Afgørelser og Udtalelser 2004

Afgørelser og Udtalelser 2004 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 Postbox 1040 DK-1007 København K Tlf. +45 33 93 33 66 Fax +45 33 12 86 13 cse@cse.dk www.cse.dk 04

Forord Afgørelser og Udtalelser 2004 indeholder de sager, som Københavns Fondsbørs har offentliggjort på Fondsbørsens hjemmeside www.cse.dk hver måned i 2004. Gennem de afgørelser og udtalelser, som vi offentliggør på www.cse.dk orienteres markedet løbende om, hvordan Fondsbørsen fortolker og administrerer den regulering, der gælder for udstedere af børsnoterede aktier, investeringsbeviser og obligationer. Vi offentliggør derfor hver måned de sager, som vi skønner, har betydning for udstedere, rådgivere og andre med interesse for det danske børsmarked. Alle afgørelser og udtalelser er i anonymiseret form. Afgørelser og Udtalelser 2004 indeholder ikke alle de sager, som vi har behandlet i 2004, da vi som udgangspunkt kun medtager én sag, hvis der er flere identiske sager. Afgørelser og Udtalelser 2004 sendes automatisk til alle børsnoterede udstedere og øvrige abonnenter på Håndbog for udstedere på Københavns Fondsbørs. Publikationen kan i øvrigt købes ved henvendelse til Københavns Fondsbørs, ligesom en elektronisk udgave kan downloades gratis på www.cse.dk. Fondsbørsen samler desuden al det materiale, som vi vurderer har betydning for notering i Håndbog for udstedere på Københavns Fondsbørs. Håndbogen er sendt til alle udstedere og medlemmer af Fondsbørsen og kan også downloades gratis på www.cse.dk. Spørgsmål til værdipapirers optagelse til notering, børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser, overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber eller andet, der vedrører de noterede udstedere, kan rettes til Notering & Overvågning på telefon 33 93 33 66. Januar 2005 Erik Bruun Hansen Afgørelser og Udtalelser 2004 1

1. Oplysningsforpligtelser 3 1.1. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden manglende offentliggørelse af ordre straks ved indgåelsen 3 1.2. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden ændrede forventninger 3 1.3. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden ændrede forventninger 4 1.4. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden sonderinger og igangværende forhandlinger 5 1.5. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden udvidelse af selskabets aktiviteter 6 1.6. Udtalelser til pressen om igangværende forhandlinger 6 1.7. Udtalelser til pressen om igangværende forhandlinger 7 1.8. Videregivelse af informationer til pressen 8 1.9. Oplysninger givet på analytikermøde 9 1.10. Oplysninger givet på analytikermøde 9 1.11. Indhold og formulering af pressemeddelelse 10 1.12. Indhold og formulering af pressemeddelelse 11 1.13. Transaktioner mellem nærtstående parter 12 1.14. Generel udtalelse om overgang til international regnskabsstandard - IAS/IFRS 13 2. Overtagelsestilbud 15 2.1. Tilbudspligt i forbindelse med emission 15 2.2. Tilbudspligt aktieoverdragelse og stemmeretsaftale 15 2.3. Kravet om ligebehandling og identiske betingelser i tilbudsreglerne 16 3. Notering 18 3.1. Offentliggørelse af prospekttillæg 18 1. Oplysningsforpligtelser 1.1. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden manglende offentliggørelse af ordre straks ved indgåelsen Et børsnoteret selskab offentliggjorde en selskabet havde modtaget en ordre fra en nærmere angiven kunde. Selskabet oplyste også, at kontrakten havde stor strategisk værdi for selskabet, at leverancerne var taget til indtægt godt en måned forinden, og at ordren var inkluderet i forventningerne til selskabets resultat for det foregående regnskabsår, der var afsluttet cirka en måned forinden. I forbindelse med en præsentation af fondsbørsmeddelelsen udtalte selskabets administrerende direktør blandt andet, at selskabet ikke kunne offentliggøre oplysningerne om ordren før på grund af ferie. Det fremgår af værdipapirhandelslovens 27, stk. 1, at udstedere af værdipapirer straks skal offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Forhold omfattet af oplysningspligten skal offentliggøres via Københavns Fondsbørs, når beslutningen reelt er truffet, hvilket følger af 11 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. En kontrakt omfattet af et selskabs oplysningspligt skal således offentliggøres straks, kontrakten reelt er indgået, hvilket blandt andet indebærer, at offentliggørelse ikke kan afvente en eventuel formel underskrivelse af kontrakten. Selskabet oplyste over for Fondsbørsen, at aftalen var af væsentlig betydning for selskabet alene som følge af den beløbsmæssige størrelse, men at det var lige så vigtigt for selskabet, at der var tale om salg af en særlig løsning og ydermere den anden store ordre til den pågældende kunde. Ifølge de foreliggende oplysninger var selskabets aftale således alene som følge af sin beløbsmæssige størrelse af en sådan karakter, at den skulle offentliggøres via Københavns Fondsbørs i medfør af værdipapirhandelslovens 27. Offentliggørelse skulle således ske, straks kontrakten reelt blev indgået og kunne således ikke afvente, at selskabet var i stand til at oplyse kundens navn. Blandt andet de forhold, at selskabet havde taget leverancerne til indtægt godt en måned forud for fondsbørsmeddelelsens offentliggørelse, at ordren var inkluderet i forventningerne til selskabets resultat for det foregående regnskabsår, og at selskabets administrerende direktør havde udtalt, at selskabet ikke kunne offentliggøre ordren før på grund af ferie, indikerede efter Fondsbørsens opfattelse, at aftalen reelt blev indgået, før fondsbørsmeddelelsen blev offentliggjort. Københavns Fondsbørs påtalte derfor over for selskabets ledelse, at selskabet ikke havde offentliggjort oplysninger om aftalen, straks den reelt blev indgået. 1.2. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden ændrede forventninger Et børsnoteret selskab offentliggjorde en selskabet nedjusterede sine forventninger til det indeværende regnskabsår. Fondsbørsmeddelelsen blev offentliggjort umiddelbart forud for afholdelsen af en generalforsamling i selskabet. Selskabet havde offentliggjort sin årsregnskabsmeddelelse nogle uger forinden. I forbindelse med offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen om nedjusteringen udtalte selskabets bestyrelsesformand sig til pressen. Af udtalelserne fremgik det blandt andet, at 2 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 3

