Kirkebladet for. Greve sogn. December 2014 januar februar 2015



Relaterede dokumenter
Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkebladet for. Greve sogn Juni juli august 2012

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Vejlby Sogns Kirkeblad

Og det skete i de dage...

Kirkebladet for. Greve sogn Juni juli august 2011

Din kirke. behøver dig. Orienteringsmøde i Johanneskirken onsdag 12. september kl

Kirke & Sogn. aunslev bovense

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Carl Nielsen

Kirkebladet for. Greve sogn. December 2015 januar februar 2016

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

ÅRGANG NR. 8 DEC JAN. FEB. 2015

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

En uge af en landsbypræsts dagbog

Henrik. September 2008 Side 3

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Referat af menighedsrådsmøde

Kirkebladet for. Greve sogn. Juni juli august 2015

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

November ÅRGANG

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Juleaften 2009 Herlev Hospital

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Velkommen tilbage til skolen!

Lyset i mørket. Tak til menighedsrådet!

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Kirkenyt marts og april 2014

Kirkebladet for. Greve sogn. Marts april maj 2016

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Asserballe sogns kirkeblad

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

GENERALFORSAMLING

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Dukketeater til juleprogram.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

Prædiken til Alle Helgen 2014.

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx side 1. Prædiken til Trinitatis søndag Tekst. Johs.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

ALTERTAVLEN. Et kraftcenter for kirke og kultur... // Henrik Thorngaard fortæller om visionerne for Folkekirkens Hus JUL I KIRKEN JULE KONCERTER

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Transkript:

Kirkebladet for Greve sogn December 2014 januar februar 2015

Kirkebladet dækker denne gang vintermånederne. Det giver mig anledning til at skrive lidt om vinter. Vi opererer til daglig med fire årstider, nogle gange kan vi strække årstiderne lidt ved at tale om for eksempel forsommer og eftersommer. Det er dog vist kun sommeren, man på den måde forsøger at forlænge - i hvert tilfælde sprogligt. Årstiderne betyder rigtig meget for os som mennesker. Er vi i tvivl, så kan vi bare se på alle de mærkedage, som er lagt på de forskellige årstider. Det er ikke tilfældigt, at julen som lysets og livets fest er lagt på den mørkeste tid af året. Advent, helligtrekonger, fastelavn og kyndelmisse hører også vinteren til. Disse dage er begivenheder, der ser fremad. 2 Vinter For mange mennekser er vinteren den mørke tid. Vinteren kan opleves dyster og nedslående, og så er det vigtigt at kunne pege frem mod noget, der kommer. Det er også blevet populært at tale om vinterdepressioner og lignende. Der skrives så meget om det, at jeg nogle gange kan være bange for, at det gør os alle depressive. Men der er selvfølgelig gode penge for dem, der sælger lysapparater. Jeg hører til dem, der er rigtig glad for, at vi har de fire årstider. Jeg er glad for at kunne bo i Danmark, hvor Gud gavmildt har givet os et meget varieret årsforløb. Det betyder også, at vi hele tiden har noget at se frem mod. Sådan kan vi også se vinteren. Når efteråret har gjort landskabet helt bart og mørket tager til, så ved vi, at vinteren er vendepunktet, hvor dagene bliver længere og solen igen kan stå højere på himlen. Er der noget mere afslappende. Når jeg tænker tilbage til vinteren i mit barndomshjem, var de vilde vintre med masser af sne på gode bakker et eldorado. De hvide flader lyste op. Og vi fik dejlige eftermiddage på bakkerne med vore planker af ski. Så gjorde det ikke noget, at vi nærmest var stivfrosne, når vi kom hjem. Vinteren er for mig også en god Guds gave til os. Det er den også, selv om den kan være besværlig med glatte veje, fortove og ufremkommelighed. Afmagten i forhold til vejret er måske alligevel en god lektie at lære. Det er vist meget godt, at vi bliver klar over, at vi ikke styrer universets kræfter. Det er måske meget godt at måtte sidde hjemme en aften, for nu er snedriverne blevet for høje. Vinteren kan altså fortælle og lære os noget om, at vi stadig som mennesker er afhængige både af hinanden, men også af Gud. Det bringer mig til den sidste overvejelse, for efter vinteren kommer foråret, hvor livet igen vælder frem. Vinteren er derfor i flere af vore salmer brugt som billede på den døde tid. Bare tænk på Nu falmer skoven med...efter vinter kommer vår med sommer, korn og kerne. Vinterbilledet bruges også om Jesus, hvor vinteren er et billede på Jesu død. Der er det hele lagt i graven. Det ser mørkt ud, ikke en farvestrålende blomst er der til at signalere liv. Billedet med blomsten bruges i den kendte påskesalme: Tag det sorte kors fra graven, hvor næste linje lyder: plant en lilje hvor det stod Jesu opstandelse er livets opstandelse. Det er sejren over dødens magt. Det er tilgivelse og håb. Forårets lilje på vinterens sted er da et flot billede på, at også her er vi afhængige af Gud. Vi har brug for vinteren for igen at blive mindet om livets storhed. Kjeld-Ole Munk

