FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger 4 7. Overslagspris 5 8. Afvandingsmæssige konsekvenser 5 9. Sagsbehandling 5 Bilag: 1. Vandløbsopmåling 2. Fladenivellement 3. Omløbets forløb 4. Længdeprofil med detailtegninger 5. Sammensætning af gydegrus

1. Indledning Kærsmølle bæk er primært beliggende i skellet mellem Ry og Silkeborg kommuner. Restaureringsprojektet er derfor udarbejdet i nært samarbejde mellem disse kommuner. Hovedformålet med projektet er at skabe fiske- og faunapassage mellem Julsø og Kærsmølle bæk, og projektet skal ses som et led i den samlede restaurering, der sker af hele Gudenåsystemet. Når passageproblemerne ved Tangeværket og Silkeborg papirfabrik er løst, bliver ser således mulighed for, at havørreder kan trække helt op til gydepladserne i Kærsmølle bæk. 2. Historie Kærsmølle er omtalt i bogen Vandmøller i gl. Skanderborg amt af Kristian Vestergård. Møllen er opført omkring år 1578 1591, og har siden været anvendt til mange forskellige formål. Møllen er i dag nedlagt - kun opstemningen står tilbage. Den gamle møllesø er fuldstændig tilgroet, og der står nu store træer på arealet. 3. Beskrivelse af projektet Kærsmølle bæk er et mindre offentligt vandløb med udløb i Julsø ved Laven st. by. Det topografiske opland er på ca. 400 ha., og vandløbets længde er ca. 4 km. Vandløbet er målsat som A-vandløb (Særligt naturområde) på den øverste strækning, mens de nederste 500 meter er målsat som B1 (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). Vandløbet er næsten upåvirket af spildevand. Kun de nederste 500 meter er lettere påvirket af udledning fra renseanlæg. Vandløbets beliggenhed i et stærkt kuperet og skovbevokset terræn gør, at der er ideelle forhold til gydning for bl.a. laksefisk. Kærsmølle bæk er det største tilløb til Julsø, der er en del af Gudenåsystemet. Julsø har en meget varieret fiskebestand, men som forholdene er i dag, er det ikke mulig for bl.a. laksefiskene, herunder bestanden af søørreder, at komme fra Julsø og op til gydepladserne i Kærsmølle bæk. En større opstemning ved Kærsmølle, og rørlagt strækning under Silkeborgvej spærrer 100 % for opgang af fisk. Samlet er der en niveauforskel på ca. 5 meter. Formålet med dette projekt er at skabe fiskepassage mellem Julsø og Kærsmølle bæk ved at grave et omløb uden om opstemningen, således at fiskene uhindret kan svømme op i Kærsmølle bæk. Omløbet udformes således, at alt vandet fra Kærsmølle bæk løber gennem omløbet ved små til middelstore vandføringer, mens der ved større vandføringer løber en del af vandet gennem det gamle løb. Nogle kilder beliggende umiddelbart opstrøms Kærsmølle vil dog medvirke til, at det gamle løb til stadighed får tilført en smule vand. Omløbet får et fald på op til ca. 29 o/oo. På de strækninger hvor faldet er størst, etableres der små overfald i kampesten, således at vandhastigheden bremses. Der etableres desuden en række gydebanker. Den samlede længde på omløbet bliver ca. 500 meter. 1

