Oversigt til studieretningsforløbet

Handelsgymnasiet IBC Aabenraa Oversigt til studieretningsforløbet hhx3

Indholdsfortegnelse Studieretningsforløbet og studieområde II. Parat til at studere... 3 1. Studieretningsforløbet og Studieområde II på hhx3... 4 2. FAPS og studiekompetence... 5 3. Hvordan arbejder du?... 6 3.1 Læringsstil... 7 4. Hvad ved du?... 9 5. Metode... 10 6. Skrivning... 12 7. Skrivehandlinger... 14 8. Evaluering... 15 9. Obligatoriske flerfaglige forløb... 16 9.a Projektopgave... 17 9.b Synopsis... 17 10. Studieretningsprojekt... 19 11. Studieområde II, 2. del: Internationalt område... 20 Litteraturliste... 21 Side 2 af 21

Studieretningsforløbet og studieområde II. Parat til at studere Denne håndbog beskriver noget af det, du skal vide for at komme godt igennem studieretningsforløbet og studieområde II på hhx. Du er nu ved dit sidste år på hhx. Du er en rutineret gymnasieelev og skal i løbet af det sidste år i endnu højere grad end de første 1½ år på studieretningsforløbet prøve at udforske de studiemetoder, de anvender på de videregående uddannelser. Med andre ord: I løbet af tredje år skal du blive endelig faglig og studiemæssig parat til at læse videre. Vi siger også, du skal opnå studiekompetence. Hæftet beskriver vigtige områder som kompetencer, arbejds- og undervisningsformer, læringsstil, viden, metode, evaluering og portfolio. Ligesom der er en oversigt over studieretningsforløbet på hhx3 og studieområde II Side 3 af 21

1. Studieretningsforløbet og Studieområde II på hhx3 Uge 37 Uge 47 Jul Uge 4 Uge 12 Påske KBH 2½ dag Studieretningsprojekt (SRP) Internationalt Område (DIO) Studieture Obligatoriske fag Dansk A Engelsk A 2. fremmedsprog: Spansk International Økonomi B Erhvervsret C Studieretningsfag Virksomhedsøkonomi A Afsætning A, IØ A Matematik A Psykologi B Valgfag Kulturforståelse B Tysk A Markedskommunikation C Idræt C Psykologi C Matematik A Studieområde II (DIO) I 5. og 6. semester er studieområde II et flerfagligt, emne- og problemorienteret forløb: Internationalt område Det er dansk, fremmedsprog, IØ og samtidshistiorie som arbejder sammen. I forbindelse med studieområde II får du tilbud om at deltage i en studietur i ugen op til påske. Studieturene arrangeres på tværs af klasser, og indholdet er dels et fælles fagligt program, dels tid til individuel research og undersøgelser ifht. det projekt, du skal lave. Studieretningsprojekt (SRP) Inden jul skal du udarbejde et flerfagligt, problemorienteret eksamensprojekt. Projektet tager udgangspunkt i et af dine studieretningsfag på A- niveau i samarbejde med 1 andet fag på min. B niveau I projektet skal du vise, at du behersker de valgte fags faglige områder og metoder, og at du evner at anvende dem og fordybe dig ifht. en specifik faglig problemstilling. Side 4 af 21

