9. årgang nr 4 december 2011. magasin for byggeri, anlæg og industri. 2 Tangtag tænges 2 bedre boligveje 2 kæmpe sygehusbyggerier

9. årgang nr 4 december 2011 magasin for byggeri, anlæg og industri 2 Tangtag tænges 2 bedre boligveje 2 kæmpe sygehusbyggerier 1

Erhverv Med RenMobil fra Telenor har vi lynhurtigt fået en langt større fleksibilitet i hverdagen. Og samtidig sparer vi 100.000 kr. om året. Niels Heuer, EDB Consulting Group Se hele interviewet Hent Scanlife i App Store, Android Market eller Ovi Store Hvor meget kan din virksomhed spare ved at slippe fri af fastnettet? Du kan både spare tid og penge og gøre dine medarbejdere mere fleksible ved at vælge vores RenMobil løsning. Beregn din besparelse på www.telenor.dk/renmobil, hvor du også kan læse hele casen fra EDB Consulting Group. Ring på 6050 4121 eller besøg os i butikken, hvis du vil vide mere. Rasmus Schaumburg Holland Account Manager Telefon: 72 123 800 www.telenor.dk/renmobil Hos os får du rådgivning og hjælp til at bruge verden så brug os.

1 33 26 7 Leder 5 OK2012: Bolden ruller Direktør Peter Stenholm Branchen i fokus 7 Skagen skipperskole med skibsstævn 8 Tangtag tænges - Uddødt håndværk vækkes til live på Læssø Ilbro Tømrer- og Maskinsknedkeri, Bagterp Murerforretning og tækkemand Henning Johansen er igang med restaureringen af et 300 år gammelt hus i Østerby 12 Snoede veje og skybrud skaber nye muligheder for betonsten Belægningsgruppen bag udviklingsprojekt 14 Aarhus fjerner trafikkaos med ny tunnel 17 Krisebryderen i Nørresundby Ole Bæk Pedersen har åbnet nyt domicil 18 25 års indsats for færre skader har virket Byggeskadefonden gør status Kort og Godt 20 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen Fagligt 25 HHM går til kamp mod usunde arbejdsstillinger 26 Boom i det danske hospitalsbyggeri 9. årgang nr 4 december 2011 magasin for byggeri, anlæg og industri 2 TagTag Tænges 2 nye muligheder for betonsten 2 kæmpe sygehusbyggerier December 2011 26 Vigtigt at kunne bruge digitale værktøjer 27 hospitalsprojekt med logistik for viderekommende 28 Få en professionel bestyrelse og brug den aktivt 28 nyt netværk - et skridt på vejen mod et succesfuldt ejerskifte 29 Årsafslutning hele året 29 Outsourcing af løn er klogt også i trange tider 30 Betonelementer på grønt plan 32 BATIMAT - Europas største byggeudstilling 33 Medaljer til danske svende ved VM i London Kort og Godt 35 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen SERVICESTOF 38 To virksomheder frifundet i arbejdsmiljøsager 39 Paragraffer 41 Produktnyheder 43 Kalender og navne IndkøBSnyt 45 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3indhold Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Martin K.I. Christensen (redaktør), Mie Tascher Andersen, Anja Binderup, Henriette Døssing, Mogens Hjelm. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email jkh@danskbyggeri.dk Oplag 13.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto: Første etape af Marselisborgtunellen i Aarhus, fotograf Ulrik Samsøe Figen

Mobil Pro til virksomheder med ambitioner Mobil Pro er det perfekte abonnement til mindre virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og andre professionelle. Det består af 4 enkle pakker, og alt, hvad du skal bruge, er samlet i én. Fri intern tale til kollegerne, taletid, data og fri sms/mms. Professionelle løsninger til jeres mobiler Med Mobil Pro får du samtidig fundamentet for en professionel teleløsning, der kan vokse i takt med din virksomhed. For eksempel kan du udvide med en Personlig Søgeplan, så dine kolleger kan besvare dine opkald, når du selv er optaget. Der er masser af muligheder. Og selvfølgelig hjælper vi dig med at bruge dem bedst muligt. SPar op til 17,5 % med Dansk Byggeri 2 timer 6 timer 24 timer 60 timer 200 MB data 500 MB data 1 GB data 10 GB data Fri sms/mms Fri sms/mms Fri sms/mms Fri sms/mms Fri tale til kolleger Fri tale til kolleger Fri tale til kolleger Fri tale til kolleger Dobbelt SIM Data 99,- pr. måned 149,- pr. måned 249,- pr. måned 349,- pr. måned Abonnementsperioden er 12 mdr. Det gælder dog ikke Mobil Pro Basis, der altid kan opsiges med 3 måneders varsel. Tale afregnes pr. minut og ved taleforbrug ud over de inkluderede minutter er prisen 60 øre/minut. Dataforbrug ud over de inkluderede MB koster ikke ekstra. I stedet nedsætter vi hastigheden på forbindelsen. For Mobil Pro Basis og Mobil Pro Fri Tale sker dette ved 25 GB. Du kan få Ny Mobil Rentefri til alle Mobil Pro-abonnementer undtagen Mobil Pro Basis. Der kan kun oprettes én Rentefri-ordning pr. abonnement.