Teenklubben mødes hver tirsdag kl. 17-20 i Johanneskirken. 1. søndag i Advent sagde vi farvel til minikonfirmanderne fra 3. klasserne fra Holmeagerskolen. Det har været en dejlig flok, som trofast er kommet her i kirken. De næste hold, som starter i januar, er fra Hedelyskolen. Her vil 3. klasserne få besøg i december af sognemedhjælperen, som vil fortælle om det at gå til minikonfirmand. Børn & unge Skulle der være spørgsmål til det at være minikonfirmand, er I meget velkomne til at ringe til sognemedhjælperen. 3

Birgit Andersen 1. august blev Birgit ansat som sekretær på kirkegårdskontoret. Her holder hun styr på gravsteder, regninger, renholdelse og de andre ansatte på kirkegården. Og det gør faktisk ikke noget, fortæller Birgit. Det er slet ikke så trist, som man kunne forestille sig. Min far var graver, så jeg har vel altid haft døden tæt inde på kroppen. Det er rigtigt, at de fleste mennesker, vi har med at gøre på kirkegården, er mennesker i sorg, men det betyder til gengæld også, at vi har rigtig mange situationer, hvor vi kommer tæt på mennesker. Og mennesker i sorg har mere brug for nærvær og opmærksomhed, så selv om det er mere følelsesladet end på kordegnekontoret, får man lov til at opleve, at man gør et stykke arbejde, som har stor betydning for mennesker. Og dét er en god fornemmelse, så jeg er rigtig glad for at være her. Og selv om jeg ikke er praktisk involveret i vedligeholdelse af gravsteder, bliver jeg da glad, hver gang jeg hører besøgende tale om, hvor pænt her er på kirkegården. Dét kan vi godt være stolte af. Dét må du da ikke skrive, siger Birgit Det er Frank, der holder styr på de ansatte. Det er ham, der er kirkegårdsleder. Jeg hjælper bare med alt det administrative. Og alt det administrative er noget, som Birgit er fortrolig med efter 21 år som kordegn i Tune. På Greve Kirkegård har hun så ikke alle de andre kordegnefunktioner. Der er det jo kun en 20-timers stilling, fortæller hun: Og det er rigtig dejligt. Jeg har 6 børnebørn i alderen 6 måneder til 10 år, så nu har jeg meget bedre tid til dem. Det er slet 4 ikke sjældent, jeg tager ét af dem med hjem fra institutionen, når jeg går fra arbejde. Det kunne jeg jo aldrig før. Så dét er dejligt. De arbejdsopgaver, Birgit ellers har kendt til som kordegn, dækker registreringsarbejdet med fødsler, vielser, konfirmander, dødsfald, konfirmationer og ekspeditioner på kirkekontoret: Navneændringer, attest-udstedelse og så videre. Man kan sige, at arbejdet på kirkegården er meget koncentreret om alle de ting, der hører til livets afslutning. Månedens salmer I december er månedens salme nr. 82: Fryd dig! Du Jesu brud I januar er månedens salme nr. 713: For dig, o herre, som dage kun I februar er månedens salme nr. 164: Øjne I var lykkelige