2. FAPS og studiekompetence I forbindelse med grundforløbet og hele vejen igennem gymnasietiden skal du erhverve dig nogle grundlæggende kompetencer. Kompetencerne er de såkaldte FAPS-kompetencer: Faglige, Almene, Personlige og Sociale kompetencer. Hhx er bygget op omkring kompetencer, fordi fagene ikke kan stå alene. Hvad nytter det for eksempel at have en masse faglig viden, hvis man ikke tør fremlægge sin viden (Almen og personlig kompetence) eller man ikke kan arbejde sammen med andre om sin viden (Social kompetence)? Kompetencerne opnås ved arbejdet i fagene og i flerfaglige forløb. Vi arbejder også med en kompetence på tværs af fagene og FAPS-kompetencerne. En kompetence vi samlet kalder studiekompetence, fordi det handler om, at du skal blive en kompetent studerende, som er rustet til at studere videre efter gymnasiet. Faglige kompetencer Faglige læreprocesser Faglig læsning og forståelse Videnskabsteori Metodebevidsthed Taksonomier Transfer Almene kompetencer Læsestrategier Lektielæsning Notatteknik Overskue og strukturere stof Skrivning Informationssøgning Præsentation og mundtlig formidling Sproglig bevidsthed og korrekthed Studiekompetence Hvordan du lærer bedst Hvordan du bruger det, du har lært Hvordan du planlægger Hvordan du vælger relevant information Hvordan du arbejder sammen med andre At kunne se en sammenhæng mellem mål, indsats, læringsstil, arbejdsmetoder og resultat og kunne lave refleksionsskrivning om det. At tage ansvar for egen udvikling og kunne formulere nærmeste udviklingsmål. Personlige kompetencer Selvstændighed Selvtillid Initiativ Ansvarlighed Kreativitet Læringsstil Selvevaluering Sociale kompetencer Kulturen i klassen Arbejdsformer Gruppearbejde Projektarbejde Lytte og give feedback Demokratisk forståelse Figur 1: FAPS-modellen Læs evt. mere om FAPS-kompetencerne i Hanne Heimburger: Knæk Studiekoden! Side 5 af 21

3. Hvordan arbejder du? Som gymnasieelev skal du kunne beherske forskellige arbejdsformer. Du skal kunne arbejde alene, i par eller i grupper. Arbejdsformerne indgår i det, vi kalder de 4 læringsrum. Nedenstående model viser de fire rum: høj styring Rum 1 Rum 2 Læreren som: skulptør Eleven skal: stille gode spørgsmål lytte få ny viden tage noter Læreren som: træner Eleven skal: arbejde alene øve sig indtil man kan koncentration om en opgave finde sin egen måde at arbejde på Foredrag og oplæg Individuelt arbejde afstand nærhed Gruppe- og projektarbejde Klassesamtale Rum 4 Eleven skal: samarbejde overholde tidsramme håndtere arbejdsproces løse en opgave som kræver flere metoder eller fag Eleven skal: håndtere uenighed problematisere diskutere ræsonnere Rum 3 Læreren som: konsulent Læreren som: deltager lav styring Figur 2: Becks model Læs evt. mere om læringsrum i Beck, Steen og Hanne: Gyldendals studiebog I rum nr. 1 er det typisk læreren, der styrer forløbet. Elevens rolle er at lytte, at tage noter, at stille gode spørgsmål og få ny viden. Lærerens rolle siges at være en skulptør, der former eleven, som en billedhugger former stenen. I rum nr. 2 er læreren træner. Tænk på en sportstræner! Som elev arbejder du alene, eller måske arbejder I sammen to og to for at træne særlige færdigheder. Elevens rolle er at være som en sportsudøver, du skal ikke nødvendigvis vente på at træneren kommer med anvisninger, du kan roligt begynde spillet selv. Ideen er at koncentrere sig om en konkret opgave, finde sin egen måde at arbejde med stoffet og øve sig indtil man kan. Side 6 af 21

I rum nr. 3 er læreren deltager næsten på lige fod med eleverne. Elevens rolle er at være aktiv debattør. Du skal kunne argumentere fagligt for dit synspunkt og forholde dig til, at der er forskellige opfattelser på holdet. I rum nr. 4 er læreren konsulent for grupper af elever eller enkelte elever. Elevrollen er at være selvstændigt studerende. Det drejer sig om gruppeog projektarbejde, hvor du skal kunne håndtere en længere arbejdsproces, som måske kræver at du bruger flere metoder eller inddrager flere fag. Vi arbejder ikke kun i forskellige læringsrum for variationens skyld. Den primære årsag er, at vi lærer forskelligt, og at det er vigtigt at tilgodese så mange læringsstile som muligt. 3.1 Læringsstil Vi går ikke til en arbejdsopgave på samme måde. Nogle foretrækker en måde, andre en anden. Ved at finde ud af hvordan du går til opgaveløsninger, kan du blive mere bevidst om, hvor dine stærke sider er, og hvad du måske skal lære for at få det fulde udbytte ud af din arbejdsindsats. Fire måder at tænke på fire læringsstile Den aktivistiske læringsstil hvad hvis? Erfaring oplevelse handling Den reflekterende læringsstil hvorfor? Eksperiment afprøvning overføring Eftertænksomhed observation bearbejdning Den pragmatiske læringsstil hvordan? Begrebsdannelse vurdering konklusion Den teoretiske læringsstil hvad? Figur 2 Side 7 af 21

