Fagbeskrivelser til STO CMJ Aalborg Universitet

Transkript

1 Fagbeskrivelser til STO CMJ 2010 Aalborg Universitet Senest revideret den 10. august

2 Indholdsfortegnelse 1. Fagbeskrivelsernes begreber Viden Færdigheder Kompetencer Uddannelsens juridiske moduler og de enkelte fag Det skatteretlige modul (5 ECTS) Selskabsskatteret (5 ECTS) Det EU-retlige modul (5 ECTS) Dansk og europæisk markedsret (5 ECTS) Det offentligretlige modul (10 ECTS) Erhvervsstrafferet (5 ECTS) Civilproces (5 ECTS) Det Formueretlige modul (5 ECTS) Finansieringsret (5 ECTS) Uddannelsens økonomiske moduler og de enkelte fag Økonomistyringsmodulet (10 ECTS) Økonomistyring III (Strategisk Styring) (10 ECTS) Finansieringsmodulet (15 ECTS) Finansieringsteori II (15 ECTS) Uddannelsens valgfrie fagelementer Kandidatspeciale Kandidatspeciale (30 ECTS) Ikrafttræden

3 1. Fagbeskrivelsernes begreber 1.1. Uddannelsens overordnede formål Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår viden, kompetencer og metodiske færdigheder gennem faglig fordybelse og anvendelse af videregående elementer i de to fagområders discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. En kandidat i erhvervsjura skal således mestre fagområdernes videnskabelige metoder, og opnå den viden og de generelle færdigheder og kompetencer der gør denne i stand til: 1) selvstændigt at identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske og økonomiske fagelementer, 2) på et videnskabeligt grundlag kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger, og begrunde valget, 3) kunne formidle sin forskningsbaserede viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog. 4) styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsige løsningsmodeller, 5) selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, og 6) selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Uddannelsens faglige profil og formål realiseres gennem 4 juridiske og 2 økonomiske moduler, hvor hvert modul indeholder et antal konstituerende fag, der sammen med uddannelsens valgfrie fagelementer og kandidatspecialet opfylder uddannelsens målsætning for det enkelte modul. 3

4 I det følgende beskrives uddannelsens valgfrie fagelementer i form af kursusfagene på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelses 9. semester, med udgangspunkt den nye danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Formålet hermed er at beskrive den erhvervsjuridiske uddannelse ved at formulere målene for den studerendes læring i løbet af uddannelsen. Målene for den studerendes læring opdeles i en beskrivelse af henholdsvis: viden, færdigheder og kompetencer. Nedenfor beskrives, hvorledes disse begreber anvendes i denne kontekst Viden I beskrivelsen af kursusfagene defineres viden som: Den faglige faktuelle og teoretiske viden den studerende opnår. Ved beskrivelse af uddannelsens kursusfag indeholder punktet viden således en beskrivelse af de overordnende emner, som der undervises i det pågældende fag. Viden definerer således det forståelses- og refleksionsniveau, som den studerende skal opnå, vedrørende fagets begreber, teorier, metoder, praksis og videnskabelige problemstillinger Færdigheder I beskrivelsen af kursusfagene defineres færdigheder som: Den studerendes centrale kunnen Ved beskrivelse af uddannelsens kursusfag indeholder punktet færdigheder, typisk krav om korrekt anvendelse af det pågældende fags juridiske begreber og terminologi, kendskab til den relevante praksis, herunder de for faget relevante retskilder, samt kunne anvende den juridiske metode på de videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til det enkelte fag Kompetencer I beskrivelsen af uddannelsens kursusfag defineres kompetencer som: Den studerendes personlige og selvstændige anvendelse af den herved opnåede viden og erhvervede færdigheder. Hvor punkterne viden og færdigheder tilsammen beskriver det ønskede læringsudbytte af uddannelsen, beskriver punktet kompetencer således, hvad den erhvervede viden og færdigheder gør den studerende kompetent til. Ved de juridiske fag vil kompetencer derfor kunne beskrives således, at viden og færdighederne udgør de byggesten af forskellig art, som den kompetente jurist bringer i spil i alle sammenhænge, hvor der er behov for juridisk kunnen ved eksempelvis rådgivning om juridiske forhold, forebyggelse af tvister og afgørelse af tvister. Punktet kompetencer i fagbeskrivelserne beskriver derfor det, det enkelte fag og den herved erhvervede viden og færdighed, kan anvendes til i juridiske sammenhænge. 4

