Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole Den røde tråd På Vissenbjerg skole har lærerne arbejdet i udviklingsgrupper for alle skolens fag. Der arbejdes således med at skabe større sammenhæng i børnenes læring og skolens hverdag. I dette hæfte præsenteres lærernes arbejde. Opdateret 15-09-2010
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Indholdsfortegnelse: o Forord Side - 3 o Billedkunst Side 4-12 o Biologi Side 12-23 o Dansk Side 23-32 o Engelsk Side 32-35 o Fysik/kemi Side 35-39 o Geografi Side 29-43 o Historie Side 43-48 o Hjemkundskab Side 48-51 o Håndarbejde Side 52-54 o Idræt Side 54-62 o Kristendom Side 62-73 o Matematik Side 73-98 o Musik Side 98-105 o Natur & teknik Side 108-112 o Samfundsfag Side 112-115 o Sløjd Side 116-121 o Tysk Side 121-124 o Timeløse fag (+biblioteksundervisning) Side 124-132 2
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole Forord På Vissenbjerg skole arbejder vi for en didaktisk 1 læringskultur. Lærerne har i skoleåret 2008/2009 arbejdet i udviklingsgrupper for de enkelte fag, hvor hovedformålet har været at diskutere og nedskrive, hvorledes der for faget tages højde for både centralt fastsatte mål 2 og lokale fokusområder, og med disse for øje samtidig understøtte progression 3 igennem hele skoleforløbet. Det er dette arbejde vi har valgt at kalde den røde tråd for fagene på Vissenbjerg skole Grupperne har haft metodefrihed i forhold til tilrettelæggelse og nedskrivning af deres arbejde. Der er derfor stor forskellighed i det skriftlige materiale for de enkelte fag. De almindelige fagteams skal sikre den fortsatte udvikling af fagene og har dermed også til opgave at evaluere dette hæfte. Der vil således være en årlig revision, hvor der afstemmes mellem nye centrale mål og lokale fokusområder. De opstillede forslag til metoder, materialer og fokusområder i dette hæfte er vejledende. En strukturel tilgang til fagene igennem skoleforløbet er dog naturligvis til gavn for både elever og lærere. Vissenbjerg skole 2009 1 De undervisningsmetoder man benytter, og studiet heraf 2 Jf. nye fælles mål 2009 www.uvm.dk 3 En fremgang der sker med jævn vækst 3
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Fagteam billedkunst Centrale mål for undervisningen Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, oplever og analyserer billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og masssekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer. Slutmål for faget billedkunst: Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde eksperimentere med billeder vælge form i forhold til indhold i billedarbejde udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk billedarbejde bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde deltage i billedarbejde sammen med andre. Billedkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om billeder 4
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder genkende forskellige billedkategorier og -genrer arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i se forskel på forskellige kulturers billedformer. Visuel kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen. Indhold Formålet med det valgte indhold er at sikre en sammenhæng og progression mellem billedkunst i indskolingen og mellemtrinnet. Der er valgt overordnede emner, der giver den enkelte lærer metodefrihed. Indholdet er valgt ud fra kravene fra fælles mål. Indskolingen Farvelære: Farvecirklen varme/kolde farver, triste/muntre farver: Vi skal have produceret et par farvecirkler til brug i indskolingens billedkunstlokale. Formål: At hjælpe børnene til en bevidstgørelse om farvernes virkning på hinanden, om farver som stemningsskabere. At arbejde med farvers valeur, komplementærfarver samt billeder med en enkelt farvetoneskala. Disse grundlæggende farveøvelser på grundlag af farvecirklen tænkes påbegyndt i børnehaveklassen. Brug af praktisk malearbejde, uden for mange ord. Det anbefales så vidt muligt at nøjes med grundfarverne plus sort og hvid, og derved anspore børnene at blande sig til sekundærfarverne og evt. tertiærfarverne. 5
