Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2007

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2007

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2007 1 Bekendtgørelsesgrundlag Nærværende studieordning er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse. 2 Studienævns- og fakultetstilhørsforhold Uddannelsen hører under studienævnet for de erhvervsjuridiske uddannelser ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Uddannelsens betegnelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er henholdsvis kandidatuddannelsen i Erhvervsjura, Cand.merc.(jur.) og Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Laws. 4 Adgangskrav og forudsætninger Optagelse på uddannelsen er betinget af bestået HA(jur.). eksamen, eller anden uddannelse hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet. 5 Uddannelsens faglige profil Stk.1. Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål at sætte kandidaten i stand til selvstændigt at identificere, analysere og behandle virksomheders, institutioners og organisationers erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemer, idet der herved lægges vægt på opøvelse af evnen til anlæggelse af helhedssynsvinkler, til selvstændigt valg af arbejdsmetoder og til gennemførelse af kritiske analyser og vurderinger, gennem faglig fordybelse. Uddannelsen sigter mod beskæftigelse i det private og offentlige erhvervsliv i bred forstand: virksomheder og organisationer inden for industri, handel, håndværk, pengevæsen, service etc. Den færdiguddannede kandidat forudsættes her at kunne udføre funktioner med juridisk og økonomisk indhold, som er af væsentlig betydning såvel for virksomhedens daglige drift som for dens generelle beslutningstagen. 2

Sigtet betinger at den studerende i løbet af uddannelsen erhverver et indgående kendskab til sådanne retlige og økonomiske forhold, som spiller en central rolle for erhvervsvirksomheder. Dette gælder dels udadtil med hensyn til deres dispositioner over for andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og dels internt i virksomheden. Uddannelsens sigte betinger videre, at den studerende opnår både indsigt i, hvorledes retlige og økonomiske faktorer på virksomhedsniveau gensidigt påvirker hinanden, og forståelse for, på hvilken måde denne indsigt kan omsættes i praksis ved løsningen af konkrete erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemer. Uddannelsens formål er ligeledes at kvalificere kandidaten til at deltage i såvel videnskabeligt arbejde som udviklingsarbejde, blandt andet gennem videreuddannelse, herunder eksempelvis i form af Ph.d.-uddannelse. Stk. 2 kompetencemål for en kandidat i erhvervsjura er: a. Intellektuelle kompetencer 1) Kandidaten kan hurtigt tilegne sig en betydelig informationsmængde på dansk og engelsk. 2) Kandidaten kan tænke abstrakt. 3) Kandidaten kan analysere og vurdere en argumentation. 4) Kandidaten kan anlægge helhedssynsvinkler på en given problemstilling. 5) Kandidaten kan formidle indsigt på et velstruktureret dansk til specialister og almenkyndige. b. Faglige og praktiske kompetencer 1) Kandidaten kan indenfor de juridiske områder; obligationsret, selskabsskatteret, videregående finansieringsret, EU-ret, procesret samt grundtræk af erhvervsstrafferetten, fremkomme med begrundede udsagn om hvad der er gældende ret. 2) Kandidaten kan analysere og rådgive om virksomhedens økonomiske forhold, under iagttagelse af relevante retsregler. 3) Kandidaten kan selvstændigt vælge den mest optimale form for arbejdsmetode. 4) Kandidaten kan gennemføre kritiske analyser og vurderinger 6 Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS, herunder 35 ECTS til 3