Den aktivistiske læringsstil Hvad sker der hvis? foretrækker at arbejde med praktiske opgaver er spontan er god til at handle i pludseligt opståede situationer løser hellere problemer ved hjælp af intuition end ved hjælp af logik Den reflekterende læringsstil Hvorfor er det på den og den måde? er god til at få ideer og se ting fra forskellige perspektiver kan lide at gruble og vende argumenterne en omgang samler information og bruger fantasien Den teoretiske læringsstil Hvad betyder det? vil forstå begreber og sammenhængen i argumentationen har en stor evne til at skabe teoretiske modeller sætter større pris på den gode forklaring end på den praktiske forståelse er optaget af ideer og abstrakte begreber Den pragmatiske læringsstil Hvordan fungerer det her? er løsningsorienteret kan lide at afprøve om egne ideer fungerer eller ej. Du kan teste din egen læringsstil på: http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/test.htm Side 8 af 21

4. Hvad ved du? For at blive i stand til at orientere dig i alt det, du lærer og bruge det selvstændigt, er det vigtigt at kunne gennemskue, hvilket vidensniveau du arbejder på. Er du f.eks. ved at referere en tekst, eller har du gang i at diskutere og vurdere teksten? Benjamin Bloom har udviklet en taksonomi, dvs. et system der beskriver viden på forskellige niveauer. De kan illustreres som nedenfor. De første niveauer er ikke af ringere værdi end de senere, og som regel skal du have arbejdet på dem, før du kan bevæge dig videre til f.eks. vurderingsniveau. Redegørelsesniveau Analyseniveau Vurderingsniveau At have kendskab til At have forståelse for At kunne anvende At kunne analysere At kunne foretage syntese At kunne vurdere At kunne gengive, referere, skelne At kunne demonstrere viden, forklare med egne ord, at redegøre At kunne afprøve, at anvende viden At kunne se system og struktur, at nedbryde i dele, at kunne sortere At kunne kombinere dele til en helhed, at abstrahere, at fortolke At bedømme ud fra forskellige kriterier, at kunne diskutere, at perspektivere Figur 4: Blooms taksonomi Læs evt. mere om Bloom i Andersen m.fl.: At lære Side 9 af 21

5. Metode Fagene, du møder på hhx kan helt grundlæggende føres tilbage til tre videnskabsområder: humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. De spørgsmål og de metoder, man typisk arbejder med inden for de tre områder, er forskellige. Humaniora beskæftiger sig med mennesket, vores bevidsthed, kultur, sprog, værdier, erkendelse og historie. Samfundsvidenskab beskæftiger sig med det menneskeskabte samfund indenfor områderne økonomi, politik og sociologi. Naturvidenskab fokuserer på, hvordan vores verden naturen er skruet sammen. Formålet med at forske i et område er at opnå ny viden. Det gælder uanset emnet. Hvis spørgsmålet er Hvordan udvikler sprog sig gennem tiderne?, så er det humanistisk videnskab. Hvis det er Har der været liv på Mars?, så er det naturvidenskab, og hvis det er Er der sammenhæng mellem uddannelse og politisk tilhørsforhold?, er det et samfundsvidenskabeligt spørgsmål Humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab har forskellige traditioner for, hvordan de arbejder med en sag. Man kan sige, hver videnskab ser på verden ud fra sin egen vinkel eller forståelse, som er anderledes end de andre videnskabers. Men udgangspunktet er altid: Empiri f.eks. iagttagelser, talmateriale, kildetekster Teori et sæt af forestillinger og antagelser, der forklarer virkeligheden Metode hvordan vil jeg løse problemet Samfundsvidenskabelig optik Teori metode Empiri Sag/ fænomen Naturvidenskabelig optik Humanistisk optik Figur 5: Frit efter Qvortrup Side 10 af 21