PETER STENHOLM, direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY OK2012: Bolden ruller leder. Når man spiller på den bane, der hedder den danske model, så er overenskomstforhandlinger noget særligt. For en overenskomstbærende organisation som Dansk Byggeri er det lidt ligesom deltagelse i en slutrunde i fodbold for landsholdet. Som en del af det store spil, kan vi som arbejdsgivere også godt mærke den forventningsfulde spænding, som vi nu bygger op. Der er tradition for, at mindstelønsområdet ligger for. Det vil sige, at DI først vil forhandle med deres modparter i fagbevægelsen. Når der er et gennembrud her, tager Dansk Byggeri og de øvrige områder over, og mange af elementerne fra gennembrudsområdet indgår formentlig i aftalerne for det øvrige arbejdsmarked. Men der er områder, som vi må tage særlig ejerskab til i bygge- og anlægsbranchen. Det er først og fremmest os, der skal tackle udfordringerne i forhold til tilpasning af det europæiske arbejdsmarked på dansk grund altså løsninger, der gælder udenlandsk arbejdskraft. Det vil fx ikke være nogen stor overraskelse, hvis vi som arbejdsgivere bliver mødt med krav om kædeansvar og tredjepartsansvar fra 3F. Det er nok heller ingen overraskelse, at vi ikke mener, at det er en farbar vej. Vi har jo med stor succes anvist en anden vej, nemlig de berømte 48 timers-møder, hvor vi og forbundet mødes og løser konflikter, inden de udvikler sig alvorligt. Der er derfor rigtig god grund til at blive på dette spor og se, om en udbygning af dette instrument vil kunne løse andre af de problemer. Og vi tror også på, at bygge- og anlægsbranchen skal hilse signalet om en styrket myndighedskontrol i forhold til udenlandsk arbejdskraft velkommen. En indsats, som regeringen har prissat til 65 mio. kr. Det er heldigvis blevet sådan, at også arbejdsgiverne kan stille krav ved forhandlingsbordet. Vi har nemlig ikke længere råd til, at arbejdsgiverne alene skal være ydere. Fra Dansk Byggeris side går vi derfor ind i forhandleringerne med krav om øget fleksibilitet. Det er fx af afgørende betydning, at det bliver nemmere at indgå lokale aftaler om arbejdstid, og at sikre at bygge- og anlægsbranchens overenskomster ikke er underlagt mere snærende bånd, end man er i andre brancher. Og fleksibilitet er også en vej til at sikre mere lige konkurrence i forhold til den konkurrence, som vi bliver påført over grænserne. Men ligesom fodbold er et simpelt spil med enkle regler, er der også i overenskomsterne under overfladen en masse usagte taktiske overvejelser og ikke mindst en mængde teknikaliteter, som viser sig i det daglige ude i virksomheden. Og har en virksomhed fx ansat murere, tømrere og malere, så har de tre grupper hver deres overenskomst med dertilhørende regler, hvilket er til stort besvær i fx lønbogholderiet. Vi har derfor brug for forenkling. Da 3F og TIB fusionerede, og efterfølgende tog initiativ til en sammenskrivning, tog vi med glæde imod tilbuddet. Vi er nu i gang med tekniske drøftelser om, at skrive de forskellige overenskomster sammen, så der ikke i fremtiden vil være forskellige ferieregler, forskellige regler for permanente og ikke-permanente arbejdspladser, forskellige fagretslige regler og så videre. Det bør blive en stor lettelse. Nu venter vi så på, at spillet fløjtes i gang. Ingen er i tvivl om, at manøvrerummet i de kommende forhandlinger vil være præget af, at bygge- og anlægsbranchen fortsat ikke er kommet ud af lavkonjunkturen. Samtidig kan vi ikke lukke øjnene for de sorte skyer, der tegner sig i form af finans- og gældskrise i betydelige økonomier i Europa. Det kalder på ansvarlighed - også ved forhandlingsbordet efter nytår, hvor vi må vise, at Den Danske Model fortsat er den bedste til at sikre et sundt og dueligt erhvervsklima i Danmark. 2 www.danskbyggeri.dk 5

SKAL BLOT FUGTES OG ER KLAR TIL OPSÆTNING: SYSTEXX GLASVÆV OG GLASFILT M E D E F F E K T I V TEKNOLOGI I Den ideelle løsning til stærkt belastede områder I Kræver ingen klæber og spar derfor tid I 30 % tidsbesparelse I Opsætningshastighed op til 25 kvm i timen I Garanti for et perfekt resultat Læs her hvad andre malermestre synes om Aqua teknologi, og se hvem der var de heldige vindere af vore Apple konkurrencen afholdt i juni www.systexx-by-vitrulan.com/dk/presse eller scan koden her. 6

Skagen Skipperskole med skibsstævn Det barske klima i Skagen har haft betydning for de forholdsregler, som Raunstrup har måttet tage under opførelsen af den nye skipperskole, som lever op til kravene i lavenergiklasse 2015 Tekst og foto Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk Indækningen har betydet, at den megen regn i sommer ikke forsinkede byggeriet. Regnen pisker ned, og den kraftige blæst får bølgerne til at stå op over diget på Skagen Vesthavn, der blev inddæmmet i 2007. Det er sidst i august, og vejret giver en idé om de kræfter, som Skagens Skipperskoles kommende bygning, skal kunne modstå og de udfordringer, som Raunstrup A/S har haft, siden første spadestik blev taget i december 2010. - Enten regner det, eller også blæser det. Og i år har regnen været helt ekstrem i august og september. Men vi tog vores forholdsregler og tætnede bygingen så meget som muligt fra starten. Det er faktisk kun tagmanden, som har haft mange vejrligsdage, og vi overholder tidsplanen, siger projektdirektør Gert Ekkenberg Hansen, Raunstrup A/S, som har entreprisen på Skipperskolen. Skipperskolen i Skagen har oplevet en så stor søgning til de forskellige uddannelsestilbud, at den har fået 9,7 millioner kroner i støtte fra EU's regionalfond til at bygge en ny administrations- og undervisningsbygning, som er det første af sin slags i Danmark, som fra starten overholder kravene i lavenergiklasse 2015. Den samlede byggesum er på 33 millioner kroner. Det inddæmmede areal på Skagen Havn i august Energiklasse 2015 - Energiklasse 2015 indebærer, at projektet vil kunne overholde en energiramme på kun 40,5 kilowattime pr. kvadratmeter helt uden bidrag fra egne energiproducerende anlæg, så som solfangere eller andre vedvarende energikilder. Det kan lade sig gøre, fordi bygningen er så kompakt og på grund af det store tagudhæng, som sikrer passiv solafskærmning om sommeren og solindstråling om vinteren. Herved bliver der tilført gratis varme, fortæller projektdirektør Gert Ekkenberg Hansen. Samtidig er bygningen opført i sandwichelementer i beton, og den ydre del er i aggressiv beton, som er beregnet til fugtige miljøer, hvor der kan forekomme kraftigt fugtbelastning med risiko for vandmætning i kombination med frostpåvirkning. Endelig er alt det ydre stål syrefast rustfrit stål. Markant vartegn Bygningen vil blive beklædt med hvide glasflader, og den vestlige ende har form som en skibsstævn. Samtidig vil en 20 meter høj antenne blive udformet som en skibsskorsten. - Meningen fra arkitektens side har været, at bygningen skal være et nyt vartegn for havnen, når man kommer fra søsiden, slutter Gert Ekkenberg Hansen. 2 www.raunstrup.com www.skagenhavn.dk Raunstrup A/S Familiefirmaet Raunstrup er grundlagt i 1967 og har i dag 125 ansatte fordelt på afdelinger i Aarhus, Vejle og Randers. I september købte firmaet Bolther-Stensgaard med 21 medarbejdere. Skagens Skipperskole Skolen har de seneste år oplevet en stadig større søgning til skolens fiske- og sætteskipperuddannelser samt til deres efteruddannelseskurser i radio og navigation. Det er landets eneste tilbageværende skole, hvor der både uddannes fiskeskippere til fiskerierhvervet samt kyst- og sætteskippere og styrmænd til handelsflåden. Den nye skolebygning får et bruttoareal på 2.515 kvadratmeter fordelt på tre etager, og den vil blive udstyret med to store skibssimulatorer og nogle mindre træningsrum. www.skawskip.dk 7