projektskrivning fordelt med 5 ECTS på uddannelsens 2. semester og 30 ECTS til specialeskrivning. Uddannelsen er tilrettelagt som en toårig overbygningsuddannelse på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA(jur.). Uddannelsen er opdelt i en obligatorisk del (1. studieår) og en valgfri del (2. studieår), hvori indgår udarbejdelsen af en kandidatafhandling. 7 Generelt om uddannelsens indhold Uddannelsen består af en række juridiske og økonomiske fagelementer. De juridiske fagelementer omfatter obligationsret, selskabsskatteret, videregående finansieringsret, EU- ret, procesret og grundtræk af erhvervsstrafferetten. De økonomiske fagelementer omfatter videregående finansieringsteori, strategisk styring og organisationsteori. Ved siden af uddannelsens juridiske og økonomiske fagelementer, som ovenfor nævnt, findes en række elementer hvor der kan vælges mellem forskellige juridiske og økonomiske fag. Opgjort på kategorierne juridiske-, økonomiske- og valgfrie fagelementer har uddannelsen følgende indhold fordelt på studieår. Juridiske fagelementer: 1. studieår: 35 ECTS 2. studieår: 20 ECTS I alt 55 ECTS Økonomiske fagelementer: 1. studieår: 19 ECTS 2. studieår: 10 ECTS I alt 29 ECTS Valgfrie fagelementer: 1. studieår: 6 ECTS 2. studieår: 30 ECTS I alt 36 ECTS I de valgfrie fagelementer indgår ca. halvdelen med hhv. økonomi og jura. 4

8 Moduler, fagelementer og valgfag: Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse består af 5 moduler: Modul 1: Obligationsret, selskabsskatteret, videregående finansieringsret, EU-ret, procesret og grundtræk af erhvervsstrafferetten (35 ECTS). Modul 2: Videregående finansieringsteori, strategisk styring og organisationsteori (19 ECTS). Modul 3: Valgfags modul, bestående af to juridiske og et økonomisk valgfag (30 ECTS). Modul 4: Projekt: International handel og kreditgivning (6 ECTS) Modul 5: Kandidatspeciale (30 ECTS). De enkelte studerende kan specialisere sig gennem valgfagene på modul 3 samt gennem valg af emner til projektarbejde på kandidatuddannelsens 2. semester og til kandidatspecialet på uddannelsens 4. semester. 9. Studiets faglige indhold, kurser og projektenheder Fagligt indeholder studiet følgende elementer: 1. studieår A. Kurser Jura: Økonomi: 1. Obligationsret, herunder den almindelige obligationsret og dele af den specielle obligationsret (11 ECTS) 2. Selskabsskatteret (5 ECTS) 3. Videregående finansieringsret (5 ECTS) 4. Videregående erhvervsreguleringsret (herunder EU-ret og ekspropriationsret) (6 ECTS) 5. Civil- og straffeprocessen (5 ECTS) 6. Grundtræk af erhvervsstrafferetten (3 ECTS) 1. Økonomistyring (strategisk styring) (6 ECTS) 2. Videregående finansieringsteori (8 ECTS) 3. Organisationsteori (5 ECTS) B. Projektenhed: "International handel og kreditgivning" Projektenhedens formål er at give de studerende en videregående indsigt i økonomiske og retlige problemer med virksomheders afsætning. Der tages navnlig sigte på afsætning i udlandet, men for erhvervsjuraens vedkommende lægges der 5

betydelig vægt på at den internationale handels problemer belyses på baggrund af et solidt kendskab til dansk ret. Hver studerende udarbejder i løbet af 1. semester et projekt om et erhvervsøkonomisk og/eller erhvervsjuridisk emne i tilknytning til semestrets kurser. Emnet aftales med den pågældende kursuslærer, og oplægget kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Projektarbejdet i 1. semester svarer til 6 ECTS. 2. studieår - den valgfrie del af uddannelsen: 3. semester På kandidatuddannelsens 3. semester, udbydes en række kurser som valgfag. Hvert af disse kurser svarer til 10 ECTS, og svarer således til 1/3 semester. Den studerende skal derfor på kandidatuddannelsens 3. semester vælge tre valgfagskurser. Af de tre valgfagskurser, skal de to vælges blandt udbuddet af juridiske valgfagskurser, mens et af fagene skal vælges blandt de udbudte økonomiske kurser. Valgfagskurserne på kandidatuddannelsens 3. semester, vil blive udbudt senest den 1. april og skal være endelig valgt af den studerende senest den 1. maj. For at et valgfagskursus oprettes kræver det at dette kursus skal vælges af minimum 6 studerende. 4. semester - kandidatafhandling Den studerende udarbejder på kandidatuddannelsens 4. semester en kandidatafhandling. Afhandlingens emne kan ligge inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Afhandlingens problemstilling skal tage udgangspunkt i både juridiske og økonomiske elementer i uddannelsen. Opgaveformuleringen for afhandlingen skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist og specialevejledningsplan for den studerende. Formålet med kandidatafhandlingen er at give den studerende lejlighed til at demonstrere evne til selvstændigt at analysere og vurdere erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemstillinger og fremkomme med relevante løsningsforslag i forhold til disse. Kandidatspecialet skal påbegyndes og afleveres indenfor uddannelsens 4. semester. Afleveres specialet ikke indenfor den fastsatte tidsramme, skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering indenfor samme emneområde, som skal godkendes af studielederen. Der fastsættes samtidigt en ny afleveringsfrist på tre måneder. Den studerende bliver ved godkendelsen af opgaveformuleringen, automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører at såfremt den studerende ikke afleverer indenfor den i 6

