Øget fokus på Arktisk i 2014

Nr. 4 december 2013 14. årgang Forsvarsminister Nicolai Wammen: Øget fokus på Arktisk i 2014 Af Claus Arboe-Rasmussen - Jeg er utrolig glad og stolt over at være blevet forsvarsminister. Det er et drømmejob, og jeg er stolt over de mange dygtige og engagerede medarbejdere i det danske forsvar. Jeg har den største respekt for Forsvaret. Både soldaterne, ledelsen og alle de civile medarbejdere, der hver dag yder en kæmpeindsats til gavn for Danmark, siger Nicolai Wammen. Forsvarsministeren har sagt ja til et interview med Folk & Sikkerhed. Her fortæller ministeren om sit nye job, og nogle af de opgaver som Danmark står over for på forsvarsområdet. Og der er nok at tage fat på bl.a. i Arktis og inden for NATO- og NORDEFCOsamarbejdet. Et af de områder, hvor forsvarsministeren gerne ville kunne tage mere fat, er i EU-samarbejdet. - Danmark vil fortsat følge udviklingen i EU-sporet tæt og bidrage, der hvor vi kan, med fuld respekt for det danske forsvarsforbehold, siger Nicolai Wammen. Danmark bidrager Forsvarsminister Nicolai Wammen ikke til EU s militære operationer, men deltager på lige fod med andre nationer i EU s civile missioner. Danmark kan dog gøre en forskel ved at forbedre EU s evne til at samtænke indsatser fra udviklingsbistand, humanitær bistand, handelspolitik Fortsættes side 6 HUSK NYTÅRSGUDSTJENESTE I KASTELSKIRKEN 5. JANUAR Husk Folk & Sikkerheds Nytårsgudstjeneste søndag den 5. januar kl. 14 i Kastelskirken. Gudstjenesten forestås af provst Thomas H Beck, efterfulgt af blomsterlægning ved Det Nationale Monument. Herefter inviteres der på nytårsreception i Gl.Varmecentral bag Nordre Magasin, hvor direktør Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen fortæller om udfordringerne for redningsberedskabet i Danmark i 2014 op til forhandlingerne om et nyt beredskabsforlig. Direktør Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen

LEDER Nr. 4 December 2013 14. årgang SAMTÆNKNING OG KOMPETENCER Af Frank E. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Folk & Sikkerhed har i sit Holdningskatalog fra 2013 sat et ekstra skarpt fokus på Veteran-politikken og på Samtænkning. Siden indgåelse af det nuværende forsvarsforlig for 2013-17, har området vundet almen respekt i gennem oplægget til en egentlig veteranlov, i oprettelsen af Veterancenteret i Ringsted og via de tre nuværende veteranhjem. Befolkningen er samtidig blevet opmærksom på, at vore over 100.000 veteraner, der har været udsendt i internationale brændpunkter, virkelig gør en forskel for Danmark, der kræver både anerkendelse, respekt og omsorg for veteranen og dennes pårørende. Senest manifesteret via Den Nationale Flagdagen, hvor mere end 55 af Danmarks kommuner på Folk & Sikkerheds opfordring, nu gør en stor lokal indsats for at hædre og mindes vore udsendte. Men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen båret af gode løfter og intentioner. Der skal også politisk vilje og håndværk til. Et af disse værktøjer kunne være Kompetencekortet i Forsvaret, der giver enhver veteran et bevis på de militære kvalifikationer, som den enkelte har erhvervet gennem tjenesten. Kald det blot et uddannelsesbevis for veludført tjeneste, som det øvrige samfund allerede i bred udstrækning benytter inden for f.eks. uddannelsessektoren og via Det Nationale Kompetencekort, som sundhedssektoren har taget til sig. Hærens Konstabel og Korporals Forening og Hærens Operative Kommando har længe før politikerne fik den gode ide, samarbejdet om at skabe en winwin-situation, så kompetencekortet kunne benyttes over for civile uddannelsesinstitutioner og på jobmarkedet overfor arbejdsgivere. I princippet i dag kan alle, der har været