Byder Svendborg Kommune SMV erne op til dans?

Byder Svendborg Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Svendborg Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Svendborg Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Svendborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Svendborg Kommunes udbud i 2015... 9 Svendborg Kommunes udbudspolitik... 12 Svendborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Svendborg Kommune i forhold til nabokommuner... 15 Baggrundsviden... 17 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 17 SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder... 18 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Svendborg Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Svendborg Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Svendborg Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Svendborg Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Svendborg Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Svendborg Kommune er der sket et fald fra 90 mio. kr. i 2015 til godt 83 mio. kr. i 2016. Af de i alt 27 udbud i 2016 blev 8 udbudt i fagentreprise. 23 udbud på tværs af entrepriseformer var på eller under 5 mio. kr., 2 var på 5-10 mio. kr., mens andre 2 var på 10-25 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6

Sådan bliver Svendborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Svendborg Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Svendborg Kommune er en SMV-kommune 92 % eller 235 ud af de i alt 256 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Svendborgs kommunegrænse, har under 10 ansatte. 97 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 18). Svendborg Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Svendborg Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 1.539 kr. pr. indbygger placerede Svendborg Kommune sig nogenlunde i midterfeltet sammenlignet med andre kommuner med mellem 50.000 og 70.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 17). Sammenlignes med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Svendborg Kommune således tæt på landsgennemsnittet. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Svendborg Kommunes udbud I 2015 udbød Svendborg Kommune i alt 18 opgaver, hvoraf de 7 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 90 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 16 mio. kr. svarende til 18 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 32 % af den samlede udbudssum på 90 mio. kr. brugt på udbud på 5 mio. kr. eller derunder. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 27 udbud på tilsammen godt 83 mio. kr. blev 8 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde knap 17 % af den samlede udbudssum. 23 af de 27 udbud var på under 5 mio. kr., og de dækkede godt 27 % af den samlede udbudssum. Svendborg Kommunes udbudspolitik Svendborg Kommune har en nedskrevet udbudspolitik samt erklærede målsætninger om at være SMV-venlig og i videst mulig udstrækning at udbyde i fagentreprise. Svendborg Kommune anvendte rammeaftaler i perioden 2012-2015 og håndterede disse relativt SMV-venligt. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Selv om Svendborg har en nedskrevet udbudspolitik, som er lagt på Svendborg Kommunes hjemmeside, og selv om der afholdes dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder, mangler der lidt gennemsigtighed og åbenhed i Svendborg Kommunes udbudspolitik. Svendborg Kommune lever nemlig ikke op til et udbredt ønske blandt bygge- og anlægsvirksomheder om en SMSeller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Og det trækker også i den gale retning, at det ikke altid er bedste private tilbud, der vinder, selv om det er bedre end et kontrolbud. Her er således flere konkrete punkter at tage op i en dialog med Svendborg Kommune. (Se tabel 4, s. 12). 7

Sikkerhedsstillelse og klausuler Svendborg Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 300.000 kr. Her ligger Svendborg Kommune langt under landsgennemsnittet på 620.000 kr. og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Dvs. at der også her er plads til forbedring og grundlag for en drøftelse med Svendborg Kommune. Svendborg Kommune opererer med en nedre grænse på 10 mio. kr. for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Svendborg Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har som Svendborg Kommune sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. Landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Samme fordele kan Svendborg Kommune understøtte ved at hæve grænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92. Også disse temaer kan tages op i en dialog med Svendborg Kommune. Hvordan gør Svendborg Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Svendborg Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Svendborg Kommunes nabokommuner, er der inspiration at hente om, hvorvidt det altid er en privat tilbudsgiver, der med et bedre bud end Svendborg Kommunes kontrolbud vinder opgaven. Det er det i de 3 nabokommuner, men ikke i Svendborg Kommune. Også i forhold til nabokommuner ligger Svendborg Kommune lavt, når det gælder den nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse. Hvor Svendborg Kommunes grænse går ved 300.000 kr., ligger de 3 nabokommuners grænse på 1/2 mio. kr., mens landsgennemsnittet ligger på godt 620.000 kr. (Se tabel 5, s. 15). 8