denne studieordning fastsatte tidsramme, vil et eksamensforsøg være brugt. Ønsker den studerende at specialeperioden skal ligge udenfor uddannelsens 4. semester, kan der søges om dispensation, til at skrive indenfor en anden specialeperiode, der dog skal svare til den periode, der er fastsat for den ordinære specialeperiode. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe med indtil 3 deltagere. Kandidatafhandlingen svarer til 30 ECTS. Se nærmere om de enkelte fag i bilag 1. 10. Interne prøver Der gennemføres følgende interne prøver: 1. semester: 1. En individuel mundtlig prøve i erhvervsøkonomi og/eller erhvervsjura - "International handel og kreditgivning" - ved udgangen af 1. semester. Ved prøven tages der udgangspunkt i et projekt, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 1. semesters kurser. Ud fra oplægget og den hertil knyttede mundtlige diskussion bedømmes den studerendes arbejde med karakter efter 7-trinsskalaen (6 ECTS). 2. semester: 2. En individuel mundtlig prøve i videregående erhvervsreguleringsret (EU-ret og ekspropriationsret), procesret og grundtræk af erhvervsstrafferet ved udgangen af 2. semester. Prøven bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen (14 ECTS). Det projekt, som indgår i prøve 1, kan udarbejdes af en gruppe med indtil 3 deltagere. Evalueringerne skal dog tilrettelægges således, at der foretages en individuel vurdering af den enkelte studerendes viden indenfor området, på baggrund af den mundtlige evaluering. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til hver af prøverne 1 og 2. Studienævnet kan dog tillade, at en studerende indstiller sig for 4. gang, hvis særlige forhold begrunder dette. En genindstilling til ovenstående prøver kræver, at den pågældende studerende ikke har opnået mindst karakteren 2. Ved den under 2 omtalte prøve medvirker en intern censor, som udpeges af studielederen. Ved tredje og fjerde forsøg på at bestå en prøve kan den studerende forlange medvirken af en ekstern censor. 7

For at bestå prøverne 1 og 2 kræves mindst karakteren 2 ved hver prøve. Ingen studerende kan deltage i 2. semesters eksterne prøver, medmindre hans eller hendes projektarbejde for 1. semester er bestået. 11 Eksterne prøver Der afholdes ved afslutningen af 2. og 4. semester følgende eksterne prøver: 2. semester: 1. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsjura ved udgangen af 2. semester. Prøven omfatter stof fra 1. og 2. semesters kurser i obligationsret, videregående finansieringsret og selskabsskatteret (21 ECTS). 2. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsøkonomi ved udgangen af 8. semester. Prøven omfatter erhvervsøkonomisk stof, der har været genstand for kursusundervisning i 1. og 2. semester (19 ECTS). 3. semester: Der afholdes ved udgangen af kandidatuddannelsens 3. semester, tre individuelle mundtlige prøver i de af den studerende valgte valgfagskurser, jfr. foran 9 (30 ECTS). 4. semester: Ved udgangen af kandidatuddannelsens 4. semester foretages som afslutning på kandidatuddannelsen en evaluering af den studerendes kandidatafhandling. Bedømmelsen sker på grundlag af dels selve afhandlingen og dels en mundtlig fremlæggelse og diskussion af denne. Den mundtlige eksamination tager sit udgangspunkt i afhandlingen, men der kan inddrages spørgsmål fra hele uddannelsens pensum, hvis disse har tilknytning til afhandlingens emne. Afhandlingen kan udarbejdes af en gruppe med indtil 3 deltagere. (30 ECTS). En kandidatafhandling på dansk skal indeholde et resumé på engelsk, tysk eller fransk. Resumeet skal normalt være på 1-2 sider. Væsentlige mangler ved resumeet kan tages i betragtning ved bedømmelsen. I bedømmelsen af en kandidatafhandling udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan påvirke bedømmelsen. 8