selskabet kunne have ventet med at offentliggøre fondsbørsmeddelelsen om nedjusteringen til et senere tidspunkt, men at selskabets ledelse ikke ønskede at afholde generalforsamlingen uden at omtale nedjusteringen. Set i lyset af disse udtalelser fandt Københavns Fondsbørs anledning til at præcisere over for selskabets ledelse, at indtræder der væsentlige ændringer i den forventede udvikling i forhold til det allerede offentliggjorte, skal dette straks offentliggøres via Københavns Fondsbørs. Denne forpligtelse indtræder, selv om det ikke på det pågældende tidspunkt er muligt at fastslå det forventede resultat præcist. En nedjustering af forventningerne til resultatet kan således eksempelvis ikke afvente bestyrelsens beslutning om nedjusteringen eller tidspunktet for offentliggørelsen af en regnskabsmeddelelse. I forlængelse heraf anmodede Københavns Fondsbørs også selskabet om at redegøre for, hvornår selskabets ledelse blev bekendt med, at der ville være behov for en nedjustering. Fondsbørsen anmodede også selskabet om at redegøre for den økonomiske rapportering til og drøftelser i selskabets ledelse, der havde fundet sted i relation til nedjusteringen. Det fremgik af selskabets redegørelse til Fondsbørsen, at selskabets ledelse havde truffet en række beslutninger, der indebar, at der blev foretaget en nøje gennemgang af blandt andet varelagret og en fornyet gennemgang af regnskaberne. På denne baggrund besluttede bestyrelsen at nedjustere forventningerne til årets resultat. På baggrund af det oplyste fandt Københavns Fondsbørs ikke grundlag for at antage, at selskabet skulle have offentliggjort fondsbørsmeddelelsen om nedjusteringen af forventningerne til årets resultat på et tidligere tidspunkt. 1.3. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden ændrede forventninger Et børsnoteret selskab nedjusterede i sin 3. kvartalsrapport forventningerne til resultatet for det indeværende regnskabsår med et trecifret millionbeløb. Nedjusteringen var primært relateret til en hændelse, der lå cirka to måneder forud for offentliggørelsen af kvartalsrapporten. Københavns Fondsbørs anmodede selskabet om over for Fondsbørsen at redegøre for forløbet i tiden op til offentliggørelsen af selskabets 3. kvartalsrapport, herunder hvornår ledelsen blev bekendt med de forhold, der førte til nedjusteringen. Fondsbørsen anmodede også selskabet om at redegøre for den økonomiske rapportering til og drøftelser i selskabets ledelse, der fandt sted i relation til nedjusteringen. Fondsbørsen forstod selskabets oplysninger således, at de økonomiske konsekvenser af hændelsen, der indtrådte cirka to måneder forud for offentliggørelsen af nedjusteringen, isoleret set ikke var store, men at det var en vurdering af følgevirkningerne af hændelsen, herunder forsinkelser, der i sidste ende medførte, at selskabets bestyrelse traf beslutning om en nedjustering. Dette skulle efter selskabets oplysninger ses i sammenhæng med, at det gennem hele forløbet var selskabets opfattelse, at en tredjepart var økonomisk ansvarlig for alle omkostningerne i forbindelse med hændelsen. Drøftelser herom med tredjeparten fandt sted helt frem til bestyrelsesmødet, hvorpå der blev truffet beslutning om nedjusteringen, og hvorefter selskabets 3. kvartalsrapport blev offentliggjort. Det fremgik endvidere af selskabets oplysninger, at bestyrelsen på sit møde i forbindelse med 3. kvartalsrapport foretog en vurdering af de nævnte usikkerheder, herunder hvorvidt de økonomiske konsekvenser faktisk ville blive båret af tredjeparten på kort sigt samt størrelsen af et eventuelt fremtidigt tab. I bestyrelsens overvejelser indgik endvidere, at hændelsens følgevirkninger også kunne blive overført til en af selskabets andre aktiviteter, som dermed også ville få en omkostningsoverskridelse. Samlet set førte bestyrelsens vurderinger og overvejelser til, at den besluttede at reservere det trecifrede millionbeløb, da bestyrelsen skønnede, at tredjeparten ikke på kort sigt ville honorere de stillede krav. Det fremgik således af selskabets oplysninger, at det var en konsekvens af bestyrelsens vurdering af usikkerhedselementerne, der førte til beslutningen om at reservere et beløb til imødegåelse af eventuelle fremtidige tab. Nedjusteringen skete ikke på baggrund af et konstateret tab. På baggrund af de oplysninger, Københavns Fondsbørs havde fået fra selskabet, fandt Fondsbørsen ikke grundlag for at antage, at nedjusteringen skulle have fundet sted på et tidligere tidspunkt. Fondsbørsen fandt anledning til generelt at bemærke, at i situationer, hvor der pågår en række undersøgelser i en længere tidsperiode fra en hændelses indtræden frem til en nedjustering af selskabets resultatforventninger, skal et selskabs daglige ledelse i et sådant forløb have skærpet opmærksomhed på at kunne konstatere, hvornår hændelsen og dens eventuelle følgevirkninger har så væsentlig karakter, at informationer herom skal tilgå markedet. Derudover skal den daglige ledelse i sådanne situationer også være opmærksom på at sikre, at selskabets bestyrelse har mulighed for at tage stilling til eventuelle usikkerheder på et tidligt stadie, således at nedjusteringen kan meddeles markedet så tidligt som muligt. 1.4. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden sonderinger og igangværende forhandlinger Et børsnoteret selskab anmodede om Københavns Fondsbørs stillingtagen til, hvorvidt selskabet skulle offentliggøre en fondsbørsmeddelelse om selskabets fortsatte overvejelser om sammenlægning af selskabets aktieklasser til én. Selskabet havde offentliggjort en fondsbørsmeddelelse, hvoraf det fremgik, at selskabet arbejdede med modeller for at sanere selskabets aktieklasser, og at selskabet ville indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så snart modellerne var gennemarbejdet. Det fremgår af værdipapirhandelslovens 27, at udstedere af værdipapirer straks skal offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Kursrelevante forhold skal således offentliggøres, når de forhold, som medfører oplysningspligten, foreligger på en sådan måde og i en sådan form, at informationen kan danne grundlag for en så sikker handel og en så rigtig kursfastsættelse som mulig. Dette betyder som udgangspunkt, at der ikke i henhold til 27 skal informeres om igangværende forhandlinger og sonderinger. Først når et forhandlings-/sonderingsforløb er tilendebragt indtræder informationspligten. En forudsætning for, at informationspligten først indtræder efter afslutningen af forhandlingerne/sonderingerne, er, at der ikke på nogen måde gives informationer til uvedkommende. Under forudsætning af fortsat fortrolighed var selskabet således ikke forpligtet til at informere markedet om de igangværende sonderinger, før det blev besluttet, hvorledes aktieklasserne skulle foreslås sammenlagt. 4 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 5