Tangtag tænges Uddødt håndværk vækkes til live på Læsø Andrines Hus står i dag med plastpresenningen over tangtaget og ligner mest af alt en høstak. De ældste dele af huset på Alléen 1 i Østerby går tilbage til 1780, og det undergår i øjeblikket en gennemgribende renovering, der vil være så tro mod det oprindelige hus, som muligt. Og for første gang i næsten 60 år får et privat beboelseshus lagt nyt tangtag. Det er som led i et pilotprojekt, som Kulturarvsstyrelsen har iværksat Tekst og foto MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Under tængningen går tangen næsten helt ned til jorden. Når tangen er faldet til efter omkring et år, skæres døre og vinduer fri. Formålet med projektet er at genopdyrke de danne grundlag for bevaring og fornyelse a En gammel mast, der er brugt som loftbjælke, har fået isat et nyt stykke træ som led i renoveringen Vinduer før......og efter istandsættelsen 8

John Leo Jensen, Martin Sivesgaard og Peter Carstens tager til byggemøder i Østerby hver 14. dag, og bruger den halvanden time, som overfarten fra Frederikshavn til Læsø tager, til at drøfte detaljerne på byggesagen t gamle tængehåndværk, og dermed f Læsøs øvrige tangtægte bygninger. Gamle huse på Læsø er opført af drivtømmer og tømmer fra strandede skibe og har lerklinede vægge. Det skyldes, at alt træ gik til saltsyderierne, som prægede øen fra omkring 1100 til midt i 1600-tallet. Der blev først plantet skov igen i 1920'erne, og det giver store udfordringer for de håndværkere, som arbejder på renoveringen af Andrines Hus. - Da tømmeret er strandingsgods, er huset præget af de forhåndenværende søms princip. Der er ikke to bjælker eller døre, som er ens, og derfor er der meget, som skal tilpasses og specialfremstilles, fortæller tømrermester John Leo Jensen, Ilbro Tømrer- og Maskinsnedkeri i Hjørring. Fordi huset er fredet, skal der ændres så lidt som muligt, og der skal bruges oprindelige materialer i størst muligt omfang. Den oprindelige rumfordeling vil blive bevaret, der vil blive indlagt vand og el og etableret et badeværelse. Men lofthøjden vil der ikke blive ændret ved den vil blive pænt under dagens gennemsnithøjde. - Der hvor det har været nødvendigt, har vi erstattet dele af det gamle træværk med nyt. Vinduerne har vi haft ovre på værkstedet i Hjørring, hvor de er blevet sat fuldstændig i stand, hvilket var en meget omfattende proces. Og siden blev de malet af en maler på Læsø inden vi satte dem ind igen, fortsætter John Leo Jensen. Samlet består tømrerentreprisen i reparation af spær, bjælker og bindingsværk, gulv, loft, inventar og andet træværk. Ler, komøg og kalkmørtel Murerentreprisen er hovedsagelig genetablering af murværket. Huset er opført af soltørrede sten af ler, som er blevet opløst i vand og genbrugt og klinet på igen forskellige steder. Andre steder er murværket erstattet af teglsten og gasbeton. - Det viste sig, at leret er meget klægt, og det udtørrer meget hurtigt. Men efter nogle forsøg fandt vi ud af, at kokasser fungerer som et godt bindemiddel, fortæller murerog kloakmester Martin Sivesgaard, Bagterp Murerforretning i Hjørring. Der, hvor de lerklinede vægge erstattes af teglsten, bruges specielle mørtler, som består af en ligelig blanding af kalkmørtel og traditionel mørtel. - Det har været en spændende faglig udfordring at prøve kræfter med de gamle håndværk og at være med til at finde løsninger, der ligner de metoder, man brugte før i tiden, fremhæver Martin Sivesgaard. 300 år gamle tag Restaureringsarkitekt Peter Carstens har det overordnede opsyn med restaureringsopgaverne. Han er ejer af Erik Einar Holms Tegnestue i Roslev, der i mange år har interesseret sig for og forsøgt at redde de få tilbageblevne tang- Tækkemand Henning Johansen fra Læsø har sat sig for at genoplive det gamle håndværk i praksis Teksten fortsætter side 10 9

Spærene ligger på remmen og er boltet sammen ved hanebjælken, hvilket er årsagen til, at de kan bære den tonstunge vægt af taget tage på Læsø, inden det er for sent. I 1980 gennemførte han en detaljeret registrering af de tilbageblevne bygninger med tangtag. - Det anslås, at de mange af de nuværende tagtage er op mod 300 år gamle. Enkelte tage har nemlig et dæklag ovenpå lægterne af fyrrekviste, og da man ved, at fyrre skoven på Læsø var fuldstændig forsvunden i slutningen af 1600-tallet, må de ældste tage være ældre, fortæller restaureringsarkitekt Peter Carstens. Fra rør til tang Tækkemand Henning Johansen fra Læsø har sat sig for at genoplive det gamle håndværk i praksis. Han har mange års erfaring som traditionel tækkemand, men fik sammen med Poul Christensen fra Læsø Saltsyderi støtte fra Realdania til et pilotprojekt i 2008, hvor et tidligere fårehus på Hornfiskrønvej blev tænget med ålegræs. - Et tangtag syes ikke som et stråtag fast til taglægterne. Rundt om de nederste trefire rækker lægter bindes, side ved side, store sammenvredne bundter af ålegræs. Disse bundter kaldes vasker. De fastgjorte vasker danner en vold hele vejen rundt langs tagfoden. Over vaskervolden lægges løs tang i ca. en meters tykkelse. Vaskevolden forhindrer den løse tang i at skride ned, fortæller Henning Johansen og fortsætter: - Teknikken med vinding af vasker kan sammenlignes med en forstørret udgave af spinding, og da kvinderne tidligere var i overtal på øen, fordi mændene var på langfart, er der teorier om, at det er kvinderne på øen, der oprindeligt opfandt den specielle tængeteknik. Efter cirka et år er den tonstunge tang faldet sammen til en meters tykkelse, og udgør nærmest en støbt enhed. Herefter kan man skære vinduer og døre fri af tangtaget, der når næste helt ned til jorden. 2 www.tangtag.dk www.ilbro-toemrer.dk www.bagterpmurer.dk www.eeh.dk www.kulturarv.dk www.laesoe-museum.dk Her er det en lille del af det oprindelige tangtag på Andrines Hus, hvor de ældste dele stammer fra sidst i 1700-tallet Der arbejder i alt fire mand fra Ilbro Tømrerfirma og Bagterp Murerforretning. De arbejder på Læsø fire dage om ugen og har tre dage fri Dørene er meget forskellige og stammer fra strandingsgods 10

