DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD



Relaterede dokumenter
Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler Sagsnr.

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 2. halvår 2016

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Vejledning angående kontrakten

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Oto-rhino-laryngologi

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

Vejledning om ansøgning til genopslag af hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i psykiatri

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesi

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Mulighedernes sundhedsvæsen

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

Dato Sagsbehandler Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse

Velkommen NORD 10. Til Teoretisk kursus på Specialeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord.

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Referat. til møde i Arbejdsmedicin, uddannelsesudvalg 11. januar 2018 kl. 11:30 i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, mødelokale 17

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi 1. halvår 2016

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Referat. til Klinisk Biokemi - uddannelsesudvalg 16. maj 2018 kl. 13:00 i Konferencerum C3.15, C312, AUH Øst

Vejledning om ansøgning til introduktionsstilling i speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 6. marts 2013 kl , i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe.

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdsaftale om. straksaktivering

Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK)

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Region Midtjylland HR. Dagsorden. til møde i RUR - Akut læger 15. marts 2018 kl. 14:00 i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.

Indkaldelse til møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse opgaver og ansvar

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

Specialtandlægeuddannelsen

Forskningstræning i Geriatri

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Hold R09V. 8. august 2011

Udfyldende regler på matematik

Vejledning - Inspektorrapport

Det tager minutter at besvare spørgeskemaet. På forhånd tusind tak for hjælpen!

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

! 25. marts 2008 Dorte Qvesel

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

HR-Centret

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Vedtægter. VIA- DSR, VIA University College 1. - for De Studerendes Råd ved Professionshøjskolen VIA University College

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

1) Godkendelse af dagsorden. Ingen bemærkninger. 2) Godkendelse af referat fra sidste møde. Bilag 1: Referat fra mødet 23.

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

SAGSANSVARLIG Annie Rasmussen

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Kolding HF & VUC. vedrørende. ordblindeundervisning

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI ETARIATET. Dato Sagsbehandler Sagsnummer Thomas Birk

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET

Referat til møde i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, uddannelsesudvalg 7. februar 2018 kl. 10:00 i Regionshospitalet Viborg, mødelokale 24

Vejledning - Inspektorrapport

VEJLEDNING TIL ANSØGNING

Brugervejledning til. Videreuddannelsessekretariatet

Overenskomst, EUD10. mellem. Fredensborg Kommune, herefter benævnt som kommunalbestyrelsen. Erhvervsskolen Nordsjælland, herefter benævnt Esnord

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET

Global Refugee Studies

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi

Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og [navn] Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion

HK Privat og HORESTAs Kompetenceudviklingsfond. Kompetenceudviklingsfond

Håndbog for Fonden for forskning, kvalitet og uddannelse i fysioterapipraksis (Fysioterapipraksisfonden)

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1

I den forbindelse er der en række betingelser, som AF skal sørge for er opfyldt og dokumenteret på de enkelte sager.

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002.

Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i anæstesiologi

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Køreplan vedr. doktorafhandling og forsvar, TEKNAT og SUND, 2013

Transkript:

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Opgave og ansvarsfordeling i forskningstræningen findes i bilag om tilrettelæggelse og administration af forskningstræning sidst i vejledningen. Indledning Denne vejledning henvender sig til yngre læger i hoveduddannelse, til vejledere for forskningstræning og til postgraduate kliniske lektorer, uddannelsesansvarlige overlæger samt tutorlæger i almen praksis og afdelingsledelser i Videreuddannelsesregion Nord. Vejledningen bygger på Sundhedsstyrelsens Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen af 2. april 2014 og er godkendt i Styregruppen for forskningstræning på vegne af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Formål Forskningstræning er obligatorisk for alle læger i hoveduddannelsesforløb og skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at lægen kan opsøge, vurdere og udvikle ny viden samt anvende og formidle denne viden til kritisk vurdering samt evaluering af etableret praksis. Forskningstræningen er specielt rettet mod træning af akademiker-/forskerrollen og mod udvikling af en forskningsbaseret tilgang til praksis. Opbygning Forskningstræning gennemføres som udgangspunkt som et forløb af maksimalt 20 arbejdsdages varighed, som hovedregel fordelt på 5-10 dages teori og 10 dage til udarbejdelse af et selvstændigt projekt. Efter nærmere aftale mellem vejleder for forskningstræningen og uddannelseslægen kan tidsrammen til udarbejdelse af det selvstændige projekt udvides, såfremt udvidelsen sker udenfor uddannelseslægens arbejdstid. Teoretisk del (5-10 dage) Selvstændigt projekt (10 dage) Såvel forskningstræningskurser som det selvstændige forskningstræningsprojekt skal gennemføres og godkendes for at opnå speciallægeanerkendelse. Forskningstræningsforløbet skal som udgangspunkt påbegyndes indenfor de første to år af hoveduddannelsen og skal være afsluttet senest 6 måneder før afslutning. Det tilstræbes, at forløbet gennemføres indenfor 12 måneder. Lægefaglig indstilling Hvert speciale har en specialespecifik lægefaglig indstilling for forskningstræning, der udarbejdes af specialets postgraduate kliniske lektor. Heraf fremgår, hvordan forskningstræningen i specialet afvikles, herunder bl.a. hvornår i uddannelsesforløbet forskningstræningen gennemføres og hvilke konkrete kompetencer fra specialets målbeskrivelse, som forventes opnået i forskningstræningen samt hvordan disse evalueres. Den lægefaglige indstilling er bindende for specialets læger i hoveduddannelse. Indstillingerne kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Sundhedsuddannelser Skottenborg 26-8800 Viborg Tlf.: 78 41 0800 vus@stab.rm.dk www.videreuddannelsen-nord.dk

Den lægefaglige indstilling godkendes af Styregruppen for Forskningstræning i Videreuddannelsesregion Nord og fremlægges for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse til orientering. Når den lægefaglige indstilling er godkendt har PKL ansvaret for, at alle relevante parter, herunder uddannelsesansvarlige overlæger, forskningstræningsvejledere, tutor-læger i almen praksis og afdelingsledelser mv. kender indstillingens indhold. Skriftlig aftale om forskningstræning Inden forskningstræningsforløbet påbegyndes, indgås skriftlig aftale mellem uddannelseslægen og dennes vejleder for forskningstræningen. Skabelon til aftalen kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Aftalen indgås tidligt i den ansættelse, hvor forskningstræningsprojektet er forankret og beskriver konkret, hvornår der er aftalt vejledning. Aftalen underskrives af vejleder for forskningstræning og den uddannelsessøgende læge. Herefter sender uddannelseslægen aftalen til specialets PKL til godkendelse sammen med projektbeskrivelsen. Specialets PKL sender en kopi af den godkendte aftale til uddannelseslægen og til Videreuddannelsessekretariatet. En godkendt aftale er en forudsætning for at opstarte forløbet og for, at der kan udbetales penge til kursusarrangører og vejleder for forskningstræningen. Uddannelseslægen orienterer den uddannelsesansvarlige overlæge/tutorlæge om den godkendte forskningstræningsaftale. Afdelingsledelsen på den afdeling, hvor forskningstræningen gennemføres eller almen praksis skal sikre, at der afsættes arbejdsdage til forskningstræningen i overensstemmelse med den specialespecifikke lægefaglige indstilling, det vil sige 10 arbejdsdage eller 74 arbejdstimer til udarbejdelse af det selvstændige projekt og op til10 dage til deltagelse i teoretiske kurser og seminardage inklusive evaluering. De 20 arbejdsdage, der afsættes til forskningstræningen, skal være sammenhængende halve eller hele dage. Uddannelseslægen har ansvar for, at afdelingsledelsen er bekendt med, hvornår forskningstræningen gennemføres. Teoretisk del Den teoretiske del af forskningstræningen gennemføres som beskrevet i den specialespecifikke lægefaglige indstilling. Som udgangspunkt er den teoretiske del opdelt i Modul I og Modul II, hvilket det enkelte speciale dog kan vælge at afvige fra. Kursus i videnskabelig metode Modul I Forskningstræningen kan indledes med 3-dages kursus i videnskabelig metode, der udbydes af Aalborg og Aarhus Universiteter på tværs af specialerne. Specialerne kan vælge at arrangere et specialespecifikt kursus som erstatning for universiteternes kursus. Uddannelseslægerne tilmelder sig selv dette første teoretiske kursus. Link til tilmelding til universiteternes kurser kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Modul II og øvrig teoretisk undervisning Øvrig teoretisk undervisning består af op til syv dages teori, der typisk består af et modul IIkursus, enten som fælles 4-dages kursus arrangeret af Aarhus Universitet eller som specialespecifikt kursus arrangeret af specialeselskab, samt to seminardage og en fremlæggelsesdag. Det kan også være et individuelt tilrettelagt forløb for uddannelseslægen eller for specialet generelt. Lægerne skal selv forestå tilmelding til kurserne. På Videreuddannelsens hjemmeside findes oplysninger om, hvilke specialer, der deltager i det fælles kursus og hvilke der udbyder egne 2