Humaniora På hhx er de humanistiske fag for eksempel: dansk, engelsk, tysk, spansk, samtidshistorie og kulturforståelse. Indenfor humaniora anvendes forskellige metoder til f.eks. at læse en tekst. Humaniora bruger faglige metoder som beskrivelse, analyse, fortolkning og kommunikationsanalyse. I en humanistisk tilgang til en sag vil du bevæge dig i en spiral mellem fortolkning og dokumentation i teksten og tilbage i fortolkningen. Det kaldes den hermeneutiske spiral, og beskrives også som en metode, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem del og helhed, mellem analyse af enkelt dele og samlet fortolkning. Figur 6 Figur 6 : Den hermeneutiske spiral Samfundsvidenskab På hhx er de samfundsvidenskabelige fag alle økonomifagene, for eksempel: VØ, afsætning, IØ, finansiering og innovation, men også samfundsfag, psykologi og erhvervsret er samfundsvidenskabeligt funderede fag. Indenfor samfundsvidenskab bruger man en række forskellige metoder til at indsamle og bearbejde empiriske data. Samfundsvidenskab bruger faglige metoder som virksomheds- og institutionsanalyser, redegørelse, sammenligning, vurdering af synspunkter, tabeller, statistik og økonomiske modeller. I en samfundsvidenskabelig tilgang til en sag skelner man mellem kvantitative metoder, hvor det undersøgte kan udtrykkes i tal og ofte er større mængder, og kvalitative metoder, hvor der undersøges et mindre felt og ofte er mange flere nuancer i undersøgelsesresultaterne. Nogle af de krav der stilles til de samfundsvidenskabelige undersøgelser er pålidelighed, gyldighed, præcision, objektivitet og repræsentativitet. Naturvidenskab På hhx er det eneste naturvidenskabelige fag: matematik. Indenfor naturvidenskab arbejdes f.eks. med eksperimenter. Når de samme fænomener gentager sig i forsøgene, kan man induktivt slutte sig til en generel lov. Fra denne lov udleder man konsekvenser, som man kan undersøge og stemmer de, kan man få sin lov eller teori bekræftet (deduktion). Læs evt. mere om metoder i Peter Føge og Bonnie Hegener: Primus 1 eller i Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Om metodebevidsthed. Eller tjek linket: http://www.primus.systime.dk Side 11 af 21

6. Skrivning Hvad kan og skal du bruge skrivning til på hhx? Grundlæggende har vi to måder, hvorpå vi anvender skrivning i hhx: Udforskende skrivning o Skrive for at lære noget fagligt o Udforskende og undersøgende skrivning o Ingen formkrav o Afsenderrettet skrivning (altså skrivning for dig selv) Præstationsskrivning o Skrive for at vise, hvad du kan fagligt o Dokumenterende og formidlende skrivning o Stærke formkrav (afhængig af faget/fagene) o Modtagerrettet skrivning (du skriver til en anden modtager end dig selv) Udforskende skrivning Udforskende skrivning kan være: hurtigskrivning, logbøger, mind-map, tænkeskrivning, notater, øvelsesopgaver, refleksionsskrivninger, forforståelse. Teksterne er mere eller mindre uafsluttede. For eksempel det du kunne nå at skrive på 5 minutter i klassen. De er skrevet til dig selv, og formålet er at skabe og klargøre tanken (T. Hoel). Altså fæstne og øge din forståelse af det faglige stof. De udforskende skrivninger kan ofte være forberedelse til en mundtlig dialog i klassen. Præstationsskrivning Genrerne indenfor præstationsskrivningen er for eksempel: afleveringsopgaver, emneopgaver, rapporter, essays, synopsis, reportage, kommentar, notat, præsentationer, multimedieproduktion. Teksterne er afsluttede og formålet er, at du dokumenterer og formidler din forståelse af noget fagligt stof. Indenfor præstationsskrivningens genrer vil du med fordel kunne tænke teksten og skriveprocessen ifht. teksttrekanten på næste side. Du vil ofte ikke skulle fokusere på alle punkter og niveauer i trekanten på én gang. De fleste præstationsskrivningsopgaver du får på dine første år på hhx, vil have fokus på nogen af punkterne. Så du lærer dem alle at kende men lidt ad gangen. På 3. år, når du skal skrive to store skriftlige eksamensopgaver, skal du bruge hele teksttrekanten Side 12 af 21