5 2. Uddannelsens juridiske moduler og de enkelte fag De obligatoriske juridiske fagelementer er i henhold til studieordningens 8 defineret således: MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Skatteretligt modul Selskabsskatteret 5 7. Skriftlig 3-timers eksamen EU-retligt modul Dansk og europæisk markedsret 5 7. Mundtlig eksamen Offentligretligt Civilproces 5 8. Intern 2 timers skriftlig kortsvarseksamen modul Erhvervsstrafferet 5 8. Intern 2 timers skriftlig kortsvarseksamen Formueretligt modul Finansieringsret 5 8. Skriftlig 3-timers eksamen 2.1. Det skatteretlige modul (5 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Skatteretligtmodul Selskabsskatteret 5 7. Skriftlig 3-timers eksamen Det skatteretlige modul omfatter undervisning i Selskabsskatteret, der vægter 5 ECTS. Det skatteretlige modul på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse bygger videre på undervisningen i det skatteretlige modul på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse Selskabsskatteret (5 ECTS) Fagets navn: Selskabsskatteret Fagets engelske navn: Corporation Tax Law Formålet med faget Selskabsskatteret er at give den studerende et grundigt og dybdegende kendskab til selskabsskatterettens principper og problemstillinger. Den studerende skal i faget Selskabsret opnå viden om: Selskabsskatteretlige begreber, terminologi og videnskabelige problemstillinger Selskabsskatteretlig argumentation og aftalefortolkning Skattepligt for juridiske personer (ubegrænset skattepligt) Skattepligt for udenlandske juridiske personer (begrænset skattepligt) Kursgevindstbeskatning af juridiske personer og hovedaktionærer 5

6 Beskatning af Finansielle kontrakter Renteindgreb (EBIT-modellen) Indkomstopgørelse for selskaber Aktieindkomst for juridiske personer Afskrivninger Fusion Spaltning Aktieombytning Tilførsel af aktiver Tynd kapitalisering Sambeskatning CFC-beskatning Armslængdeprincippet og Transfer Pricing Pensum i faget er: Erik Werlauff, Selskabsskatteret, Forlaget Thomsen, nyeste udgave Undervisningen er placeret på uddannelsens 7. semester og omfatter i alt 42 undervisningstimer, afviklet som: 14 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i selskabsskatteretlige terminologi. Afgøre hvornår en juridisk person er skattepligtig og hvornår en juridisk person har fradragsret Afgøre skatteretlige konsekvenser af selskabsretlige dispositioner og omstruktureringer Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 3 timers skriftlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til at: Anvende juridisk metode på selskabsskatteretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor selskabsskattretten Formulere sig klart og velstruktureret om selskabsskatteretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi 6

7 Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Kunne vurdere, analysere og rådgive om juridiske personers skattemæssige dispositioner og selskabsretlige omstruktureringer. Kunne gennemføre omstruktureringer og andre skattemæssige dispositioner samt løse eller forebygge de skatteretlige problemstillinger i forbindelse hermed, herunder identificere den skattemæssige optimering. 2.2 Det EU-retlige modul (5 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN EU-retligt modul Dansk og europæisk 5 7. Mundtlig eksamen markedsret Det EU-retlige modul omfatter undervisning i faget Dansk og europæisk markedsret, der vægter 5 ECTS. Faget dansk og europæisk markedsret bygger videre på den viden, som de studerende opnåede i faget EU-ret på bachelor-uddannelsens 5. semester samt i faget markedsret på uddannelsens 3. semester. Faget EU-ret på uddannelsens 5. semester fokuserede primært på EU-retten på traktatniveau. Faget markedsret på uddannelsens 3. semester fokuserede primært på dansk markedsføringsret og dansk konkurrenceret. Faget dansk og europæisk markedsret fokuserer derfor primært på den sekundære EU-ret og dens indarbejdelse og anvendelse i national ret. På det konkurrenceretlige område inddrages primære retskilder fra EU. Formålet med det EU-retlige modul er at give den studerende viden om: De begreber, grundprincipper og videnskabelige problemstillinger, som er centrale for dansk og europæisk markedsret, konkurrenceret og forbrugerret Markedsrettens, konkurrencerettens og forbrugerrettens regler og principper, specielt samspillet med den nationale ret De primære og sekundære EU-retlige retskilder og de danske retskilder, som implementerer og anvender de EU-retlige retskilder således, at den studerende opnår færdighed i at: Identificere markedsretlige, konkurrenceretlige og forbrugerretlige problemstillinger Kvalificere problemstillingens retlige indhold 7

