Kapitel 16 16. december 2013 nat Jordens plader bevæger sig i en evindelig dansen omkring hinanden, som elskovslystne partnere, der til tider tiltrækkes af hinanden og frastødes af hinanden. En bølge af forhold der er i sanselig bevægelse mellem det hede og stormfulde, og det iskolde og afvisende. Fladerne tiltrækkes af hinanden, går ind i hinanden, under hinanden, fletter og snor sig indimellem kærligt sammen så spændingerne i det indre stiger til en forløsning der er en absolut nødvendighed. En forløsning der ændrer verdensbilledet og skaber grobund for noget nyt, og destruerer nogle gammelt til glemslens tunge bog. Plader går fra hinanden i afsky og vrede, som skaber et tåget mørke, der sender sine depressive askeskyer som synligt bevis for en afmagt der ikke er til af bære. Vandet søger med sine blide hånd som en moders trøsten, at dæmpe og udglatte sorgen, ved at lægge sine arme omkring barnet, søger at kølne og læge arene, men er Side 1
føjeligt efter pladernes vuggende kroppe. Mens vinden puster kølende i håb om at give en lindring. Lyset var anderledes. Johanne kunne ikke åbne øjnene, de var tunge som sten, eller også ville musklerne ikke reagere på hjernens bud. Der var stemmer omkring hende. Stemmer! konstaterede hendes sind og fik mobiliseret kræfter til at hun endelig fik åbent øjnene og hun kiggede lige ind i sin dejlige datter Christines smukke grønne øjne og vidunderlige smil. Og så et ansigt hun ikke kendt, og så et til og endnu et, der alle sammen kiggede ned på hende, nysgerrige og bekymrede. En lille kvinde præsenterede sig som Johannes læge. En læge af nisse slægten. Lægen spurgte hende om en helt lang række personlig oplysninger. Johanne kunne svare på dem alle. Og jo mere hun besvarede, desto mere tilfreds ud så lægen. Johanne havde hovedpine, en voldsom hovedpine, der havde en konstant smerte, der lå som en tung metalbjælke gennem hovedet, og den blev der banket hårdt på ind i mellem, men alligevel fungerede hjernen klarere end den havde gjort i lang tid. Efter lang tids udspørgen, hvor svarene tilfredsstillede lægen, konstaterede lægen: Ja men så fungerer din hjerne da som den skal, det var da godt nyt. Side 2
Så kom en gennemgang af hendes motorik og alt virkede. Ved du hvad der er sket med dig? spurgte en anden af de ukendte ansigter, som viste sig at tilhøre en nissebetjent. Johanne kunne blot ryste på hovedet, hvilket klart var en fejl, da smerten skød igennem hovedet så der kom små flimrende felter i hendes synsfelt og alligevel undrede det hende at der også var både nisselæger og nissebetjente. Så brød lægen ind. Du fejler intet, alle dine kropsfunktioner er normale. Du har været påvirket af forskellige stoffer, som kan anvendes til forhør, men disse er ulovlige fordi de har skadelige effekter på de indre organer. Men dine organer fungerer godt, men skal dog ikke presses for meget det næste stykke tid. Så hold dig fra alt alkohol og tungt fordøjelige madvare. Vi beholder dig natten over til fortsat observation blandt andet for en hjernerystelse, men hvis du ikke har voldsom hovedpine eller noget, så udskriver vi dig i morgen, men vær god ved dig selv de næste par uger. For en lettere hjernerystelse, det har du formentligt. Til din orientering, så har vi også undersøgt dig, for at se om der er sket seksuelle overgreb på dig, men her er alt som det skal være, ingen overgreb. Den kanyle som du har haft i armen, var professionelt arbejde, men du kan være lidt øm, og det bliver du også på den anden arm, hvor vi har lagt drop. Der er taget mange blodprøver af den ene og anden art og et par scanninger, men alle foreløbige resultater er helt fine. Hvis du ikke hører fra os, indenfor de næste par dage, så er alt helt ok. Har du nogle spørgsmål? Johanne skulle til at ryste på hovedet, men stoppede bevægelse og svarede Nej overvældet af alle de oplysninger og indtrykkene og med en boblende glæde over at Side 3