Institutionen kan dispensere for ovennævnte for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning herom indsendes til studienævnet. 12 Fælles bestemmelser om evalueringer Ved alle eksterne prøver gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Alle karakterer har vægten 1 bortset fra karakteren for kandidatafhandlingen, der vægtes tredobbelt. For at bestå en karakterbærende prøve skal den studerende have opnået mindst karakteren 2. Eksamenssproget er dansk. Der medvirker en ekstern censor ved alle eksterne evalueringer. En studerende kan indstille sig til en ekstern evaluering i alt 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis særlige forhold begrunder dette. Genindstilling er betinget af, at den studerende ved prøven ikke har opnået mindst karakteren 2. De eksterne prøver afholdes hvert år i dels maj-juni og dels december-januar. For studerende, som kan genindstille sig til 2. semesters eksterne evalueringer, tilrettelægges en reevaluering i henholdsvis august og februar. Sygeeksamen afholdes så vidt muligt samtidig med reevalueringerne, men kan placeres uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Aflæggelse af prøve i kandidatafhandlingen er dog ikke knyttet til de ordinære eksamensterminer. Der vil dog blive fastlagt en afleveringsdato, hvor den studerende der afleverer inden denne kan sikres evaluering indenfor ovenstående ordinære eksamensterminer. En studerende kan kun deltage i 3. semesters eksterne prøver, hvis han eller hun forinden har bestået alle prøver, som hører til 2. semester. Mål og vurderingskriterier for de enkelte prøver findes på følgende link: http://www.business.aau.dk/jura/fagbeskrivelser/fagbeskrivelser_cand-merc-jur.pdf 9

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. 13 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i erhvervsjura skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. 14 Merit Der kan for dele af uddannelsens fag eller fagelementer gives merit for tilsvarende fag bestået ved anden uddannelse på danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner. Alle meritoverførsler skal godkendes af det erhvervsjuridiske studienævn. 15 Dispensation Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning, såfremt der foreligger særlige forhold. Studienævnet kan herunder træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. 16 Ikrafttræden Nærværende studieordning er indstillet af det erhvervsjuridiske studienævn december 2007 og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning for studerende, der begynder deres studier på kandidatuddannelsen 1. september 2007. Studerende, der tidligere er startet på kandidatuddannelsen, kan fortsat følge den hidtidige studieordning med det forbehold, at der sidste gang afholdes prøver efter denne i sommeren 2009. 10

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. Merc. (jur.) Aalborg Universitet September 2007

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) Beskrivelser af fagelementer Indholdsfortegnelse Grundtræk af erhvervsstrafferetten... 3 Videregående finansieringsteori... 4 Videregående finansieringsret... 4 Obligationsret... 4 Videregående erhvervsreguleringsret... 5 Civil- og straffeprocessen... 6 Organisationsteori... 6 Økonomistyring... 7 Selskabsskatteret... 8 Projektenhed: "International handel og kreditgivning"... 8 Juridisk valgfag... 9 Økonomisk valgfag... 9 Kandidatafhandling - speciale... 10 2