Sogneeftermiddage i Johanneskirken Julefest søndag 28. december Julefesten for sognets ældre er hvert år et tilløbstykke. Festen begynder med en gudstjeneste kl. 11. Derefter bydes der på en julemiddag og dans om juletræet. Kaffe og knas hører også med til en hyggelig eftermiddag. Lidt underholdning skal der også være. Bindende tilmelding til kordegnekontoret fra torsdag 4.december til fredag 19. december. Hurtig tilmelding tilrådes, da pladsen er begrænset. Tirsdag 27. januar kl. 14 Natmænd, rakkere og kæltringer samfundets udskudte Vi får besøg af Mette Gundel, som vil give os en lidt anden historie fra historien. Vi kommer til at høre om dem, der regnedes for at være bunden af samfundshierarkiet. Deres arbejde og tilstedeværelse var nødvendig. Den sidste rakker forsvandt så sent som i begyndelsen af 1930 erne. Gennem personskildringer og miljøer vil Mette Gundel - der er magister og foredragsholder - med humor og viden føre os igennem eftermiddagen. Tirsdag 24. februar kl. 14 Storm P satire og humor Poul Kragelund, der en del år har været lærer, har de sidste 12 år skrevet bøger og holdt foredrag mange steder. Han kommer denne eftermiddag og sætter ord på en spændende dansk person, nemlig Storm P. Poul Kragelund kender både litteratur og bevægelsesmønstre for Storm P, da han har lavet ture i Storm P s fodspor i København. Vi kender nok mest Storm P for hans fluer, men der er mere spændende at berette om ham. Vidste du at... om Fastelavn Fastelavn, som vi kender det i dag, består af udklædning, en tønde flot dekoreret med sorte katte og fyldt med lækre sager, en kongekrone og masser af fastelavnsboller. Men hvorfor holder vi egentlig fastelavn? Navnet fastelavn kommer fra det tyske Vastel-avent, som kan oversættes til fasteaften nemlig aftenenen før man begyndte at faste. Fasten var en forberedelse til påsken, hvor Jesus blev korsfæstet og opstod. Man fastede i 40 dage ligesom Jesus fastede i 40 dage efter sin dåb. Det handler også om, at kirkens folk mente, at det var sundt at leve nøjsomt. Det var en synd at frådse. Med 40 dages faste kunne man lære at leve et nøjsomt liv. Fastelavn har i dag mistet noget af sit kristne islæt. I dag har vi tøndeslagning, hvor det er børnene, der kommer udklædt. I ældre tid var det de voksne, som drog fra gård til gård højt på hesteryg og blev, når de kom frem til gårdene, beværtet med brændevin. For til sidst at slå katten af tønden. Her kunne helt almindelige folk blive Konger deraf Kattekongen. At man slår katten af tønden, kommer fra den hedenske skik, hvor katten var det onde selv, så derfor blev den anbragt i tønden og slap (måske) først fri når tønden brød i stykker. Mange steder forfulgte man katten, for helt at slå den ihjel. 5

