCR, IOM) and NGOs (Amnesty International, ARSIS, Caritas Athens, Centre National Jeunesse, ECRE, Ecumenical Programme for Refugees, European Association for Human Rights, Greek Council for Refugees, Hellenic League for Human Rights, Hellenic Red Cross, Marangopoulos Foundation for Human Rights) - Location: Ombudsman's office 19:00-20:00 Meeting with the Minister for the Interior, Public Administration and Decentralisation, Mr Prokopis PAVLOPOULOS and with the President of Institute of Immigration Policy (IMEPO), Mr Alexandros ZAVOS 20:00 Dinner - Restaurant: Dafni Saturday 16 June 2007 9:10: Return flight to Brussels (Olympic Airways, OA 145) PV\677898.doc 15/16 PE 392.010v03-00
MEPs European Parliament Committee on civil liberties, justice and home affairs Delegation to Greece 13-16 June 2007 LIST OF PARTICIPANTS Martine ROURE (PES) France, Head of Delegation Jeanine HENNIS-PLASSCHAERT (ALDE) Netherlands, Rapporteur Adamos AMOU (GUE/NGL) Cyprus (hors quota) Giusto CATANIA (GUE/NGL) Italie (hors quota) Panayiotis DEMETRIOU (EPP-ED) Cyprus Wolfgang KREISSL-DORFLER (PES) Germany Stavros LAMBRINIDIS (PES) Greece (hors quota) Georgios PAPASTAMKOS (EPP-ED) Greece (hors quota) Georgios TOUSSAS (GUE/NGL) Greece (hors quota) MEPs assistants Pauline CHAIGNE (Martine ROURE) Eirini GEORGIOPOULOU (Panayiotis DEMETRIOU) Nanda KELLIJ (Jeanine HENNIS-PLASSCHAERT) LIBE political advisors Stavroula KALOPSIDIOTOU (GUE/NGL) Annie LEMARCHAL (PES) Anders RASMUSSEN (ALDE) Chiara TAMBURINI (GUE/NGL) LIBE Commitee Secretariat Ana DUMITRACHE Lena VESTBERG EP Office in Athens Ioannis Coccalas Interpreters EL, EN, FR, DE, IT - 10 persons PV\677898.doc 16/16 PE 392.010v03-00