BYGNINGSUNDERSØGELSE. Lønningen 13 og 44 9990 Skagen. Sagsnr. B-9912 December 2012

Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 45 93 17 40 CVR-nr. 14350330 info@dba.as www.dba.as BYGNINGSUNDERSØGELSE Lønningen 13 og 44 9990 Skagen Sagsnr. B-9912 December 2012 Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

Andelsboligforeningen Ankermedet Lønningen 27 9990 Skagen Att.: Freddy Andersen Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 45 93 17 40 CVR-nr. 14350330 Kolding, den 07.12.2012 Sagsnr. B-9912 HW/bj info@dba.as www.dba.as Skimmelsvampeundersøgelse af to udvalgt andelsboliger Lønningen 13 og 44, 9990 Skagen Den 14.11.2012 har vi foretaget skimmelsvampeundersøgelse på ovennævnte adresser. Baggrund Der er tale om tæt-lav boligbyggeri opført i 2008. Bebyggelsen indeholder ca. 30 andelsboliger. Boligerne er som førnævnt opført som etplans boliger med tunge yder- og skillevægge, facaden fremstår som dels vandskuret murværk dels lette partier. Tagkonstruktionen er udført som en sadeltagskonstruktion belagt med røde teglsten, se foto 1 og 9. Forud for besigtigelsen er en enkelt af boligerne gennemgået af repræsentanter fra Arkitektfirmaet Ole Dreyer. Ved gennemgangen kan de, jf. det oplyste, stedvis konstatere fugt i boligens ydervægge som følge af en konstruktionsmæssig fejl. Grundet den konstaterede fugt i ydervægskonstruktionen er der mistanke til vækst af skimmelsvampe i et omfang, der kan belaste indeklimaet i omhandlende boliger. Med baggrund i ovenstående er der således udvalgt to repræsentative boliger, som ønskes undersøgt dels for skimmelsvampevækst i/på konstruktionerne og dels for skimmelsvampeforekomster i indemiljøet. Forud for vores besigtigelse har vi modtaget besigtigelsesnotat fra Arkitektfirmaet Ole Dreyer som beskriver de registrerede konstruktionsforhold. Formål Formålet med undersøgelsen var at klarlægge art- og omfang af skimmelsvampevækst i besigtigede boliger igennem systematisk gennemgang af de to boliger. Desuden er der foretaget stikprøvevise fugtregistreringer af tilgængelige overflader. Ved åbning til skjulte konstruktioner er der udtaget prøver repræsentativt for at klarlægge generelle risikozoner. Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampe på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk, tapeaftryk og ved mikroskopi af materialet. Eventuel vækst eller sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8-agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Pladerne inkuberes 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter/slægter er fremhævet. Materialeprøver er undersøgt ved mikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst af skimmelsvampe (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Eventuel skimmelsvampevækst på materialeoverfladen overføres til tapeaftryk. Efterfølgende analyseres tapeaftrykket ved lysmikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Jf. retningslinierne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), kan kontaktaftryksplader anvendes til evaluering af overfladekontaminering i forbindelse med skimmelsvampeproblemer i bygninger og således karakterisere den mikrobiologiske flora i indeklimaet. Der sker med tiden aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde sporeforekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan kontaminering af støvet vurderes. Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer er således undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Støvets indhold af skimmelsvampe har desuden vist sig at være en god indikator for personers eksponering for skimmelsvampe. Som med alle analyser er viden om biologi og byggeteknik nødvendig for at kunne vurdere indeklimabelastninger i bygninger. Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper: Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig inde- og udeluft/husstøv, som kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, såfremt en bygningskonstruktion er eller har været opfugtet. Enkelte fugtskadeskimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig opfugtning producere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner). Disse skimmelsvampe benævnes særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS) og kan med fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer i bygninger. 2