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Tegning: Under tegning forestiller vi os brug af tegning til eventyr, opgaver efter opgivet emne, tegne efter model: Enten hinanden og/eller læreren, der kan stå og spille guitar, sidde og læse etc. Der kan evt. tegnes i naturen, efter udstoppede dyr, efter billeder af evt. dyr, fisk og fugle og portrætter, selvportrætter. Alt sammen øvelser, der skal motivere børnene til bevidst at iagttage omverdenen og begynde at fjerne sig fra skabelontegning. Alt i omverdenen kan derved være et motiv. Forskellige stregteknikker. Farvelægning med farvestifter, farveblyanter kan udnyttes til at få opøvet en varieret streg, således at stregens intensitet og retning bestemmes af det emne, man tegner. ( græs er oprejst, farver i træer og skyer følger formen, havet farves vandret og himlen lodret.) Barnet vil erfare, at dets tegninger får mere dynamik. Blindtegning. Blindtegning er en øvelse i at lade være med at se på papiret, men kun betragte den form, man vil tegne. En øvelse i at lade formens kontur styre hånden via øjet. Portrætter. Kræver gennemgang af et ansigts proportioner. Tegn ansigter i profil. Billedopbygning: Hvordan er et billede opbygget? Der bør gennemgås eks., der viser at billeder opbygget på materialets midterakser mangler dynamik. Uden at nævne ordet bør der arbejdes med det gyldne snit, senere i forløbet med forgrund, mellemgrund og baggrund. Der bør evt. arbejdes med afstandsperspektiv. Lærredet eller papiret bør kantes ind med en 2 cm. Bred kant hele vejen rundt for at undgå, at der males/ tegnes helt ud til kanterne. Akryl/tempera maling: Konturmaling. Konturmaling bør starte med at tegne emnet for maleriet op med tykke fedtfarver, eller med en bred pensel for at undgå for mange detaljer. Detaljer kan ligge i en farvelagt tegning, men ikke i et maleri, da man skal have malet i mange år for at kunne styre det. Konturmaleri er tillige en god øvelse i at holde farveflader i et billede adskilt for derigennem at få et klart billede. Maling til musik Der kan tegnes på store stykker papir til forskellige musikformer. Eneste krav bør være, at det ikke må forestille noget. Bagefter kan man gå på opdagelse i billedet for at se, om der skulle gemme sig former og figurer af genkendelig art. 6
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole Der kan males til forskellig stemningsfuld musik. (Dur/mol, Hurtig/langsom, Munter/ sørgelig) Dette kan bruges som en hjælp til at få snakket om muntre, varme, kolde, hidsige, rolige farver. Rumlige former: Analytisk, syntetisk, udhugget form. Figurer kan enten dannes ved at sammensætte enkeltdele eller forme en figur ud af ét ubrudt stykke ler. Halvtørt ler kan bruges til at skære, bore og skrabe i, ligesom stof dyppet i flydende gips er anvendeligt. Det kan formes over et i forvejen opbygget skelet, og efter en vis hærdningstid kan der males på det. Tryk: Højtryk/dybtryk Fx linoleum, sandpapir, karton Brug af billedmateriale: Vi skal have opbygget et billedmateriale af en samling reproduktioner i indskolingen i et forsøg på at begynde med den mest simple billedanalyse. Hvorfor har man malet dette billede; hvad vil man sige med det. Hvilke farver er brugt. Er der størrelsesforskel på ellers identiske figurer etc. Mellemtrinnet: Tegning: Eleverne arbejder med forskellige tegneteknikker. De bruger tegninger som skitser. Der trænes hurtigtegning, blindtegning og valeur. Billedopbygning: Der arbejdes med de forskellige virkemidler i et billeder, såsom farver, beskæring, dybde og størrelsesforhold. Forståelsen opnås gennem egen billedproduktion samt samtale og andres og egne billeder. Det vægtes at eleverne tilegner sig et ordforråd så de kan samtale om billeder. Akryl/tempera maling: Der arbejdes hovedsagligt med grundfarverne. Ud fra disse lærer eleverne at blande alle farver. Eleverne udfordres med også at prøve at blande sort og brun. Eleverne arbejder med bevidst brug af farverne (farvecirklen). De skal anvende kolde og varme farver og komplementærfarver bevidst i deres billeder. Rumlige former: Eleverne arbejder med de muligheder som rumlige former giver, fx at en skulptur kan ses fra alle sider. Der kan arbejdes i ler, sæbe, gips, skrot, ståltråd mm. Der arbejdes med bevægelse og stilstand i en skulptur. Hvordan gives bevægelse til en skulptur?hvad betyder huller for en skulptur? 7
