Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om støtte til børn (myndighedsbekendtgørelsen) I medfør af 22, stk. 4, 30, stk. 5, 43, stk. 4, 44, stk. 5, 45, stk. 7, 46, stk. 8 og 55, stk. 6 i Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om støtte til børn, fastsættes: Kapitel 1 Socialfaglig undersøgelse 1. Når kommunalbestyrelsen erfarer, at et barn trænger til særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en socialfaglig undersøgelse af barnets forhold. Kommunalbestyrelsen kan opnå viden om et barns behov for særlig støtte i form af en underretning, en bekymringsskrivelse, tilsyn eller på anden vis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inddrage forældrene i undersøgelsesprocessen, således at forældrene får mulighed for at være aktive deltagere. Forældrenes viden om egne ressourcer ligesom barnets færdigheder og ressourcer skal så vidt muligt indgå i undersøgelsen. Stk. 3. Barnet skal inddrages i den socialfaglige undersøgelse. Kommunalbestyrelsen vurderer, så vidt muligt i samarbejde med forældrene, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet på grundlag af barnets egne ønsker, modenhed og hvad der skønnes at være bedst for barnet. Et barnssynspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde den socialfaglige undersøgelse ved tværfaglig indsats. Undersøgelsen skal inddrage allerede foreliggende viden fra daginstitutioner, skoler, politi, sundhedsvæsen og andre relevante offentlige myndigheder med kendskab til barnet eller forældrene. Stk. 2. Ved den socialfaglige undersøgelse skal der anlægges en helhedsbetragtning på barnets og familiens samlede situation. Følgende momenter skal inddrages i den socialfaglige undersøgelse, såfremt de må anses relevante i den konkrete sag: 1) Barnets adfærd, trivsel og udvikling. 2) Barnets familieforhold herunder familien og netværkets sammensætning. 3) Barnets daginstitutions- eller skoleforhold. 4) Barnets sundhedsforhold. 5) Barnets fritidsforhold og venskaber. 6) Andre relevante forhold. Stk. 3. Den socialfaglige undersøgelse skal afdække og redegøre for hvilke foranstaltninger, der er relevante for barnet og familien. Kommunalbestyrelsen skal i denne forbindelse afdække netværket omkring et barn og dets familie med henblik på vurdering af muligheden for at inddrage ressourcer fra netværket. Stk. 4. Hvis der er iværksat foranstaltning sideløbende med gennemførelse af den socialfaglige undersøgelse, skal der tages stilling til, hvorvidt foranstaltningerne fortsat skal videreføres. 3
Stk. 5. I forbindelse med den socialfaglige undersøgelse skal der selvstændigt tages stilling til, hvorvidt der skal foretages undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. 3. Den socialfaglige undersøgelse skal afsluttes senest 2 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn kan have behov for særlig støtte. I forbindelse med afslutningen af den socialfaglige undersøgelse skal der træffes en skriftlig afgørelse om foranstaltning eller sagsafslutning. Stk. 2. Hvis den social faglige undersøgelse ikke kan afsluttes inden 2 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og orientere forældremyndigheden skriftlig herom med angivelse af den forventede dato for undersøgelsens afslutning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afslutte den socialfaglige undersøgelse på det foreliggende grundlag, i den situation hvor Det Tværfaglige Samarbejdsudvalg ikke har afleveret en skriftlig vurdering senest 14 dage efter modtagelsen af kommunal bestyrelsens skriftlige tilkendegivelse herom. Kapitel 2 Handleplaner 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en skriftlig handleplan, før der træffes afgørelse om støtte til barnet. Stk. 2. Der skal altid udarbejdes en skriftelig handleplan i følgende situationer: 1) I forbindelse med den socialfaglige undersøgelse, jf. Inatsisartutlov om støtte til børn 45. 2) Inden der træffes afgørelse om: a) iværksættelse af særlige støtteforanstaltninger, jf. Inatsisartutlov om støtte til børn 25, b) iværksættelse af støtteforanstaltninger til vordende forældre, jf. Inasisartutlov om støtte til børn 26, c) anbringelse, jf. Inatsisartutlov 27 og 28, d) ophør af særlige støtteforanstaltninger, jf. Inatsisartutlov 40, e) iværksættelse af efterværn, jf. Inatsisartutlov om støtte til børn 42, og f) ophør af efterværn, jf. Inatsisartutlov om støtte til børn 40. 5. Handleplanen skal som hovedregel udarbejdes med udgangspunkt i de oplysninger, som er fremkommet gennem den socialfaglige undersøgelse jf. 1. Stk. 2. Handleplanen skal være helhedsorienteret og tage barnets og familiens samlede situation i betragtning ved vurdering af foranstaltning. Stk. 3. Ved udarbejdelse af handleplanen skal kommunalbestyrelsen opstille konkrete mål for barnets trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtteforanstaltningen. Stk. 4. Handleplanen skal opstille konkrete mål for barnets udvikling og trivsel i forhold til de problemer den socialfaglige undersøgelse har afdækket. 4