8 Afgøre problemstillingen ved anvendelse af den juridiske metode med de for område relevante retskilder. Den studerende skal således på baggrund af modulet opnå kompetence til at: Professionel og videnskabelig korrekt formidling af markedsretlige konkurrenceretlige og forbrugerretlige spørgsmål og argumentation i et klart sprog og i velstruktureret form. Personlig, selvstændig og videnskabelig korrekt anvendelse af den juridiske metode og retskilder i forbindelse med Markedsretlige, konkurrenceretlige og forbrugerretlige problemstillinger Dansk og europæisk markedsret (5 ECTS) Fagets navn: Dansk og europæisk markedsret Fagets engelske navn: Danish and European market legislation Formålet med faget Dansk og europæisk markedsret er at give den studerende viden om betydningen af samspillet mellem EU-rettens regler og nationale regler på det markedsretlige område. Den studerende skal derfor i faget dansk og europæisk markedsret opnå viden om: Europæisk markedsføringsret Europæisk konkurrenceret Dansk og europæisk forbrugerret Og indenfor disse tre områder. De centrale begreber, grundprincipper og videnskabelige problemstillinger, herunder: o EU og dansk forbrugerbeskyttelse i videnskabsteoretisk perspektiv o Udvalgte danske forbrugerbeskyttelsesregler i sammenhæng med EU-regulering (herunder aftaleloven, købeloven, lov om juridisk rådgivning, m.fl.) o Klage og sanktion vedrørende forbrugerbeskyttelsesregler o Konkurrencebegrænsende aftaler o Misbrug af dominerende stilling o Urimelig handelspraksis, herunder vildledende og aggressiv 8

9 handelspraksis Markedsrettens regler og principper, specielt samspillet med den nationale ret De primære og sekundære EU-retlige retskilder og de danske retskilder, som implementerer og anvender de EU-retlige retskilder Pensum i faget er: Palle Bo Madsen: Markedsret, del 1 Konkurrencebegrænsningsret, 5. udg. (2006) Peter Møgelvang-Hansen m.fl.: Markedsføringsretten (2007) Uddrag af Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten II. Den civilretlige forbrugerbeskyttelse (2007) Undervisningen er placeret på uddannelsens 7. semester og omfatter 7 undervisningslektioner, fordelt på: 7 forelæsningslektioner á 3 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Angive EU-rettens og national rets grundbegreber på fagets tre hovedområder Redegøre for indholdet af de relevante regler i EU-retten og dansk ret herunder betydningen af harmonisering Analyse retspraksis fra EF-domstolen og dens betydningen i forbindelse med afgørelse af nationale sager Diskutere forskellige videnskabelige problemstillinger og med inddragelse af relevant teori og praksis og fremkomme med forslag til løsning og begrundelse herfor Subsumere faktiske nationale problemstillinger retligt ved anvendelse af EUretlige regler og praksis Fremstille de EU-retlige og danske emner og videnskabelige problemstillinger og disses indbyrdes samspil i et klart og præcist juridisk sprog. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt fagets pensum. Den studerende skal således på baggrund af undervisningen og eksaminationen i faget opnå kompetence til at: 9