udsendt siden 2012 få et kompetencekort, men er de udsendt før, må de leve med den usikkerhed, at ikke alle kompetencer af IT-mæssige årsager, kan være husket medtaget. Derfor bør der gøres en ekstra indsats på dette område, så Kompetencekortets både bliver mere korrekt og samtidig får øget sin synlighed og anvendelse. Det er en klar opgave for Folk & Sikkerhed i tæt partnerskab med vore samarbejdspartnere, som bør resulterer i en egentlig landskampagne, hvor landets store som små arbejdspladser gøres opmærksom på, at der i vore veteraner findes kompetencer som jobmarkedet bør udnytte bedre. Så bliver der nemlig bedre fokus på veteranpolitik og samtænkning ved udnyttelse af samfundets ressourcer. Folk & Sikkerhed er klar til denne samtænkningsopgave. PS. Husk også i den kommende Veteranlov, at veteraner kan være andre end personer, direkte udsendt af Forsvaret. På nuværende tidspunkt favoriserer lovteksten kun Forsvarets veteraner, og det er ikke rimeligt for de mange andre veteraner, der har været udsendt af andre instanser end Forsvaret, og som dukker op på veteranhjemmene, men føler sig tabt i den kommende lov. Glædelig Jul og Godt Nytår Kompetencekortet, et A-4 dokument med soldatens militære kompetencer omsat til civile termer. Frank E. Andersen Landsformand FOLK & Sikkerhed er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Nørre Voldgade 27 A, st., 1358 København K tlf. 3314 7900 Mail: kontakt@folkogsikkerhed.dk Hjemmeside: www.folkogsikkerhed.dk Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (ansv. redaktør) Generalsekretær Ole Bennekou Fotos: Tak til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarskommandoen Vil du vide mere om FOLK & SIKKERHED - mød os på nettet: www.folkogsikkerhed.dk eller http://www.facebook.com/pages/folk-sikkerhed Grafisk Produktion: Als Offset Augustenborg, Fynsgade 11, 6400 Sønderborg, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Frank E. Andersen (formand) Jan Brun Andersen Peter H. Lynard Karl Erik Nielsen Jens Sund Erling Lundsgaard Johnny G. Larsen De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri redaktionel benyttelse mod kildehenvisning. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden www.folkogforsvar.dk, hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades. FOLK & SIKKERHED ISSN nr.: 2246-1124 Næste udgivelse primo marts. 2014. Deadline 25. februar 2014. 2

Bjarne Laustsen: JEG GLÆDER MIG TIL ARBEJDET MED DE FRIVILLIGE Af Claus Arboe-Rasmussen Selvom der heldigvis ikke er nogen militær trussel mod Danmark, er den nye kommitterede for Hjemmeværnet, MF Bjarne Laustsen, S, glad for, at så mange frivillige søger ind i Hjemmeværnet. I fredstid kan de frivillige løse mange af de problemer, der opstår ved bl.a. naturkatastrofer og eftersøgninger. Samtidig med at både Forsvar og Hjemmeværn er involveret i internationale missioner, er de også klar til indsats i en skarp situation herhjemme, siger Bjarne Laustsen, der afløste Jens Hald på posten som Kommitteret den 1.november. Den nye kommitterede for Hjemmeværnet fylder 60 år til december i år. Han er udlært maskinarbejder, og har siddet i Folketinget i perioden 1992-94 og igen siden 1998. Han er valgt for Socialdemokratiet i Nordjylland og har fra starten siddet i Forsvarsudvalget, og bl.a. været forsvarsordfører i 2011-2013. INDSATSEN OVER FOR VETERANERNE Af Jan Brun Andersen, bestyrelsesmedlem i F&S, præsident for Danske Soldaterforeningers Landsraad Som det er de fleste bekendt, gør Folk & Sikkerhed en meget stor indsats for vore veteraner. Umiddelbart vil de fleste nævne den meget store indsats vi gør på Den Nationale Flagdag, en indsats der har medført, at mere end 55 kommuner nu benytter Den