1.5. Tidspunkt for oplysningspligtens indtræden udvidelse af selskabets aktiviteter Et børsnoteret selskab offentliggjorde en selskabet dagen før offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen havde indgået en aftale om at erhverve et andet selskab, som efter erhvervelsen ville udgøre langt størstedelen af det børsnoterede selskab. Københavns Fondsbørs anmodede selskabet om over for Fondsbørsen at redegøre for baggrunden for, at selskabet først den efterfølgende dag i en fondsbørsmeddelelse orienterede markedet om aftalen om erhvervelsen af selskabet og ikke ved aftalens indgåelse dagen før. Selskabet oplyste over for Fondsbørsen, at erhvervelsen af selskabet blev afsluttet ved en gensidig kontraktunderskrivelse cirka kl. 17.00. Det fremgik endvidere af selskabets redegørelse, at det var selskabets opfattelse, at offentliggørelse af transaktionen den efterfølgende børsdag ville være rettidig, og at oplysningsforpligtelsen ville være overholdt, såfremt meddelelsen blev offentliggjort inden handelssystemets åbning kl. 9.00. Det fremgår af værdipapirhandelslovens 27, stk. 1, at udstedere af værdipapirer straks skal offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Forhold omfattet af oplysningspligten skal offentliggøres via Københavns Fondsbørs, når beslutningen reelt er truffet, hvilket følger af 11 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen præciserede over for selskabet, at kravet om straks-offentliggørelse gælder døgnet rundt og ikke er indskrænket til handelssystemets åbningstid på Københavns Fondsbørs. En aftale indgået efter kl. 17.00 kan således ikke vente med at blive offentliggjort til umiddelbart før åbningen af handlen den efterfølgende dag. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabets ledelse, at selskabet ikke offentliggjorde aftalen om overtagelsen af det nye selskab, straks den blev indgået. 1.6. Udtalelser til pressen om igangværende forhandlinger Et børsnoteret selskab offentliggjorde en selskabet havde indgået en strategisk alliance, som blev beskrevet som den største aftale i selskabets historie. Umiddelbart forud for offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen havde repræsentanter for selskabets ledelse udtalt til pressen, at den pågældende aftale ville falde på plads inden længe, at der var valgt en partner, og at dette var en af de største aktører i branchen. Selskabet havde i tidligere fondsbørsmeddelelser oplyst, at selskabet inden årets udgang forventede at indgå én eller flere nye strategiske alliancer. Et børsnoteret selskab skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Offentliggørelse via Københavns Fondsbørs skal ske senest samtidig med anden offentliggørelse, og forhold omfattet af oplysningspligten skal offentliggøres via Københavns Fondsbørs, når beslutningen reelt er truffet. Dette følger af 11 og 16 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs og af værdipapirhandelslovens 27. Fondsbørsen henledte selskabets opmærksomhed på, at selskaber, der har en åben informationspolitik, og som på et tidspunkt, hvor oplysningspligten endnu ikke er indtrådt, i en fondsbørsmeddelelse vælger at informere markedet om igangværende forhandlinger, skal være varsom med at kommentere og udtale sig om forløbet af forhandlingerne, særligt hvis forhandlingerne er inde i en afgørende fase. 1.7. Udtalelser til pressen om igangværende forhandlinger Et børsnoteret selskabs administrerende direktør var i pressen citeret for, at selskabet havde indgået en rigtig god aftale med en tøjsponsor. Selskabets administrerende direktør oplyste endvidere, at selskabet havde haft positive forhandlinger med sin hovedsponsor, og at kun få brikker manglede at falde på plads. Det fremgik samtidig af selskabets hjemmeside, at selskabet senere samme dag ville afholde pressemøde, hvor en historisk beklædningsaftale ville blive offentliggjort. På baggrund heraf kontaktede Københavns Fondsbørs selskabet. Umiddelbart herefter offentliggjorde selskabet en fondsbørsmeddelelse, hvoraf det fremgik, at selskabet havde indgået en tøjaftale, som blev beskrevet som én af de absolut største tøjaftaler hidtil i den danske sportsverden. Af fondsbørsmeddelelsen fremgik det tillige, at selskabet var inde i en positiv dialog om forlængelse af sit hovedsponsorat. Et børsnoteret selskab skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der kan antages at få betydning for kursen på selskabets aktier. Selskabet skal desuden sikre, at alle får lige adgang til sådanne oplysninger, og at offentliggørelse via Københavns Fondsbørs altid sker senest samtidig med anden offentliggørelse. Offentliggørelse skal ske straks, aftalen reelt er indgået, hvilket indebærer, at oplysningspligten kan udløses, før en beslutning er truffet endeligt, såfremt den endelige godkendelse må betragtes som en formalitet. Kursrelevante oplysninger må således ikke gives i udtalelser, redegørelser, interviews og lignende, uden at oplysningerne senest samtidig hermed offentliggøres via Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen gjorde selskabet opmærksom på, at for den pågældende type selskab vil oplysninger om indgåelse og opsigelse af hovedsponsoraftaler samt om til- og afgang af cheftrænere som udgangspunkt være kursrelevante. Oplysninger om øvrige sponsorater, herunder beklædningsaftaler, samt om køb og salg af spillere vil som udgangspunkt alene være kursrelevante, hvis den økonomiske betydning heraf er betydelig i forhold til selskabets samlede økonomi. Et selskabs afgørelse af, om der er tale om et kursrelevant forhold eller ej, skal afspejles i selskabets efterfølgende kommunikation til omverdenen. Er der tale om et kursrelevant forhold, skal der altid ske offentliggørelse via Fondsbørsen. Fondsbørsmeddelelsen skal formuleres på en måde, der giver umiddelbart grundlag for at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne information, og skal indeholde selskabets egen vurdering af konsekvenserne af den givne information. Er der ikke tale om et kursrelevant forhold, kan selskabet vælge at udsende en pressemeddelelse og/eller indkalde til og afholde pressemøde. I givet fald må indholdet og ordlyden i den kommunikation, selskabet vælger at anvende, ikke efterlade nogen tvivl om, at forholdet ikke antages at være kursrelevant. Selskabets forhandlinger med sin hovedsponsor måtte efter Københavns Fondsbørs opfattelse antages at være kursrelevante. Fondsbørsen påtalte derfor i medfør af 4, stk. 2, i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs over for selskabets ledelse, at oplysninger om de afsluttende 6 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 7