Studiekreds Torsdagene 29. januar og 26. februar kl. 19.30 i Johanneskirken. Vi arbejder med Matthæusevangeliet, som er det ene af de fire evangelier. Vi kommer tæt på historierne om Jesus og får vendt mange spørgsmål og bliver lidt klogere på beretningerne om Jesus. Vi plejer at have en god snak og slutter aftenen af med en kop kaffe. Hyggeeftermiddage Tirsdagene 9. december, 13. januar og 10. februar i Johanneskirken En god historie, en god kop kaffe og en god snak, så er det hyggeeftermiddag i Johanneskirken 6 Onsdags C A F É Hver onsdag mellem kl. 13 og 16 er der kaffe på kanden og hyggeligt samvær i Johannes kirken. Det sker i Greve sogn Dato Tid Kirke Præst Begivenhed December Onsdag 3. 19.30 Greve Vi synger julen ind Søndag 7. 11.00 Greve Frederiksen Højmesse 2. S. i Adv. 15.00 Johanneskirken Bryld Familiegudstjeneste m. Lucia-optog Tirsdag 9. 14.00 Johanneskirken Hyggeeftermiddag Torsdag 11. 19.30 Johanneskirken Julekoncert Greve Sogns kor Søndag 14. 9.00 Greve Munk Højmesse 3. S. i Adv. 11.00 Johanneskirken Frederiksen Højmesse Tirsdag 16. 19.30 Johanneskirken Greve Wind Ensemble Søndag 21. 9.00 Johanneskirken Munk Højmesse 4. S. i Adv. 11.00 Greve Bryld Højmesse Onsdag 24. 11.00 Johanneskirken Frederiksen Gudstjeneste Juleaften 11.00 Greve Munk Gudstjeneste 13.00 Greve Munk Gudstjeneste 14.00 Johanneskirken Bryld Gudstjeneste 14.30 Greve Frederiksen Gudstjeneste 16.00 Johanneskirken Munk Gudstjeneste 16.00 Greve Bryld Gudstjeneste Torsdag 25. 9.00 Greve Bryld Højmesse Juledag 11.00 Johanneskirken Munk Højmesse Fredag 26. 9.00 Johanneskirken Frederiksen Højmesse 2. Juledag 11.00 Greve Frederiksen Højmesse Søndag 28. 11.00 Johanneskirken Bryld Gudstjeneste og julefest Januar Torsdag 1. Nytårsdag 11.00 Greve Frederiksen Højmesse Søndag 4. Hellig 3 K.S. 11.00 Greve Munk Højmesse Mandag 5. 19.30 Greve Frederiksen Hellig 3 kongers aften Søndag 11. 9.00 Greve Bryld Højmesse 1. S.e. H.3 K. 11.00 Johanneskirken Bryld Højmesse Tirsdag 13. 14.00 Johanneskirken Hyggeeftermiddag Fredag 16. 19.30 Johanneskirken Nytårskoncert Operaakademiet Søndag 18. 9.00 Johanneskirken Munk Højmesse 2. S.e.H.3 K. 11.00 Greve Frederiksen Højmesse 15.00 Johanneskirken Gospelkoncert Onsdag 21. 19.30 Johanneskirken Kirken og Muren Søndag 25. 9.00 Greve Munk Højmesse S.S. e H.3 K. 11.00 Johanneskirken Frederiksen Højmesse Tirsdag 27. 14.00 Johanneskirken Sogneefterm: Natmænd & kæltringer Torsdag 29. 19.30 Johanneskirken Studiekreds

Det sker i Greve sogn Dato Tid Kirke Præst Begivenhed Februar Søndag 1. 11.00 Johanneskirken Munk Højmesse, Diakoniens Dag Septuagesima 11.00 Greve Frederiksen Højmesse Søndag 8. 9.00 Greve Frederiksen Højmesse Seksagesima 11.00 Johanneskirken Munk Højmesse Tirsdag 10. 14.00 Johanneskirken Hyggeeftermiddag Søndag 15. 11.00 Greve Munk Højmesse Fastelavn 14.00 Johanneskirken Frederiksen Familiegudstjeneste/tøndeslagning Tirsdag 17. 19.30 Johanneskirken Koncert: Morten Kargaard Septet Søndag 22. 9.00 Greve Bryld Højmesse 1. S. i F. 11.00 Johanneskirken Bryld Højmesse Tirsdag 24. 14.00 Johanneskirken Sogneeftermiddag om Storm P. Torsdag 26. 19.30 Johanneskirken Studiekreds Marts Søndag 1. 9.00 Johanneskirken Bryld Højmesse 2. S. i F. 11.00 Greve Munk Højmesse Julehjælp Det er muligt at søge hjælp til julen gennem Greve sogns menighedspleje, hvis der er problemer med at få pengene til at strække, og du bor i Greve Sogn. Ansøgningsskemaer kan hentes eller bestilles på kordegnekontoret, Skoleholmen 9 i åbningstiden. Der vil man også kunne få hjælp til at udfylde skemaet, hvis det kniber. Det er vigtigt, at skemaet er udfyldt korrekt. Ansøgningsfristen er onsdag 10. december. Hjælpen udbetales i naturalier. Kjeld-Ole Munk, formand for menighedsplejen Jule-familie-gudstjeneste Søndag 7. december kl. 15 i Johanneskirken. Som optakt til julen har vi tradition for at tænde adventskransen og holde Luciaoptog i Johanneskirken. Efter gudstjenesten er der underholdning ved et harmonikaorkester og der vil være gløgg og æbleskiver. Hellig 3 kongersaften Mandag 5. januar kl. 19.30 i Greve Kirke Julen varer ikke lige til påske, men den varer til helligtrekonger. Vi markerer julens afslutning helligtrekongers aften med en stemningsfuld gudstjeneste i vores smukke middelalderkirke. Bagefter hygger vi sammen. Fastelavnsgudstjeneste Søndag 15. februar kl. 14 i Johanneskirken. Fastelavn er mit navn. Boller vil jeg have Gudstjeneste for hele familien fastelavnsboller tøndeslagning udklædning - præmier. Det er sjovest i Johanneskirken. Tro og helbred Onsdag 4. marts kl. 19,30 i Johanneskirken Teolog og forsker Niels Christian Hvidt har i mange år arbejdet med spørgsmålet, om tro har indflydelse på vores helbred. I et foredrag om forholdet mellem tro og helbred vil han give os indblik i resultater og tanker om dette spændende og epokegørende emne. Husk at sætte kryds i kalenderen. 7