Genreforståelse Skrivesituation: Hvad er formålet med teksten, og hvem er modtager? Genren: Et notat, en kommentar, en præsentation og hvad karakteriserer den? Adskillelse af kilder og opgaveskriver: Hvornår skriver du selv, og hvornår er det citater/omskrivninger af noget, du har læst? Valg af terminologi, ord og argumentation (se beskrivelse af argumentation på side 14) Taksonomi og metoder (se side 10 & 11-12) Relevante henvisninger, noter mm. (Se evt. formaliahæftet) Skriveproces 1. Idégenerering: f.eks. mindmap, tænkeskrivning, logbog 2. Informationssøgning: Hvor finder du relevant viden om dit emne? Spørg evt. på biblioteket. 3. Strukturering: Lav altid en disposition, så du har overblik over, hvad der skal med i opgaven 4. Første og anden gennemskrivning 5. Korrekturlæsning Klart sprog Klar metakommunikation: Hvordan og hvad du skriver. Skal hjælpe modtageren til at forstå, hvordan du har struktureret og tænkt opgaven. Altså ideen og f.eks. sammenhængen mellem afsnit Klar sammenhæng: indholdsmæssigt (kohærens) og sprogligt (kohæsion) Korrekt sprog Retskrivning Ordvalg Tegnsætning Brug af vendinger Figur 7: Teksttrekant Læs evt. mere om teksttrekanten på www.sdu.dk (akademisk skriftlighed). Se adressen side 19 Side 13 af 21

7. Skrivehandlinger I de skriftlige opgaver på hhx vil du blive bedt om forskellige skrivehandlinger. For eksempel beskriv, lav en analyse af. eller argumenter for Nedenfor er en beskrivelse af skrivehandlingerne. Sammenlign evt. med Bloom s. 10. Skrivehandlinger Beskrive Referere Redegøre Karakterisere Analysere Fortolke Argumentere Beskrivelse En objektiv og informerende gengivelse af stoffet, hvor du fremhæver de væsentligste elementer. Gengivelse af noget stof, hvor du udvælger hvad der kommer med, og hvad der ikke kommer med. Udvælgelsen afhænger af formålet. Gengivelse af forløb eller stof, hvor vægten er på at forklare årsager, sammenhænge og relationer, så man kan se det i et bredere perspektiv. Undersøge, forholde sig og vurdere noget stof, et emne, en person, en udvikling e.lign. Ofte med særlig interesse på særpræg. Anvende et fags metoder og teorier til at undersøge et afgrænset emne eller måske kun en tekst til bunds. Ofte ved at adskille og undersøge enkeltdelene. F. eks. at undersøge synsvinkelen i en novelle, at undersøge årsager til at et bestemt fænomen eller sammenhængen mellem tallene i et regnskab. Indkredse og præcisere indholdet i en tekst ud fra en opfattelse af, at der er mere at afdække end det ordene direkte viser/siger. I fiktion vil en fortolkning ofte have fokus på, hvordan tekstens dele skaber sin egen virkelighed og helhed, og hvad det betyder for læseren. En afsender vil overbevise en modtager om, at modtageren bør mene det samme som ham/hende. En argumentation består altid af to led: En påstand og en begrundelse (belæg). Begrundelsen skal være saglig og overbevisende, og det afhænger af den hjemmel (logisk sammenhæng eller grundlæggende præmis ml. påstand og belæg) belægget har. Toulmin har opstillet en model til analyse af argumentation, og udover påstand, begrundelse og hjemmel er der yderligere tre elementer, som kan være i en argumentations-kommunikation: rygdækning (understøttelse af hjemlen), styrkemarkør (Styrke/engagement i påstanden) og gendrivelse (modargumenter): Styrkemarkør Belæg Påstand Hjemmel Gendrivelse Diskutere Vurdere Perspektivere Metakommunikere Rygdækning Præsentere en sag fra flere sider. Hvad der kan siges for og imod et emne eller en problemstilling. Det er vigtigt, at man ikke kun ser en sag fra én synsvinkel, men også inddrager mindst - én anden synsvinkel. Bedømme et emne eller en tekst ud fra faglige kriterier og metoder. Sætte et emne, et forhold eller en tekst ind i en større sammenhæng, f. eks. over tid eller i relation til andre forhold. Kommunikation om kommunikation. Skrive om hvordan og hvad du skriver. For eksempel ved at bruge formuleringerne: Sammenfattende kan man sige., Denne problematik vil jeg behandle i næste afsnit, som vi så i forrige afsnit., Det er min pointe, dermed er hovedsynspunktet altså. Læs evt. mere i Eva Heltberg, Skriv løs - slet og ret. Og på www.sdu.dk (akademisk skriftlighed). Side 14 af 21