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) Grundtræk af erhvervsstrafferetten 2. semester (8. semester). Fagets formål: Formålet med faget er at bibringe de studerende et basalt kendskab til nogle af de mest centrale områder af erhvervsstrafferetten. I faget fokuseres på de almindelige strafferetlige forudsætninger for at fysiske og juridiske personer kan ifalde strafansvar, samt de mest centrale berigelsesforbrydelser m.v. Det er målet hermed at sikre, dels at de studerede selv kan undgå at ifalde strafferetligt ansvar i forbindelse med deres egen og deres arbejdsgiveres erhvervsudøvelse. Dels at kunne rådgive andre om at undgå et strafferetligt ansvar. Fagets centrale områder: De strafferetlige ansvarsbetingelser, herunder virksomhedsansvaret - Objektive krav - Subjektive krav - Straffriheds- og strafbortfaldsgrunde Forsøg Medvirken Berigelsesforbrydelserne - Tyveri - Ulovlig omgang med hittegods - Underslæb - Bedrageri - databedrageri - mandatsvig - skyldnersvig Dokumentfalsk Sanktionerne Fagets mål: Målet med faget er at sætte den studerende i stand til at redegøre for de strafferetlige ansvarsbetingelser og disses samspil samt anvende ansvarsbetingelserne på kendte og fremmede eksempler i relation til berigelsesforbrydelserne, dokumentfalskbestemmelsen og udvalgte særlovsovertrædelser. Den studerende skal endvidere kunne redegøre for reglerne om forsøg og medvirken, disses samspil med de strafferetlige ansvarsbetingelser og forskellige typer af gerningsindhold samt kunne anvende disse regler på kendte og fremmede gerningsindhold. Herudover skal den studerende kunne redegøre for de generelle krav til berigelsesforbrydelserne, for de enkelte berigelsesforbrydelser og for disses indbyrdes afgrænsning. Den studerende skal med udgangspunkt i den juridiske metode i forhold til enkle eksempler kunne analysere og identificere mulige overtrædelser af berigelsesforbrydelserne og sammenholde resultatet heraf med ansvarsbetingelserne med henblik på at kunne argumentere for, om der er tale om et strafbart forhold eller ej. Endelig skal den studerende kunne redegøre for de strafferetlige sanktioner, når der er tale om strafbare forhold. 3

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) Videregående finansieringsteori 1. og 2. semester (7. og 8. semester) Fagets formål: At give kendskab til centrale emnekredse inden for virksomhedens investerings- og finansieringsproblemer og værdiansættelse. Fagets centrale områder: Loven om en pris. Virksomhedens kapitalomkostninger, kapitalstruktur, værdiansættelse og langsigtet finansiering. Fagets mål: Undervisningen har fokus på at bibringe den studerende en forståelse af fagets teorier og metoder, så den studerende på en virksomheds vegne kan træffe beslutninger om hvilke investeringer der bør gennemføres og betingelserne herfor, herunder også hvorledes den nødvendige finansiering bedst fremskaffes. Videregående finansieringsret 2. semester (8. semester). Fagets formål: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse retlige spørgsmål i forbindelse med ydelse eller opnåelse af lån og kredit, både usikrede lån og lån sikret med pant, ejendomsforbehold og/eller kaution eller støtteerklæring. Fagets centrale områder: Fagets centrale områder er grundlæggende forskrifter om lån og gæld, herunder gældsbrevsloven og kreditaftaleloven, tinglig sikkerhed, herunder håndpant og rådighedsberøvelse, ejendomsforbehold, konsignation og confirmingkredit, underpant i løsøre, fast ejendom og biler mv., virksomhedspant, datterfinansselskaber og securitisation, leasing, sale-and-lease-back og leasing-refinansiering samt kaution og støtteerklæringer. Fagets mål: At sætte den studerende i stand til i forbindelse med ydelse eller optagelse af sikret eller usikret kredit at identificere alle relevante juridiske spørgsmål med henblik på at kunne udfærdige eller bedømme låneaftaler, sikkerhedsdokumenter mv., og i tilfælde af en opstået retstvist at kunne fortolke en aftale om lån eller kredit og at kunne bedømme, om en aftalt sikkerhed er tingligt holdbar i forhold til låntagerens individual- eller universalforfølgende kreditorer. Obligationsret 7. og 8. semester. Fagets formål: Formålet med faget er at give den studerende et indgående kendskab til den almindelige obligationsrets principper og samspillet mellem disse og den specielle obligationsret. 4