kurser, samt link til tilmelding til fælleskurserne. Oplysninger om tilmelding til kurser udbudt af specialeselskaber fås hos specialets postgraduate kliniske lektor. Selvstændigt projekt Projektets problemformulering skal tage udgangspunkt i en problemstilling fra uddannelsesstedet. Projektet skal resultere i et skriftligt produkt og skal fremlægges mundtligt. Projektet evalueres af en udpeget vejleder for forskningstræning. Den lægefaglige indstilling beskriver rammerne for valg af det selvstændige projekt samt for den skriftlige afrapportering og den mundtlige præsentation heraf. Godkendelse af forskningstræning Den lægefaglige indstilling indeholder en beskrivelse af rammen for evaluering og godkendelse af forskningstræningen, herunder kriterier for godkendelse af det selvstændige projekt. Den samlede skriftlige og mundtlige præstation indgår i godkendelsen af projektet. Vejleder for forskningstræningen attesterer gennemførelse og godkendelse af forskningstræning i uddannelseslægens logbog. Af den lægelige indstilling om forskningstræning fremgår ligeledes, hvilke kompetencer i målbeskrivelsen, som forventes opnået i forskningstræningen. Når projektet er godkendt attesterer vejleder for forskningstræningen opnåelse af disse kompetencer i lægens logbog. Vejleder for forskningstræning Vejleder for forskningstræningen udpeges så vidt muligt på den afdeling, hvor det selvstændige projekt er forankret. Alt efter projektets karakter kan vejleder komme fra andet speciale end uddannelseslægen selv. Den uddannelsesansvarlige overlæge på afdelingen, hvor forskningstræningen gennemføres/tutorlæge i almen praksis, har ansvaret for, at der udpeges en vejleder for forskningstræningen til hver enkelt uddannelseslæge. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan inddrage specialets PKL med henblik på at udpege en vejleder for forskningstræning i de tilfælde, hvor vejleder ikke umiddelbart kan udpeges. Vejleder for forskningstræning skal have dokumenteret forskningserfaring. Vejleder for forskningstræning kan eventuelt varetage vejledning for en større gruppe uddannelseslæger i hoveduddannelse. Vejleder for forskningstræningen skal sammen med uddannelseslægen sikre, at der udarbejdes en plan for et projekt, der er realistisk at gennemføre indenfor rammen på 10 projektdage, eller den tidsramme, der er aftalt, jf. afsnit om Opbygning. Projektbeskrivelse skal godkendes af vejleder for forskningstræningen. Der skal indgås konkrete aftaler om mødedatoer og mødehyppighed mellem vejleder for forskningstræning og uddannelseslægen. Vejlederen for forskningstræning skal gennemgå den skriftlige afrapportering af projektet og give feedback på den, og vejlederen for forskningstræning skal være til stede under den mundtlige fremlæggelse. Vejlederen for forskningstræning skal godkende projektet på baggrund af den samlede mundtlige og skriftlige præsentation. Hvis vejlederen ikke kan godkende projektet, lægger vejlederen for forskningstræningen sammen med uddannelseslægen en plan for, hvordan der skal arbejdes videre for, at projektet kan godkendes. Hvis denne plan ikke fører til, at projektet kan godkendes inden for rimelig tid, inddrages specialets PKL med henblik på planlægning af et nyt forskningstræningsforløb, eventuelt med en ny vejleder for forskningstræningen, såfremt dette vurderes relevant. 3