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Tryk: Eleverne arbejder med højtryk og dybtryk. At eleverne stifter kendskab til grafiske virkemidler. Eleverne arbejder med sort/hvid kontrast og strukturer. Der kan arbejdes med kartoffeltryk, mælkekartontryk, paptryk, linoleumstryk mm. 0 kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5.kl. Farvelære Anvende tørre og våde farver i enkle farveblandinger. Have kendskab til farvernes indvirkning på hinanden. Anvende tørre og våde farver i enkle farveblanding er. Have kendskab til farvernes indvirkning på hinanden. Anvende tørre og våde farver i enkle farveblandin ger. Have kendskab til farvernes indvirkning på hinanden. Anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder Anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder Anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder Tegning Anvende forskellige tegnemetoder, f.eks. til fortælling, og efter model. Forskellige stregteknikker og blindtegning Anvende forskellige tegnemetoder, f.eks. til fortælling, og efter model. Forskellige stregteknikker og blindtegning Fremstille billeder på baggrund af følelser, fantasi og iagttagelser. Vægt på fortælling. Fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser Fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelse Collage Fremstille enkle collager med udklip af egne tegninger og trykte billeder. Fremstille enkle collager med udklip af egne tegninger og trykte billeder. Rive-billeder Fremstille enkle collager med udklip af egne tegninger og trykte billeder. Rive-billeder Rive- Eksperimentere med forskellige former for billedflader og collage, herunder billedfla- 8
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 0 kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5.kl. billeder af farvestrøget papir. af farvestrøget papir. af farvestrøget papir. dens opbygning, sammensætning og overlapning. Akryl/tem pera maling Generel snak om hvor de forskellige elementer er placeret i billedet. Billedopbygning Begyndende snak om størrelser. Skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning Konturmaling til adskillelse af farveflader. Generel snak om hvor de forskellige elementer er placeret i billedet. Begyndende snak om størrelser. Begyndende snak om størrelsesforhold. Arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast Fremstille billeder i samarbejde med andre. Arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast Arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast. Tempera: maling til musik. Gå på opdagelse i den fremstillede baggrund. Akrylmaling på lærred ud fra egne ideer og skitser. Rumlige Modellere og Anvende skulpturel- Anvende kunst, 9
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 0 kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5.kl. former sammensætte former ved anvendelse af ler, papmaché eller naturmaterialer le materiale, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller Tryk Fremstille enkle tryk, f.eks. med sandpapir og fedtfarver Nyere tekniske billedformer Anvende computere ns billedskabende muligheder i enkle programm er fx i Paint Anvende computerens billedskabende muligheder. Anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder. Hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cdrom eller internet Kunsthistorie Hente inspiration i billedkunst en, i egen kultur og andre Genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske 10
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 0 kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5.kl. kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer perioder Billedsamtale Enkel billedanalyse med fokus på farve, form og hensigten med billedet. Anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form. Undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedesproglige udtryk Anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form. Undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedesproglige udtryk Anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form. Undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk I faget billedkunst eksperimenteres der hele tiden med teknikker, materialer og værktøjer. Evaluering: Evalueringen tilpasses det enkelte forløb. Evalueringen kan foregå på produktet og på processen. Evalueringssamtaler: I begyndelsen af et forløb synliggøres fokuspunkterne/målene for arbejdet for eleverne. Fx: Det skal kunne ses at temaet er efterår 11