forhandlinger med selskabets hovedsponsor ikke blev offentliggjort via Fondsbørsen senest samtidig med anden offentliggørelse. 1.8. Videregivelse af informationer til pressen Et børsnoteret selskab offentliggjorde en selskabet i fællesskab med et andet selskab lancerede en ny samlet løsning af deres produkter. Fondsbørsmeddelelsen blev offentliggjort om aftenen. Indholdet af fondsbørsmeddelelsen blev omtalt i en artikel i et dagblad dagen efter, hvor selskabets administrerende direktør også udtalte sig. Samme dag steg selskabets aktier med cirka 10%, og der var betydelig større omsætning i aktien end normalt. Henset til tidspunktet for offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen anmodede Københavns Fondsbørs selskabet om at redegøre for, hvorledes dagbladet kunne bringe oplysninger om indholdet af fondsbørsmeddelelsen. Selskabet oplyste, at selskabet nogle dage inden offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen havde kontaktet dagbladet. En af dagbladets journalister havde givet tilsagn om at ville skrive artiklen. Samme dag blev selskabets administrerende direktør interviewet til artiklen. Det fremgik endvidere af selskabets redegørelse, at der ikke var tale om lancering af nye produkter eller indgåelse af en ny aftale mellem selskaberne. Uanset dette skønnede selskabet, at det som følge af den forventede dækning i pressen ville være en mulighed, at offentliggørelsen var kurspåvirkende. Derfor besluttede selskabet at offentliggøre fondsbørsmeddelelsen. Børsnoterede selskaber har pligt til at sikre, at alle får lige adgang til oplysninger, der kan antages at få betydning for kursdannelsen på selskabets værdipapirer, og selskaberne skal sikre, at ingen uvedkommende får adgang til sådan information, før den er offentliggjort. Dette følger af 4, stk. 1, i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. Af 4, stk. 2, fremgår også, at sådanne oplysninger ikke må gives i udtalelser, redegørelser og interviews m.v., uden at oplysningerne senest samtidig hermed offentliggøres via Københavns Fondsbørs. Dette betyder, at et børsnoteret selskab ikke må udtale sig om kursrelevante oplysninger til pressen, forud for at en fondsbørsmeddelelse indeholdende disse oplysninger er offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Dette gælder uanset, om oplysningerne er videregivet til pressen i fortrolighed. I den forbindelse bemærkes, at offentliggørelse af kursrelevante forhold anses at være sket, når meddelelsen er kommet frem til Københavns Fondsbørs. Dette betyder, at selskaberne først herefter kan videredistribuere deres fondsbørsmeddelelser. Det er Fondsbørsens opfattelse, at videregivelse af ikke-offentliggjorte kursrelevante informationer til en journalist for at opnå en ønsket mediedækning er i strid med ligebehandlingsprincippet. Københavns Fondsbørs måtte på baggrund af selskabets oplysninger lægge til grund, at selskabet ikke havde overtrådt sin oplysningsforpligtelse. Fondsbørsen måtte endvidere på baggrund af selskabets oplysninger lægge til grund, at selskabet havde videregivet oplysninger til en journalist om forhold, der havde kurspåvirkende karakter, da de blev offentliggjort, og som ikke var offentliggjort via Fondsbørsen forud for videregivelsen til journalisten. På baggrund heraf påtalte Fondsbørsen over for selskabets ledelse, at selskabet havde givet oplysninger af kurspåvirkende karakter til pressen, uden at oplysningerne senest samtidig hermed blev offentliggjort via Københavns Fondsbørs, jævnfør 4, stk. 2, i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. 1.9. Oplysninger givet på analytikermøde Et børsnoteret selskab offentliggjorde sin årsrapport for 2003 og afholdt herefter en telekonference for journalister og analytikere. Det fremgik efterfølgende af pressen, at selskabets forventninger til 2005 blev berørt på telekonferencen, og at selskabets ledelse havde relateret forventningerne til 2005 til analytikernes konsensusestimat. Selskabets forventninger til 2005 var ikke omtalt i årsrapporten for 2003. Københavns Fondsbørs anmodede på den baggrund selskabet om at redegøre for, hvorvidt selskabets forventninger til 2005 blev omtalt på telekonferencen og i givet fald hvilke oplysninger, selskabets ledelse havde givet om forventningerne til 2005, herunder hvilke kommentarer ledelsen havde givet til de forecasts m.v., som markedet havde givet udtryk for. Et børsnoteret selskab skal straks offentliggøre oplysninger om kursrelevante forhold. Selskabet skal desuden sikre, at alle får lige adgang til sådanne oplysninger, og at offentliggørelse via Københavns Fondsbørs altid sker senest samtidig med anden offentliggørelse. De forventninger, et børsnoteret selskab har til fremtiden, er vigtige for markedets vurdering af det pågældende selskab, og der er stor fokus herpå fra analytikernes, investorernes og andres side. Oplysninger om forventninger til fremtiden vil som udgangspunkt altid være kursrelevante. Selskabet svarede Fondsbørsen, at ledelsen i forbindelse med telekonferencen havde vist en slide, hvor analytikernes konsensusestimat for 2005 fremgik. I sit svar til Fondsbørsen gengav selskabet desuden ordlyden af de udtalelser om forventningerne til 2005, som selskabets ledelse var kommet med på telekonferencen. På baggrund af selskabets oplysninger meddelte Fondsbørsen selskabet, at Fondsbørsen ikke havde grundlag for at antage, at selskabets ledelse havde forholdt sig til konsensusestimatet for 2005, således at der herved blev videregivet kursrelevante oplysninger på telekonferencen, som ikke var offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen lagde til grund, at selskabets ledelse havde sikret, at det var klart for de tilstedeværende på telekonferencen, at der alene var tale om en objektiv gengivelse af analytikernes konsensusestimat, og at selskabets ledelse ikke forholdt sig til indholdet heraf. 1.10. Oplysninger givet på analytikermøde Et børsnoteret selskab afholdte et møde for en række analytikere. På mødet gav selskabet blandt andet en præsentation af sit omkostningsbesparelsesprogram. I tiden efter analytikermødet steg kursen på selskabets aktier. De informationer, selskabet gav ved præsentationen, syntes generelt at have været af stor interesse fra analytikersiden, og informationerne medvirkede tilsyneladende til kursdannelsen på selskabets aktier. Det fremgik af pressen, at selskabet på analytikermødet havde øget detaljeringsgraden i forhold til tidligere givne informationer om omkostningsbesparelsesprogrammet, herunder at selskabet havde øget målet for programmet i forhold til det oplyste i selskabets årsrapport. 8 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 9