10 Anvende EU-rettens regler og de nationale regler i samspil på hele det markedsretlige område Kvalificere og relatere juridiske videnskabelige problemstillinger inden for markedsretten til EU-rettens og den nationale rets regler Formulere sig klart og velstruktureret om markedsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt EU-retlig/national juridisk terminologi 2.3. Det offentligretlige modul (10 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Offentligretligt Civilproces 5 8. Intern 2-timers skriftlig kortsvarseksamen modul Erhvervsstrafferet 5 8. Intern 2-timers skriftlig kortsvarseksamen Det offentligretlige modul omfatter undervisning i fagene Erhvervsstrafferet og civilproces. Modulet vægter 10 ECTS. Det offentligretlige modul på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse bygger videre på undervisningen i det offentligretlige modul på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse. Formålet med det offentligretlige modul er at give den studerende viden om: Strafferetlige og civilprocessuelle begreber og videnskabelige problemstillinger Almindelige grundlæggende strafferetlige og civilprocessuelle principper Indholdet af udvalgte dele af den danske straffelovgivning og danske civilproces De strafferetlige og civilprocessuelle retskilder, herunder navnlig lovgivningen således at den studerende opnår færdighed i at: Afgøre om der er tale om en strafferetlig problemstilling Kvalificere problemstillingens retlige indhold Afgøre problemstillingen ved anvendelse af den juridiske metode, med de for området relevante retskilder, herunder navnlig lovgivningen. Den studerende skal således på baggrund af modulet opnå kompetence til: Personlig og selvstændig anvendelse af den juridiske metode og retskilder i forbindelse med strafferetlige og civilprocessuelle problemstillinger. 10

11 Formidle almene strafferetlige og civilprocessuelle spørgsmål og argumentationer i et klart sprog og i velstruktureret form. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Erhvervsstrafferet (5 ECTS) Fagets navn: Erhvervsstrafferet Fagets engelske navn: Corporate Criminal Law Den studerende skal i faget erhvervsstrafferet opnå viden om strafferettens begreber, generelle principper og videnskabelige problemstillinger, herunder: De almindelige strafferetlige forudsætninger for at fysiske og juridiske personer kan ifalde strafansvar Gerningsindholdet af de mest centrale berigelsesforbrydelser, herunder straffelovens De strafferetlige ansvarsbetingelser for fysiske personer, herunder o Objektive krav o Subjektive krav o Straffriheds- og strafbortfaldsgrunde De strafferetlige betingelser for virksomhedsansvar Forsøg Medvirken Dokumentfalsk Udvalgte særlovsbestemmelser De strafferetlige sanktioner i hovedtræk Pensum i faget er: Vagn Greve & Lars Bo Langsted: Hovedlinjer i Erhvervsstrafferetten, 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2005). Materialesamling indeholdende artikler enkelte domme og uddrag fra Kommenteret Straffelov, Speciel Del. Undervisningen er placeret på uddannelsens 8. semester og omfatter 10 x 3 forelæsningslektioner. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i at: Redegøre for de strafferetlige ansvarsbetingelser og disses samspil 11

12 Anvende ansvarsbetingelserne på kendte og fremmede eksempler i relation til berigelsesforbrydelserne, dokumentfalskbestemmelsen og udvalgte særlovsovertrædelser. Redegøre for og anvende reglerne om forsøg og medvirken, disses samspil med de strafferetlige ansvarsbetingelser og forskellige typer af gerningsindhold samt kunne anvende disse regler på kendte og fremmede gerningsindhold. Redegøre for de generelle krav til berigelsesforbrydelserne, for udvalgte berigelses- og andre forbrydelser og for disses indbyrdes afgrænsning. Redegøre for de strafferetlige sanktioner, når der er tale om strafbare forhold. De studerende skal videre med udgangspunkt i den juridiske metode i forhold til enkle eksempler, analysere og identificere mulige overtrædelser i en konkret kontekst og sammenholde resultatet heraf med ansvarsbetingelserne med henblik på at afgøre, om der er tale om et strafbart forhold eller ej Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved intern kortsvarseksamen på 2 timer. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Anvende juridisk metode på grundlæggende erhvervsstrafferetlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til strafferetslovgivningens regler og principper. Formulere sig klart og velstruktureret om strafferetlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Kunne undgå selv at ifalde strafferetligt ansvar i forbindelse med deres egen eller deres arbejdsgiveres erhvervsudøvelse Civilproces (5 ECTS) Fagets navn: Civilproces Fagets engelske navn: Civil Procedure Den studerende skal i faget civilproces opnå viden om: Civilprocesretlige begreber og videnskabelige problemstillinger, samt Dansk retsplejes kerneområder, dvs. 12