Det mest velbevarede eksempel på et tangtag er Museumsgården, der var beboet af Sine Krogbæk indtil 1949. Hun ændrede ikke meget i stuerne, så indboet er stadig placeret, som da hendes forældre overtog gården omkring år 1860 Ålegræs fra Syddanmark De store mængder ålegræs, som skal bruges til et enkelt tag betyder, at der stilles særlige krav til håndteringen, som udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger. I sommeren 2009 blev omkring 20 tons ålegræs, presset i rundballer, sejlet fra Stege på Møn til Østerby af et uddybningsfartøj. Rundballer er nemme at håndtere, og fremover bliver alt ålegræs presset i rundballer hos leverandørerne. Interesse for tangtage Restaureringsarkitekt Peter Carstens ejer Erik Einar Holms Tegnestue i Roslev. Erik Einar Holms Tegnestue har gennem årene medvirket ved restaureringen af en lang række fredede bygninger, flere herregårde og betydende bygninger blandt andet Nørre Vosborg og Frederik 8's Palæ på Amalienborg. www.eeh.dk Passivhuse i Hjørring John Leo Jensen, Ilbro Tømrerog Maskinsnedkeri og Martin Sivesgaard, Bagterp Murerforretning i Hjørring har i fællesskab opført en bebyggelse med flere dobbelthuse for at være på forkant med udviklingen inden for passivhuse og vil som næste fase opføre nogle rækkehuse. Når projektet er færdigt, vil der være 14 boliger i alt. www.ilbro-toemrer.dk www.bagterpmurer.dk Alt godt fra havet Farvandet omkring Læsø er kendetegnet ved sine mange revler, som før i tiden udgjorde en stor udfordring for sejlskibe, som skulle gennem Kattegat. 11

. Fire tegnestuer har i samarbejde med Belægningsgruppen i Dansk Beton, en sektion i Dansk Byggeri samt Skov & Landskab på Københavns Universitet givet deres bud på, hvordan de danske forstæder skal se ud i fremtiden. Og selvom forslagene er vidt forskellige, giver tegnestuernes forslag alligevel et glimt af fremtiden. Én tendens er særlig tydelig. Fremtidens forstæder skal kunne håndtere masser af vand. - Der åbner sig mange muligheder, når man ikke længere tænker i traditionelle baner. Så når tegnestuerne tegner nye tendenser, så giver det betonindustrien en chance for at udfylde nye behov, de traditionelle produkter ikke kan, siger Torben Dam, lektor ved Skov & Landskab, som har været med til at gennemføre projektet Bedre Boligveje for at undersøge, i hvilken retning forstæderne bevæger sig. integrere kørende og gående trafik på en trafiksikker måde og til at skabe særlige legeområder, der bidrager til et bedre miljø i boligområderne. Vores samarbejde med Skov & Landskab har oveni dette tilført kreativitet i måden at tænke betonbelægninger og boligområder på, siger Steen Mygind, formand Belægningsgruppen i Dansk Beton, der er en sektion i Dansk Byggeri To medlemmer af belægningsgruppen har været med i projektet: Astrup Cementstøberi A/S og Grindsted Betonvarefabrik a/s. De to virksomheder har arbejdet sammen med de fire tegnestuer for at omsætte idéerne til praksis. - Fra Belægningsgruppens side er vi gået ind i projektet, fordi det er imageskabende og fordi det tilfører noget nyt på det faglige område. Vi har benyttet os af Videnkupon-ordningen, og derfor har det været udgiftsneutralt for os en rigtig god ordning, som er med til at skabe den nødvendige innovation. Natur og fællesskab Ifølge Torben Dam flytter mange til forstaden for at komme naturen nærmere. Men samtidig opstår der et paradoks, fordi mange ikke prioriterer at passe deres private natur i haven. Derfor har mange af tegnestuerne gjort fællesarealerne større, så haverne bliver mindre. Det er ikke kun klimaforandringer og den moderne borgers ringe lyst til jord under neglene, der har lagt inspiration til tegnestuernes visioner. Men også erindringerne fra barndommen. Faglig udvikling - I branchen har vi længe vidst, at betonbelægninger er velegnet til at Snoede veje og skybrud skaber nye Sidste år tog Belægningsgruppen kontakt til Skov & Landskab for sammen med dem at udvikle brugen af har givet deres bud på fremtidens forstæder. Inspirationen er hentet i klimaforandringer, mindre lyst til Tegnestuen rums bud På det tekniske område handler det om nye former og materialer på de betonsten og fliser, der i dag produceres inden for belægningsindustrien, så det supplerer de eksisterende former og moduler. Det fokuserer også på håndtering af regnvand, som udnytter hele vejens bredde og ledes frem til afvandingskanaler og PARKERING sten < 300 mm SHARED SPACE grøfter langs boligvejen, hvor vandet siver ned i jorden. Sikkerheden øges, når biler og bløde trafikanter ligestilles i "shared space", hvor boligvejens form og forløb bidrager til en sænkelse af farten, og bevægelsen sker på de bløde trafikanters præmisser. Boligvejens sociale lag bidrager til at skabe attraktive opholds- og fællesarealer, hvor dele af forhavens funktioner og elementer flyttes ud på boligvejen. Samtidig skal det se pænt ud. Det handler om valg og bearbejdning af materialer, herunder farver, imprægnering af overflader, mønstre, strukturer og så videre. Men også beplantningen har stor betydning. el kegle basket lys 6 SPIL 4 5 OPHOLD PAVILLON PARKOUR cylinder pil afvandingskanaler afvandingskanaler bred kantsten LEG ring lys Beplantet tørt bassin over skel Parkering på stor betonplade i vandgennemtrængelig beton Trug langs vej Mansu Plannings bud Langs boligvejen, som anlægges med sidefald, opsamles overfladevand i et blødt formet trug - en beplantet grøft, som magasinerer, leder og langsomt nedsiver vandet. Truget fungerer samtidig som forhavens afgrænsning mod vejen - hækken kan undværes. Truget krydses ved indkørsler og adgangsstier via små broer af permeable betonplader. Samme vandgennemtrængelige belægning kan bruges som parkeringsflader og til ankomststier. Fra vejen ledes vandet mod et bredt kantstenselement, som kan opfange og ved en indbygget lysning opstuve og lede vandet. På egnede strækninger fjernes lysningen og vandet afstrømmer, over et fladt element, til det tilstødende beplantede trug. Ved over- og indkørsler benyttes et element med indbygget rampe mellem vejbaneniveau og lysningshøjden. Kantelementerne er bevidst gjort brede - 500 mm - og bør udføres i kontrastfarve til den øvrige køreflade. Dette resulterer nemlig i en visuelt relativt smal kørebane, som fungerer hastighedsnedsættende - uden at være til gene ved passager med modkørende, fordi rendeelementerne er delvist overkørbare. Samtidig understreges med kantens tykkelse, dens vigtighed i det samlede befæstelsesdesign. 12