Under hensyntagen til at et børsnoteret selskab skal sikre, at alle får lige adgang til kursrelevante oplysninger om selskabet, anmodede Københavns Fondsbørs selskabet om at give sine kommentarer til den reaktion i aktiemarkedet, som analytikermødet tilsyneladende gav anledning til. I den forbindelse anmodede Fondsbørsen også selskabet om at redegøre for hvilke oplysninger, der blev givet på analytikermødet, herunder en vurdering af hvorvidt disse oplysninger kunne antages at have kursrelevans. Af selskabets redegørelse til Fondsbørsen fremgik det blandt andet, at selskabet ikke på analytikermødet havde søgt at kvantificere indtjeningseffekten af det igangværende omkostningsbesparelsesprogram, samt at den givne information på ingen måde indikerede opjusterede forventninger til fremtidige resultater. Fondsbørsen måtte forstå selskabets oplysninger således, at der ikke blev givet oplysninger på analytikermødet, som skulle have været offentliggjort via Fondsbørsen forud for anden offentliggørelse. Fondsbørsen fandt dog anledning til at bemærke over for selskabet, at når et børsnoteret selskab afholder analytikermøder og lignende, skal selskabet nøje vurdere, om de oplysninger, der gives, kan antages at få betydning for kursen på selskabets aktier. Såfremt dette er tilfældet, og oplysningerne ikke tidligere er offentliggjort via Fondsbørsen, skal dette ske senest samtidig med anden offentliggørelse. Selskabet skal desuden i den forbindelse være opmærksom på, at oplysninger om selskabets forventninger til eksempelvis større omkostningsbesparelser eller indtjening vil være af stor interesse for analytikere og investorer. Det er derfor vigtigt, at selskabet på analytikermøder m.v. er varsom med sine formuleringer herom. 1.11. Indhold og formulering af pressemeddelelse Et børsnoteret selskab udsendte en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at et datterselskab havde underskrevet en række salgskontrakter, der tilsammen havde en væsentlig værdi for det børsnoterede selskab. Pressemeddelelsen blev omtalt på et elektronisk nyhedsmedie, og en repræsentant for selskabet var her citeret for, at det var første gang, at selskabet i større omfang fik ordrer på selskabets nye produkt. Oplysningerne om salgskontrakterne var ikke offentliggjort via Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen tog kontakt til selskabet, der oplyste, at aftalerne var betingede, og at der var tale om kontrakter og ikke egentlige ordrer. Det var en række uafhængige kontrakter, som hver for sig ikke var så væsentlige, at selskabet ville offentliggøre en fondsbørsmeddelelse, hvis og når de enkelte kontrakter måtte føre til ordrer. Københavns Fondsbørs noterede sig, at det var selskabets vurdering, at de enkelte kontrakter isoleret set ikke var væsentlige, og at der således ikke var tale om kursrelevante oplysninger, der skulle offentliggøres via Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen henledte dog selskabets opmærksomhed på, at det forhold, at en kontrakt er betinget, ikke i sig selv indebærer, at kursrelevante oplysninger kan omtales i en pressemeddelelse, uden at der senest samtidig hermed sker offentliggørelse via Københavns Fondsbørs. En betinget aftale, som vedrører kursrelevante forhold, og hvor oplysningspligten endnu ikke er indtrådt, er at betragte som intern viden, indtil oplysninger om aftalen offentliggøres via Københavns Fondsbørs. Ikke-offentliggjorte oplysninger om en sådan aftale er således af fortrolig karakter. Det pågældende selskabs virksomhed og udvikling var tæt knyttet til aftaler om ordrer og kontrakter. Aktiemarkedet havde derfor stor fokus på oplysninger om sådanne aftaler, hvilket også afspejledes i selskabets informationsgivning via Fondsbørsen til markedet. Fondsbørsen gjorde således også selskabet opmærksom på, at selskabet i sin informationsgivning skal være meget opmærksom på sådanne aftaler, herunder skal selskabet nøje overveje, hvorvidt et forhold er omfattet af selskabets oplysningspligt, eller om det eventuelt vil være at karakterisere som intern viden, indtil tidspunktet for, hvornår det omfattes af oplysningspligten, indtræder. I det omfang ledelsen for selskabet vurderer, at et forhold ikke er omfattet af selskabets pligt til at informere markedet, er det vigtigt, at selskabet hvis det beslutter at udsende en pressemeddelelse om det pågældende forhold formulerer pressemeddelelsen således, at den ikke efter sit indhold kan give markedet indtryk af, at der er tale om forhold, der kan påvirke kursen på selskabets aktier. Endelig gjorde Fondsbørsen selskabet opmærksom på, at det er vigtigt, at børsnoterede selskaber i sin kontakt med og ved udtalelser til pressen sikrer sig, at der ikke sker misforståelser og fejlciteringer, som kan medføre usikkerhed i markedet. 1.12. Indhold og formulering af pressemeddelelse Et børsnoteret selskab udsendte en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at selskabet havde indledt et strategisk samarbejde med en ekstern partner. Selskabet offentliggjorde ikke senest samtidig hermed en fondsbørsmeddelelse indeholdende oplysningerne. Samme dag fremgik det af pressen, at det strategiske samarbejde markerede et strategiskift hos selskabet. Dette blev understøttet af udtalelser fra selskabets ledelse. Samme dag som pressemeddelelsen blev offentliggjort, og oplysningerne blev bragt i pressen, steg kursen på selskabets aktier med cirka 15%. Stigningen i aktiekursen skyldtes tilsyneladende pressemeddelelsen og omtalen i pressen. Børsnoterede selskaber skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Det afgørende er i den forbindelse, om forholdet kan antages at påvirke kursen på selskabets aktier og ikke nødvendigvis, om forholdet har økonomiske konsekvenser for selskabet. På baggrund heraf anmodede Københavns Fondsbørs selskabet om at redegøre for baggrunden for, at informationer om aftalen ikke blev offentliggjort i en fondsbørsmeddelelse, herunder hvilke overvejelser selskabets ledelse havde gjort sig om konsekvenserne af aftalen med samarbejdspartneren, formuleringen af pressemeddelelsen og selskabets udtalelser til pressen. Selskabet forklarede, at der ikke var tale om et strategiskifte, og at aftalen ikke havde en forventet resultatmæssig betydning for selskabet, og at konsekvenserne af aftalen for selskabet derfor ville være yderst begrænsede såvel økonomisk som strategisk. Det var selskabets opfattelse, at det alene var avisens videreformidling, herunder artiklens placering og overskrifterne, og fortolkning, der havde påvirket kursen på selskabets aktier. Uanset at de omhandlede oplysninger efter selskabets opfattelse ikke burde have haft betydning for kursdannelsen på selskabets aktier, var det Københavns Fondsbørs opfattelse, at det var selskabets pressemeddelelse og selskabets medvirken til avisens behandling af oplysningerne, der medførte, at der 10 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 11

