Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og optag 3. Frafald på pædagoguddannelsen 4. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 5. Optagne studerendes uddannelsesbaggrund 6. Pædagogstuderendes forældres uddannelsesniveau 7. Undervisere har både praktisk og teoretisk erfaring 8. Pædagoger får arbejde inden for mange beskæftigelsesområder 9. Pædagoguddannelsens økonomi 04.06.2019
1. Kort om pædagoguddannelsen Med over 17.000 studerende er pædagoguddannelsen Danmarks største videregående uddannelse. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3,5 år, hvoraf næsten en tredjedel (31 pct.) foregår i praktik. Det første år af uddannelsen er fælles for alle studerende med et fokus på pædagogens grundfaglighed. Efter det første år vælger de studerende en specialisering inden for enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Pædagoger uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan pædagoguddannelsen læses 23 steder i landet. De 23 pædagoguddannelsers placering Man kan læse til pædagog i: Esbjerg, Grenaa, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Horsens, Ikast, Jelling, Kolding, København, Nykøbing Falster, Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Slagelse, Svendborg, Thisted, Viborg, Profil på en pædagogstuderende Vordingborg, Aabenraa, Aalborg og Aarhus. 1
2. Søgning og optag Pædagoguddannelsen er både Danmarks største og mest søgte videregående uddannelse. For studieåret 2018/19 havde 6.382 ansøgere pædagoguddannelsen som 1. prioritet, jf. tabel 1. Tabel 1: Antal 1. prioritetsansøgninger på de fem mest søgte videregående uddannelser, 2018/19 Uddannelse 1. prioritetsansøgninger Pædagog 6.382 Sygeplejerske 5.111 Diplomingeniør 3.807 Medicin 3.780 Civilingeniør 3.476 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT) 2018. Siden 2014 har der på landsplan været et fald i antallet af 1. prioritetsansøgninger til pædagoguddannelserne. Det er en tendens, der fortsætter i 2018/19, jf. figur 1. Figur 1: Optag ift. 1. prioritetsansøgninger på pædagoguddannelsen, antal, 2010-2018 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 7.793 6.382 5.079 5.524 5.548 4.645 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 1. prioritetsansøgninger Optag Anm.: Der er store regionale forskelle på 1. prioritetsansøgningerne til pædagoguddannelsen. I 2017 havde Københavns Professionshøjskole væsentligt færre 1. prioritetsansøgere end studiepladser. Ansøgere med pædagoguddannelsen som lavere prioritet eller ansøgere efter deadline har optaget de ledige pladser. UC SYD havde ligeledes færre 1. prioritetsansøgere end pladser, og i 2018 var antallet af 1. prioritetsansøgere på Absalon faldet fra 921 i 2017 til 763. Optag er opgjort i studieår og er inkl. efteroptag. Der er endnu ikke data for optag i studieåret 2018/2019. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus: KOTBasis og ElevBasis. 2
700 ansøgere frasorteres hvert år I figur 1 er inkluderet 1. prioritetsansøgninger, hvor ansøgeren ikke lever op til adgangskravene på pædagoguddannelsen 1. For 2018/19 blev 713 af de 6.382 1.prioritetsansøgninger frasorteret, da ansøgeren ikke levede op til adgangskravene, jf. tabel 2. På landsplan er der dermed 5.669 kvalificerede 1. prioritetsansøgninger for studieåret 2018/19. Tabel 2: Frasorterede 1. prioritetsansøgninger 2016/17-2018/19 1. prioritetsansøgninger Frasorterede 1. prioritetsansøgninger Kvalificerede 1. prioritetsansøgninger 2016/17 7.195 782 6.413 2017/18 6.792 729 6.063 2018/19 6.382 713 5.669 Anm.: Frasorterede 1. prioritetsansøgninger er ansøgninger, hvor ansøgeren ikke lever op til adgangskravene. Det er først muligt at identificere frasorterede 1. prioritetsansøgninger fra 2016. Den typiske pædagogstuderende ved optag: Kvinde 23 år gammel Kommer ind på uddannelsen med et karaktergennemsnit på 5,2 fra en gymnasial uddannelse Har forældre, der ikke har en videregående uddannelse Bor uden for de fire store byer Bor i den kommune, hvor hun læser sin uddannelse 1 Uddannelses- og Forskningsministeriet definerer disse som afmeldte ansøgninger. 3