- Forstaden har alle købt som begreb, og der er ingen grund til at lave Vesterbro ude i Jyllinge, fordi det ikke er det, folk vil have. Man må finde ud af, hvad det gode er ved forstaden. Mange af os er vokset op i forstaden, og vi har alle sammen nogle børneminder derfra, siger Torben Dam. Han peger på, at Bedre Boligveje viser, at forstaden i fremtiden skal beholde de gode gamle værdier og samtidig følge med tiden. Så er det op til betonindustrien at finde ud af, hvordan den nye forstad skal tage form og produktudvikle, så beton bliver en del af formen. 2 www.danskbeton.dk/ belægningsgruppen www. sl.life.ku.dk Case n e t s n o t e b r o f r e d e h g muli Case: parcelhuso mrådet Marken og Ageren, som er et nyudstykket bo ligkvarter i Trekrone r Øst ved Roskild e. er stu e n teg ire r f, BOGL o hv :1, Masu, 1 e ej r: RUM, v ne lig tio Bo illustra e, dr TENSEN e t B I. CHRIS te K. k IN oje g MART r p o en til ns v Ha e z t ol bl H t eis De Th. Af r e r de rter a n v i k illa m betonsten i v ms o d n g bar havearbejde o Tegnestuen 1:1's bud Kørebanens bredde er på fem meter med fortov på hver side på 2 meter, et armeret plantebånd på hver side på 1 meter og en afvandingsgrøft på hver side med en varierende bredde. Vejbredden minimeres for at undgå for store befæstede overfladearealer, og for at regulere hastigheden i området. Parkering vil ske i indkørsler og i markerede båse i skiftevis hver sin side af vejen. Selve kørebanen er belagt med en betonklinke i et 20x10 cm format lagt i halvforbandt, en 40 cm bred kantsten, med en varierende lysning på 12-15 cm, fungerer som vandreservoir og har indbyggede ramper ved indkørslerne. Fortovet er belagt med 25 x 75 cm betonfliser der ligger på tværs af gangretningen i uregelmæssigt forbandt og tre forskellige betonfliser med vekslende hulmønster ligger i et bånd og fungerer som kombineret græsarmering og plantehulsrist. Mod forhaverne løber en afvandingsgrøft, der samler vandet fra fortovet, forhaver og tage. Den beplantes med vandtålende stauder og græsser. Indkørslerne er belagt med den samme betonklinke som kørebanen, men når ved hjælp af den brede kantsten op i fortovsniveau. BOGL, Bang og Linnet Landskabs bud Tegnestuen har tre hovedfokuspunkter i deres forslag med bæredygtighed som fællesnævner. Det handler om indsnævring af vejarealet, opsamling af overfladevand og 'shared space' og fælleskab på tværs af boligvejen. Vejen består af betonstensbelægning i varierende bånd. En kantning af kantelementer afslutter vejen og danner et buet forløb. Betonelementer med markeringsfelter stikker op af fladen og sørger for at trafikken ikke kommer for tæt på kanten. Markeringerne danner samtidigt zoner som gående kan træde ud på i møde med biler. Vejen bevæger sig fra indkørsel til indkørsel, og ændrer hele tiden bredte. Bilerne bliver nødt til at sænke farten og nogle steder holde til siden og vente på at kunne passere på de smalle passager. Vejen kan således give plads til regnvandsopsamling og samtidigt bruges til leg og ophold. 13

Aarhus fjerner trafikkaos med ny tunnel Omfattende projekt sikrer nye af- og tilkørselsforhold til motorvej syd og ny firesporet vej til Aarhus centrum og havn. Senere bygges en tunnel under Marselis Boulevard. Det er det største anlægsprojekt nogensinde i den jyske hovedby af JAKOB SCHULTZ, jakobschultz@pc.dk foto ULRIK SAMSØE FIGEN Første etape af tunnel-projektet er gennemført af et konsortium bestående af CG Jensen, Arkil og Stürup. I påsken 2011 var Åhavevej, der løber under broerne, spærret for. 1,6 milliarder kroner. Så stort et budget skal dække udgifterne til Marselistunnelprojektet, der er det største anlægsprojekt i Aarhus' historie. Det omfattende projekt vil skabe en central adgangsvej direkte fra motorvejen til havnen og samtidig give bedre forhold for beboerne i området. Når Marselistunnelen efter planen står færdig i 2015, vil der være fordele for alle i byen, fordi trafikken kommer til at glide mere ubesværet og for erhvervslivet, som logistikmæssigt får langt nemmere og bedre adgang til byen og havnen. Den første etape af byggeriet er i gang, mens anden etape afventer. Kompliceret opgave Tunnellen, som bliver to km lang, skal i etape to af processen bygges som en dobbeltrørstunnel med adskilte trafikretninger, hvor først de nordlige spor på Marselis Boulevard lukkes og herefter de sydlige. I første etape, som blev sat i gang for et år siden, gælder det etableringen af nye motorvejstilkørsler ved syd motorvejen og udvidelsen af Åhavevej fra to til fire spor. Det kræver, at der blandt andet etableres 14

trafik. Der blev rammet spuns ned omkring det eksisterende broanlæg, så der kunne graves fri til de nye støbninger nye jernbanebroer ved den eksisterende viadukt ved Langenæs, hvor jernbaneforbindelserne ind og ud fra Aarhus krydser Åhavevej med fire spor. Og det er en omfattende opgave for CG Jensen, som udfører og støber de nye jernbanebroer ved siden af de nuværende for derefter at skubbe de nye ind på plads. En optimering af byggeprocessen, der gør, at både vejtrafikken under broerne og togene ovenpå kan køre uforstyrret, mens byggeriet står på. - Broernes vederlag og søjler udføres under togsporene, mens togene i byggeperioden kører på midlertidige broer. Det er et stort og kompliceret projekt kombineret med utrolig lidt plads, og det gør det til en udfordrende opgave, siger byggeleder Jesper Juel Pedersen fra CG Jensen. Manuelt arbejde Den første af de fire broer er færdig, og nu venter en kombineret cykel/gangbro, der skal etableres parallelt med den nye bro. Derefter Fortsætter side 16 15

$ Den første viadukt fra 1932 under nedrivning $ Donkraftene foran vognene rykkede frem efterhånden som broen flyttede sig følger de to sidste broer. Teamet fra CG Jensen, der sammen med Arkil og Stürup har etableret et konsortium, der varetager alle opgaverne med den første etape af tunnel-projektet, har brugt seks måneder på at få den første bro færdig. Selve indskubningen af de nye broer tager otte timer og skal foregå så hurtigt, for ikke at blive et problem for togtrafikken. - Arbejderne i spunsgruberne er meget snævre, og da det ikke er muligt at bruge kraner under banen, er der en del arbejde, som foregår med håndkraft. Det betyder, at meget af det jern som vi normalt kraner, skal vi have både tre og fire mand på for at bære det manuelt på plads, siger Jesper Juel Pedersen og forklarer: - Disse opgaver er mere tidskrævende med de knebne pladsforhold, end hvis det var en bro ude på en mark, men det er også det, der gør det lidt spændende. Etape 1 af Marselistunnel projektet skal stå færdigt i 2013, mens selve tunnelbyggeriet oprindeligt skulle være færdigt i 2015, men den del af projektet er udsat, mens bygherre, Aarhus Kommune, får finansieringen til sidste del på plads. 2 16