13 Civilproces, Fogedret og Skifteret ved domstole i Danmark samt International påvirkning af dansk procesret Pensum i faget er: Lars Lindencrone & Erik Werlauff: Dansk retspleje, 4. udgave, Undervisningen er placeret på den erhvervsjuridiske uddannelses 8. semester og omfatter 8 x 3 lektioner, og tilrettelægges således at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Afgøre hvilken procesretlig instans der har kompetencen til at træffe afgørelse i en konkret tvist Afgøre hvordan en sag bliver behandlet i retssystemet, således at den studerende kan forebygge, at den virksomhed eller myndighed, den studerende kan komme til at virke i, minimerer sin risiko for proces. Afgøre hvordan en allerede opstået retstvist sandsynligvis vil blive behandlet af domstolene og dermed, hvordan dette kan få betydning for en materiel vurdering af sagen. Den studerendes færdigheder eksamineres ved en 2 timers kortsvarseksamen. Den studerende har herefter opnået kompetence til: Anvende juridisk metode på procesretlige spørgsmål Kvalificere procesretlige problemstillinger og bedømme hvilken instans der har kompetencen til at træffe afgørelse i en konkret sag. Formulere sig klart og velstruktureret om civilretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt civilretlig terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold. 13

14 2.4. Det Formueretlige modul (5 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Formueretligt modul Finansieringsret 5 8. Skriftlig 3-timers eksamen Det formueretlige modul omfatter undervisning i to fag: Videregående finansieringsret, som vægter 5 ECTS. Det formueretlige modul på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse bygger videre på undervisningen i det formueretlige modul på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse Finansieringsret (5 ECTS) Bemærk fagbeskrivelsen for faget finansieringsret er under revidering Fagets navn: Finansieringsret Fagets engelske navn: Law of Finance Formålet med faget finansieringsret er at sætte den studerende i stand til at identificere og løse retlige spørgsmål i forbindelse med ydelse eller opnåelse af lån og kredit, både usikrede lån og lån sikret med pant, ejendomsforbehold og/eller kaution eller støtteerklæring. Den studerende skal således i faget opnå viden om: Finansieringsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger den Finansieringsretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister. Grundlæggende forskrifter om lån og gæld, herunder gældsbrevsloven og kreditaftaleloven, tinglig sikkerhed, herunder håndpant og rådighedsberøvelse ejendomsforbehold, konsignation og confirmingkredit underpant i løsøre, fast ejendom og biler, m.v. leasing, sale-and-lease-back og leasing-refinansiering kaution og støtteerklæringer Pensum i faget er: Lennart Lynge Andersen og Erik Werlauff, Kreditretten, 4. udg

15 Undervisningen er placeret på uddannelsens 8. semester og omfatter cirka 42 undervisningstimer, afviklet som: 14 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i finansieringsretlig terminologi. Identificere alle relevante spørgsmål med henblik på at kunne udfærdige eller bedømme låneaftaler, sikkerhedsdokumenter i forbindelse med ydelse eller optagelse af sikret eller usikret kredit Fortolke en aftale om lån eller kredit i forbindelse med en evt. retstvist. Bedømme om en aftalt sikkerhed er tingligt holdbar i forhold til låntagers individual- eller universalforfølgende kreditorer. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 3 timers skriftlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Anvende juridisk metode på finansieringsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor finansieringsretten. Formulere sig klart og velstruktureret om finansieringsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. 3. Uddannelsens økonomiske moduler og de enkelte fag De obligatoriske økonomiske fagelementer er i henhold til studieordningens 9 defineret således: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Økonomistyringsmodul Økonomistyring III (Strategisk styring) Skriftlig 2-timers eksamen Finansieringsmodul Finansieringsteori II (Corporate Finance) Skriftlig 3-timers eksamen 15