Fugt i murværk og betongulv er målt med en Gann Hydromette UNI 1 med Aktiv-Elektrode B50. Måleresultaterne er afhængige af materialets vægtfylde og kan påvirkes af salte i materialet. Målingerne er derfor kun vejledende. Gann digits for materialevægtfylde >1.800 kg/m 3 beton: Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 30-50 50-70 70-90 90-120 120-140 >140 Gann digits for materialevægtfylde på 1.200-1.800 kg/m 3 - murværk: Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 20-40 40-60 60-80 80-110 110-130 >130 Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende: Undersøgelses- og laboratorieresultater Ved besigtigelsen blev der foretaget systematisk, visuel gennemgang af de to boliger. Udtagne prøver vurderes at være repræsentative for nærværende boliger for klarlæggelse af generelle risikozoner. På bilag 1 er opfugtede konstruktioner, skimmelsvampeprøver, fotonumre og -vinkler m.m. markeret i detaljer. Bagest i rapporten findes en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/-slægter samt en notits om fugt. Lønningen 44 se bilag 1 Ifølge det oplyste har de nuværende beboere haft boligen siden opførelsen. Boligen benyttes af i alt 4 beboere to voksne samt to børn. Familien har ikke oplevet helbredsmæssige gener ved ophold i boligen som følge af et dårligt indeklima. Ved en visuel gennemgang af boligen kan vi enkelte steder konstatere løst tapet. Løst tapet er ofte en indikator for, at væggen tilføres uhensigtsmæssig fugt. Det er i øvrigt oplyst, at beboerne flere gange har afrenset overside tapet inden for ovennævnte områder for synlige misfarvninger/vækst af skimmelsvampe. Fugtmålinger udført ved besigtigelsen er, som førnævnt, visualiseret på bilaget. Der kan konstateres stedvis fugt i ydervæggene, se foto 6-7 samt ovenstående skema. For at klarlægge hvorvidt der kan konstateres fugt i gulvkonstruktionen har vi fjernet gulvbelægningen i et mindre område ved spiseplads, se foto 8. Fugtregistreringen viser efterfølgende forhøjede fugtværdier i betonen hvorfor der udtages en supplerende dyrkningsprøve/tillægsaftryk (KA/TA-7). For at klarlægge hvorvidt der sker en spredning af skimmelsvampesporer fra eventuelle skimmelsvampevækstområder til indemiljøet, er der udtaget dyrkningsprøver fra vandrette overflader i boligen, se nedenstående analyseskema KA1-KA4. 3

Lønningen 13 se bilag 1 Ifølge det oplyste har de nuværende beboere haft boligen siden opførelsen. Boligen benyttes af i alt 4 beboere to voksne samt to mindre børn. De voksne oplever ikke gener men oplever, at deres børn har langt flere sygedage end deres jævnaldrene. Ved en visuel gennemgang af boligen kan vi flere steder konstatere løst tapet bl.a. i soveværelset. Fugtmålinger udført ved besigtigelsen er, som førnævnt, visualiseret på bilaget. Der kan konstateres stedvis fugt i ydervæggene, se foto 15 samt ovenstående skema. For at klarlægge hvorvidt der sker en spredning af skimmelsvampesporer fra eventuelle skimmelsvampevækstområder til indemiljøet, er der udtaget dyrkningsprøver fra vandrette overflader i boligen, se nedenstående analyseskema KA8-KA11. Bedømmelsesgrundlag - skimmelsvamp Der er foretaget en samlet vurdering af dyrkningsprøver udtaget i hver enkelt bolig. Det er således, at prøver udtaget på vandrette overflader i beboelsesrum kan give et misvisende billede af de faktuelle forhold. Dvs. at beboere med et højt rengøringsniveau og gode boligvaner kan forårsage et falsk positiv billede ligesom beboere med noget lavere rengøringsniveau og mindre hensigtsmæssige boligvaner kan forårsage et falsk negativ billede. Vurdering af vore laboratorieresultater er derfor sammenholdt med de aktuelle støvkoncentrationer, omfanget af vækstområder og de aktuelle fugtregistreringer. Mængde og sammensætning af skimmelsvampesporer i boligernes støv er sammenholdt med typiske forekomster i almindeligt husstøv. Oftest vil forekomster af sporer fra fugtskadeskimmelsvampe være minimal, hvorfor eventuelle større atypiske forekomster i nedenstående støvprøver indikerer, at indeklimaet er forurenet med skimmelsvampesporer fra tilstødende vækstområder, hvad enten de er erkendte eller ej. Markeringernes farve på bilaget sidst i rapporten angiver, om mænge og/eller sammensætning af skimmelsvampe efter vores vurdering vil medføre risiko for forringelse af indeklimaet. Resultat af laboratorieanalysen SKIMMELSVAMPE Vækst på på overflader MATERIALE Nr. 44 KA1 taget på hylde i soveværelse (indikationsprøve), se foto 2 KA2 taget på reol ved spiseplads (indikationsprøve), se foto 3 Dyrkningssvar Cladosporium spp. Rhodotorula sp. Aspergillus versicolor/4 Acremonium sp Sterilt mycelium Cladosporium sp. Penicillium sp. Rhodotorula sp. Aspergillus versicolor/2 Gær Vækst på SUBSTRAT Moderat Ringe 4