3. Frafald på pædagoguddannelsen I tabel 3 vises frafaldsprocenter i perioden 2010-2017, opgjort på hhv. pædagog-, professionshøjskole-, akademiske bachelor- og erhvervsakademiuddannelser på 1., 3. og 6. år. Frafaldet på pædagoguddannelsen er væsentligt lavere end frafaldet på professionshøjskole-, akademiske bachelor- og erhvervsakademiuddannelser generelt. I 2018 var frafaldet på pædagoguddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2017 på 9,7 pct. For studerende påbegyndt i 2015 var frafaldet 21,2 pct., mens det for studerende påbegyndt i 2012 var 21,4 pct. Det relativt lave frafald på pædagoguddannelsen medfører, at der er dimitteret ca. 4.000 studerende fra pædagoguddannelsen om året siden 2014 2. Tabel 3: Frafald på pædagoguddannelsen sammenlignet med øvrige videregående uddannelser, efter 1., 3. og 6. år fordelt på studiestartsårgange og institutioner, pct., 2010-2017 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Pædagoguddannelser Frafald 1. år 10,1 12,3 11,4 11,0 9,7 10,4 10,8 9,7 Frafald 3. år 18,0 21,0 18,9 19,4 19,0 21,2 Frafald 6. år 19,9 23,6 21,4 Professionshøjskoleuddannelser generelt Frafald 1. år 13,9 14,7 14,5 14,0 14,1 13,7 14,6 14,3 Frafald 3. år 22,5 24,0 23,7 23,6 24,1 25,0 Frafald 6. år 25,1 26,7 26,5 Akademiske bacheloruddannelser generelt Frafald 1. år 14,6 17,0 15,4 16,9 17,7 16,9 16,6 15,6 Frafald 3. år 27,1 29,3 30,0 32,1 33,1 31,6 Frafald 6. år 31,3 33,8 34,5 Erhvervsakademiuddannelser generelt Frafald 1. år 19,8 20,0 21,0 19,3 18,9 19,3 17,8 16,6 Frafald 3. år 30,3 30,3 31,3 29,1 29,3 29,6 Frafald 6. år 31,7 31,6 32,7 Anm.: Studieskift er en del af frafaldet. Seks år efter uddannelsesstart på pædagoguddannelsen har 8,2 pct. i gennemsnit afbrudt uddannelsen uden studieskift. Det er ikke alle studiestartsårgange, hvor frafald er opgjort for alle årene 1.-6. år. For studiestartsårgangen 2017 er frafald opgjort for 1. år. For hver af de tidligere studiestartsårgange kommer der data for et år mere, så fx studiestartsårgangene 2010-2012 er opgjort for 1.-6. år. 2 Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 4
4. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer I tabel 4 ses udviklingen i optaget fra 2010 til 2018 i hhv. de fire store byer og i øvrige byer. Tabellen viser en udvikling, hvor andelen af pædagogstuderende, der optages uden for de fire store byer, konsekvent har ligget omkring halvdelen af optaget de sidste otte år. I 2018 blev der optaget 404 flere pædagogstuderende uden for de fire store byer end i de fire store byer. Tabel 4: Pædagoguddannelsens optag, fordelt på fire store byer og øvrige byer, 2010-2018 År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I de fire store byer 2.384 49 pct. 2.573 2.637 2.614 2.625 50 pct. 2.593 2.642 2.625 2.567 46 pct. Uden for de fire store byer 2.490 51 pct. 2.795 2.839 2.871 2.645 50 pct. 2.860 2.883 2.893 2.971 54 pct. I alt 4.874 5.368 5.476 5.485 5.270 5.453 5.525 5.518 5.538 Anm.: De fire store byer dækker over optag i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Der tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af Hovedstadsområdet. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet 3. Analysen viser, at et år efter færdiggjort uddannelse bor 70 pct. af de tilflyttede dimittender stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct., jf. tabel 5. Tabel 5: Tiltrækning og fastholdelse af dimittender, pædagoguddannelse og nationalt, 2018 Tiltrækning Fastholdelse Tilflyttere Lokale Tilflyttere Lokale Pædagog 26 pct. 35 pct. 70 pct. 87 pct. Nationalt gennemsnit 33 pct. 29 pct. 65 pct. 86 pct. Anm.: Dimittender defineres som tilflyttere, hvis de er flyttet til kommunen, hvor uddannelsen læses, mindre end to år forud for studiestart. Lokale dimittender er dimittender, der boede i kommunen to år før studiestart. Kilde: Damvad Analytics, 2018. 3 Damvad Analytics (2018): Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender. Tilgængelig på www.danskeprofessionshøjskoler.dk. 5