Nationale Flagdag til at hædre og mindes vore veteraner. Og på en lang række andre områder gør Folk & Sikkerhed en stor indsats skal blot nævne det meget store arbejde i udarbejdelse og nu snart evalueringen af Regeringens veteranpolitik, indsatsen på vore tre veteranhjem, og høring i en række lovforslag. I Regeringens veteranpolitik lægges der, meget naturligt, stor vægt på den støtte og hjælp veteraner med fysiske og psykiske lidelser skal have. Anerkendelse har, ikke mindst med Folk & Sikkerheds medvirken, dog fået en markant plads i rapporten. Et af de ofte oversete punkter i de mange tiltag er kompetencekortet. Kompetencekortet er et dokument, der i civile termer omskriver de mange, mange egenskaber soldaten har erhvervet sig gennem uddannelse til og ikke mindst udsendelse i internationale missioner. Det er erfaringer man ikke kan erhverve sig noget andet sted i det danske uddannelsessystem og ikke mindst er det erfaringer man, såvel i det hjemlige uddannelsessystem som i erhvervslivet bør udnytte i langt større udstrækning. DE TO ANDRE VÆRN KOMMER MED NU I den rapport der behandler de mange tiltag i veteranpolitikken erkendes det da også, at der på området kan gøres en endnu større indsats på området. Kompetencekortet udleveres til alle i Hæren, der har været udsendt siden 2012. Fra 2014 kommer de to andre værn med. Det er hensigten, at alle veteraner skal have et Bjarne Laustsen, ny kommitteret for Hjemmeværnet AFGÅR SOM PRÆSIDENT FOR BEREDSKABSFORBUNDET I JUNI 2014 Bjarne Laustsen har været en flittig gæst til mange af Folk & Sikkerheds arrangementer på Christiansborg også via sin præsidentpost for Beredskabsforbundet, en af Folk & Sikkerheds medlemsorganisationer, der tæller 7.000 frivillige. Her har Bjarne Laustsen siddet som præsident siden 2006, en post han dog ønsker sig afløst fra på landsmødet i juni 2014. - Jeg glæder mig til den store udfordring, og det er vigtigt med et stærkt folkeligt islæt i det danske totalforsvar i form af et Hjemmeværn. Det er også en klar pointe at have en aktiv folketingspolitiker som kan være bindeled mellem de folkevalgte og den vigtige del af det danske beredskab, som de frivillige i Hjemmeværnet udgør. Som aktiv politiker vil jeg have et indgående kendskab til Forsvaret og være ægte engageret i den brede folkelige deltagelse, siger Bjarne Laustsen. Jan Brun Andersen, bestyrelsesmedlem i F&S, Præsident for Danske Soldaterforeningers Landsraad. sådant uddannelsesbevis. Samtlige Forsvarets mange uddannelseskompetencer vil med tiden blive omskrevet til civilsammenlignelige kompetencer, så en arbejdsgiver f.eks. klart kan se, hvad f.eks. en militær sygehjælper kan udføre i et civilt job. Folk & Sikkerhed vil i det kommende år, koordineret med Forvaret, og i partnerskab med vore samarbejdspartnere, iværksætte en kampagne, der over for landets mange store og små arbejdspladser gør opmærksom på, at vi i vore mange veteraner har kompetencer, der både kan og skal udnyttes meget bedre. Se det kan man kalde samtænkning og udnyttelse af samfundets ressourcer. 3

Folk & Sikkerhed, Bornholm besøger Campus Bornholm: DE UNGE KRÆVER MEDEJERSKAB OG MEDANSVAR I DET ROBUSTE SAMFUND Medinddragelse af unge er afgørende for engagement, medejerskab og medansvar. Disse nøgleord blev bekræftet da Folk & Sikkerhed, Bornholm besøgte Campus Bornholm. Formålet var at introducere de unge til Folk & Sikkerheds begreber, De fire søjler, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet og Den Civile Sektors Beredskab. Lektor Svend Aage Hansen, Campus Bornholm gav de unge en god indføring i Danmarks beredskab gennem fire kriseområder. Ekstremt vejr-, ulykker, smitsomme sygdomme og sikkerhedstrusler. Eleverne deltog