SKIMMELSVAMPE på overflader KA3 taget på reol i kontor (indikationsprøve), se foto 4 KA4 taget på reol i stue (indikationsprøve), se foto 5 KA/MA5 taget på bagside af tapet i soveværelse, se foto 6 KA/MA6 taget på bagside tapet i stue, se foto 7 KA/TA7 taget på betonklaplag ved spiseplads, se foto 8 Nr. 13 KA8 taget på reol i værelse (indikationsprøve), se foto 10 KA9 taget på reol i stue (indikationsprøve), se foto 11 KA10 taget på computerbord i værelse (indikationsprøve), se foto 12 KA11 taget på hylde i værelse (indikationsprøve), se foto 13 Vækst på MATERIALE Vækst Vækst Vækst Dyrkningssvar Cladosporium spp. Penicillium spp. Aspergillus versicolor/2 Aureobasidium pullulans Trichoderma sp. Sterilt mycelium Aspergillus restrictus Rhodotorula sp. Sterilt mycelium Aspergillus versicolor Penicillium spp. Fusarium sp. Scopulariopsis sp. Stachybotrys chartarum>8 Aspergillus versicolor Acremonium sp Penicillium spp. Tritirachium sp. Scopulariopsis sp. Fusarium sp. Stachybotrys chartarum>8 Aspergillus versicolor Penicillium spp. Mucor sp. Trichoderma sp. Sterilt mycelium Penicillium spp. Aspergillus niger/6 Aspergillus versicolor/2 Penicillium sp. Cladosporium sp. Sterilt mycelium Penicillium spp. Aspergillus versicolor/3 Penicillium spp. Aspergillus niger/6 Aspergillus versicolor/2 Mucor sp. Alternaria sp. Vækst på SUBSTRAT Moderat Ringe Massiv Massiv Massiv Moderat Ringe Moderat Massiv 5