5. Optagne studerendes uddannelsesbaggrund Pædagoguddannelsen er karakteriseret ved at optage studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde, jf. tabel 6. Sammenlignet med øvrige videregående uddannelser, har pædagoguddannelsen en stor del af studerende med hf eller en erhvervsuddannelse som adgangsgrundlag. Over en femtedel (22 pct.) af de pædagogstuderende har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig, før de starter på pædagoguddannelsen. Tabel 6: Optagne studerendes højest fuldførte uddannelse, pædagoguddannelse ift. samlede videregående uddannelser, 2016 Pædagoguddannelsen Alle korte og mellemlange videregående uddannelser Uddannelsesbaggrund Antal Pct. Pct. Grundskole 704 13 3 Gymnasiale uddannelser 3.268 59 68 HF 1.103 20 12 STX 1.440 26 59 Erhvervsfaglige uddannelser 1.199 22 10 Korte videregående uddannelser 77 1 7 Mellemlange videregående uddannelser 155 3 4 Lange videregående uddannelser og ph.d. mv. 18 0 1 Ukendt 105 2 6 I alt 5.526 100,0 100,0 Anm.: Korte og mellemlange videregående uddannelser inkluderer bl.a. erhvervsakademiuddannelser og akademiske bacheloruddannelser på universiteter. Ordinære gymnasiale uddannelser dækker stx, hf, hhx og htx. Øvrige gymnasiale uddannelser dækker fx over særlige uddannelser for flygtninge/indvandrere og adgangskurser til ingeniør. Der tages udgangspunkt i tal fra 2016 for at undgå sidsteårsproblematik. 6
6. Pædagogstuderendes forældres uddannelsesniveau Pædagoguddannelsen uddanner en stor andel af studerende med forældre uden en videregående uddannelse. I 2018 havde 13 pct. af de optagne pædagogstuderende forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse er folkeskolen. Det er en væsentligt større andel end gennemsnittet for alle de korte og mellemlange videregående uddannelser (7 pct.). Det samme mønster ses for studerende, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse. 46 pct. af de pædagogstuderende har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, mens det tilsvarende er 33 pct. af alle studerende på en kort eller mellemlang videregående uddannelser, jf. tabel 7. Tabel 7: Antal og andel af optagede studerende fordelt på forældres uddannelsesniveau, 2018 Forældres højest fuldførte uddannelse Pædagoguddannelsen Alle korte og mellemlange videregående uddannelser Antal Pct. Pct. Grundskole 719 13 pct. 7 pct. Gymnasiale uddannelser 144 3 pct. 3 pct. Erhvervsfaglige uddannelser 2.533 46 pct. 33 pct. Korte videregående uddannelser 364 7 pct. 7 pct. Mellemlange videregående uddannelser 1.158 21 pct. 25 pct. Lange videregående uddannelser 266 5 pct. 13 pct. Ph.d. mv. 22 0 pct. 2 pct. Ukendt 332 6 pct. 11 pct. I alt 5.538 100,0 pct. 100,0 pct. Anm.: Kategorien Ukendt dækker primært over forældre til studerende, der ikke har dansk statsborgerskab. 7
7. Underviserne har både praktisk og teoretisk erfaring Underviserne på pædagoguddannelserne har både teoretisk og praktisk erfaring med i undervisningslokalerne. Ud af de i alt 647 fastansatte undervisere på pædagoguddannelserne i Danmark er 35 pct. af underviserne uddannede pædagoger 4, og 37 pct. af underviserne har tidligere arbejdet som pædagog. Af de 37 pct. af underviserne, der har arbejdet som pædagog, har over halvdelen arbejdet som pædagog i mere end fem år. Mere end en tredjedel har arbejdet som pædagog i mere end 10 år. Af de 647 undervisere på pædagoguddannelserne har 60 undervisere en ph.d.