i ivrigt heri med indspark til, hvilke dele af deres egen uddannelser, der kunne bringes i anvendelse overfor disse trusler. Derefter fortalte Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed, Bornholm, om erfaringerne med netop at inddrage unge i bestræbelserne på at sikre og fastholde vort robuste samfund. Unge fra Campus Bornholm havde således på foranledning af Folk & Sikkerhed under Folkemødet i sommer i Allinge foretaget en imponerende interviewrunde blandt andre unge Folkemødedeltagere. Re- Lektor Svend Aage Hansen, Campus Bornholm sultatet af denne analyse viste, at 91 % af de unge bornholmere gik ind for en frivillig samfundspligt. Udgangspunktet var at færre unge i dag stifter bekendtskab med forsvar og beredskab gennem værnepligt. Ud af en ungdomsårgang på 70.000 er det kun ca. 5.000, der oplever forholdene på egen krop. - Jeg er ikke nervøs for at færre unge får mulighed for at stifte bekendtskab med den lovpligtige værnepligt, når vi samtidig kan registrere interessen for den frivillige samfundspligt. For os i Folk & Sikkerhed handler det om, at flest mulige unge i en ungdomsårgang gennem en samfundstjeneste får større viden og indsigt i, hvordan samfundets samlede sikkerhedsberedskab er skruet sammen. Øget viden om samtænkning og styrkelse af beredskabet i samfundet på frivillig basis og måske samtidig en mulighed for at optjene merit til den supplerende uddannelse, er noget både vi ældre og de unge kan bygge videre på, siger Johnny G. Larsen Jens Ole Mogensen, pensioneret vicepolitikommisær og Steen Finne Jensen, pensioneret viceberedskabschef, begge medlem af Folk & Sikkerhed, Bornholms bestyrelse fortalte levende om egne erfaringer med samtænkning og tværsektorielt samarbejde med politi, militær, beredskab og den civile sektors beredskab i et lokalt område som Bornholm. Johnny G. Larsen formand for Folk & Sikkerhed, Bornholm ved tavlen 4

Dialogdag om Danske værdier og det robuste samfund: BROBYGNING MELLEM UDDANNELSES- INSTITUTIONERNE Lærere og lektorer fra Professionshøjskolen Metropol, København, DTU, Lyngby, Handelsgymnasiet i Køge og Campus Bornholm sad på skolebænken, da Folk & Sikkerhed holdt inspirations-og dialogmøde med fokus på den hjemlige beredskabs-og samfundsproblematik. Formålet var at bygge bro mellem lærerkræfterne og deres elever som alle i uddannelsen havde berøring med emnerne. Undervisningsprogrammet over 5 ½ time startede med en grundig orientering af Johnny G. Larsen, F&S Bornholm og informationschef Claus Arboe-Rasmussen om Folk & Sikkerheds involvering i samfundsdebatten med udgangspunkt i de sidste to års rundrejser og fokus på Danske værdier og Det robuste samfund. Under denne rundrejse havde dialogen og holdningspåvirkningen drejet sig om de unge årganges manglende indsigt og engagement i den danske beredskabsmodel. Under 10 % af en ungdomsårgang stifter bekendtskab med værnepligt i militæret eller i beredskabet, men mange unge er in- Chefpolitiinspektør Flemming Drejer, Region Nordsjælland satte fokus på borgerinddragelse teresseret i personligt og frivilligt at yde en samfundspligt, som også kan bruges til optjening af merit til den videre uddannelse. Uddannelsesleder Lars Zwisler, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen fortalte om uddannelsens opbygning SPÆNDENDE DIALOGER Dernæst udsprang der sig en spændende dialog mellem Lars Zwisler, Katastrofe og Risikomanager-uddannelsen på Metropol og lektor Svend Åge Hansen, Campus Bornholm fra IBB, International Bæredygtigt Beredskab. De to uddannelsesretninger supplerer hinanden, og dagens kursus skabte brobygning til en egentligt lærer- og videndeling. Især erfaringerne fra Beredskabsspillet, som er blevet skabt