Svendborg Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 16 7 Hovedentreprise 73 11 Samlet 90 18 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 16 Fagentreprise Hovedentreprise Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 90 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 16 mio. kr., mens hovedentrepriser stod for 73 mio. kr. 73 90 Figur 2: Entrepriseformer i antal 7 11 Fagentreprise Hovedentreprise Figur 2 viser, at 7 af i alt 18 opgaver blev udbudt i fagentreprise, 11 blev udbudt i hovedentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 18% 82% Fagentreprise Hovedentreprise Figur 3 viser, at 18 % af den samlede udbudssum på 90 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise. 82 % blev anvendt på hovedentrepriser. 9

0-5 mio. 29 15 10-25 mio. 29 2 25-50 mio. 32 1 Samlet 90 18 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 18 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 29 29 0-5 mio. 10-25 mio. 25-50 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 90 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 29 mio. kr., andre 29 mio. kr. blev brugt på udbud på 10-25 mio. kr., mens 32 mio. kr. blev brugt i kategorien 25-50 mio. kr. 32 90 Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 15 2 1 0-5 mio. 10-25 mio. 25-50 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 15 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr., 2 udbud lå i intervallet 10-25 mio. kr., og 1 lå i intervallet 25-50 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 32% 32% 36% 0-5 mio. 10-25 mio. 25-50 mio. Figur 6 viser, at 32 % af den samlede udbudssum på 90 mio. kr. blev anvendt på udbud på op til 5 mio. kr., 32 % på udbud mellem 10 og 25 mio. kr. og 36 % på udbud på 25-50 mio. kr. 10

Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Svendborg Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Svendborg navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Damgården Plejecenter Etablering af solcelleanlæg Hovedentreprise 1,50 Byhaveskolen Energirenovering af skole Fagentreprise 1,80 Rantzausminde Skole Energirenovering af skole Fagentreprise 3,00 Frederiksøen Etablering af spunsvæg Fagentreprise 5,00 Skårup Skole, Stenstrup Skole Etablering af solcelleanlæg Hovedentreprise 0,00 Hesselager Skole Ombygning til SFO Fagentreprise 0,50 Sankt Jørgens Vej 473048989 Hovedentreprise 5,00 Skårup Etablering af vejkryds Hovedentreprise 0,30 Tåsinge Etablering af cykelsti Hovedentreprise 2,00 Spangebæk Restaurering af vandløb Fagentreprise 0,60 Humlebien/Børnebyøster Opførelse af daginstitution Hovedentreprise 32,00 Den Grønne Tråd 2. Etape Etablering af torv i Svendborg Hovedentreprise 14,00 Gudme Børnehave Udvidelse af børnehave Hovedentreprise 14,70 Social & Sundhed Renovering af administrationsbygning Hovedentreprise 1,90 Svendborg Ombygning til parkeringshus Fagentreprise 5,00 Tåsinge Plejecenter Renovering af varmepumper Hovedentreprise 0,50 Tåsingeskolen Sundhøj Renovering af skole Hovedentreprise 1,50 Rantzausminde Skole Renovering af skole Fagentreprise 0,30 I alt 89,60 11

Svendborg Kommunes udbudspolitik Svendborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Svendborg Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Svendborg Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 14 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr. 10.000.000 4.204.583 300.000 621.212 12

Tabel 4 viser en oversigt over Svendborg Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Svendborg Kommune har jævnfør spm. 1 en nedskrevet udbudspolitik, som 75 % af alle kommuner har. Svendborg Kommune har jævnfør spm. 2 en erklæret målsætning om at være SMV-venlig, ligesom 58 % af landets øvrige kommuner, samt en målsætning om jævnfør spm. 3 i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise her på linje med 40 % af landets øvrige kommuner. Svendborg Kommune anvendte jævnfør spm. 4 i perioden 2012-2015 rammeaftaler ligesom 44 % af de øvrige kommuner. Rammeaftalerne blev jævnfør spm. 5 opdelt i fagentrepriser ligesom i 35 % af de øvrige kommuner. Svendborg Kommune opdeles jævnfør spm. 6 i distrikter ligesom 35 % af de øvrige kommuner. Jævnfør spm. 7 kan samme virksomhed ikke vinde udbud i flere distrikter, modsat situationen i 28 % af de øvrige kommuner. Svendborg Kommune anvendte jævnfør spm. 4 i perioden 2012-2015 rammeaftaler. Disse blev jævnfør spm. 5 opdelt i fagentrepriser. Kommunen opdeles jævnfør spm. 6 i distrikter ved udbud af rammeaftaler. Endelig jævnfør spm. 7 kan samme virksomhed ikke vinde udbud i flere distrikter. Den nedskrevne udbudspolitik er jævnfør spm. 8 at finde på Svendborg Kommunes hjemmeside. Selv om det er et udbredt ønske blandt bygge- og anlægsvirksomheder, har kun 19 % af landets kommuner en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Svendborg Kommune hører jævnfør spm. 9 ikke til blandt disse 19 %. Svendborg Kommune afholder jævnfør spm. 10 dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder, ligesom 94 % af landets øvrige kommuner gør. Når det gælder grænsen for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene, har Svendborg Kommune en sådan jævnfør spm. 11. Ligesom 42 % af landets øvrige kommuner har det. I Svendborg Kommunes tilfælde ligger grænsen jævnfør spm. 13 på 10 mio. kr. Landsgennemsnittet ligger på godt 4,2 mio. kr. 13