16 3.1 Økonomistyringsmodulet (10 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Økonomistyringsmodul Økonomistyring III (Strategisk styring) Skriftlig 2-timers eksamen Økonomistyringsmodulet på kandidatuddannelsen omfatter undervisning i faget Strategisk styring og vægter 10 ECTS. Modulet bygger videre på økonomistyringsmodulet på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, herunder undervisningen i økonomistyring I og II Økonomistyring III (Strategisk Styring) (10 ECTS) Fagets navn: Økonomistyring III (Strategisk styring) Fagets engelske navn: Management Accounting III (Management Control Systems) Formålet med faget Strategisk styring er at den studerende på et videregående niveau opnår evner til at diskutere og analysere centrale metoder, begreber og problemstillinger inden for management control systems, dvs. strategiske styringssystemer. Den studerende skal i faget opnå viden om: Begreber og videnskabelige problemstillinger indenfor strategisk styring Management control systemer Strategiforståelse Strategisk planlægning, budgettering Controllerens rolle(r) Ansvarscentre Afregningspriser og International Transfer Pricing Budgettering Variansanalyse Ledelseskompensation og motivation Beyond budgetting Præstationsmåling og performance management Pensum i faget er: Lærebog: o Anthony, R.N. & V. Govindarajan, 2007, Management Control Systems. Boston, McGraw-Hill Irwin, 12. Ed. Artikler: 16

17 o Bukh, P.N. & H. Bang Balanced Scorecard og Strategikortlægning. Kapitel 7.7, Økonomistyring, Børsens Ledelseshåndbøger. o Corvellec, H. (2003) Narratives of organizational performance, i Czarniawska, B. & Gagliardi, P. (ed) Narratives We Organize By John Benjamin Publishing Company pp o Covaleski et al Budgeting Research: Three Theoretical Perspectives and Criteria for Selective Integration. Journal of Management Accounting Research, Vol 15, pp o Hope, J. & R. Fraser 2003, New Ways of Setting Rewards: The Beyond Budgeting Model, California Management Review, Vol. 45, No. 4, pp o Ittner, C.D. & D.F. Larcker Are Nonfinancial Measures Leading Indicators of Financial Performance? An Analysis of Customer Satisfaction, Journal of Accounting Research, Vol. 36, Supplement, pp o Mouritsen J., 1998, Økonomifunktionens rolle og strategi, i Håndbog i Økonomistyring, Ed. J. Mouritsen. Foreningen af Yngre Revisorer, kapitel 15, pp o Mouritsen, J. & H.T. Larsen, 2005, The 2nd wave of knowledge management: The management control of knowledge resources through intellectual capital information, Management Accounting Research, Vol. 16, No. 3, pp o Mouritsen, J. (2005) Beyond Accounting Change: Design and Mobilisation of Management Control Systems, Journal of Contemporary Accounting & Organizational Change 1(1) pp o Nielsen, C Præstationsmåling i et krydsfelt mellem intern og ekstern anvendelse: Når innovative virksomheder skal illustrere deres forretningsmodel. Økonomistyring og Informatik 2009, 2. udg. o Otley, D. (1999) Performance management: a framework for management control systems research, Management Accounting Research (pp ) o Scapens, R.W. and Roberts, J. Accounting and Control: A Case Study of Resistance to Accounting and Change, Management Accounting Research, Vol.4 No.1, March 1993, pp o Simons R., 2000, Performance Measurement & Control Systems for Implementing Strategy, (kapitel 14, pp ). Undervisningen er placeret på uddannelsens 7. semester og omfatter cirka 44 undervisningstimer, afviklet som: 15 forelæsningslektioner á 3 timer hvori casearbejde, diskussioner i plenum og egne fremlæggelser må påberegnes 17