på Bornholm i samarbejde med øens beredskabskomponenter og Folk & Sikkerhed vakte interesse. Dernæst satte chefpolitiinspektør Flemming Drejer, Region Nordsjælland fokus på Borgerinddragelse. Nordsjællands Politi har haft stor succes med at få borgerne lokalt til at hjælpe politiet i opklaring af f.eks. tyverier ved oprettelse af sms-kæder. Lektor Kaj Nielsen, DTU supplerede med en meget spændende indgang til pandemier og beredskabet for, at undgå frygten for at få konstateret pest og kolera i Danmark. Hele dagen var præget af utrolig spændende dialog og brobygning mellem uddannelsesstederne og Folk & Sikkerhed og løfte om flere dialogmøder. 5

En forsvarsminister besøger Esben Snare, der er udsendt i NATO`s antipirateri-operation, OCEAN SHIELD i Det Indiske Ocean og Aden Bugten. Fortsat fra forsiden Dansk PIRAHNA omgivet af børn i Afghanistan og til i yderste konsekvens, militære interventioner. På grund af forbeholdet er Danmark også forhindret i at deltage i EU s operation (ATALANTA) med piratbekæmpelse ud for Somalias kyst, selvom det er i klar dansk interesse. Vi kan heller ikke deltage i EU s træningsmission i Somalia (EUCAP NESTOR), men kun i den civile kapacitetsopbygning. Ej heller er det muligt for Danmark at daltage i arbejdet med EDA (Det Europæiske Forsvarsagentur), der hjælper medlemsstaterne med at opbygge og udnytte de militære kapabiliteter. DANMARK HAR ØJE FOR NOR- DEFCOSAMTÆNKNING På nordisk basis er forsvarsministeren i NORDEFCO-regi meget bevidst om at have øje for nye muligheder i det etablerede nordiske forsvarssamarbejde. Der er således indgået aftale om Cross Border Training, der smidiggør flytræning over luftrumsgrænser i Norden, og man vil nu analysere muligheden for fælles indkøb af f.eks. batterier, feltrationer, gummibælter til infanterikøretøjer, ammunition samt dataudveksling i forbindelse med luftrumsovervågning. I NORDEFCO kigger man i øjeblikket på et multinationalt samarbejde om taktisk lufttransport (Nordic Cooperation on Tactical Air Transport (NORTAT), så man kan trække på hinandens ledige kapacitet. Danmark har inden for Smart Defenceområdet været ledende nation for et ammunitionsprojekt i NATO-regi, der blev afsluttet i september i år. Konceptet vil også kunne anvendes over for de nordiske lande. Projektet dækker over fælles indkøb, lagring og anvendelse af kritiske ammunitionstyper. TOPMØDE I SEPTEMBER 2014 Netop i NATO-regi har Danmark stærke interesser. Det er nedfældet i regeringsgrundlaget og i Forsvarsforligsteksten 2013-2017, der understreger NATO s afgørende betydning for Danmarks sikkerhedsog forsvarspolitik. I det hjemlige 6

forsvarsforlig blev det understreget, at Danmark vil arbejde for en fortløbende transformation af NATO og medlemsstaternes militære styrker. På topmødet til næste år i september 2014 forventes dette cementeret i en fortsat alliancesolidaritet, et tæt transatlantisk bånd og et stærkt NATO, der kan håndtere fremtidige trusler og udfordringer. GRØNT FORSVAR HJÆLPER PÅ ØKONOMIEN Forsvarsminister Nicolai Wammen er opmærksom på de hensyn som meget af dette samarbejde har for medlemsstaterne i NATO i den nuværende økonomiske krise. Personligt tror jeg på, at også et fokus på Grønt Forsvar kan hjælpe på de økonomiske udfordringer. Det handler om at få mere energi-og miljøbevidsthed til Forsvarets virksomhed og operative indsættelse. Ikke kun for at opnå ressourcebesparelser men også sikkerhedsmæssigt i operationer ved at kunne reducere antallet af brændstoftransporter. Det gælder både for rent danske som NATO-operationer. Den verdensomspændende økonomiske krise og de afsmittende besparelser på ca.2.7 mia.kr. på det danske Leopardkampvognen, en af de tunge våben i