SKIMMELSVAMPE på overflader KA/MA12 taget på bagside tapet ved spiseplads, se foto 14 KA/MA13 taget på bagside tapet i soveværelse, se foto 15 Vækst på MATERIALE Vækst Vækst Dyrkningssvar Aspergillus versicolor Penicillium spp. Scopulariopsis sp. Acremonium sp Chaetomium globosum/2 Stachybotrys chartarum/2 Aspergillus versicolor Penicillium spp. 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. MA = materialeprøve. Vækst på SUBSTRAT Massiv Massiv Konklusion Indeklimaforhold skimmelsvampesporer i støv Ved besigtigelsen var formålet bl.a. som tidligere beskrevet at klarlægge, hvorvidt der er tale om atypiske forekomster af skimmelsvampesporer i indemiljøet. Prøverne KA1-KA4 og KA8-11 er såkaldte indikationsprøver. Ved analyse af støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på KA1-KA3, KA8 og KA10-11 kan vi konstatere, at der i indeklimaet, foruden den naturligt forekommende skimmelsvampeflora, er atypisk forekomst af sporer fra fugtskadeskimmelsvampe, herunder bl.a. særligt biologisk aktive skimmelsvampe. Der kan ikke konstateres atypiske skimmelsvampeforekomster i øvrige udtaget indikationsprøver. Bemærk, at indikationsprøverne må betegnes som et øjebliksbillede. Der kan derfor forekomme afvigende resultater ved andre forhold, herunder årstid, temperaturmæssige og/eller andre brugsrelaterede forhold. Med baggrund i ovenstående kan vi konstatere, at beboerne, i de besigtigede boliger, udsættes for en eksponering af atypiske skimmelsvampesporer hvilket er særdeles uhensigtsmæssigt. Konstruktioner med vækst af skimmelsvampe Udover ovenstående var formålet med besigtigelsen samtidig at klarlægge, hvorvidt der kan konstateres vækst af skimmelsvampe i/på de undersøgte boliger. For at klarlægge hvorvidt der kan konstateres vækst af skimmelsvampe, er ovennævnte dyrkningsprøver samt supplerende tapeaftryk/materialeprøver udtaget, se ovenstående skema. Ved mikroskopi af de hjemtagne prøver kan vi konstatere, at der i størstedelen af prøverne er vækst af skimmelsvampe. Dvs. at der som minimum er vækst af skimmelsvampe: På bagside tapet ved opfugtede områder. På overside betonklaplag (ved svømmede gulve). 6

Opsummering af analyseresultaterne samt visuelle betragtninger Jf. ovenstående analyseresultater og fugtmålinger kan der konstateres aktiv vækst af skimmelsvampe bag opfugtet tapet samt på betonklaplag (bolig 44), hvilket vil/kan medføre lugtgener i større eller mindre grad i boligerne. Det skyldes, at aktivt voksende skimmelsvampe frigiver flygtige stoffer. Som beskrevet ovenfor kan der konstateres en spredning fra vækstområderne til indemiljøet, hvilket gør, at der er en sundhedsrisiko ved ophold i boligerne, se nedenstående. Supplerende oplysninger Jf. anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 1 kan vedvarende fugt og skimmelsvampevækst på indvendige overflader og i bygningskonstruktioner give anledning til helbredsproblemer og bør derfor undgås eller minimeres. Sundhedsstyrelsen beskriver i sin udgivelse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra 2009, at det kan være nødvendigt at fraflytte en bolig, såfremt der konstateres rum med eller i umiddelbar nærhed af omfattende skimmelsvampeangreb det vil sige skimmelsvampevækst på mange og store flader i størrelsesordenen m 2. Ofte er en skærpet bolighygiejne samt minimering af brugen af berørte rum dog tilstrækkelig i en kortere periode. Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredspåvirkning hos mennesker er dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinier eller grænseværdier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er uproblematisk. Helbredsproblemerne varierer endvidere alt efter, om personerne tilhører en særlig følsom gruppe eller ej. Omfang af skimmelsvampeangreb kan dog inddeles i følgende grupper: Bagatelagtig skimmelsvampevækst Skimmelsvampevækst, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til helbredspåvirkninger f.eks. angreb i vådrum, hvor årsagen er brugerbetinget, mindre områder op til nogle håndfladers størrelse med skimmelsvampevækst i sekundære rum og mindre områder med skimmelsvampevækst langs vindueskarme og -rammer. Moderat fugt og skimmelsvampevækst Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredsproblemer området mellem bagatelagtig og omfattende skimmelsvampevækst. 1 Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning Sundhedsstyrelsen 2009. 7