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) Formålet er videre, at den studerende opnår et indgående kendskab til den obligationsretlige terminologi, og de betingelser/begrænsninger der knytter sig til obligationsrettens retlige standarder. Fagets centrale områder: Sondringen mellem den almindelige obligationsret og den specielle obligationsret Betingelserne for anvendelse af obligationsrettens regler, herunder i relation til misligholdelsesbeføjelserne: naturalopfyldelse, ophævelse og erstatning, personskifte i skyldforhold, produktansvar samt kontraktforholdets ophør. Anvendelsen af obligationsretlige begreber og sondringerne: gensidigt bebyrdende aftaler - ensidig aftaler; vedvarende aftaler - enkelt stående aftaler; pengeydelser - realydelser; handelskøb, forbrugerkøb og civilekøb; specieskøb - genuskøb; opsigelse ophævelse; positiv kontraksinteresse - negativ kontraktsinteresse samt modregning. Fagets mål: Det er formålet med faget, At den studerende kan identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i obligationsretlig terminologi. At den studerende har et indgående kendskab til den almindelige obligationsrets principper, og kan anvende disse i samspil med den specielle obligationsret som en integreret del af den juridiske metode. At den studerende kan vurdere, hvornår betingelserne for anvendelse af en obligationsretlig standard er opfyldt, og derved beskrive den retlige løsning af en obligationsretlig problemstilling (tvist). Videregående erhvervsreguleringsret 1. semester (7. semester). Fagets formål: Formålet med faget er, at den studerende skal have indsigt i de centrale dele af EUretten primært på traktatniveau og blive i stand til at anvende den fællesskabsretlige juridiske metode. Fagets centrale områder: EU-rettens kilder Forholdet mellem EU-ret og national ret Generelle fællesskabsretlige principper Det generelle diskriminationsforbud Varernes frie bevægelighed Personers frie bevægelighed (herunder unionsborgerskabet) Etableringsretten (under inddragelse af kapitalen) Tjenesteydelsernes frie bevægelighed Introduktion til konkurrenceretten Domstolskontrol Fagets mål: Målet med det grundlæggende kursus i EU-ret er, at den studerende 5

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) forstår termerne umiddelbar anvendelighed og direkte virkning i relation til fællesskabsretlige retskilder kan identificere og eksemplificere reglerne om EU-rettens forrang bliver i stand til at identificere og karakterisere de grundlæggende fællesskabsretlige principper kan identificere og anvende de frie bevægeligheder og relatere dem til nationale foranstaltninger kan identificere grundlæggende konkurrenceretlige problemstillinger, herunder sondre mellem anvendelsen af art. 81 og art. 82 kan fremdrage fundamentale EU-retlige afgørelser til illustration og underbygning af ovenstående problemstillinger Civil- og straffeprocessen 1. semester (7. semester). Fagets formål: At give den studerende et elementært kendskab til, hvordan sager behandles ved vore domstole, og hvilke krav dette stiller til aktører fra virksomheder og myndigheder, samt hvilke overvejelser procesretten giver anledning til ved udformningen af aftaler og andet konkret retsgrundlag. Fagets centrale områder: Dansk retsplejes kerneområder, dvs. civilproces, straffeproces, fogedret og skifteret ved domstole i Danmark samt de væsentligste aspekter af muligheden for at få en sag prøvet som præjudiciel forelæggelse ved EF-domstolen hhv. ved efterfølgende indbringelse for Menneskeretsdomstolen, samt de overvejelser, disse prøvelsesmuligheder giver anledning til allerede ved vurderingen af dansk ret. Fagets mål: At sætte den erhvervsjurastuderende i stand til - ved brug af den juridiske metode - at bedømme, hvordan en sag vil blive bedømt af dommerne, således at den studerende kan forebygge, at den virksomhed eller myndighed, den studerende kan komme til at virke i, minimerer sin risiko for proces, og at bedømme, hvordan en allerede opstået retstvist sandsynligvis vil blive bedømt af domstolene. Organisationsteori 2. semester (8. semester) Fagets formål: At bibringe de studerende en videregående indføring i organisationsteori. Dvs. især analyseredskaber til forståelse af strukturer, kulturer og processer i og på tværs af offentlige og private organisationer. Fagets centrale områder: Contingency theory 6