Forsvaret. forsvar, har også forsvarsministerens bevågenhed. Min største opgave er at sørge for, at vi har et forsvar, som kan løse sine opgaver international samtidig med at være en god arbejdsplads. Selvom der skal spares i forsvaret, så har vi lavet et forsvarsforlig, der betyder, at vi fortsat har et moderne og effektivt forsvar. Verden forandrer sig, og derfor skal forsvaret selvfølgelig også forandre sig og moderniseres. UDFORDRINGERNE I ARKTISK I det arktiske område er afsmeltning af havisen ved at give adgang til sejlruter og områder med råstoffer. Disse ændringer har strategisk betydning for hele rigsfællesskabet, og for dansk forsvars overvågnings, suverænitetshævdelse, eftersøgning, redning og havmiljøopgaver. Det betyder udskiftning af en aldrende inspektionskutter med et nyt inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSENklassen, anskaffelse af nye mere kapable skibsbaserede helikoptere og implementering af en arktisk beredskabsstyrke som situationsbestemt skal supplere den nuværende tilstedeværelse i Arktis. Regeringen har besluttet at løfte ambitionsniveauet for opgaveløsninger i Arktisk og har iværksat en analyse af, hvor der konkret skal sættes ind. Udgangspunktet er allerede nedfældet i forsvarsforligsaftalen 2013-2017, der taler om en styrkelse af forsvarets muligheder for at løse opgaver i Arktis. Analysen ventes færdiggjort med udgangen af 2014 og vil blandt mange områder også se på anvendelse af satellitter og droner til overvågning og kommunikation under de ekstreme klimatiske forhold og store afstande. Afslutningsvis siger Nicolai Wammen til Folk & Sikkerhed, at på værnepligtsområdet bevares denne i alle tre værn i forligsperioden 2013-2017 men tilpasses forsvarets aktuelle behov. Det samlede antal værnepligtige reduceres således fra ca. 5000 til ca. 4.200. ANALYSE I 2014 AF REDNINGS- BEREDSKABET I 2014 udløber det nuværende forlig om det danske redningsberedskab. Redningsberedskabets Strukturudvalg, som også Folk & Sikkerhed har fået sæde i, vil i foråret 2014 komme med oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab, der kan danne grundlag for de efterfølgende politiske forhandlin- Fortsættes side 8 7

FOLK og SIKKERHED, Nørre Voldgade 27 A.st., 1358 København K Fortsat fra side 7 ger. Måske skal redningsberedskabet baseres på større enheder og derved bedre ressourceudnyttelse samt gennem en model, der kan rumme forskelligheder mellem by-og landkommune. MATERIELPROJEKTER I indeværende forsvarsforlig viderefører man de materielprojekter, der blev nedfældet i forliget 2010-2014 tilpasset de aktuelle behov. Det drejer sig f.eks. om: Hæren: Nye pansrede mandskabsvogne til afløsning af typerne M113 og PIRAHNA, et nyt artillerisystem, der skal afløse de nedslidte M109 artilleripjece samt nyt radio-og kommunikationsudstyr. Søværnet: Nyt inspektionsfartøj til Arktisk som afløser for inspektionskutteren TULU- GAQ, opdatering af inspektionsskibene af THETIS-klassen samt et nyt landbaseret elektrooptik til erstatning af de nuværende kystudkikssystemer. Flyvevåbnet: Nye terminalradarer på Flyvestation Karup og Skrydstrup samt option på en tredje til Aalborg. En afløser for F-16 jageren udvalgt blandt fire kampflyproducenter. Inden udgangen af juni 2015 vil der ligge en vurdering, der kan danne grundlag for en anbefaling af, hvilken type kampfly Danmark bør vælge. Øvrigt: Forsvaret ser også på muligheden for en udlicitering af den skibsbaserede kapacitet til forureningsbekæmpelse. De nuværende miljøskibe er gamle og nedslidte og skal derfor afløses via udlicitering eller nybygningsprogram. Forsvarsminister Nicolai Wammen besøgte de danske soldater i Camp Viking i Helmandprovinsen, Afghanistan 8