8. Evaluering Du vil i løbet af din hhx-uddannelse møde flere forskellige evalueringsformer. Der vil både være afsluttende (summative) evalueringer f.eks. prøve- og årskarakterer, men også evaluering med læringsperspektiv (formativ) f.eks. selvevalueringer og vurderinger i forbindelse med processkrivningsforløb: Evalueringstype Løbende evaluering af eleverne Selvevaluering Løbende. Typisk i forbindelse med portfolioarbejde. Bedømmelse af eleverne Karakterer og prøver Undervisningsevaluering Eleverne evaluerer undervisningen sammen med lærerne Skoleevaluering Trivselsundersøgelse Hvad? Hvorfor? Hvornår? Lærerne, dine klassekammerater eller andre giver dig feedback på dine præstationer Du evaluerer selv fx opgaver, projekter og din egen udvikling i studieområdet eller de enkelte fag Dit individuelle faglige niveau bedømmes af dine lærere. Det sker midtvejs og ved afslutningen af et fag Den undervisning som lærerne i samråd med klassen har planlagt og afholdt Hele skolen Så du kan lære bedst muligt og hele tiden blive klogere på, hvordan du kan blive bedre. Så vi kan udvikle og justere ting på skolen, så vi alle får så gode sociale, studiemæssige og f.eks. fysiske rammer som muligt. Løbende gennem året En vigtig ting i din gymnasietid er at lære et reflektere. Dvs. blive god til grundigt at overveje din egen udvikling og opstille udviklingsmål i forholdet til det. Dvs. blive klogere på dig selv og hvordan du lærer bedst. Og evt. justere i forholdet til det, du gør lige nu. Standpunktskarakterer gives i løbet af året, så du får en fornemmelse af, hvor du niveaumæssigt ligger i faget. Terminsprøver og årsprøver er en prøve på eksamen. Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) og eksamenskarakterer skal du primært bruge til at søge om optagelse på videregående uddannelser. Vær opmærksom på at afsluttende karakterer fra 1. år tæller med på dit eksamensbevis! Så læreren i samråd med dig og din klasse kan tilpasse undervisningen bedst muligt til jeres niveau og måde at lære på. Samtidig med at bekendtgørelsen selvfølgelig skal overholdes Standpunktskarakterer får du til jul Afsluttende standpunktskarakterer (Årskarakterer) får du ved slutningen af skoleåret. (maj) Typisk efter afslutningen af et forløb. Oktober/November Side 15 af 21