4. Grundlaget for projektering Restaurering af Kærsmølle bæk, afgangsprojekt juni 1991, udført af Tommy Jonassen, Peter Godrim og Morten G. Nielsen, Ingeniørhøjskolen, Horsens Teknikum, danner i al væsentlighed grundlag for projektering af faunapassagen ved Kærsmølle. I dette projekt indgår bl.a.: vandløbsopmåling (bilag 1), fladenivellement (bilag 2), jordbundsundersøgelser og vandføringsmålinger. Jordbundundersøgelser: Prøveudtagningsstederne fremgår af bilag 2. Prøve nr. 1: Dybde (m) Beskrivelse 0,00 0,30 Sandet muld, mørk. 0,30 0,80 Sand; gruset og stenet, grålig brunlig. 0,80 1,50 Lerblandet sand, mørk gående mod lys. Prøve nr. 2: Dybde (m) Beskrivelse 0,00 0,75 Sand; gruset, brunlig. 0,75 0,85 Ler; sandblandet, orange gul. 0,85 1,30 Sand; leret, gul lys. 1,30 1,50 Sand; gruset, lidt ler, lys Prøve nr. 3: Dybde (m) Beskrivelse 0,00 2,00 Gytje; sandet,sort. Supplerende undersøgelser foretaget i efteråret 1994 viste, at undergrunden på arealet syd for Bomholtvej, ca. 1 meter under terræn, væsentligst består af grovsand. Vandføringsmålinger: Bestemmelse af vandføringen i Kærsmølle bæk er udført ved at sammenholde enkeltmålinger i Kærsmølle bæk med udvalgte vandføringsstationer i omkringliggende vandløb. Maksimal vandføring: Middel vandføring: Minimumsvandføring: 400 l/sek. 30 l/sek. 3 l/sek. 5. Projektering af faunapassage Faunapassagen udføres som et omløb udenom opstemningen med en længde på ca. 500 meter og et fald på 3 29 o/oo, se bilag 3 (omløbets forløb) og bilag 4 (længdeprofil med detailtegninger). Indløbet til omløbet udformes, således at der ved store vandføringer ledes en del af vandet gennem det hidtidige forløb af Kærsmølle bæk. 2

Indløbsbygværk, projektets st. 35. Indløbet til omløbet afspærres med en spunsvæg af svinerygsplanker med topkote 31.50 meter. Vandløbsbunden er her i kote ca. 30.90. I Kærsmølle bæk, umiddelbart nedstrøms indløbet til omløbet, etableres et overfaldsbygværk (spunsvæg) med topkote 31.20 meter. Omløbet åbnes gradvist ved at banke en eller flere af svinerygsplankerne ned til bunden af omløbet. Først når omløbets bund og skråninger er veletablerede og befæstede med græs og vandplanter, åbnes omløbet helt til den ønskede vandføring. Indløbsbygværket og overfaldsbygværket indstilles således, at hele vandførilngen fra Kærsmølle bæk løber gennem omløbet ved vandføringer op til ca. 50 l/sek. Herefter træder overfaldsbygværket i funktion, og afleder større vandmængder til Kærsmølle bæk. Herved skånes omløbet for de største vandføringer og erosionen reduceres. Projektets st. 30 86. Bundbredde 0,4 meter, anlæg 1 1,5, fald ca. 10 o/oo. Området er skovbevokset og sumpet, hvilket besværliggør gravearbejdet. Det vil kun være nødvendigt at fælde enkelte træer. På grund af den bløde jord udgraves omløbet her med et anløg på 1 1,5. Viser det sig, at der er problemer med sammenskridninger faskinsættes vandløbet. Projektets st. 86 92. Rørunderføring under Bomholtvej, ø60 cm. GTF på fod, fald 1 o/oo. Bunden af røret lægges 10 cm. under vandløbsbunden. Projektets st. 92 100 Bundbredde 0,4 meter, anlæg 1, fald 5 o/oo. Bunden sikres med paksten. Projektets st. 100 202. For at undgå nedsivning af vand på denne strækning udlægges en ca. 15 cm. tyk lermembran under vandløbet, og ca. 30 cm op ad siderne. Bundbredde 0,4 meter, anlæg 1. gennemsnitlig fald ca. 29 o/oo. På strækningen etableres 18 overfald af marksten; åbning ca. 0,2 x 0,3 meter. Opstrøms hvert overfald anlægges gydebanke, mægtigheden af gydegruset skal være mindst 20 cm. sammensætningen af gydegruset fremgår af bilag 5. Projektet st. 202 314. For at undgå nedsivning af vand på denne strækning udlægges en ca. 15 cm. lermembran under vandløbet, og ca. 30 cm. op ad siderne. Bundbredde 0,4 meter, anlæg 1, fald ca. 19 o/oo. Der lægges ca. 20 cm. gydegrus i bunden og der lægges paksten ca. 30 cm. op ad siderne. 3