skete en udvikling i selskabets aktier på baggrund af oplysningerne. Under henvisning til at det var selskabets opfattelse, at der ikke var tale om oplysninger af væsentlig karakter, skulle selskabet have været varsom med formuleringerne i pressemeddelelsen, der gav et andet indtryk, samt nøje have overvejet sin medvirken til artiklen. På baggrund af selskabets oplysninger havde Fondsbørsen ikke grundlag for at antage, at selskabet havde overtrådt sin oplysningsforpligtelse. Fondsbørsen fandt det beklageligt, at selskabet ved udsendelsen og formuleringen af pressemeddelelsen og ved selskabets bidrag til artiklen medvirkede til, at der i pressen fremgik oplysninger om selskabet, der fik kursen på selskabets aktier til at stige. 1.13. Transaktioner mellem nærtstående parter På baggrund af oplysninger i pressen om, at et børsnoteret selskab tilsyneladende havde foretaget handler med nærtstående parter uden at have offentliggjort en fondsbørsmeddelelse herom, rettede Københavns Fondsbørs henvendelse til selskabet. Fondsbørsen henstillede selskabet til snarest muligt at offentliggøre en fondsbørsmeddelelse, som beskrev de pågældende transaktioner, såfremt de var foretaget. Endvidere anmodede Fondsbørsen selskabet om at redegøre for i hvilket omfang, der var foretaget sådanne transaktioner samt såfremt det var tilfældet baggrunden for, at der ikke straks var blevet offentliggjort en fondsbørsmeddelelse om de pågældende transaktioner. På baggrund af Fondsbørsens henvendelse offentliggjorde selskabet en fondsbørsmeddelelse, hvoraf det fremgik, at der havde været foretaget transaktioner mellem selskabet og medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Transaktioner mellem selskabet og dets nærtstående parter, der ikke foretages som led i den normale forretningsmæssige drift, skal straks offentliggøres efter indgåelsen. Offentliggørelse skal ske, selv om de pågældende transaktioner på grund af deres størrelse, karakter m.v. ikke vil kunne påvirke kursdannelsen, såfremt transaktionerne blev foretaget med tredjemand. Dette følger af 20 i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. Det fremgik af selskabets redegørelse til Fondsbørsen, at det var selskabets opfattelse, at 20 ikke nødvendiggjorde, at selskabet offentliggjorde oplysninger om handelen. 20 skal forstås således, at såfremt der er foretaget en transaktion mellem selskabet og en nærtstående part, skal der straks offentliggøres en fondsbørsmeddelelse herom. Transaktionerne, der er omfattet af bestemmelsen, er eksemplificeret i kommentaren til 20. Det fremgår således heraf, at det eksempelvis drejer sig om et ejendomsselskabs køb af en ejendom, et selskabs leje eller leasing af en maskinpark og et selskabs køb af rettigheder til et produkt, når transaktionen er foretaget med direktører, bestyrelsesmedlemmer m.v. Fondsbørsmeddelelser om transaktioner mellem nærtstående parter skal indeholde en dækkende beskrivelse af transaktionens omfang og økonomiske effekt. Når et børsnoteret selskab gennemfører transaktioner med nærtstående parter, vil dette kunne have indflydelse på kursen på selskabets aktier, idet der er særlig fokus på sådanne transaktioner. Interessen for transaktionerne kan indtræde, selv om det økonomiske omfang af transaktionen ikke har betydning for det børsnoterede selskab. Offentlighed om transaktioner mellem nærtstående parter drejer sig således set fra investorside om tillid til selskabet og dets ledelse. Dette er baggrunden for børsnoterede selskabers pligt til at oplyse om transaktioner mellem nærtstående parter. Det er ikke transaktionens karakter, der er afgørende for, om den er omfattet af 20, men hvorvidt transaktionen er foretaget mellem selskabets nærtstående parter. Ifølge selskabets oplysninger var det ikke et led i selskabets normale forretningsmæssige drift at foretage de pågældende transaktioner med selskabets nærtstående parter. Københavns Fondsbørs påtalte over for selskabets ledelse, at selskabet ikke straks offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse om de nærtstående parters transaktioner med selskabet, jævnfør 20, stk. 1, i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs. Fondsbørsen henledte desuden selskabets opmærksomhed på, at det fremgår af 20, stk. 2, i oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier på Københavns Fondsbørs, at en samlet redegørelse for årets transaktioner med nærtstående parter ligeledes skal medtages i årsrapporten. Endelig noterede Fondsbørsen sig, at selskabet havde tilkendegivet, at det fremover i relation til konkrete transaktioner ville tage højde for Københavns Fondsbørs fortolkning af 20. 1.14. Generel udtalelse om overgang til international regnskabsstandard IAS/IFRS I forbindelse med at danske børsnoterede koncerner skal overgå til international regnskabsstandard IAS/IFRS den 1. januar 2005 har Københavns Fondsbørs orienteret de børsnoterede selskaber om, hvad denne implementering kommer til at betyde. Virksomheder som har aktier noteret på Københavns Fondsbørs Virksomheder som alene har gældsbeviser noteret på Københavns Fondsbørs Anvendelse af IAS/IFRS i koncernregnskabet Skal anvendes fra 1. januar 2005 Skal anvendes fra 1. januar 2007 Kan anvendes fra 1. januar 2005 Anvendelse af IAS/IFRS i årsregnskabet Skal anvendes fra 1. januar 2009 Kan anvendes fra 1. januar 2005 Skal anvendes fra 1. januar 2009 Kan anvendes fra 1. januar 2005 Ovenstående er en oversigt over virksomheders overgang til international regnskabsstandard. Der er visse forskelle i overgangen for finansielle og ikke-finansielle virksomheder, og disse er derfor præsenteret hver for sig. Med ikke-finansielle virksomheder forstås virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Ikke-finansielle virksomheder For børsnoterede koncerner vil der gælde fuld overgang til IAS/IFRS fra det regnskabsår, som starter 1. januar 2005. Generelt vil dette medføre, at virksomheder noteret på Københavns Fondsbørs, som overgår til IAS/IFRS, ikke længere skal følge de danske regnskabsvejledninger fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) ved udarbejdelse af årsrapporten for 2005. For børsnoterede virksomheders regnskabsaflæggelse er der mulighed for at udskyde overgangen til IAS/IFRS indtil 1. januar 2009, hvorefter der er obligatorisk overgang til international regnskabspraksis For de virksomheder, der udskyder overgangen til IAS/IFRS til senere end 2005, vil det være et krav, at regnskabsaflæggelsen skal følge årsregnskabsloven og FSRs regnskabsvejledninger, så længe disse er en del af oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier noteret på Københavns Fondsbørs. 12 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 13