Onsdag 3. december kl. 19.30 i Greve kirke Julen synges ind Vi synger julesalmer, lytter til kormusik, sang og orgelspil. Bagefter er der gløgg og brunkager i stalden. Det er kirkesangerne Ulla Jørholt og Tine Pamperin samt organisterne Gorm Valbjørn og Marianne Friis, der medvirker. Torsdag 11. december kl. 19.30 i Johanneskirken Julekoncert med Greve sogns pigekor og Johanneskirkens Korforalle Et blandet program med korsang og fællessang. Efter koncerten er der kaffe og julekage i menighedssalen. Tirsdag 16. december kl. 19.30 i Johanneskirken Julekoncert - Greve Wind Ensemble og sopransolist Pernille Bruun Koncerten byder på et alsidigt program med kendt og elsket julemusik. Greve Wind Ensemble er vores dygtige lokale blæserorkester bestående af 25 musikere, som ledes af Grith Hansen Schwartz. Pernille Bruun er medlem af Det kgl. Teaters operakor og den ene af ensemblet De 3 Kongelige Sopraner. Hun er en populær solist landet over, ligesom hun har sunget som solist på Det kgl. Teater og med de fleste landsdelsorkestre. Sang og musik i Greve Sogn Fredag 16. januar kl. 19.30 i Johanneskirken Nytårskoncert Vi har traditionen tro besøg af Det kgl. Teaters operaakademis nye 1. års elever. Operaakademiet er en overbygningsuddannelse og et samarbejde mellem Det kgl. Dansk musikkonservatorium og Det kgl. Teater. Det er færdiguddannede sangere, der kan blive optaget på operaakademiet og videreuddanne sig til scenekunstnere. Til nytårskoncerten i Johanneskirken har publikum derfor en enestående chance for at stifte bekendtskab med en ny generations sangelite inden for den klassiske musik. Søndag 18. januar kl. 15 i Johanneskirken Gospelkoncert Spændende gospelkoncert med tre kor, der indledningsvis giver deres egne numre, og efter pausen er der finale med alle gospelkorene på en gang. Lions Club er arrangør, og der tages entre til fordel for det sociale arbejde. I pausen kan der købes en forfriskning, som menighedsplejen står for. 8