9. Obligatoriske flerfaglige forløb I løbet af dit studieretningsforløb har du fire obligatoriske flerfaglige forløb, hvoraf du allerede har gennemført de to på 2. år: Studieområde del 2: Erhvervscase (EC ) Dansk-og historieopgaven (DHO) Studieretningsprojektet (SRP) Studieområde del 3: Internationalt område (DIO) hh1 + hh2 efteråret, hh2 efteråret, hh3 foråret, hh3 De fire forløb er en vigtig del af din udvikling til at blive studerende. Forløbenes sværhedsgrad og kompleksitet øges derfor fra EC og DHO til SRP og DIO, dels ifht. antallet af fag og dermed også antal faglige metoder, du skal inddrage: DHO 1-2 fag, EC 2 fag, Studieretningsprojektet 2-3 fag og DIO 2-4 fag. Dels ifht. målene for opgaverne og den grad af selvstændighed, de kræver af dig. Endvidere er den første opgave: DHO internt bedømt og de tre andre eksamensforløb. S. 19 kan du læse om SRP-forløbet og s. 20 om DIO-forløbet Forløbene arbejder med to forskellige grundlæggende genrer: Projektopgave og synopsis. Således afsluttes SRP (eksamensprojekt) med en projektopgave og DIO med enten en synopsiseksamen eller en mundtlig eksamen på baggrund af en rapport. Kompleksitet Antal fag og krav til faglig dybde DIO Det internationale område Synopsis/rapport (eksamen) EC Erhvervscase Synopsis (eksamen) SRP Studieretningsprojekt Projektopgave (eksamen) DHO Dansk-Historie opgave projektopgave (intern) Selvstændighed Krav til studiekompetence Side 16 af 21

9.a Projektopgave Formålet med en projektopgave er, at du i en afsluttet skriftlig form viser og formidler din evne til at arbejde selvstændigt og dybtgående inden for et selvvalgt afgrænset område. Du skal i en projektopgave vise din evne til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en flerfaglig problemstilling. En projektopgave indeholder: Forside Opgave- eller problemformulering Indholdsfortegnelse Evt. abstract (et kort engelsk resumé) gælder kun SRP Indledning Metodeovervejelser Hovedafsnit: beskrivelse, analyse, fortolkning, perspektivering, diskussion osv. Konklusion Evt. noter og bilag Kildeoversigt Vi har særlige vejledninger til SRP (se i fronter), hvor de enkelte dele i en projektopgave er udførligt beskrevet. Side 17 af 21

9.b Synopsis Formålet med en synopsis er at formulere de helt centrale udsagn ifht. et afgrænset emneområde, som viser dit fokus og den overordnede sammenhæng i dine pointer, ligesom du i synopsen peger på områder, som du vil uddybe mundtligt. En synopsis er et skriftligt oplæg til en mundtlig eksamen/ fremlæggelse, og altså ikke en almindelig skriftlig opgave i et løbende fagligt sprog. På den anden side er det vigtigt at understrege, at en synopsis ikke blot er noter i punktform, men skal skrives i sammenhængende tekst. Blot er den ikke færdig eller udtømmende ifht. emnet eller problemstillingen. En synopsis indeholder: Forside Opgave eller problemformulering Indledning (kan være opstilling af hypoteser) Metodeovervejelser Hovedafsnit: Forklaring, argumentation og dokumentation, overvejelser (underspørgsmål), evt. analyser (måske som bilag) Konklusion Spørgsmål til videre drøftelse Evt. noter og bilag (kan være gennemførte analyser eller dokumentation for hypotese) Kildeoversigt Vi har en særlig vejledning til DIO (se i fronter), hvor de enkelte dele i synopsen og den mundtlige eksamen er udførligt beskrevet. For eksempel hvorledes du kan opstille hypoteser. Læs evt. mere om synopsis-genren i Eva Heltberg: Skriv løs set og ret Side 18 af 21

10. Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet (SRP) er et flerfagligt, problemorienteret eksamensprojekt, hvor dit udgangspunkt er det ene af dine studieretningsfag på A- niveau kombineret med et af dine andre fag på minimum B-niveau. Du vælger selv, hvilke fag du vil inddrage og beslutter i samråd med din vejleder (som ofte vil være din lærer i det studieretningsfag du vælger at tage udgangspunkt i) hvilket fagligt område, du vil beskæftige dig med. Det er din vejleder som formulerer opgaven. Studieretningsprojektet er 3. års første prøve på din studiekompetence. Du skal vise, at du selvstændigt kan arbejde med en forholdsvis stor stofmængde i forholdet til en flerfaglig problemstilling. Du skal også vise, at du kan formidle relevant teori, det du undersøger og dine konklusioner. Bedømmelseskriterierne for projektet er: Faglig helhedsvurdering ifht. de faglige mål i de valgte fag Overensstemmelse mellem besvarelsen og opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, som indgår i denne. Eksaminandens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof Problemstillingens sværhedsgrad og kompleksitet Formidlingen af stoffet Forløbet omkring studieretningsprojektet Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 43 Fredag Uge 44 Uge 45 Uge 47 Fredag Uge 47 Generel introduktion om SRP Valg af fag på blanket som afleveres til kontoret Vejledning (blokdag) + valg af område Vejledning (blokdag) Udlevering af opgaveformuleringer, start på skriveperiode Skriveuge + vejledningsblokdag Skriveuge + vejledningsblokdag Aflevere projekt Side 19 af 21

11. Studieområde II, 2. del: Internationalt område Det internationale område er sidste del af studieområde II. Det internationale område er et flerfagligt, emne- og problemorienteret forløb, hvor dansk, fremmedsprog, IØ og samtidshistorie arbejder sammen. Formålet med studieområde II er, at du skal kunne kombinere fag og fagenes metoder, se sammenhænge og anvende teori til analyse af virkelighedsnære forhold. Herudover er der i det internationale område særligt fokus på, at du skal anvende kulturteori ifht. fremmedsprogede kulturer, analysere udviklinger i menneskesyn og værdigrundlag i det globale samfund og analysere samfundsøkonomiske forhold og udviklingen af det globale samfund. Forløbet tilrettelægges som en række emneforløb og et skrive forløb, hvor du enten skal formulere et projekt eller en synopsis. Det internationale område afsluttes med, at du udarbejder en rapport eller en synopsis. Undersøgelserne til opgaven kan du vælge at lave enten i Danmark eller på en af de studieture, vi gennemfører for 3. års elever i uge 12. Går du i 3i laver du dine undersøgelser under dit ophold i Australien. Du vælger og formulerer selv i samarbejde med din vejleder - område og problemformulering for dit projekt. Rapporten/synopsen er udgangspunktet for den mundtlige eksamen (hvis du bliver udtrukket i den) og er grundlaget for din afsluttende standpunktskarakter i Studieområde II. Side 20 af 21

Figurer Figur 1: Frit efter Heimburger, Hanne: Knæk studiekoden! Gyldendal 2008 Figur 2: Beck, Steen og Hanne: Gyldendals studiebog s. 34 Figur 3: Beck, Hanne og Steen: Gyldendals studiebog s. 70 Figur 4: Andersen m.fl.: At lære s. 107 Figur 5: Frit efter Lars Qvortrup Figur 6: http://www.primus.systime.dk Figur 7: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ifki/projekter/andreprojekterin dh/akademisk_skriftlighed/materialer/teksttrekant.aspx Litteraturliste Andersen m.fl.: At lære en håndbog i studiekompetence. Samfundslitteratur. 2003 Beck, Steen og Hanne: Gyldendals studiebog. Gyldendal 2005 Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus 1. Systime 2005 Heimburger, Hanne: Knæk studiekoden! Gyldendal 2008 Eva Heltberg: Skriv løs - slet og ret. Dansklærerforeningen 2009 http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/test.htm http://www.primus.systime.dk http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ifki/projekter/andreprojekterin dh/akademisk_skriftlighed/materialer/teksttrekant.aspx Side 21 af 21