Projektet st. 314 322. Rørunderføring under Silkeborgvej, ø60 cm. GTF på fod, fald 1 o/oo. Bunden af røret lægges 10 cm. under vandløbsbunden. Projektets st. 322 507. Bundbredde 0,5 anlæg 1, fald ca. 3 o/oo. Hvor kanterne på vandløbet bliver under 0,75 meter anlægges en vold lags vandløbet. Projektets st. 30 507. For at sikre omløbets skråninger og det vandløbsnære areal mod erosion, tilsås arealet med en græsblanding. Der plantes grupper af rødel og ask omkring vandløbet for at skabe skygge, og derved holde grødevæksten på et tilfredsstillende niveau. Ask plantes specielt i ydersvingene af omløbet for at stabilisere brinkerne og med tiden skabe gode fiskeskjul med rødderne. Vedligeholdelse: de første år efter etableringen af omløbet plejes det omkringliggende areal, således at ukrudtsspredning til det tilstødende landbrugsareal undgås. 6. Krydsning af ledninger Krydsning af rørledninger: Nord for Bomholtvej krydses 2 3 vandforsyningsledninger fra private indvendinger. Vandforsyningsledningerne føres under vandløbet i PEL-rør. Langs nordsiden af Bomholtvej løber en ø30 cm. rørledning, der fungerer som afløb for vejbrøndene. Røret tilsluttes omløbet. Rørets dybde er ikke bestemt, men det antages, at røret ligger højere end bunden i omløbet. På strækningen mellem Bomholtvej og Silkeborgvej krydsts flere drænledninger. Højtliggende dræn tilsluttes vandløbet, og det skal sikres, at vand fra vandløbet ikke løber til de afbrudte dræn. Dræn der ligger lige under vandløbsbunden udskiftes til tætte rør, hvor vandløbet krydses. Dybereliggende dræn er beskyttet mod tilførsel af vand fra omløbet ved den udlagte lermembran. På nordsiden af Silkeborgvej krydses en vandledning, Vandledningen føres under vandløbet. Hvor omløbet går under Silkeborgvej, krydses på begge sider en ø20 cm. drænledning. Såfremt det er muligt, tilsluttes drænet til omløbet. Hvis drænet ligger så dybt, at det ikke kan tilsluttes omløbet, udskiftes det på krydsningsstederne med tætte rør for ikke at dræne omløbet. Ca. st. 420 krydses en ø20 cm. spildevandsledning, Overkanten af røret er i kote 24.38 meter, bunden af omløbet er i kote 25.05. I st. 415 st. 425 udlægges paksten i bunden af omløbet til markering og beskyttelse af krydsningsstedet. Krydsning af telefonledninger, elledninger m.m: MEF og JTAS kontaktes før anlægsarbejde igangsættes. 4

7. Overslagspris Jordarbejder Lermambran Stenarbejder Bygværker Rørunderføringer Rørkrydsninger / dræn Erstatninger / opkøb af jord Beplantning / tilsåning Uforudselige udgifter samt tilsyn I alt 80.000 kr. 30.000 kr. 35.000 kr. 5.000 kr. 30.000 kr. 15.000 kr. 35.000 kr. 5.000 kr. 15.000 kr. 250.000 kr. 8. Afvandingsmæssige konsekvenser Gennemførelse af projektet ændrer ikke de bestående afvandingsmæssige forhold. 9. Sagsbehandling Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983, kapitel 8, har restaureringsprojektet været fremlagt for offentligheden til gennemsyn fra 9. marts 1994 til 9. maj 1994. Bredejere og andre interesserede blev underrettet skriftligt om fremlæggelsen. Forslaget blev samtidigt sendt til berørte myndigheder og foreninger. Ved vedtagelsen af dette projekt er der taget hensyn til de indkomne indsigelser og ændringsforslag, i den udstrækning det har været muligt. Dette projekt kan påklages til Miljøstyrelsen indefor 4 uger fra den dag projektets vedtagelse har været offentligt annonceret. Vedtagelsen af dette projekt er under forudsætning af endelig godkendelse af projektet efter Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. 5