De fleste krav i årsregnskabsloven bortfalder for de virksomheder, der overgår til IAS/IFRS. De krav, der bortfalder, er kravene til indregning og måling samt langt de fleste oplysningskrav. Årsregnskabsloven vil dog fortsat regulere visse forhold, som ikke er reguleret i IAS/IFRS. Dette omfatter eksempelvis kravene til: Ledelsesberetning Godkendelse af regnskab Revision Indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Visse oplysningskrav af corporate governance-karakter Mulighed for at anvende urealiserede gevinster til udbytte Finansielle virksomheder Finansielle virksomheder skal anvende IAS/ IFRS i deres koncernregnskab fra og med årsregnskabet for 2005. Virksomhederne skal dog samtidig følge de regler om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud i lov om finansiel virksomhed, der regulerer forhold, der ikke er reguleret ved anvendelse af Rådets forordning om anvendelse af de internationale regnskabsstandarder, herunder regler om indsendelse, ledelsesberetning, revision m.v. Det forventes endvidere, at de finansielle selskaber vil få mulighed for at kunne vælge at anvende IAS/IFRS også i deres selskabsregnskaber. Finansielle virksomheder, der vælger ikke at anvende IAS/IFRS i deres selskabsregnskaber, skal anvende et IFRS lignende regelsæt fastsat af Finanstilsynet. Det ligger fast, at finansielle virksomheder noteret på Københavns Fondsbørs ikke skal følge FSRs regnskabsvejledninger, uanset hvilken regnskabsstandard virksomheden vælger at følge. Delårsrapportering generelt Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil offentliggøre en bekendtgørelse, hvor kravene til delårsrapporterne for de enkelte virksomhedstyper præciseres. Det kan dog som en naturlig konsekvens af overgangen til IAS/IFRS i årsrapporten anbefales, at virksomheder i deres delårsrapporter ligeledes anvender IAS/IFRS fra 1. januar 2005. For virksomheder, som ikke ønsker at aflægge delårsrapporter i overensstemmelse med IAS/ IFRS (IAS 34), må det ligeledes anbefales, at der som minimum anvendes IAS/IFRS som indregnings- og målingskriterium. Det skal præciseres, at der fra Fondsbørsens side hverken er krav om anvendelse af IAS 34 eller af IAS/IFRS som indregning og måling i selskabets delårsrapporter, men at der alene er tale om en anbefaling fra Københavns Fondsbørs. Best practise Overgangen til ensartede regnskabsstandarder i EU er med til at øge sammenligneligheden af regnskaber på tværs af landegrænser og vil således i betydeligt omfang øge gennemsigtigheden af finansielle informationer fra europæiske børsnoterede virksomheder. Det er Københavns Fondsbørs holdning, at det er vigtigt, at alle børsnoterede virksomheders regnskaber aflægges efter samme regnskabsstandarder og retningslinjer. På den måde opnår investorerne det bedst mulige sammenligningsgrundlag for deres investeringer, samtidig med at der skabes den størst mulige gennemsigtighed mellem virksomhedernes regnskabsaflæggelser. 2. Overtagelsestilbud 2.1. Tilbudspligt i forbindelse med emission Københavns Fondsbørs blev anmodet om en udtalelse om, hvorvidt en aktionærs deltagelse i en række planlagte emissioner i et børsnoteret selskab ville medføre, at aktionæren skulle fremsætte et pligtmæssigt overtagelsestilbud til de resterende aktionærer i selskabet. Aktionæren havde cirka 37% af stemmerne og aktiekapitalen i selskabet. Ud over en anden aktionær, der havde cirka 39% af stemmerne og aktiekapitalen i selskabet, var der ikke andre aktionærer i selskabet med aktiebeholdninger på over 5%. Af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, fremgår, at såfremt en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen 1. kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet, 2. får ret til at udnævne og afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, 3. får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, 4. på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller 5. kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne. Efter Fondsbørsens opfattelse medfører erhvervelse af aktier i forbindelse med emissioner som udgangspunkt ikke tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens 31. Udgangspunktet kan fraviges i tilfælde, hvor en emission gennemføres for at opnå kontrol med selskabet, og emissionen således anvendes med det formål at omgå reglerne om tilbudspligt ved overdragelse af kontrollerende aktieposter. Københavns Fondsbørs kunne således bekræfte, at der ikke blev udløst tilbudspligt for aktionæren i forbindelse med deltagelsen i de planlagte rettede emissioner. For god ordens skyld gjorde Fondsbørsen opmærksom på, at Fondsbørsen ikke havde taget stilling til spørgsmålet om tilbudspligt, såfremt aktionæren måtte købe aktier i selskabet i markedet. 2.2. Tilbudspligt aktieoverdragelse og stemmeretsaftale Et børsnoteret selskabs to storaktionærer havde til hensigt at indgå en aftale med en investor om blandt andet en aktieoverdragelse, en stemmeretsaftale og en aktieemission. Ifølge aftalen købte investoren aktier fra de to storaktionærer. Herefter ville investoren som ny aktionær eje cirka 33,1% af stemmerne og aktierne i selskabet, og de to andre storaktionærer ville eje henholdsvis cirka 31% og 11% af stemmerne og aktierne i selskabet. Stemmeretsaftalen indebar, at de to storaktionærer overdrog stemmeretten på alle deres aktier til den nye aktionær. Københavns Fondsbørs blev anmodet om at tage stilling til, hvorvidt den nye aktionær i den konkrete situation blev forpligtet til at fremsætte et pligtmæssigt tilbud i henhold til 31 i værdipapirhandelsloven. Af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, fremgår, at såfremt en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen 14 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 15

1. kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet, 2. får ret til at udnævne og afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, 3. får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, 4. på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller 5. kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne. Generelt gælder det for alle fem punkter, at pligten til at fremsætte overtagelsestilbud kun indtræder, hvis der er sket en overdragelse. Henset til aktieoverdragelsesaftalen og stemmeretsaftalen, der ville blive indgået mellem parterne, medførte, at den nye aktionær opnåede kontrol over det børsnoterede selskab, var det Fondsbørsens opfattelse, at den nye aktionær ved aftalen blev forpligtet til at fremsætte et overtagelsestilbud til de resterende aktionærer, jævnfør værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, nr. 4. Hvorvidt en stemmeretsaftale af parterne kan opsiges er ikke afgørende for, om den er omfattet af værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, nr. 4. Fondsbørsen blev endvidere anmodet om at tage stilling til hvilken kurs, den nye aktionær skulle tilbyde de øvrige aktionærer i forbindelse med det pligtmæssige overtagelsestilbud. Spørgsmålet skulle ses i lyset af, at den nye aktionærs køb af aktierne fra de to storaktionærer ville ske til en kurs, der var 50% lavere end den kurs, som ville være tegningskursen ved emissionen, som parterne også havde indgået aftale om. Begge kurser var lavere end børskursen forud for offentliggørelsen af aftalen. Idet den nye aktionær havde erhvervet kontrol med det børsnoterede selskab i forbindelse med indgåelsen af aktieoverdragelses- og stemmeretsaftalen, skulle de resterende aktionærer tilbydes den kurs, der lå til grund for overdragelsesaftalen mellem storaktionærerne og den nye aktionær. Det forhold, at det mellem parterne var aftalt efterfølgende at gennemføre en emission, havde ikke relevans herfor. Det var en forudsætning for Fondsbørsens opfattelse, at den nye aktionær hverken eksplicit eller implicit havde indgået aftale med de to storaktionærer eller i øvrigt havde givet tilsagn om efterfølgende erhvervelse af disse aktionærers øvrige aktier i selskabet til en højere kurs end kursen ved overdragelsen. Det var ligeledes en forudsætning for synspunktet, at den nye aktionær ikke havde købt eller havde til hensigt at købe aktier i selskabet i markedet til en højere pris end kursen ved overdragelsen. 2.3. Kravet om ligebehandling og identiske betingelser i tilbudsreglerne Københavns Fondsbørs blev anmodet om en udtalelse om ligebehandlingsprincippet i tilbudsreglerne. Reglerne om overtagelsestilbud fremgår af værdipapirhandelslovens kapitel 8 og af tilbudsbekendtgørelsen. Aktionærer inden for samme aktieklasse skal behandles lige. Dette ligebehandlingsprincip følger af tilbudsbekendtgørelsens 4, der gælder for både frivillige og pligtmæssige overtagelsestilbud. Et element i ligebehandlingsprincippet findes i 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at tilbudsgiver ikke i tilbudsperioden må indgå aftaler om køb eller salg af de aktier, der er omfattet af overtagelsestilbudet, hvis dette sker på mere fordelagtige vilkår end dem, der fremgår af det offentliggjorte overtagelsestilbud. Der må således ikke i tilbudsperioden indgås aftaler om at erhverve aktier til en højere kurs end tilbudskursen. Under hensyntagen til denne regel i 4, stk. 2, kan tilbudsgiveren ved frivillige overtagelsestilbud frit fastsætte hvilken kurs, der tilbydes aktionærerne. Ved overdragelse af kontrol i et børsnoteret selskab skal erhververen give et pligtmæssigt overtagelsestilbud til selskabets resterende aktionærer. Det pligtmæssige tilbud skal give aktionærerne mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser. Reglen om tilbudspligt er først og fremmest en aktiv minoritetsbeskyttelsesregel, der sætter grænser for, hvilke forandringer i et selskabs liv en aktionær skal tåle. Den giver aktionærer, som bedømmer udsigterne med den nye hovedaktionær negativt, en mulighed for at slippe ud af selskabet ved at afhænde deres aktier. Derudover sikrer reglerne om tilbudspligt, at aktionærerne i den situation kan komme ud af deres investering til en pris, som ikke er lavere end den, der er givet for den kontrollerende aktiepost. Den kurs, der skal tilbydes aktionærerne i forbindelse med pligtmæssige overtagelsestilbud, er reguleret i tilbudsbekendtgørelsens 5. Aktionærerne skal som udgangspunkt have en pris, der mindst svarer til den højeste pris, som tilbudsgiveren har betalt for de allerede erhvervede aktier i de seks måneder, der går forud for tilbudets afgivelse. Tilbudsreglerne indeholder altså krav om, at der skal ske ligebehandling af aktionærerne, og at aktionærerne skal have mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser i tilfælde af, at der sker overdragelse af kontrol. Inden for disse rammer har tilbudsgiver også mulighed for at give en højere tilbudskurs end den kurs, som tilbudsgiveren har erhvervet aktier til de seneste seks måneder. Det bemærkes, at tilbudsreglerne ikke indeholder krav om, at kursen skal være rimelig. 16 Afgørelser og Udtalelser 2004 Afgørelser og Udtalelser 2004 17

3. Notering 3.1. Offentliggørelse af prospekttillæg Umiddelbart forud for at et børsnoteret selskab offentliggjorde et prospekt i forbindelse med en emission, offentliggjorde selskabet en selskabets ansøgning vedrørende et produkt var blevet godkendt af en udenlandsk myndighed. Såvel fondsbørsmeddelelsen som prospektet blev offentliggjort samme børsdag inden handelssystemets åbningstid. prospektudarbejdelse er taget stilling til alle de forhold, som kan have indflydelse på indholdet af prospektet. Prospektprocessen skal tilrettelægges således, at oplysningerne i prospektet afspejler selskabet i det øjeblik, prospektet dateres og underskrives. Denne bemærkning skulle ses i lyset af, at selskabet kunne have forudset muligheden for, at fondsbørsmeddelelsen om godkendelsen af produktet og prospektets offentliggørelse ville være sammenfaldende. Den pågældende ansøgning og godkendelsen heraf var ikke omtalt i prospektet. Københavns Fondsbørs anmodede derfor selskabet om at offentliggøre et tillæg til prospektet, jævnfør prospektbekendtgørelsens 24, hvilket selskabet gjorde. Københavns Fondsbørs anmodede selskabet om at redegøre for nøjagtigt, hvornår den udenlandske myndighed godkendte selskabets ansøgning. Selskabet forklarede, at det fulgte af det pågældende lands lovgivning, at 30 dage efter myndigheden havde modtaget selskabets ansøgning, skal ansøgningen automatisk anses for accepteret af myndigheden, med mindre andet er tilkendegivet forinden. Da selskabet således kunne konstatere, at 30-dages fristen var udløbet, offentliggjorde selskabet hurtigst muligt herefter fondsbørsmeddelelsen om godkendelse af ansøgningen. På baggrund af selskabets oplysninger havde Københavns Fondsbørs ikke grundlag for at antage, at fondsbørsmeddelelsen skulle have været offentliggjort på et tidligere tidspunkt. Hvad angår spørgsmålet om tidspunktet for offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen og prospektet, fandt Fondsbørsen anledning til at bemærke over for selskabet, at Fondsbørsen går ud fra, at der i forbindelse med en 18 Afgørelser og Udtalelser 2004