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Der skal være brugt komplementærfarver. Der skal være noget der fanger øjet (blikfang). Hvert forløb afsluttes med en slutevaluering af de arbejder eleverne har lavet. Evalueringen foregår i plenum eller i grupper. Slutevalueringen bliver fortaget af eleverne selv ud fra spørgsmål stillet af læreren. Spørgsmålene tager udgangspunk i de stillede fokuspunkter inden arbejdets start. Spørgsmålene kan være: Er der et billede, hvor I synes, det er tydeligt at temaet er efterår? Hvilke billeder har tydelige komplementærfarver? Portfolio: Eleverne samler deres produktioner i store mapper. Jævnligt får eleverne tid til at sætte de billeder de er stolte af i deres portfoliomapper. Læreren opfordrer til at det sættes billeder med forskellige kvaliteter i portfoliomappen fx noget jeg har lært meget af, noget der var svært for mig at lave, noget jeg lavede i en gruppe, noget jeg aldrig har prøvet før. Således kommer eleven til, at få et bredt spekter af sine produktioner i mappen. Store produktioner og rumlige emner kan fotograferes. Procesevaluering Ved gruppearbejde kan arbejdsprocessen evalueres. Der kan evalueres undervejs og slutevalueres. Der kan fx holde gruppemøde under arbejdet. Fagteam biologi Centrale mål for undervisningen / interessemål: Eleverne skal få oplevelser og viden, der kan opbygge / udbygge glæden ved naturen. Interessen for naturen skulle gerne føre frem mod et nuanceret natursyn, som tager udgangspunkt i naturen og de levende organismer som menneskets naturgrundlag. Det nuancerede natursyn rummer en naturvidenskabelig såvel som en æstetisk erkendelse. Eleverne skal kunne skelne mellem disse erkendelsesformer. Undervisningen skal søge at fremme elevernes lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Eleverne skal få lyst til at færdes i naturen og værdsætte den. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå sig selv som biologiske organismer og kunne tage ansvar i relation til egen krop og sundhed, samt erkende mennesket som en del af det nære og det globale økosystem / miljø. 12
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole Dette som baggrund for at kunne forholde sig til samt tage kritisk stilling til og handle i forbindelse med biologiske problemstillinger. Evaluering: Den vigtigste evaluering foretages via den daglige dialog med eleverne. Derudover evalueres konkret i form af: Efter udvalgte emner afleveres skriftlige rapporter som vurderes (karakter i 8. og 9. Klasse) Elektronisk portfolio (rapporter i intra) Mulitiple choice eller anden skriftlig prøve Fremlæggelser (herunder multimedie-præsentationer) Elevplaner 7. klasse EMNE Kundskabsmål Færdighedsmål: Aktivitet: Produktfor slag Planter i det Rapport åbne land Artsliste Smådyr i det åbne land Kende til samt opnå viden om: Planter (arter) Plantefysiologi Nicher, spredning, korridorer samt tilpasning til livet i det åbne land, hegn og krat. Kønnet / ukønnet formering. Planteceller. Fotosyntese. Kende til samt opnå viden om: Smådyr / insekter. Fysiologi Respiration Dyreceller Nicher, korridorer samt tilpasning til livet i det åbne Anvende bestemmelsesn øgler. Beskrive og bestemme planter. Registrering af indsamlede data. Mikroskopering. Anvende bestemmelsesnøgler. Beskrive og bestemme smådyr / insekter. Registrering af indsamlede data. Indsamling af planter. Linietaksering. Lup og mikroskopering herunder tegning. Indsamling af smådyr (insektfælder). Indretning af terrarium. Stereolup herunder tegning. Rapport Artsliste Evaluering s-forslag Rapport Skriftlig prøve Rapport Skriftlig prøve 13