Domicilet er tegnet af firmaet Arkitekter og Ingeniører Kærsgaard & Andersen A/S Krisebryderen i Nørresundby I en tid med vanskelige konjunkturer er det lykkedes Ole Bæk Pedersen at blive kåret som Gazellevirksomhed af Børsen fire år i træk, og tømrerfirmaet er netop flyttet ind i et nybygget domicil i Nørresundby Tekst og foto Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk Da Ole Bæk Pedersen grundlagde firmaet, var det ikke meningen, at det skulle blive for stort. Nu har han 30-35 ansatte. Tømrerfirmaet Ole Bæk Pedersens nye domicil ligger bogstavelig talt i rundkørslen ved Aalborg Kasserne med afkørsler mod Hirtshals, Frederikshavnermotorvejen, Aalborg midtby og videre mod syd. - Vores lokaler i Ravnstrup var blevet for små, og da 80-90 % af omsætningen i mange år har ligget i Aalborg, besluttede jeg mig for at kigge efter grunde her i området, da jeg alligevel skulle udvide. De fleste erhvervsgrunde i kommunen er lagt an på større fabrikker, men jeg var heldig at finde grunden her på Gl. Høvej, som har en passende størrelse, og ligger perfekt i forhold til at komme hurtigt rundt i området, siger tømrermester Ole Bæk Pedersen. Firmaet har i dag 30-35 ansatte og beskæftiger sig med en blanding af større projekter og reparation og vedligehold hos private inden for snedker- og tømrerområdet. Væksten er kommet hen ad vejen - Da jeg grundlagde firmaet for 35 år siden, var det min mening, at det ikke skulle blive mere end 1-2 mand. Vi beskæftigede os dengang først og fremmest med ombygning og reparation. Men efterhånden flyttede fokus sig, så den væsentligste omsætning de senere år har været større byggerier så som lejlighedskomplekser og hoteller, hvor vi hovedsageligt fungerer som underentreprenører, fortæller Ole Bæk Pedersen. Firmaet har netop afleveret flere større opgaver: Et pakhus på Aalborg Havn, der er ombygget til kontorhus på 1.300 kvadratmeter, et større renoveringsarbejde på Aalborg Universitet samt 90 boliger i midtbyen. Den næste opgave er gipsarbejdet på Musikkens Hus. Reparations- og vedligeholdelsesopgaver hos private kunder varetages af en særlig afdeling. - Vi har nogle medarbejdere, som har den nødvendige fingerspidsfornemmelse, som er afgørende, når de arbejder i et privat hjem, siger Ole Bæk Bedersen. Gazelle i et vanskeligt marked - Byggebranchen generelt har svært her i Aalborg-området på trods af, at der faktisk udbydes meget arbejde. Men priserne er lave. Og ude omkring er der få opgaver, samtidig med at priserne også her er lave, siger Ole Bæk Pedersen. På trods af dette, er virksomheden fire år i træk blevet kåret som Gazellevirksomhed i Børsen. Det kræver blandt andet, at omsætningen fordobles over fire år. - Jeg har ikke fundet de vises sten, men vi har hele tiden haft stor fokus på at være effektiv og omkostningsbevidst, og det har været medvirket til, at vi har haft en fornuftig indtjening, siger Ole Bæk Pedersen, som også er gået i gang med at lægge tingene tilrette for et generationsskifte: - Jeg har solgt en aktiepost til Henrik Christiansen, der har været ledende medarbejder i firmaet i mange år. Og vi har aftalt, hvordan vi tilrettelægger det videre forløb. Aktiv i det organisatoriske arbejde Ole Bæk Pedersen er næstformand for regionsbestyrelsen i Dansk Byggeri Nordjylland: - Jeg startede mit organisatoriske arbejde som lokalformand i HO og sad nogle år i kommunalbestyrelsen i Dronninglund, inden jeg kom tilbage til foreningsarbejdet. - I regionsbestyrelsen holder vi møder med samtlige borgmestre, blandt andet om udbudsformer, udlicitering og så videre. Herudover udbyder vi kurser til de lokale medlemmer. Og ikke mindst er vi med til at sikre, at bygge- og anlægsbranchens stemme bliver hørt i den offentlige debat her i Nordjylland, hvilket er en meget vigtig opgave, slutter Ole Bæk Pedersen. 2 Børsens Gazelle Omsætningen skal være større end 1 million kroner eller bruttoresultatet større end 1 2 million kroner i hvert af de seneste fire regnskabsår. Der skal være positiv vækst i omsætningen/bruttoresultatet i hvert af regnskaberne. Og summen af de seneste fire års primære resultat skal være positiv Desuden stilles der krav om at omsætningen/bruttoresultatet skal fordobles over fire år. www.borsen.dk 17