være uden fra fængslet, så hun havde lyst til at hoppe ud af sengen og danse cancan, hvis ikke det var for alle de dimser hun var forbundet til og så denne hovedpine. Det gør ondt i min fod var Johannes kommentar,for en smerte jog op igennem benet da hun bevægede sig i et rituelt forsøg på en cancan. Ja, der er forstrukket en sene, ikke noget alvorligt det går over af sig selv. Du har også nogle hudafskrabninger på albuerne og dine knæ samt din kind. Det skyldes at vi var lidt hårdhændet ved dig da vi skulle have dig ud fra Mørks sted. Johanne kiggede målløs på forsamlingen og virrede lidt med hovedet, hvilke hun ikke skulle have gjort, da det gjorde hende svimmel. Har du brug for hvile? spurgte lægen. Nej, mere en forklaring var Johannes svar efter hun havde genvundet et fokuseringspunkt, selvom hun var så træt at det var en overvindelse at holde øjnene åbne. Du er her til observation for hjernerystelse og almen afgiftning svarede læge. Christine klappende hendes mors hånd igen og strøg hende over kinden. Det var en slem forskrækkelse du gavn os mor, jeg har været så skidesur på nisserne. Christine fortæl mig alt fra begyndesen, jeg er så forvirret. Selvfølgelig. Du ville gå en tur, gik ned mod parken, to mænd angreb dig, og slæbte dig ind i en bil. En biljagt begyndte, for nisserne var lige i hælene. Kidnapperne havde Side 4
en bedre bil, så de kørt væk med dig. Nisserne fandt hurtigt ud af hvor Mørk havde dig gemt, da de havde bilen og dens retning. Det der var det svære, var at komme ind i dit fængsel og få dig ud, uden at Mørks mænd kunne nå at likvidere dig, eller flytte dig til et andet sted. Og det gik lidt hårdt for sig, deraf skrammerne og en mulig hjernerystelse, og så blev du hu hej vilde dyr, sammen med mig, kørt til Fyn, på et nissehospital, og her er du så nu. Christine. Hvor længe har jeg være væk, er julen over, det føltes som om jeg har været væk i flere måneder ville Johanne vide. Det er nu natten den 14. december og du bliv snuppet den 12. om morgenen, og du har ligget til afgiftning her i 7 timer og til diverse undersøgelser. Endnu engang klappede Christine sin mors hånd. Denne gestus viste hvor bekymret Christine var, eller havde været, for det med fysisk kontakt indgik ikke i hendes normale adfærd. Det du skal koncentrere dig om, Mor, er at blive helt frisk igen. De sad lidt og talte samme, og så kiggede en sygeplejerske ind. Kan du klare at tale med hr. Veetter og Betrak nu, elles skal jeg sende dem væk? Send du dem bare ind svarede Johanne, som kunne mærke at hun hastigt fik det bedre og bedre og blev mere og mere klar i hovedet, på trods af hovedpinen og trætheden. Hr. Veetter og Betrak trådte ind, skyldbetyngende og undskyldende i enhver af deres bevægelser. Side 5
Før I begynder at stille alverdens spørgsmål, vil jeg godt selv have lov til at fortælle hvad jeg har oplevet, og så kan I efterfølgende stille alle de spørgsmål I vil. Er det Ok hvis vi optager det du siger? Johanne nikkede. Og så begyndte en times lang snak frem og tilbage, indtil sygeplejerske sagde, "nu er det nok, og nu skal patienten have fred og ro. Når Johanne mærkede efter, måtte hun give sygeplejerske ret. Hun var helt flad og udkørt. Christine sagde Er det ok at jeg sidder ved din side, selvom du skal sove og er træt!? Johanne smilede, det gav hende en stor indre trykhed, at vide at hendes datter sad der ved hendes side, og som en tryghedsbastion, en rand af nisser omkring sig. Forsigtigt rakte Johanne ud efter Christines hånd, i en stille bøn om social kontakt og nærvær. Når du er frisk skal du få hele din befrielseshistorie at vide. Jeg så den på nissernes videoskærme. Det var mere dramatisk end det man ser på fjernsynet sagde Christine mens hun lagde hendes hånd i Johannes. Med Christines hånd i sin, faldt Johanne i en lang drømmeløs søvn, der rensende og velgjorde hele kroppen og sindet. Side 6
Mørk var sur over at Johanne var sluppet fra ham, det havde den slægt en forunderlig evne til at gør. Men han havde fået de oplysninger han skulle bruge. Biblioteket var hans mål, ingen af alle hans talrige undersøgelser af jorden omkring den gamle gård ved Vemmetofte kloster havde afsløret dens beliggenhed. Selvfølgelig var karet i nissernes besiddelse igen. Han havde allerede beordret et angreb på gården i Fakse. Så kunne de lære det, de skidne nisser og så kunne den usle nisse til Vetter lære det. Mørk smilede et af sine sjældne smil. Side 7