Omfattende fugt og skimmelsvampevækst Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredspåvirkning arealer med/i umiddelbar nærhed af omfattende skimmelsvampeangreb det vil sige skimmelsvampevækst på mange/store flader i størrelsesordenen m 2 eller i ventilationskanaler. De sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er sammenfattet i nedenstående tabel: Svær sygdom (lægediagnosticeret allergisk alveolitis eller sværere astma) relateret til fugt/skimmelsvampe Andre helbredsproblemer relateret til fugt/skimmelsvampe Ingen helbredsproblemer *) Kan være acceptabelt i uger til få måneder Bolig Moderat og omfattende fugt/skimmelsvampevækst Ophør med brug af bolig Minimer brug af rum samt skærpet bolighygiejne* Skærpet bolighygiejne Opsummering På baggrund af førnævnte anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, besigtigelserne på stedet samt resultaterne fra laboratorieanalyserne er det vor vurdering, at der i de besigtigede boliger er tale om omfattende fugt/vækst af skimmelsvampe. Vi henviser til ovenstående skema for videre brug af rummene. Det er vor vurdering, at der som følge af den konstaterede vækst af skimmelsvampe på bagside af tapet samt overside betonklaplag, bør laves en handlingsplan. Handlingsplanen bør indeholde en tidsplan for en skimmelsvampesanering samt udflytning af rummene. Som beskrevet i ovenstående skema kan man bibeholde brugen af boligerne i en periode, indtil der er taget stilling til renoveringsomfang, såfremt der foretages enkelte foranstaltninger, se nedenstående. Som minimum skal tapetet fjernes fra opfugtede områder og der skal efterfølgende foretages en sanering af vægoverfladen. I den forbindelse skal det nævnes, at vi på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med, hvorvidt der er tale om et generelt problem med vækst af skimmelsvampe under gulvene. Dette forhold bør belyses yderligere da det vurderes som en skærpende omstændighed, såfremt der er tale om et generelt problem. Ovenstående skal suppleres med en øget bolighygiejne således eksponering minimeres mest muligt. 8

Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhensigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og mangelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader, manglende dampspærre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og -fragmenter, reagerer de i mere eller mindre grad med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og -fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer såkaldte mvoc er der kan give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen utilpashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke-industrielle sammenhænge f.eks. i boliger og i kontorbygninger anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra 2009. Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvamperelateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner 2. 2 Retningslinierne Dampness and Mould fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009). 9

Følgende dominerende skimmelsvampearter/-slægter er fundet Acremonium sp. + Acremonium-lignende er almindelig forekommende i øverste jordlag. I bygninger ses Acremonium hyppigt i forbindelse med kraftig opfugtning af især puds. Tapet, træ og gipsplader kan også angribes. Den kan på lige fod med andre skimmelsvampe forårsage allergiske reaktioner. Produktion af giftige eller generende stoffer kendes ikke. Aspergillus versicolor angriber ofte forskellige former for almindelige fødevarer, der opbevares for længe og forkert og er ikke unormal i mindre mængder i husstøv. Som skadevolder findes den i fugtige bygninger, hvor tapet, isoleringsmaterialer, gulvbrædder m.m. typisk angribes. Skimmelsvampen er den mest almindelige Aspergillus i fugtskadede bygninger. Aspergillus versicolor er ualmindelig i udeluften og er, når den forekommer i større mængder inden døre, indikator for et fugtproblem i bygningen. Den afgiver ofte en lugt af jordslåethed. Vi har igennem flere undersøgelser konstateret den hyppigt i kældre og krybekældre. Aspergillus versicolor producerer mange og små sporer, der nemt spredes i indeluften, og kan, når de forekommer i større mængder, være et allergiproblem hos overfølsomme mennesker. Aspergillus versicolor kan ved vækst på bygningsmaterialer afgasse generende stoffer til indeluften, såvel som den ved vækst kan producere giftige stoffer (mycotoxiner). Fusarium sp. med det danske navn Slimskimmel forekommer almindeligvis i jord. Svampen er kendt for at angribe planter og forårsage forrådnelse af opbevarede grøntsager, frugter, kartofler, korn m.m. I bygninger kan skimmelsvampen findes på materialer, der er eller har været kraftigt opfugtet. Den ses også i befugtningsanlæg. Fusarium kan som mange andre skimmelsvampe udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Fusarium kan producere mycotoxiner ved vækst på meget fugtige materialer. Penselskimmel (Penicillium spp.) omfatter en meget stor slægt af skimmelsvampe, hvoraf nogle arter finder anvendelse inden for f.eks. osteproduktion, antibiotikaproduktion m.m. Som skadevoldere findes de i fugtige bygninger, hvor tapet, læder, isoleringsmaterialer m.m. typisk angribes, såvel som fødevarer angribes (f.eks. de almindelig kendte blågrønne kolonier på brød, der har været gemt for længe). I husstøv ses ofte naturlige sporeaflejringer fra flere arter hørende til denne slægt. Da Penicillium-arterne ofte producerer mange og små sporer, spredes de nemt i indeluften og er derfor ofte et allergiproblem. Nogle Penicillium-arter kan ved vækst afgasse generende stoffer. Tritirachium sp. observeres til tider i forbindelse med indeklimaproblemer, hvor svampen bl.a. forekommer på tapeter, puds, papir, tekstiler og gipsplader. Svampen anvendes kommercielt i medicinalindustrien. 10