-grad. Det svarer til 9 pct. Tabel 8: Fastansatte underviseres baggrund på pædagoguddannelsen, 2018/19 Professionshøjskole Fastansatte Uddannet pædagog Har arbejdet som pædagog ph.d. er Andel undervisere Pædagoguddannelser 647 35 pct. 37 pct. 9 pct. Anm.: Ud over fastansatte undervisere på pædagoguddannelsen, underviser også timetalsansatte undervisere og gæsteundervisere på pædagoguddannelsen. Danske Professionshøjskoler har i 2018 indsamlet oplysninger om undervisernes baggrund på professionshøjskolernes pædagoguddannelser. Antal besvarelser: 647. Svarprocent: 100. Der er 2 pct. flere, der angiver at have arbejdet som pædagog end der angiver at være uddannet pædagog. Det svarer til 15 respondenter. Det skyldes, at nogle respondenter har fortolket spørgsmålet om at arbejde som pædagog bredere end at arbejde som uddannet pædagog. En stikprøve blandt den gruppe respondenter viser, at det dækker over bl.a. arbejde som pædagogmedhjælper, arbejde som dagplejeleder med lærerbaggrund og arbejde som dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent med lærerbaggrund. Kilde: Danske Professionshøjskoler, 2018. 4 Det dækker også over meritpædagoguddannelsen. 8
8. Pædagoger får arbejde inden for mange beskæftigelsesområder De færdiguddannede pædagoger arbejder i en række forskellige institutioner. Den største aftager af dimittenderne er de aldersintegrerede institutioner, hvor 667 dimittender (17,1 pct.) fra 2014 er ansat. Tabel 9: Beskæftigelsesområde for nyuddannede pædagoger, dimittendårgang 2014 Beskæftigelse Antal Andel Aldersintegrerede institutioner 667 17,1 pct. Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 391 10,0 pct. Børnehaver 324 8,3 pct. Grundskoler 319 8,2 pct. SFO og fritidshjem 291 7,5 pct. Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap 262 6,7 pct. Døgninstitutioner for børn og unge 184 4,7 pct. Øvrige 672 17,2 pct. Uden for arbejdsstyrken 397 10,2 pct. Ledige 275 7,1 pct. Uoplyst 118 3,0 pct. I alt 3.900 100 pct. Anm.: Beskæftigelsen er målt 12-23 måneder efter færdiggjort uddannelse. Øvrige er en samling af beskæftigelsesområder med 2 pct. eller færre nyuddannede dimittender, herunder beskæftigelse i bl.a. plejehjem, hjemmehjælp og vuggestuer. 9
9. Pædagoguddannelsens økonomi Uddannelsernes økonomi er betinget af politisk fastsatte takster, hvor de videregående uddannelser inddeles i ti takstgrupper. Taksten til pædagoguddannelsen har historisk set været en af de laveste indenfor de professionsrettede videregående uddannelser. Taksten for pædagoguddannelsen er i 2019 på 40.700 kr. pr. studenterårsværk, jf. figur 2. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2019 på ca. 56.700 kr. Forskellen mellem den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser og taksten for pædagoguddannelsen svarer til ca. 16.000 kr. pr. studenterårsværk. Figur 2: Udviklingen i undervisningstakst til pædagoguddannelsen og professionsbacheloruddannelser, 2012-2019, (2019-pl) 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Pædagoguddannelsen PB-uddannelser Anm. Med omlægningen til det nye bevillingssystem i 2019 fylder tilskuddet baseret på aktivitet en mindre del af det samlede uddannelsestilskud 5 til institutionen. Pædagoguddannelsen er placeret i takstgruppe 1 (af 10) med den laveste takst på 40.700 kr. pr. STÅ. Taksterne i gruppe 1 er faldet mindre end øvrige takster ved omlægning til det nye bevillingssystem. Samlet set blev taksterne til professions- og erhvervsrettede uddannelser i gennemsnit reduceret med cirka 25 pct. mod 12 pct. for pædagoguddannelsen. Undervisningstaksten er inkl. fællesudgiftstakst. Kilde: Danske Professionshøjskoler på baggrund af takstkatalog, Uddannelses- og Forskningsministeriet. 5 Øvrige tilskud er grundtilskud, resultattilskud og kvalitetspuljen. 10