25 års indsats for færre skader har virket Skadedækning Byggeskadefonden har haft en effekt. Antallet af skader på det almene byggeri er på en tiendedel af niveauet for 25 år siden. Det er blandt andet sket gennem et tæt samarbejde med Dansk Byggeri Af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Fra midten af 1970'erne begyndte alvorlige skader at vise sig i efterkrigstidens almene boligbyggeri, hvor man havde eksperimenteret med industrielle byggemetoder og nye materialer. En af de sager, der havde stor betydning for etableringen af Byggeskadefonden, var en gård- og rækkehusbebyggelse i Albertslund, som midt i 1970'erne fik alvorlige problemer med utætte tage og svampeangreb. Det skyldtes konstruktionen med bærende plader af krydsfiner og tagpap på de flade tage, hvilket viste sig kun at holde i godt 10 år. En række lignende sager gennem 1980'erne fik Boligministeriet til at tage initiativ til fonden. Samtidig blev ansvarsreglerne for udførende, rådgivere og leverandører harmoniseret for at gøre systemet mere overskueligt. Fra fem til et år Byggeskadefonden har nu eksisteret i 25 år og har haft en gavnlig effekt på kvaliteten af det almene byggeri. Antallet af skader er reduceret til en tiendedel af niveauet i 1986. - De første år gennemførte vi kun femårseftersyn. Man fandt et meget stort antal skader, men det var ofte vanskeligt, så lang tid efter byggeriernes aflevering, at få de ansvarlige firmaer til at rette op på problemerne, fx hvis de var gået konkurs, siger sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden. Han mener, at det har haft en tydelig effekt, at der siden 1997 også har været gennemført etårseftersyn: - Det gør, at det er muligt at gribe hurtigere ind. Udover at færre firmaer er gået konkurs allerede efter et år, opfanger vi også nye byggemetoder og materialer hurtigere, så vi kan forebygge, at der opstår nye typer af skader. Og de alvorlige fejl kan fanges allerede efter det første år, så der er ingen grund til at vente. Fem kategorier Fonden forholder sig til de væsentligste svigt og fejl, og man har særligt fokus på bl.a. klimaskærm og vådrum. - Vi har inddelt svigtene efter alvor i fem grupper, hvor gruppe 1-2 er mindre fejl, gruppe 3 er væsentlige fejl, gruppe 4 er meget væsentlige fejl, som snarest skal udbedres, og gruppe 5 er fejl, som indebærer personrisiko, siger teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden og fortsætter: - De fejl, vi finder, er som regel noget, som beboeren ikke er klar over, fx fordi de endnu ikke har udviklet sig til synlige skader, eller fordi de optræder i skjulte konstruktioner. De fejl, beboerne derimod lægger mærke til og bliver generet af knirkende gulve, dårligt malerarbejde, skæve køkkenlåger og Skadedækning Udbetalte og reserverede skadedækninger Beløb ej pristalsregulerede i mio. kr. inklusiv moms Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2006 Byggeårgange 1987-92 1993-95 1996-98 1999-2010 1987-2010 Antal byggerier 4.310 1.479 1.247 3.401 10.437 Anerkendte Udbetalte skader, og reserverede antal skadedækninger 1.581 385 Sagsbehandlede 126 151 5-års eftersyn 2.243 2006 Anerkendte Beløb ej pristalsregulerede skader, procent af i mio. antal kr. byggerier inklusiv moms 37 26 10 4 21 Anskaffelsessummer 49.000 20.000 18.000 84.000 171.000 Byggeårgange Skadedækninger 1987-92 969 1993-95 206 1996-98 81 1999-2010 109 1987-2010 1.365 Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 2,0 1,0 0,5 0,1 0,8 Antal byggerier 4.310 1.479 1.247 3.401 10.437 Anerkendte skader, antal 1.581 385 126 151 2.243 Tabellen viser, at omfanget af både anerkendte skader og skadedækninger er reduceret Anerkendte skader, procent af antal byggerier 37 26 mærkbart siden fonden i starten af 1990 erne påbegyndte 5-års eftersyn og derefter har 10 4 21 Anskaffelsessummer fulgt op med målrettet erfaringsformidling. 1-års eftersyn 49.000 startede i slutningen 20.000 af 1990 erne. 18.000 84.000 171.000 Skadedækninger 969 206 81 109 1.365 Bemærk, at anerkendte skader og skadedækninger i de nyeste årgange 1999-2010 vil stige Skadedækninger, procent af anskaffelsessum forholdsmæssigt mere end 1987-1998. 2,0 1,0 0,5 0,1 0,8 Kilde: Byggeskadesfondens ÅRSBERETNING 2010 Tabellen viser, at omfanget af både anerkendte skader og skadedækninger er reduceret mærkbart siden fonden i starten af 1990 erne påbegyndte 5-års eftersyn og derefter har den fulgt slags op med - målrettet registrerer erfaringsformidling. vi ikke ved 1-års vores eftersyn eftersyn, startede i slutningen af 1990 erne. da de ikke har væsentlig betydning for Nu også renoveringsarbejder byggeriernes Bemærk, at anerkendte samlede skader levetid. og skadedækninger i de nyeste årgange 1999-2010 vil stige forholdsmæssigt Udgifter og erstatninger mere end 1987-1998. 2008-2010 Fra 1. juli er Byggeskadefonden udvidet til Samarbejde Beløb i ca. mio. med kr. inklusiv Dansk moms Byggeri Byggeskadefonden gør også en indsats for at forebygge fejl og svigt, blandt andet gennem Byg-Erfa og gennem andre samarbejder med også at gælde renoveringsarbejder i støttede boligbyggerier. Ordningen gælder 2008 også for gamle boligbygninger. 2009 Det er obligatorisk for nybyggeri og vil være obliga- 2010 Udbedringsudgift 119 102 97 byggeriets parter, herunder Dansk Byggeri. torisk for den del af renoveringen, der får Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag 1,20 0,86 0,97 Udgifter - I en del og erstatninger år var der 2008-2010 fx store problemer støtte fra Landsbyggefonden, men vil være Udbetalt skadedækning 75 55 61 med Beløb undertage. i ca. mio. kr. inklusiv Her har moms der har været et frivilligt for andre renoveringsarbejder. Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,75 0,45 0,61 unikt samarbejde med chefkonsulent i Dansk Skadedækningsprocent Byggeri, Niels Strange, hvis undertagsundersøgelser 2008 63% 2009 52% 2010 63% Indvundne i erstatninger en årrække gjorde det nemmere at 17 2 15 Udbedringsudgift 119 Nu også nøgletal 102 97 vælge det rigtige undertag til lige præcis den Gennemsnitlig Værdi af udbedring udbedringsudgift ved ansvarlig pr. for sag skade 1,20 2,5 0,863 0,974 situation, man stod i, fremhæver Jens Dons. Nøgletal for hvordan byggevirksomhederne Udbetalt Advokatudgifter skadedækning m.v. i regressager På baggrund heraf stiftede Byggeskadefonden klarer sig i det almene 3 61 755 55 nybyggeri, kan 3 i 2004 Dansk Undertagsklassifikationsord- nu ses på Byggeskadefondens hjemme- Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,75 0,45 0,61 ning, Skadedækningsprocent DUKO, sammen med bl.a. Dansk Byggeri. 63% side, så almene bygherrer 52% og andre parter 63% Indvundne - Samarbejdet erstatninger har virket. Ordningen er 17 bedre kan orientere sig 2 på markedet. 15 slået igennem, og det er her alle slår op, Entreprenører har siden 1. oktober 2009 Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade 2,5 3 4 inden man vælger sin løsning. Og producenterne Advokatudgifter har justeret m.v. i regressager ind i forhold til DUKO. I 5 3 3 skullet aflevere deres nøgletal, når de 12 ønsker at blive prækvalificeret til at afgive mange tilfælde er det jo brugen af materialet, tilbud på nye byggeopgaver i det almene der har vist sig at være problemet, ikke nybyggeri. Og på hjemmesiden kan man materialet i sig selv. Derfor er der udformet lige nu se nøgletallene for over 150 byggeopgaver og der kommer hele tiden detaljerede anvisninger og vejledninger for brug, som har flyttet rigtig meget. 12 flere til. Rådgiver- og bygherrenøgletal vil også blive offentliggjort i løbet af 2011. Kurven skal holdes nede www.byggeskadefonden.dk Selvom antallet af skader er faldet med 90 % i Byggeskadefondens levetid, mener Ole Bønnelycke ikke, at fondens arbejde er forbi: - Vores mission er nu og i de kommende år at sikre, at kurven holder sig nede, så vi fastholder de gode resultater fra de foregående 25 år. 2 www.byggeskadefonden.dk www.duko.dk www.byg-erfa.dk www.danskbyggeri.dk 18