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) (Ny)institutionel organisationsteori Organisationsstruktur Organisationskultur (Planlagt) organisationsforandring/ændringsstrategier Magt og konflikt i organisationer Organisation og dens omgivelser Ledelse i organisationer Fagets mål: At de studerende: Forstår dynamikker (adfærd og handlinger) i organisationer Er i stand til at diagnosticere organisationsinterne problemer (og muligheder) Er i stand til at diagnosticere organisationseksterne problemer (og muligheder) Opnår kendskab til forandringsprocesser i sociale systemer Kan overskue konsekvenser af forskellige ændringsstrategier Økonomistyring 2. semester (8. semester) Fagets formål: Faget har til formål, at den studerende på et videregående niveau opnår evner til at diskutere og analysere centrale metoder, begreber og problemstillinger inden for management control systems, dvs. strategiske styringssystemer. Fagets centrale områder: Faget gennemgår 10 centrale temaer: 1. Management control systemer 2. Strategiforståelse 3. Controllerens rolle(r) 4. Responsibility Centers og Profit Centres 5. Transfer pricing 6. Investeringscentre 7. Strategisk planlægning, budgettering og Ledelseskompensation 8. Variansanalyse 9. Præstationsmåling 10. Strategisk styring i servicevirksomheder Fagets mål: Fagets formål er at introducere den studerende til området Strategisk Styring Det overordnede mål med dette fag er derfor, at den studerende opnår en generel viden om strategiske styringsmodeller, disses anvendelse på praktiske problemstillinger i virksomheder, samt forudsætninger for og konsekvenser af deres anvendelse. 7

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) Selskabsskatteret 1. semester (7. semester). Fagets formål: At give den studerende et grundigt og dybdegående kendskab til selskabsskatterettens principper og problemstillinger. Faget skal gøre den studerende i stand til ved hjælp af den juridiske metode at analysere og løse problemstillinger indenfor selskabsskatteretten, samt rådgive om skatteretlige spørgsmål i forbindelse med juridiske personers skattemæssige positioner og omstruktureringer. Den studerende får tillige et grundigt indblik i selskabsretlige dispositioners skattemæssige konsekvenser, særligt i forbindelse med omorganisering af selskaber. Fagets centrale områder: 1. Skattepligt for juridiske personer (ubegrænset skattepligt) 2. Skattepligt for udenlandske juridiske personer i Danmark (begrænset skattepligt) 3. Indkomstopgørelse for selskaber 4. Aktieindkomst for juridiske personer 5. Afskrivninger 6. Kursgevinstbeskatning af juridiske personer og hovedaktionæren 7. Beskatning af Finansielle kontrakter 8. Fusion 9. Spaltning 10 Aktieombytning 11. Tilførsel af aktiver 12. Tynd kapitalisering 13. Sambeskatning 14. CFC-beskatning 15. Armslængde og Transfer Pricing 16. Renteindgreb (EBIT-modellen) Fagets mål: Det er fagets formål, at den studerende kan identificere, hvornår en juridisk person er skattepligtig, og hvornår en juridisk person har fradragsret. Den studerende skal endvidere kunne gennemføre omstruktureringer og andre skattemæssige dispositioner og løse eller forebygge den skatteretlige problemstilling i forbindelse hermed. Derudover skal den studerende kunne identificere den skattemæssige optimering i forbindelse med omstruktureringer og andre skattemæssige dispositioner. Projektenhed: "International handel og kreditgivning" 1. semester (7. semester). Fagets formål: Formålet med faget er at den studerende skal udarbejde et projekt om et erhvervsøkonomisk og/eller erhvervsjuridisk emne i tilknytning til semestrets kurser, for herved at give de studerende en praktisk, men også videregående indsigt i økonomiske og retlige problemer med virksomheders afsætning. Der tages navnlig sigte på afsætning til udlandet. Der lægges betydelig vægt på, at den studerende kan belyse den internationale handels problemer på baggrund af et solidt kendskab til dansk ret. Fagets centrale områder: Projektet skal skrives inden for et af semestrets kurser. 8