Tirsdag 17. februar kl. 19.30 i Johanneskirken Morten Kargaard Septet - en hybrid mellem rytmisk og klassisk musik Ensemblet, som består af 7 musikere, er en ny konstellation med et mix af nogle af de bedste musikere fra den klassiske (3 uddannet fra solist klassen) og rytmiske scene. Musikken er skrevet af Morten Kargaard og fremføres af en usædvanlig ny konstellation af særligt udvalgte instrumenter, som får musikken til at leve og ånde sammen. Musikken skaber en tidløs atmosfære uden præferencer og placerer sig midt i en oase af det kendte og ukendte. Det er nyskabende musik, som derfor også er støttet af statens kunstfond. Ensemblet har eksisteret siden 2012 hvor Morten Kargaard Septet havde premiere ved Copenhagen Jazzfestival. Kirken og muren Onsdag 21. januar kl. 19.30 i Johanneskirken I 2014 var det 25 år siden, at østtyskerne gjorde oprør mod diktaturet i DDR og bragte Berlinmuren til fald. Mange har glemt, at præster og kirken i DDR spillede en afgørende rolle i det oprør, som tvang Berlinmurens porte op! Det var nemlig ukuelige præster, som åbnede deres kirker og gav regimets modstandere et sikkert sted, hvor de kunne sige deres mening. For øjnene af det hemmelige politi Stasi og chikaneret af styret! Det var fra kirkerne, at de enorme folkedemonstrationer udgik i efteråret 1989. I ord og billeder tager foredraget os med tilbage til de hæsblæsende begivenheder i 1980ernes DDR og fortæller den fantastiske beretning om den kristne modstand i kampen for fred og frihed under 40 års socialistisk vælde. Foredragsholder er Gitte Merrild, som er Journalist og Berlin-kender. Reporter i Vestberlin for Det fri Aktuelt, Politiken, Ekstra Bladet og Orientering på P1 i årene før og efter Berlinmuren faldt. Diakoniens dag Søndag 1. februar kl. 11 i Johanneskirken Første søndag i februar kan bruges til at pege på vigtigheden af det kirkeligt sociale arbejde, som også kaldes diakoni. Dagen indledes med gudstjeneste kl. 11 i Johanneskirken. Efter gudstjenesten er der en let anretning, hvorefter vi skal høre om en sygehuspræsts arbejde. Vi får besøg af Henning Nabe Nielsen, som er sygehuspræst på Rigshospitalet. Han vil fortælle om det omfattende arbejde, præsterne er involveret i på et stort hospital. Der møder præsten mennesker af alle slags og i alle situationer, som behøver hjælpende ord og omsorg. 9

Kirken som nationalsymbol? Vi har haft kirker i Danmark i næsten 1000 år. Vi har middelalderkirker og moderne kirker i mange former og farver. Mange af os er døbt og betaler kirkeskat omkring 80% af alle borgere i Danmark. Pengene til kirken går til gudstjenester, dåb, bryllupper, konfirmationer og begravelser. I kirken tilbyder vi også samtaler, undervisning, foredrag og koncerter. Kirken koster, og vi skal spare. Hvorfor skal vi bevare kirken? Er den ikke lidt for gammeldags efterhånden? Nogle også politikere mener, at 10 den kristne kirke er vigtig fordi den værner om danskheden. Kirken bliver opfattet som et nationalsymbol og som værn mod islam og muslimers indflydelse på vores samfund. Det er ment som et sympatisk forsvar for den kristne kirke i Danmark. Men hvis man opfatter kirken som nationalsymbol, så blander man stat og kirke sammen, og det har aldrig været meningen med folkets kirke i Danmark. Staten understøtter kirken ved at opkræve kirkeskat, men kirken er en selvstændig enhed i det danske samfund. Vores kirkes reformator Martin Luther lærte, at der i samfundet er to regimenter. Det borgerlige regimente dækker samfundsmæssige og praktiske forhold, som staten tager sig af. Det åndelige regimente handler om åndelige forhold, som kirken tager sig af. Islam lærer derimod, at islam og stat hører sammen. Islam dikterer, hvordan den muslimske mand og kvinde skal opføre sig, og hvordan samfundet skal indrettes i hvert fald ideelt set. Den kristne kirke i Danmark har medlemmer af mange nationaliteter og er en del af den globale kirke, og som sådan kan man ikke tale om kirken i Danmark som synonym med danskhed og som nationalsymbol. Kirken i Danmark er Guds hus for alle uanset nationalitet og baggrund. I kirken kan vi blive døbt. I dåben får vi Gud til far, bliver medlem af kirken og et kristent fællesskab i Danmark og i hele verden. Kirken er først og fremmest kristen. Et trossamfund og fællesskab for alle, hvor Jesus Kristus er i centrum. Kirken er tro, håb og kærlighed for alle - ud over alle grænser! Christel Frederiksen