Stk. 5. Handleplanen skal alene behandle de forhold, som den socialfaglige undersøgelse har afdækket og som kommunalbestyrelsen har valgt at have fokus på. Stk. 6. En handleplan skal angive støtteforanstaltningens forventede varighed. Stk. 7. En handleplan til en anbringelse udenfor hjemmet skal indeholde bestemmelser om barnets samvær med forældrene herunder besøgsrejser, såfremt anbringelsen sker geografisk langt fra forældrene. 6. Udarbejdelsen af handleplanen skal som udgangspunkt ske i dialog og samarbejde med forældremyndighedsindehaveren eller andre omsorgsgivere og barnet. Stk. 2. Ved anbringelse udenfor hjemmet skal barnet og forældremyndighedsindehaveren orienteres om formålet og målet med støtteforanstaltningen. Informationen skal gives barnet i en form som er tilpasset barnets alder og funktionsniveau. Stk. 3. Af samtykkeerklæringen skal det fremgå, at der er givet information om formål og mål med anbringelsen uden for hjemmet i de situationer, hvor dette er aktuelt. Stk. 4. Det er et generelt krav, at der som udgangspunkt udarbejdes handleplaner før der iværksættes støtteforanstaltninger. 7. Påtænkes et barn anbragt udenfor hjemmet, skal handleplanen udover de i denne bekendtgørelse opregnede forhold tillige beskrive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien, i forbindelse med at barnet er anbragt udenfor hjemmet og i tiden efter barnets hjemgivelse. Stk. 2. Under barnets anbringelse udenfor hjemmet skal handleplanen angive, hvilken støtte familien får til at løse de problemer, der forårsagede barnets anbringelse udenfor hjemmet. Stk. 3. Beskrivelsen af støtten til familien kan indeholde initiativer, der iværksættes efter anden lovgivning. 8. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse om, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet på døgninstitution, skal handleplanen fremsendes til døgninstitutionens. Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse om, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet på en efterskole, skal handleplanen fremsendes til efterskolens ledelse til brug for behandling af ansøgning om plads på efterskolen. Stk. 3. Ved akutte anbringelser eftersendes handleplanen til døgninstitutionen senest 14 dage efter anbringelsen. Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse om, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet hos en plejefamilie, skal denne have udleveret handleplanen ved barnets ankomst. Stk. 5. I tilfælde af akutte anbringelser hos en plejefamilie skal handleplanen udleveres senest 14 dage efter kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet. Udlevering af handleplanen forudsætter, at barnet har været uafbrudt anbragt udenfor hjemmet i hele perioden og på tidspunktet for udlevering af handleplanen fortsat er anbragt. 5
9. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse om, at barnet ikke må have kontakt med bestemte personer herunder forældremyndighedsindehaveren, skal afgørelsen tillige fremgå af handleplanen. Kapitel 3 Børnebisiddere 10. Kommunalbestyrelsen skal udpege mindst 2 børnebisiddere for hver by med en kredsret. Stk. 2. En børnebisidder udpeges for en valgperiode ad gangen med mulighed for genudpegning. Fratræder en børnebisidder hvervet i valgperioden, skal kommunalbestyrelsen udpege en ny børnebisidder for den resterende valgperiode. Stk. 3. En børnebisidder skal bistå, vejlede, samt sikre at barnets synspunkter bliver fremført. 11. En børnebisidder er en person, som har indgående kendskab til samt erfaring indenfor børne- og socialområdet og har gennemført et børnebisidderkursus. Stk. 2. Er en person uddannet som socialrådgiver, pædagog, politibetjent eller jurist samt har erfaring indenfor børne- og socialområdet, kan der ses bort fra kravet om børnebisidderkurset, jf. stk. 1. 12. En børnebisidder skal vejlede barnet i dets rettigheder i henhold til lovgivningen på det sociale område. Stk. 2. En børnebisidder skal sikre, at barnets rettigheder bliver overholdt i sagsbehandlingen gennem alle sagens faser, samt rådgive om barnets klageadgang. Stk. 3. En børnebisidder kan bistå barnet under børnesamtaler, jf. Inatsisartutlov om støtte til børn 23. Kapitel 4 Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde 13. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. Inatsisartutlov om støtte til børn kapitel 7-9 og 42 om et konkret barn kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1 ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. 6
14. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn. Kapitel 5 Lomme- og tøjpenge 15. Lomme- og tøjpenge udbetales af institutionen efter en fast døgntakst fastsat af Naalakkersuisut. Stk. 2. Taksten for lomme- og tøjpenge fastsættes ud fra beboerens alder, således at beboere under 16 år får en lavere takst end beboere i aldersklassen 16-18 år. Beboere over 18 år, der ikke modtager førtidspension, modtager et lomme- og tøjpenge beløb, der svarer til pensionens reducerede grundbeløb. Stk. 3. Takstfastsættelsen offentliggøres af Naalakkersuisut. Stk. 4. Har beboeren egenindtægt der, fratrukket den i 32 nævnte egenbetaling, overstiger det sædvanlige lomme- og tøjpengebeløb bortfalder retten til lomme- og tøjpenge. 16. Med mindre andet følger af beboerens handle- eller behandlingsplan, beslutter forstanderen i samarbejde med beboeren, hvor stort et beløb beboeren skal have til fri rådighed, hvor ofte der skal ske udbetaling samt hvilke udgifter beboeren selv skal afholde. Rådighedsbeløb skal dog udbetales minimum en gang månedligt. Stk. 2. Hvis forstanderen skønner, at en beboer under 18 år af pædagogiske årsager ikke skal have udbetalt fuldt rådighedsbeløb i en periode, indbetales det tilbageholdte beløb på en konto oprettet i barnets eller den unges navn. Stk. 3. Lomme- og tøjpenge, der ikke udbetales til beboeren som rådighedsbeløb, skal anvendes til indkøb af beklædning eller lignende til beboeren. Eventuelt restbeløb indsættes på en konto oprettet i beboerens navn. Stk. 4. Beløb indestående på de i stk. 2 og 3 nævnte konti, kan kun hæves af en af institutionens ansatte samt beboeren i forening eller af to af institutionens ansatte i forening. Kapitel 6 Besøg og kontakt med barnet under anbringelsen 17. Har kommunalbestyrelsen i barnets hjemkommune truffet afgørelse om, at barnet ikke må have kontakt med bestemte personer, herunder forældremyndighedsindehaveren, skal døgninstitutionen i fornødent omfang påse, at sådan kontakt ikke finder sted. Stk. 2. Kravet til afbrydelse af samvær og kontakt er: 1) at afbrydelsen er nødvendig af hensyn til barnets trivsel, sundhed og udvikling, 7
2) at barnet har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra forældre eller anden navngiven omsorgsperson, 3) at forældrene mangler evne til at leve sig ind i barnets behov, 4) at barnet er utrygt, eller 5) lignende forhold. Stk. 3. Det er et krav til afgørelsen, at den retter sig mod konkrete navngivne personer. Der kan ikke træffes afgørelse om at afbryde samvær overfor et netværk generelt. Stk. 4. Det er et krav, at afgørelsen er tidsbegrænset til maksimalt 12 måneder, og kommunalbestyrelsen senest 1 måned forud for udløbet af perioden træffer afgørelse om, hvorvidt afbrydelse af samvær, jf. stk.1, skal fortsætte eller ophøre. Træffer kommunalbestyrelsen ikke afgørelse bortfalder forbuddet uden yderligere varsel efter 12 måneder. Stk. 5. Ønsker et barn på trods af, at der foreligger en afgørelse som nævnt i stk.1 alligevel at kontakte forældremyndighedsindehaveren, må institutionen ikke hindre barnet i at opnå kontakt, med mindre der foreligger en afgørelse fra retsvæsenet herom. 18. Kommunalbestyrelsen i barnets hjemkommune kan i særlige tilfælde bestemme, at kontakt mellem barnet og bestemte personer, herunder forældremyndighedsindehaveren, skal være overvåget af personale fra kommunen. Overvågningen skal så vidt muligt aftales med barnet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i barnets hjemkommune kan endvidere bestemme, at kontakt mellem barnet eller den unge og bestemte personer, herunder forældremyndighedsindehaveren, skal foregå på institutionen eller andre bestemte steder. Stk. 3. Kravet til overvåget samvær er, at: 1) der er en repræsentant fra den stedlige kommune til stede under samværet, 2) afgørelsen er nødvendig af hensyn til barnets trivsel, sundhed