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) Fagets mål: At sætte den erhvervsjurastuderende i stand til at behandle og beskrive et erhvervsøkonomisk og/eller erhvervsjuridisk emne skriftligt såvel som mundtligt på et korrekt dansk og med brug af fagets metoder. Juridisk valgfag 3. semester (9. semester). Fagets formål: Det er formålet med det juridiske valgfag, at den studerende opnår et meget grundigt og dybdegående kendskab til et fagspecifikt retsområde. Den studerende skal således blive fuldt fortrolig med de overordnede juridiske principper indenfor det valgte valgfag, og opnå detailviden om retsområdets praktiske anvendelse, den retlige regulering heraf, herunder også de retskilder og tvistløsningsorganer der knytter sig til fagområdet. Fagets centrale områder: Det enkelte valgfags centrale områder fremgår af kursusfagbeskrivelsen for de juridiske valgfag der udbydes det pågældende semester. Fagets mål: Det er målet, at den studerende skal opnå evne til på professionel vis at anvende den juridiske metode på et fagspecifikt retsområde. Den studerende skal derfor kunne præsentere emner og problemstillinger indenfor fagområdet på en overskuelig og velformuleret måde. Den studerende skal have kendskab til de relevante retskilder og kunne redegøre for gældende ret indenfor alle fagets praktiske og teoretiske problemstillinger. Økonomisk valgfag 3. semester (9. semester.) Fagets formål: Det er formålet med det økonomiske valgfag, at den studerende opnår et meget grundigt og dybdegående kendskab til et fagspecifikt økonomisk område. Den studerende skal således blive fuldt fortrolig med de økonomiske principper indenfor det valgte valgfag og områdets praktiske anvendelsesmuligheder. Fagets centrale områder: Det enkelte valgfags centrale områder fremgår af kursusfagbeskrivelsen for de økonomiske valgfag, der udbydes det pågældende semester. Fagets mål: Det er målet, at den studerende skal opnå evne til på professionel vis at anvende økonomiske principper indenfor et fagspecifikt økonomisk område. Den studerende skal have kendskab til de for faget relevante teorier og kunne redegøre for anvendelsen heraf indenfor alle fagets praktiske og teoretiske problemstillinger. 9

Bilag 1: Beskrivelse af fagelementer Cand.Merc.(jur.) Kandidatafhandling - speciale 4. semester (10. semester.) Fagets formål: Det er formålet med faget, at den studerende på en særdeles rutineret og kvalificeret måde opnår evner til at arbejde med juridiske problemstillinger på et højt fagligt niveau. Den studerer skal således blive fuldt fortrolig med udarbejdelse af problemformuleringer, inddragelse af retskilder samt anvendelse af den juridiske metode og kunne fremstille problemstillinger og konklusioner indenfor rammerne af god videnskabelig skik på det retsvidenskabelige område. Fagets centrale områder: Projektet kan skrives inden for emner, der har været genstand for undervisning på erhvervsjurauddannelsen. Fagets mål: Det er målet, at den studerende skal opnå evne til på professionel vis at anvende den juridiske metode på et givent emne. Den studerende skal derfor kunne præsentere emnet/problemstillingen for afhandlingen på en overskuelig og velformuleret måde såvel mundtligt (til eksamen) som skriftligt (i afhandlingen). Den studerende skal kunne udvælge og finde de relevante juridiske kilder og anvende disse, således at afhandlingens resultater om gældende ret fremstilles i overensstemmelse med den juridiske metode. Den studerendes retskildeanvendelse skal fremgå af afhandlingens brødtekst eller i form af henvisninger i et omfang der svarer til god videnskabelig skik indenfor det retsvidenskabelige område. 10