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Sundhed og livsstil - Menneskets fysiologi land, hegn og krat. Fødekæder Nedbrydere Mikroklima Kende til sundhedsbegrebet og livsstilens indflydelse på sundhed. Redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil. Beskrive funktionen af og sammenhæng en mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. Kende til nerve- og hormonsystem (herunder pubertet) samt regulering ift. vand, co2, temperatur og affaldsstoffer. Kende til menneskets seksualitet samt formering. Redegøre for immunsystemet. Kende til mads bestanddele og betydning for kroppen. Beskrive sanserne samt deres Blive i stand til at beskrive samt diskutere forskellige opfattelser af sygdom og sundhed. Blive i stand til at tage stilling til samt ansvar for egen sundhed og livsstil. Foretage livsstilsundersøgelse. Øvelse med åndedræt. Dissektion af svinehjerter, knogler og led. Konditest. Reflekser. Beregning af fedtenergiprocent. Dyrkning af bakterier og svampe. Forsøg med sanser. Rapport Rapport Skriftlig prøve 14
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole Grundlag for liv Ferskvandsøk ologi funktioner. cellers opbygning samt funktion. livsytringer og livsbetingelser. Osmose, vandoptagelse og vandtransport. vandets kredsløb samt kulstof, kvælstof og fosfor. søens planter og dyr samt deres tilpasning til miljø. Viden om, hvilken betydning mængden af alger har for livet i en sø. Kunne gøre rede for fotosyntese og respiration samt disses betydning i økosystemerne. Blive i stand til at sammenligne forskellige typer organismer og deres livsytringer og livsbetingelser. Kunne give eksempler på forskellige arters tilpasninger til forskellige levesteder. Give eksempler på fødekæder. Blive i stand til at diskutere naturforvaltning og interessemodsæ tninger. Undersøge celler - mikroskopering. Forsøg med osmose. Forsøg med livsytringer og livsbetingelser. Model af vandets kredsløb. Indsamle og undersøge plankton og smådyr. Opstille samt iagttage akvarium. Rapport Rapport Multiple choice - test Mundtlig fremlægg else 8. klasse Emne Kundskabsmål Færdighedsmål Aktivitet Produktforslag Evalueringsfo rslag Marin økologi: havet Viden om havet som økosystem fytoplanktons betydning som producent Kende nogle af havets fødekæder At blive i stand til gennem egen iagttagelse og beskrivelse at registrere et dyrs Film: Den blå planet Mikroskopering af fytoplankton Opstilling af fødekæder Mundtlig fremlægg else i grupper - optages på lyd Skriftlig prøve 15
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 de levende organismers tilpasninger til livet i vand særlige tilpasning, herunder at kunne navngive og klassificere enkelte arter udstoppede dyr Ekskursion til Assens havn? Viden om havets ressourcer og hvordan de forvaltes føde, levested, iltoptagelse og formeringsstrat egier hos enkelte fisk Indsigt i fiskeri og bæredygtighed Dissektion af fisk Kunne vurdere betydningen af menneskets indgreb i det naturlige havmiljø, herunder at kunne foreslå forskellige handlemuligheder til fremme for en bæredygtig udvikling i havet Rollespil Skoven planter og dyrs tilpasninger til livet i skoven, herunder sammenhæng e mellem kårfaktorer og plantevækst træets betydning som producent nedbryderføde -kæder og stofkredsløb Viden om det biologiske kredsløb som knytter sig til skoven, Kunne opstille nogen af skovens fødekæder At blive i stand til, gennem iagttagelse og beskrivelse, at registrere et dyrs særlige tilpasning, herunder at kunne navngive og klassificere enkelte arter Kunne vurdere og forholde sig til interessemodsæt ninger, som knytter sig til skovdrift Mikroskopering af blade (læbeceller) Opstilling af fødekæder (udstoppede dyr) Anvende bestemmelsesnø gle Tur til lokal skov Prøvetagning: ph-værdi i forskellige skovtyper, måling af kårfaktorer i og udenfor skoven 16