og udvikling, samt 3) en mindre indgribende foranstaltning ikke anses mulig. Stk. 4. Såfremt der er tale om, at forældrene har det svært med samværet bør kommunalbestyrelsen iværksætte samvær, hvor en repræsentant fra den stedlige kommune understøtter forældrene i forbindelse med og under samværet. Stk. 5. Afgørelsen om et overvåget samvær skal fremgå af handleplanen. Stk. 6. Overvågeren skal efter hvert overvåget samvær skrive et notat om forløbet af samværet. Notatet skal indgå i overvejelser om, hvorvidt afgørelse om overvåget samvær skal fastholdes. Kapitel 7 Støtte- og kontaktperson 19. Afgørelse om tildeling af en støtte- og kontakt person til et barn, der har ophold på døgninstitution af sociale årsager, træffes af barnets hjemkommune efter ansøgning fra døgninstitutionen. Så vidt det er muligt skal ansøgningen ske i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren. 8
20. Afgørelse om tildeling af en støtte- og kontaktperson til et barn med handicap, der har ophold på døgninstitution, træffes af barnets hjemkommune efter ansøgning fra døgninstitutionen. Så vidt det er muligt skal ansøgningen ske i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren. 21. Støtte- og kontaktpersonen ansættes og afskediges af forstanderen, der samtidig har instruktionsbeføjelser overfor støtte- og kontaktpersonen. Stk. 2. Fastsættelse af timetal, løn og ansættelsesvilkår besluttes af den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Kapitel 8 Finansiering 22. Døgntaksten omfatter udgifter til sædvanligt personale, kost, logi, m.v., samt lomme- og tøjpenge til beboeren. Taksten fastsættes efter forhandling med kommunerne eller en af de enkelte kommuner udpeget organisation, således at en samlet takstbetaling kan dække institutionens driftsomkostninger. Stk. 2. Fastsættelse af døgntaksterne gælder for alle døgninstitutioner ejet og drevet af Naalakkersuisut, jf. Selvstyrets bekendtgørelse om oprettelse og drift af døgninstitutioner kapitel 2, samt for de øvrige institutioner, der er godkendt efter Selvstyrets bekendtgørelse om oprettelse og drift af døgninstitutioner kapitel 4. Stk. 3. Kommunalt ejet døgninstitutioner godkendt efter Selvstyrets bekendtgørelse om oprettelse og drift af døgninstitutioner kapitel 3 er ikke omfattet af de fastlagte takster, medmindre institutionen modtager børn under 18 år fra andre kommuner, og dette har været en del af godkendelsen. I det tilfælde fastlægges taksterne i henhold til bestemmelserne i stk.1. Stk. 4. Betaler en kommune nedsat døgntakst, omfatter taksten ikke lomme- og tøjpenge. Stk. 5. Såfremt barnet i henhold til den udarbejdede handleplan i perioder over 14 dage ad gangen skal have ophold hos forældrene eller andre, kan takstbetalingen nedsættes til 85 % af normalbeløbet. Reguleringen af betalingen sker ved udgangen af den efterfølgende måned. Stk. 6. Såfremt forældrene betaler for barnets ophold til hjemkommunen, kan den herfra opkrævede betaling nedsættes forholdsmæssigt, hvis barnet har haft ophold i hjemmet. 23. Har en person kun ophold på en døgninstitution en del af døgnet, betales en nedsat takst, der forhandles individuelt mellem den betalende myndighed og institutionen. 24. En beboer på en døgninstitution, der i mere end 2 uger har ophold uden for institutionen pga. ferie, sygdom eller lignende, betragtes stadig som indskrevet på institutionen, men takstbetalingen for perioden kan nedsættes til 85% af normal beløbet. Stk. 2. Modtager en døgninstitution beboere på midlertidigt ophold, betales sædvanlig døgntakst for opholdet. 9
25. En beboer, der har egen indtægt under opholdet, betaler for opholdet med op til 60 % af sin indtægt dog maksimalt et beløb der svarer til det i 22 nævnte takstbetaling. Kommunalbestyrelsens eller Naalakkersuisuts takstbetaling nedsættes forholdsmæssigt. 26. En beboer, der modtager førtidspension betaler for opholdet efter gældende regler vedrørende pensionsudbetaling. 27. Såfremt en døgninstitution yder en kommune særlig service, kan døgninstitutionen efter aftale med kommunalbestyrelsen opkræve betaling herfor. 28. Takstbetaling for børns ophold på en institution sker månedsvist bagud. 29. Støtte- og kontaktperson tildelt en enkelt person betales af den myndighed, der har truffet afgørelse om tildelingen. Kapitel 9 Ikrafttræden 30. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2017. Grønlands Selvstyre, den xx. Juni 2017 Sara Olsvig / Julie Præst Wilche 10