18 Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i at: Identificere og anvende værktøjerne tilknyttet feltet strategisk styring Kravspecificere i relation til anvendelsen af ansvarscentre og økonomiske målsætninger Kende til problemstillinger inden for afregning mellem ansvarscentre og hvorledes disse påvirkes af at ansvarscentrenes interne handel krydser landegrænser Anvende strategisk planlægning sammen med budgettering og variansanalyse Forstå hvorledes motivation og ledelseskompensation hænger sammen Kende til fordele og ulemper ved Beyond Budgetting Anvende præstationsmålingsmodeller som fx Balanced Scorecard og videnregnskaber Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 4 timers skriftlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til at: Anvende strategisk styring i forbindelse med konkrete problemstillinger i en virksomhed Forstå hvordan en virksomheds strategiske styring er skruet sammen, og dermed forstå de spilleregler som ledelsen har opstillet for organisationen Kunne vurdere og analysere konsekvenserne og samspillet af de forskellige aspekter af strategisk styring Formidle resultater og problemstillinger i et klart sprog og i velstruktureret form indenfor strategisk styring Vurderingskriterier og formålsopfyldelse: For karakteren 12 gives den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående kompetence- og læringsmål demonstrerer en omfattende og reflekterende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02 gives for den minimale acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående kompetence- og læringsmål. 18

19 3.2 Finansieringsmodulet (15 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Finansieringsmodul Finansieringsteori II Skriftlig 3-timers eksamen Finansieringsmodulet omfatter undervisning i faget Finansieringsteori II og vægter 15 ECTS. Finansieringsmodulet bygger videre på finansieringsmodulet på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse Finansieringsteori II (15 ECTS) Fagets navn: Finansieringsteori II Fagets engelske navn: Finance Theory II Formålet med faget Finansieringsteori II er, at den studerende skal opnå viden om centrale emnekredse indenfor virksomhedens investerings- og finansieringsproblemer. Herunder især hvilke tiltag der bibringer virksomheden en merværdi. Centrale problemstillinger Virksomhedens interessenter og betalingsstrømmene til og fra disse Virksomhedens langsigtede finansielle planlægning og vækst Kapitalkilder derunder egenkapital og fremmedkapital Kapitalmarkederne, risiko og krævet afkast Virksomhedens kapitalomkostninger WACC Virksomhedens værdi som bl.a. en funktion af kapitalstrukturen International finansiering: identificering af valutakursrisiko Valutamarkederne derunder forward- og optionsmarkedet Pensum i faget er: Ross, Westerfield and Jordan: Corporate Finance Fundamentals, McGraw-Hill International Edition, Eighth Edition eller nyere udgave Undervisningen er placeret på uddannelsens 7. og 8. semester og omfatter cirka 70 undervisningstimer afviklet således: På 7. semester: 8 forelæsningslektioner á 3 timer 6 øvelseslektioner á 2 timer På 8. semester: 19

20 7 forelæsningslektioner á 3 timer 6 øvelseslektioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i at: Redegøre for og anvende fagets teorier og metoder Identificere, analysere og redegøre for problemstillinger indenfor Corporate Finance Anvende Corporate Finance på problemstillinger Færdighederne eksamineres efter afslutningen af 8. semester ved en 3 timers skriftlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til at: Klarlægge hvorvidt der er brug for ny finansiering, fra hvilke kilder og i hvilket omfang Anvende Corporate Finance og træffe beslutninger om hvilke investeringer, der bør gennemføres. 20

21 4. Uddannelsens valgfrie fagelementer Rammerne for de valgfrie fagelementer defineres i studieordningens 11 således: VALGFRIE FAGELEMENTER Konstituerende økonomisk fagelement FAG ECTS SEM. EKSAMEN Et af tre konstituerende økonomiske fagelementer kan vælges af den studerende. De for årgangen mulige valgfag i henhold til valgfagskatalog Juridisk valgfag Juridisk valgfag Økonomisk valgfag Som udgangspunkt eksamineres fagelementerne mundtligt, men studielederen kan tillade andre løsninger. Eksamensformen for det enkelte fag fremgår derfor af fagbeskrivelsen På 8. og 9. semester kan den studerende vælge et økonomisk fag med henblik på økonomisk specialisering. De økonomiske valgfrie fag svarer hver til 10 ECTS og udgør således i alt 10 ECTS, jf. studieordningens 11. Der ud over kan den studerende vælge to juridiske valgfag af hver 10 ECTS. Formålet med de valgfrie fagelementer er at give den studerende viden om: økonomiske fag og juridiske fag indenfor et eller flere områder, hvor den studerende selv finder at have særlig interesse eller som den studerende selv finder skal tegne dennes uddannelsesmæssige og dermed erhvervsmæssige profil. således at den studerende opnår færdighed i at: formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor fag, som den pågældende selv har valgt, med anvendelse af den for faget relevante metode og terminologi og teori Den studerende skal således på baggrund af faget opnå kompetence til at: Personlig og selvstændig anvendelse af den for faget relevante metode og terminologi og teori Formidle sin viden og sine færdigheder i et korrekt sprog med anvendelse fagets terminologi og i velstruktureret form. Det nærmere indhold af de økonomiske og juridiske fag fremgår af Erhvervsjurastudiets valgfagskatalog. 21