I Svendborg Kommune er det jævnfør spm. 12 ikke altid er en privat tilbudsgiver, der vinder udbuddet, selv om denne har givet et bedre tilbud end Svendborg Kommunes kontrolbud. Det omvendte er tilfældet i 77 % af landets øvrige kommuner. Svendborg Kommune ligger jævnfør spm. 14 relativt lavt, når det gælder beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92. Landsgennemsnittet på godt 620.000 kr. er således mere end dobbelt så højt. 14

300.000 500.000 500.000 500.000 10.00.000 Langeland Nyborg Ærø Svendborg Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Svendborg Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Svendborg Kommunes besvarelse Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x 2 3 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? x x x x x x x x 4 Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 8 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? x x x x 9 10 11 12 Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 15

Af Svendborg Kommunes i alt 4 nabokommuner har Langeland, Nyborg og Ærø kommuner svaret på Håndværksrådets spørgeskema i modsætning til Fåborg-Midtfyn, som derfor ikke indgår i sammenligningen. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Svendborg Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 4 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Svendborg Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Svendborg Kommune. Generelt må man sige, at Svendborg jævnfør tabel 5 er relativ SMV-venlig i forhold til nabokommunerne. Dog er der inspiration at hente bl.a. i spm. 12, hvor det i Svendborg Kommune ikke altid er en privat tilbudsgiver, der vinder udbuddet, selv om denne har givet et bedre tilbud end Svendborg Kommunes kontrolbud. Det omvendte er tilfældet i de 3 nabokommuner. Desuden ligger Svendborg Kommune jævnfør spm. 14 lavt med sine 300.000 kr. som nedre grænse for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92. Her ligger alle 3 nabokommuner 200.000 kr. højere. 16

Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 50.000-70.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Hjørring 65.411 247,96 3.791 Køge 59.868 210,40 3.514 Holbæk 69.972 161,60 2.309 Holstebro 57.661 107,40 1.863 Hvidovre 52.831 91,50 1.732 Guldborgsund 60.979 99,00 1.624 Rudersdal 55.739 86,30 1.548 Svendborg 58.228 89,60 1.539 Aabenraa 58.869 89,30 1.517 Lyngby-Taarbæk 55.097 79,70 1.447 Helsingør 62.092 72,50 1.168 Fredericia 50.689 58,20 1.148 Varde 50.289 54,90 1.092 Faaborg-Midtfyn 51.236 49,82 972 Skanderborg 59.481 53,10 893 Haderslev 56.029 49,46 883 Gladsaxe 67.914 52,90 779 Ringkøbing-Skjern 57.139 31,60 553 Frederikshavn 60.246 1,70 28 Gennemsnit pr. indb. 1.109.770 1.686,94 1.520 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 50.000 og 70.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Svendborg Kommune er placeret i den øverste halvdel i tabel 6 med en investering på 1.539 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.520 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 17

Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Svendborg 2015 100 ansatte og derover 50-99 ansatte 0 1 20-49 ansatte 6 10-19 ansatte 14 5-9 ansatte 43 2-4 ansatte 75 1 ansat 117 0 20 40 60 80 100 120 140 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Svendborg Kommunes i alt 256 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 235 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 92 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 97 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Svendborg Kommunes andel af bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte er således endnu større end landsgennemsnittet. Figur 7 understreger således, at ikke mindst i Svendborg Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 18