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole herunder bekendtskab med en rig og en fattig skov Indsigt i skovens ressourcer og hvordan de forvaltes, herunder at menneskets indgreb kan forrykke balancen i skovens dyreliv Genetik og genteknolo gi Genetikkens historie Arvelighed Cellekernen kromosomer gener, DNA proteinsyntese mitose, meiose Genetik, dominerende og vigende gener Være fortrolig med: - cellens opbygning, - kromosomernes betydning, - cellernes proteinsyntese Fremstille præparat af celleprøve samt gennemføre mikroskopi Krydsningsforsøg Mikroskopiering og tegning af celler Krydsningsforsøg Dyrke bestrålede frø Rollespil Fremlæggelse i grupper: proteinsyntese Opgave med fokus på cellen Skriftlig evaluering Mutationer: årsager, fordele, ulemper Forædling baseret på udvælgelse og på bioteknologi Viden om udvalgte 17
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 bioteknikker og deres anvendelse Perspektiver af bioteknologi Evolution den naturvidenska belige forklaring på livets udvikling, de vigtigste trin evolutionsteori -en artsbegrebet Indblik i mekanismer der har betydning af dannelse af nye arter Perspektiver: handlinger der kan påvirke evolutionen Være fortrolig med de fem riger: bakterier, protister, svampe, planter, dyr Være fortrolig med de store dyregrupper: insekt, fisk, padde, krybdyr, fugl, pattedyr Forstå og kunne bruge ordene: evolution, fødselsoverskud, udvælgelse/selekt ion, tilpasning Forstå tidsperspektivet Brug af dyresamling og evolutionsdug Fremstille tidslinie Gå dybere ind i menneskets udvikling Besøg på Vissenbjerg terrarium Film: Galapagos, Kønnenes kamp Tidslinie Opgave: menneskets udvikling Fremstillin g af film (Vissenbjerg terrarium) Skriftlig evaluering Forurening /globale miljøproble mer forskelle i levevilkår for mennesker i andre lande konkrete miljøproblemer : sur nedbør, drivhuseffekt, ozonlaget, miljøbelastend e stoffer, Erkende at der er sammenhæng mellem miljøspørgsmål og daglig livsførelse Viden om forskellige organers holdninger og handlinger i relation til Kort skitsering af nævnte miljøproblemer Film: En ubekvem sandhed. Jorden er giftig Rapport Fremlægge rapport 18
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole affald, ressourceman gel, overbefolkning, overgødskning, problemstillinger Skabe grundlag for Stillingtagen og handling på personligt og samfundsmæssigt niveau Anvendt biologi - mikrobiolo gi Erfare at der er mikroorganismer overalt Mikroorganismers livsbetingelser forskellige typer af mikroorganismer nyttige og skadelige bakterier for mennesker erkende at mikroorganismer som nedbrydere, er en vigtig bestanddel i det økologiske kredsløb Arbejde laboratoriemæssigt ansvarligt og hensigtsmæssigt og være i stand til at planlægge og gennemføre en systematisk undersøgelse af mikroorganismer i og omkring dem. Viden om hygiejne, smitteveje og infektionsmåder, personlig hygiejne og bakterier på menneskekroppen Bakterien som procaryot organisme Dyrkning af mikroorganismer på agar Rådneforsøg: mikroorganismer som nedbrydere Bage brød (gærceller) Undersøge konserveringsme toder: ex. Sammenhæng ml. ph og holdbarhed Undersøge sammenhæng mellem temperatur og vækst Diverse film rapport rapport konserveringsmetoder bakteriers udveksling af arvemateriale Bakteriers i industrien - gensplejsning 9. klasse 19
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Emne Kundskabsmål Færdighedsmål Aktivitet Produktforslag Evaluerings -forslag Sundhed og livsstil Sundhed og Livsstil Repetition af menneskets fysiologi. Kende til kostens bestanddele og betydning for kroppen. Herunder microog makronæringsst offer, vitaminer og mineraler. Kende de 8 kostråd, forstå opbygningen af den nye kostpyramide og sammenhængen mellem kosten og sundhed. Forstå motions fysiologiske og psykologiske virkning på kroppen. Sikkerhed i rapportskrivning. Kunne søge biologisk viden gennem egne undersøgelser og opbygge viden gennem naturvidenskabe lig erkendelse. Kende egne kostvaner og være i stand til at lave en realistisk sammenligning med anbefalede kostråd. Kende egne motionsvaner og være i stand til at lave en realistisk sammenligning med den anbefalet daglig motion. Undersøgelse af elevernes kost og motionsvaner. Vejledning i biologi samlemappe Rapport Rapport Viden om træningslære. Herunder undertræning og overtræning/elite sport. Sukker: gode og dårlige kulhydrater og deres virkning på sundhed. Blive i stand til at tage stilling til samt ansvar for egen sundhed og livsstil, samt opbygge et realistisk billede af egen krop og sundhed (psykisk såvel som fysiologisk). Fedme: Forstå kroppens 20