Undtagelse og dispensation Gennemført ph.d. eller doktorgrad Læger, som har opnået ph.d.-grad eller har en godkendt disputats fra et dansk sundhedsvidenskabeligt fakultet, skal ikke gennemføre forskningstræning. Såfremt ph.d. eller doktorgraden er erhvervet før ansøgt hoveduddannelse, tildeles dispensation automatisk som en del af ansættelsesproceduren ved tildeling af et hoveduddannelsesforløb. Såfremt lægen har gennemført forskeruddannelse i udlandet, der svarer til en dansk ph.d-grad kan der ligeledes gives dispensation fra forskningstræningen. Erhverves ph.d- eller doktorgraden efter påbegyndt hoveduddannelse, men inden afslutning heraf, skal lægen selv udfylde en ansøgning om dispensation fra forskningstræningsmodulet (vejledning og dispensationsskema findes på www.videreuddannelsen-nord.dk) og indsende ansøgningen til Videreuddannelsessekretariatet. Bevis for ph.d. eller doktorgrad skal vedlægges. Øvrig dispensation Videreuddannelsessekretariatet kan efter konkret vurdering af den uddannelseslægens aktuelle og forventede forskningserfaring give dispensation for forskningstræningen efter følgende regler: - Læger som tidligere har gennemført forskningstræningskurserne modul I eller II kan få dispensation herfor. - Læger, der har gennemført prægraduat forskningsår kan få dispensation fra forskningstræningskursus modul I eller tilsvarende specialespecifikt kursus. - Læger som har gennemført andre videnskabelige metodekursuser kan efter ansøgning og konkret vurdering fra Videreuddannelsessekretariatet og specialets postgraduate kliniske lektor tildeles dispensation fra hele eller dele af det teoretiske forskningstræningsforløb. - Læger som har gennemført forskning indenfor specialet, som har resulteret i godkendte (peer review) artikler eller poster på international konference (mindst én som 1. forfatter eller mindst tre som medforfatter) kan efter ansøgning tildeles dispensation for det selvstændige projekt og fremlæggelsen. Dokumentation i form af abstracts/pubmed-oversigt skal vedlægges. Økonomi Region Midtjylland og Region Nordjylland finansierer forskningstræningen. Videreuddannelsessekretariatet for Videreuddannelsesregion Nord forvalter finansieringen på vegne af regionerne. Videreuddannelsessekretariatet finansierer forskningstræningskurserne, der udbydes af universiteterne, på baggrund af fremsendte lister over læger, der har gennemført kurserne samt oversigt over universiteternes udgifter til kurserne. Det er en forudsætning for udbetaling, at Videreuddannelsessekretariatet har modtaget godkendt aftale om forskningstræningsmodulet. Betaling for kurser i den teoretiske del af forskningstræningen udbetales på baggrund af fremsendt faktura indeholdende liste over deltagere og oversigt over kursusudgifterne (fremsendes til EAN 57 98 00 27 64 918, afdelingsnummer 1010 4040 00). Videreuddannelsessekretariatet kan betale for kurser der er afholdt og der kan afregnes én gang pr. kursus Afregning skal ske i det kalenderår, hvor kurset er afholdt. 4