Tritirachium må som mange andre skimmelsvampe formodes at kunne udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Produktion af giftige eller afgasning af generende stoffer er ikke beskrevet. Fugt I nedenstående skema kan aflæses sammenhængen mellem fugtprocenter og risikoen for skimmelvækst: RISIKO FOR Ingen risiko Middel eller Stor risiko SKIMMELVÆKST svag risiko Relativ fugtighed i eller <75% 75-85% >85% på materiale Tilsvarende træfugt <16% 16-20% >20% I normalt anvendte beboelsesrum vil den relative luftfugtighed være ca. 50-65%. Vi gør opmærksom på, at alle vore ydelser udføres efter ABR89 Almindelige betingelser for rådgivning og bistand. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen DANSK BYGNINGSANALYSE AS Heine Warthoe bygningskonstruktør Mads Peacock cand.scient., biolog Laboratoriet for Indeklima Rapport er mailet til: Arkitektfirmaet Ole Dreyer Mail: ta@ark-dreyer.dk Att.: Thomas Anderson Faktura følger. 11

B-9912/HW Foto 1 Foto 2 Foto 3

B-9912/HW Foto 4 Foto 5 Foto 6

B-9912/HW Foto 7 Foto 8 Foto 9

B-9912/HW Foto 10 Foto 11 Foto 12

B-9912/HW Foto 13 Foto 14 Foto 15

F1 F4 KA-3 F7 KA/MA-6 F3 F2 F5 F6 KA-2 KA-1 KA/MA-5 F8 KA/TA-7 KA-4 Lønningen 44 Redsk. F13 KA-11 Carport KA-8 F10 F11 F15 F14 KA-9 F9 Lønningen 13 KA/MA-13 KA/MA-12 F12 KA-10 Det skal bemærkes, at den ovenfor viste plantegning kan afvige fra de faktuelle forhold, hvorfor størrelser, indretning samt øvrig målsætning og markering kun er vejledende. Skadested: Signaturforklaringer: Lønningen 13 og 44, 9990 Skagen Uacceptabel fugt Utilgængeligt Fx Fotovinkel Åbning Materialeprøver/aftryksplader*: Ingen sporeforekomst Ringe sporeforekomst Moderat sporeforekomst Massiv sporeforekomst Øvrige prøver: Kimtal, luft forringet Kimtal, luft ikke forringet Vækstområde Ikke vækstområde Konsulent: HW Dato: Rev.: SKIMMELSVAMPEUNDERSØGELSE 06.12.2012 Sagsnr.: Orientering: Bilag nr.: B-9912 1 Pakhustorvet 4 - DK 6000 Kolding - Telefon +45 75508300 - Telefax +45 75508310 Stades Krog 6 - DK 2800 Kgs. Lyngby - Telefon +45 75508300 - Telefax +45 45931740 www.dba.as e-mail: info@dba.as DANSK BYGNINGSANALYSE AS *) Vedr. signaturer for aftryksplader. Grøn farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der er karakteristisk for støvede overflader. Rød farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der ofte forårsages af opfugtninger i bygningen, og som kan være problematiske i indeklimamæssig henseende. *) Vedr Grøn Rød