19

kort og godt Byg Garanti udbetaler erstatning for millioner Hvert år udbetaler Dansk Byggeri via Byg Garanti erstatning til over 100 forbrugere, der har oplevet fejl eller mangler ved deres byggeprojekt. Det bliver årligt til 3-4 millioner kroner. Penge der sikrer, at forbrugerne ikke lider tab ved deres byggeprojekt Michael H. Nielsen En grønnere BoligJobordning Ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, skal fokus i BoligJobordningen i højere grad være på grønne istandsættelser i hjemmet, som kan bidrage til et lavere energiforbrug. Den grønne profil foreslås styrket ved, at lønudgifter i tilknytning til reparation Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto KIRSTINE MENGEL og udskiftning af oliefyr fjernes fra ordningen samtidig med, at arbejde vedrørende husstandsvindmøller omfattes. Forligspartnerne vurderer, at denne ændring relativt enkelt kan gennemføres. Solcelleanlæg er pt. med i ordningen, men husstandsvindmøller er ikke. Når den nye grønne støtteordning til renovering af boliger træder i kraft i 2013, nedlægges BoligJobordningen. www.danskbyggeri.dk/ boligjobfradrag. - Tryghed kan ikke gøres op i penge. Men det store beløb, Byg Garantiordningen hvert år betaler til forbrugere, der er kommet i klemme med en byggevirksomhed, taler sit tydelige sprog garantiordningen fungerer efter hensigten og er en ekstra sikkerhed, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Byg Garanti dækker de virksomheder, som er medlem af Dansk Byggeri. Garantiordningen træder i kraft, hvis byggevirksomheden af den ene eller anden årsag ikke kan udbedre fejl eller mangler, ved en opgave, de har udført. Det kan for eksempel være, hvis virksomheden er gået konkurs eller er lukket af andre årsager. - Den økonomiske krise har ramt hårdt i byggebranchen, og vi oplever langt flere konkurser end tidligere. Selvom man som forbruger indgår en aftale med et velkonsolideret firma med mange år på bagen, er det i dag ikke nogen garanti for, at virksomheden ikke kan gå konkurs eller lukkes. Men er virksomheden omfattet af Byg Garanti, er der et økonomisk sikkerhedsnet under forbrugeren. I modsat fald har man ingen steder at gå hen med sit krav om erstatning, hvis der skulle vise sig mangler ved det udførte arbejde, siger Michael H. Nielsen. Byg Garanti er med i prisen Når en virksomhed er dækket af Byg Garanti, får man som forbruger udbedret fejl og mangler, uanset om virksomheden er gået konkurs eller er ophørt. Og Byg Garanti dækker i op til fem år efter, at byggeriet er færdigt. Hvert år får mere end 100 kunder udbetalt erstatning, fordi de i sin tid valgte at indgå en aftale med en virksomhed, der var omfattet af Byg Garanti. - Garantien koster ikke ekstra og dækker fejl og mangler op til 100.000 kroner. Hertil kommer, at man slipper for den lange, seje tur gennem retssystemet, idet sagen behandles i Byggeriets Ankenævn, der har en hurtig sagsbehandling, slutter Michael H. Nielsen. 2 www.byggaranti.dk Udrykningsenhed SKAl afsløre ulovlig arbejdskraft Regeringen og Enhedslisten har levante brancher kombineret med som led i finanslovsforhandlingerne aftalt at afsætte 55 millioner delser, fx gennem administrative hurtig sanktion ved lovovertræ- kroner til tre regionale udrykningsenheder i arbejdststilsynet, som søge om AT kan gives mulighed for bødeforlæg. Regeringen vil under- skal sikre, at udenlandske virksomheder overholder reglerne, når manglende eller fejlagtig anmel- at udstede administrative bøder for de arbejder her i landet. Konkret delse til RUT. Og endelig skal der lægges der op til større fælles- være bedre muligheder for anmeldelse af potentielle lovovertrædel- aktioner mellem SKAT, Arbejdstilsynet og politiet, som målrettet, ser, fx ved etablering af en hotline, hurtigt og effektivt kontrollerer re- it-understøttelse eller lignende. Ny folder om vækst Dansk Byggeri har været med til at udforme en folder, som skal give virksomhederne større kendskab til de offentlige og private tilbud, som kan være med til at skabe udvikling og viden om, hvordan man kommer i gang med innovationsprocessen. Folderen sendes ud sammen med det nye nummer af magasinet træ Af Tanja DALGAARD, tda@danskbyggeri.dk. Mange virksomhedsledere har ambitioner om, at virksomheden skal vokse og udvikle sig. Det kan ske ved at tiltrække flere kunder, øge effektiviteten, skabe nye produkter eller ved at reducere omkostningerne. Men det kan være svært at overskue hvordan. Derfor har Dansk Byggeri været med til at udarbejde en ny inspirationsfolder, som skal give små og mellemstore virksomheder inspiration til fornyelse og udvikling. Folderen skal give virksomhederne større kendskab til de offentlige og private innovationstilbud og viden om, hvordan de kommer i gang med innovationsprocessen. Der skal sættes gang i de mindre virksomheder Iværksætterne og de mindre virksomheder i Danmark skal sikre ny vækst og flere arbejdspladser. Men Erhvervs- og Vækstministeriet skønner, at 70 % af virksomhederne ikke er tilstrækkeligt innovative. Derfor skal 3.500 revisorer i det kommende år ud og fortælle de mindre virksomheder om deres muligheder for innovation og om de støtte- og udviklingsmuligheder, der er til rådighed for virksomhederne. Konkrete råd Med udgangspunkt i folderen Vækst kan skabes af små forbedringer. Hver dag kan virksomheden selv, sammen med sin revisor eller andre private rådgivere, finde områder, hvor der hurtigt kan skabes forandringer og spares penge ved at tænke i nye baner. Folderen indeholder: 2 Inspiration og lavpraktiske redskaber til at arbejde med fornyelse og innovation, som kan ses på bundlinjen 2 Eksempler på andre virksomheders arbejde med fornyelse 2 Inspiration til, hvordan gode ideer kan sættes i system, og hvor virksomheden kan få hjælp til at komme i gang 2 Overblik over offentlige og private tilbud om hjælp og inspiration til innovation. 2 20