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole energibalance. mættede og umættede fedtsyre, samt deres virkning på kroppen. Herunder livsstilssygdomme. Spiseforstyrrelser: Få viden om årsager til spiseforstyrrelser og herigennem opbygge en realistisk selvforståelse i forhold til krop og livsstil. Alkohol: Viden om alkohols virkning på kroppen. Tobak: Viden om rygnings virkning på kroppen. Økologi Globale økosystemer Forstå de vigtigste sammenhænge, balancer og udvikling i et økosystemer Herunder respiration, fotosyntese, fødekæder, energi-kredsløb, vandets Kunne overføre viden om et økosystem til et andet. Skabe grundlag for at tage stilling og handle i forhold til globale biologiske problemstillinger. Forstå nogle af de Grupper undersøger udvalgte økosystemer. Bøger, internet mm. Vejl. i samlemappe Powerpoint fremlæggelse om verdens mest karakteris -tiske økosyste mer. Fremlæggelse/ mundtlig evaluering 21
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 kredsløb, kulstofs kredsløb, klima, nicher, symbiose og parasitter. regionale og globale miljøproblemer. Herunder global klimaopvarmning, luftforurening, overbefolkning, skovfældning, truede dyrearter mm.. modstridende interesser og hensyn som er med til at vanskeliggøre en global bæredygtig udvikling. Viden om forskelle i levevilkår og dermed organismernes tilpasninger og livsytringer i forskellige klimabælter og plantebælter i verden. Repetition Genetik Evolution Fysiologi Økologi Mikrobiologi Forurening Landbrug/fiskeri Giv eleverne en oversigt over pensum med angivelse af de vigtigste sider. Plenumundervis ning. Eksamenstræ ning Forstå pointsystemet Færdigheder i at tolke og forstå logikken i eksamensspørg smål. Løsning af eksamenstest (elektronisk eller papirudgaver). Prøveresult ater 22
15. sep. Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole Progression i biologi-undervisningen og sammenhæng med N/T 9. Klassetrin 8. Klassetrin 7. Klassetrin Natur & Teknik Den nære omverden Globalt perspektiv Æstetisk/oplevelsesorienteret problemstillinger Tage stilling til biologiske Eksperimenterende arbejde Teoretisk viden Rapportskrivning Fagteam dansk Formål for faget - fælles mål 2009 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. 23
Progression i undervisningen på Vissenbjerg skole 2010 Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks-og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Mål for danskundervisningen på Vissenbjerg Skole: Danskundervisningen planlægges i hele skoleforløbet ud fra Undervisningsministeriets trinmål og slutmål. Danskfaget inddeles i hele skoleforløbet i fire kategorier: det talte sprog, det skrevne sprog (skrive), det skrevne sprog (læse) og sprog, litteratur og kommunikation. Der bliver lagt vægt på grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og stavning. Endvidere skal faget blandt andet gennem litteraturlæsning udvikle elevernes indlevelsesevne og sprogligt lægges der især vægt på, at eleverne udvikler deres ordforråd og begrebsverden. De skal ikke blot have bevidsthed om det, men også beherske det. Derudover påhviler det den enkelte dansklærer have øje for den danske litteraturs kanon og at inddrage kanonens forfattere på de relevante klassetrin. Danskundervisningen i indskolingen, 0. - 2. klasse I begynderundervisningen lægges der vægt på at opbygge et godt samarbejde med forældrene omkring læseundervisningen, heri udvikle og støtte børns nysgerrighed overfor sprogets mange facetter og skabe gode læsevaner. Mål for børnehaveklassen: fortælle om oplevelser. lytte til andres fortælling og lærerens oplæsning. følge læseretningen. skelne bogstaver, ord og sætninger. skelne bogstavernes lyde klappe stavelser. skrive enkle bogstaver. rime med ord. bruget sproget i leg og anden samvær. Mål for 1. klasse: fortælle om oplevelser. lytte til andres fortælling og oplæsning. læse forberedte tekster op. kan bogstavernes lyde. dele ord i stavelser. læse små letlæselige bøger. genkende alle bogstaverne. skrive små og store bogstaver. 24