22 5. Kandidatspeciale KANDIDATSPECIALE FAG ECTS SEM. EKSAMEN Kandidatspeciale Mundtlig eksamen Den erhvervsjuridiske uddannelses obligatoriske og valgfrie fagelementer På 10. semester udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, der skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Kandidatspecialet bygger principielt videre på den viden, der er opnået ved samtlige moduler der indgår i uddannelsen. Dog illustreres dette kun indenfor det emne den enkelte studerende vælger som genstand for sit speciale. 5.1 Kandidatspeciale (30 ECTS) Fagets navn: Kandidatspeciale Fagets engelske navn: Master Thesis Formålet med specialet er, at give den studerende evne til på professionel vis, at anvende videnskabelige teorier og metoder, herunder den juridiske metode, under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold af den samlede uddannelse. Den studerende opnår således viden om: Udarbejdelse af en juridisk fremstilling indenfor et emne/teoretisk problemstilling, der har været genstand for undervisning på uddannelsen Udarbejdelse af problemformulering, der er egnet til at danne grundlag for en juridisk undersøgelse Anvendelse af relevant metode, herunder den juridiske metode, herunder selv udvælge og finde relevante juridiske kilder indenfor det retsområde, som vedkommende har valgt at skrive om Kildehenvisning Udarbejdelse af konklusion, der indeholder svar på det opstillede problem. Specialet, der afslutter uddannelsen, udarbejdes i løbet af uddannelsens 10. Semester selvstændigt af den studerende og under vejledning af en indenfor emnet fagkyndig person. Vejlederen tildeles af studielederen. 22

23 således at den studerende opnår færdighed i på videnskabelig og professionel vis at: formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et fagligt afgrænset emne, herunder demonstrerer evne til at udarbejde en problemformulering, gennemføre en analyse med anvendelse af videnskabelige teorier og metoder, herunder den juridiske metode, og opstille en konklusion. Selvstændigt at arbejde med metode, herunder den juridiske metode ved på kvalificeret vis at inddrage alle relevante retskilder i argumentationen og henvise hertil under iagttagelse af behørig kildehenvisning. Den studerendes kildeanvendelse skal fremgå tydeligt eller i form af henvisninger i specialet i et omfang, der svarer til god videnskabelig skik. Den studerendes viden og færdigheder eksamineres ved en individuel mundtlig eksamen under medvirken af en ekstern censor. Evalueringen sker med udgangspunkt i specialet, men der kan inddrages for specialet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. Ved eksaminationer på grundlag af specialer udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt ved den mundtlige eksamen, på baggrund af det i fællesskab indleveres speciale, jf. eksamensbekendtgørelsens 3, stk. 5, jf. 4, stk. 2. Bedømmelsen sker således på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation efter 7-trinsskalaen. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske, tyske eller franske resume. Den studerende skal således på baggrund af specialet opnå kompetence til: På videnskabelig og professionel vis at anvende teorier og metoder, herunder den juridiske metode på et fagligt afgrænset emne, På videnskabelig og professionel vis præsentere og formidle emnet, problemstillingen, analysen og konklusionerne for specialet på en overskuelig og velformuleret måde såvel skriftligt i specialet som mundtlig til eksamen. 6. Ikrafttræden Denne fagbeskrivelse er udarbejdet i henhold til studieordningen for erhvervsjuras kandidatuddannelse 2010 (STO CMJ 2010). 23