Hvem er hvem? Sognepræster Christian Bryld Michael Gjøes Vej 1, 2670 Greve. Tlf. 43 61 00 97. c@bryld.com Træffes bedst kl. 8-9. Onsdag er fridag. Kjeld-Ole Munk Søagervej 15, 2670 Greve. Tlf. 43 90 23 86. komu@km.dk Træffes tirsdag og onsdag kl. 12-13, torsdag kl. 17-18, fredag kl. 10-11 ellers efter aftale. Mandag er fridag. Christel Frederiksen Parkås 1B, 2670 Greve. Tlf. 43 69 93 13 evt. mobil 51 40 93 97 cjf@km.dk Træffes tirsdag-fredag. Mandag er fridag. Sognemedhjælper Flemming Scherff Sørensen Tlf. 43 90 68 95. kateket@grevesogn.dk Træffetid tirsdag og torsdag kl. 11-12 Organister Gorm Valbjørn gvalbjoern@gmail.com Marianne Friis Tlf. 43 69 19 94. organist@grevesogn.dk Kirketjener, Johanneskirken Kurt Paustian Tlf. 43 90 68 93. kirketjener@grevesogn.dk Johanneskirken Skoleholmen 9, 2670 Greve Greve sogns kontor, Skoleholmen 9, 2670 Greve Kordegnekontor, kordegn Finn Ove Wandahl - tlf. 43 90 68 91 E-mail: greve.sogn@km.dk - fax 43 90 68 32. Kontakt kordegnekontoret i forbindelse med dåb, navngivning, bryllup, begravelse eller bisættelse. Fødsler anmeldes inden for 14 dage og dødsfald anmeldes senest to dage efter til kordegnen i bopælssognet. Personlige papirer og fødselsanmeldelse/dødsanmeldelse medbringes. Alle attester fås ved henvendelse til kordegnen. Kirketjener, Greve Kirke Susanne Bratløv Fuglsang tlf. 43 40 50 95 kirketjener@grevekirkegaard.dk Greve Kirkegård greve@grevekirkegaard.dk Degnestræde, 2670 Greve. Kirkegårdsleder Frank Eberhardt Larsen træffes bedst på kirkegårdskontoret mandag-fredag kl. 11-12. Tlf. 43 61 06 75. Privat 46 36 96 58 Kirkebladet for Greve Sogn udgives af menighedsrådet i Greve Sogn og produceres hos Fila Offset ApS, Karlslunde. Dette nummer er redigeret af Flemming Scherff Sørensen, Maiken Andreasen, Christian Bryld, Christel Frederiksen og Kjeld-Ole Munk (ansv.). Næste kirkeblad udkommer i slutningen af februar 2015. Materiale til kirkebladet indleveres på kordegnekontoret inden 31. januar 2015. Greve Kirke Michael Gjøes Vej 1, 2670 Greve Kontoret er åbent mandag-onsdag 10-13 torsdag 12-18 fredag 10-13 Ældre og gangbesværede kan benytte kirkebil til gudstjenester, koncerter og møder. Kirkebil bestilles senest dagen før på kordegnekontoret. Greve sogns menighedsråd Henvendelse til formand Tonny Nielsen, tonny@viedel.dk, tlf. 40 62 33 72, eller Greve Sogns kontor. Der afholdes menighedsrådsmøde den første tirsdag i hver måned i Johanneskirken. Møderne er offentlige og begynder kl. 18.30. Foreløbig dagsorden er fremlagt på kordegnekontoret og hjemmesiden. Provstiudvalget holder åbne møder i Hundige Kirke: onsdagene 14. januar og 11. februar kl. 17.00. www.grevesogn.dk 11

Julearrangementer i Greve Sogn Jule-familie-gudstjeneste 2. søndag i advent 7. december kl. 15 i Johanneskirken Julekoncert med Greve Wind Ensemble Tirsdag 16. december kl. 19.30 i Johanneskirken Juleaftensgudstjenester Kl. 11, 14 og 16 i Johanneskirken Kl. 11, 13, 14.30 og 16 i Greve Kirke Julegudstjenester juledag Kl. 9 i Greve kirke Kl. 11 i Johanneskirken Julegudstjenester 2. juledag, Skt. Stefans dag Kl. 9 i Johanneskirken Kl. 11 i Greve kirke Nytårsgudstjeneste Nytårsdag Kl.11 i Greve kirke Hellig 3 konger Mandag 5. januar kl. 19.30 i Greve Kirke Se i kirkekalenderen for øvrige gudstjenester og arrangementer i julen.