For seminardage eller individuelle kurser skal Videreuddannelsessekretariatet ansøges forud for deltagelse. For den teoretiske del af forskningstræningen, inkl. universiteternes generelle kurser betaler Videreuddannelsessekretariatet op til 1.884 kr. pr. kursist pr. dag (2015-niveau) til kursusarrangørerne dækkende alle udgifter i forbindelse med kursusafholdelse. Der kan maksimalt udbetales tilskud til 10 dages kursus pr. uddannelseslæge svarende til 18.840 kr. (2015-niveau). Udbetaling af det maksimale beløb forudsætter, at der er afholdt kursusudgifter på minimum dette beløb. Videreuddannelsessekretariatet udbetaler personligt honorar på 5.780 kr. pr. vejledte (2015- niveau) til vejleder for forskningstræning via vejleders Nemkonto. Overførslen vil ske, når Videreuddannelsessekretariatet har modtaget en kopi af godkendt og underskrevet aftale for forskningstræningsforløbet. Efter overenskomst for underordnede læger har læger ret til frihed med løn til deltagelse i obligatorisk teoretisk uddannelse, herunder generelle kurser, specialespecifikke kurser og forskningstræning indenfor den fastsatte tidsramme. Rejseomkostninger, diæter mv. afholdes efter ansættende afdelings/praksis sædvanlige regler. Deltagelse i Forskningstræningsmodulet i Videreuddannelsesregion Syd eller Øst Såfremt en kursist fra Videreuddannelsesregion Nord ønsker at deltage i forskningstræning i Syd eller Øst, tilbyder Videreuddannelsessekretariatet at finansiere forløbet efter samme takst og samme regler som ved kurser i Videreuddannelsesregion Nord. Til det formål, skal kursisten bede kursusarrangøren i den anden region om at sende en elektronisk faktura til Videreuddannelsessekretariatet i Nord med EAN-nummer 57 98 00 27 64 918, afdelingsnummer 1010 4040 00 samt lægens navn, og at det drejer sig om deltagelse i forskningstræning. Kontakt www.videreuddannelse-nord.dk Videreuddannelsessekretariatet i Region Nord Sundhedsuddannelser Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg vus@stab.rm.dk Bilag: Tilrettelæggelse og administration af forskningstræning 5

Bilag - Tilrettelæggelse og administration af forskningstræning Det Regionale Videreuddannelsessekretariat - sikrer i samarbejde med PKL, at der er opdaterede lægefaglige indstillinger for forskningstræning i alle specialer - tilvejebringer og administrerer den aftalte økonomi - tildeler dispensationer ved ansøgninger, der ikke kræver konkret faglig vurdering - tildeler dispensationer efter vurdering fra PKL ved behov for konkret faglig vurdering - sørger for opfølgning og evaluering til DRRLV - har sekretariatsfunktion for styregruppen for forskningstræning Specialets postgraduate kliniske lektor - har ansvaret for at udfærdige lægefaglig indstilling for forskningstræning i eget speciale - sikrer at der foreligger et specialespecifikt kursusprogram - bistår evt. med udpegning af vejleder for forskningstræning efter anmodning fra uddannelsesansvarlig overlæge - godkender alle aftaler om forskningstræning i specialet og fremsender kopi heraf til Videreuddannelsessekretariatet - har ansvaret for, at forskningstræning gennemføres af alle uddannelsessøgende i specialet i overensstemmelse med den lægefaglige indstilling. Dette ansvar kan evt. uddelegeres til en anden forskningskyndig person inden for specialet eller til uddannelsesansvarlige overlæger på de berørte afdelinger - udfører faglig konkret vurdering ved ansøgning om dispensation, som ikke kan gives administrativt - sikrer evaluering af forskningstræningen i overensstemmelse med den lægefaglige indstilling - sikrer at relevante parter har kendskab til indholdet i den lægefaglige indstilling Den uddannelsesansvarlige overlæge/turorlæge i almen praksis - skal sikre, at der udpeges vejleder for forskningstræning til alle uddannelsessøgende på afdelingen Forskningstræningsvejlederen - Sikrer udarbejdelse af realistisk plan for gennemførelse af forskningstræningen i overensstemmelse med den lægefaglige indstilling, herunder plan for vejledning - godkender og underskriver aftale om forskningstræning - skal yde forskningsfaglig vejledning - deltager i evaluering af projekter inklusivt mundtlig fremlæggelse - godkender forskningstræningsmodulet og de tilhørende kompetencer i uddannelseslægens logbog Afdelingsledelsen - Sikrer, at der afsættes tid til gennemførelse af forskningstræningen i overensstemmelse med den lægefaglige indstilling. Uddannelseslægen - tager initiativ til påbegyndelse af forskningstræningsprojektet i overensstemmelse med den lægefaglige indstilling - tilmelder sig forskningstræningskurser - underskriver aftale om forskningstræning og fremsender denne til PKL - Orienterer uddannelsesansvarlig overlæge/tutorlæge i almen praksis om godkendt forskningstræningsaftale 6

- sørger for at udmelde ønsker om fravær i forbindelse med forskningstræningsopgaven i tilstrækkelig god tid til afdelingsledelsen/almen praksis - skal efter godkendt forskningstræning sikre at opnåede kompetencer attesteres i logbogen 7